Havenyt uge 13, 2014

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Haven er virkelig dejlig nu med masser af forårsblomster, og der kommer hele tiden nye til. Nu er det tid til den gule og blå periode med gule påskeliljer og gemserod og blå violer, kærmindesøster, russisk scilla og og snart også de første forglemmigej. Det varer heller ikke længe, inden de første gule mælkebøtteblomster viser, hvor de i ubemærkethed har etableret sig – knopperne er allerede synlige. Forsythia slutter sig tii kirsebærkornellen med et væld af gule blomster, og mirabellerne er på vej med et skrud af hvide blomster, mens blommer og kirsebær nøjes med at stå med store runde knopper.

Narcisser

En smuk narcis, som oven i købet er blandt de tidligste. Foto: Karna Maj

Forhåbentlig har det indtil nu lune forår ikke lokket os til at gå i gang med alt for meget af det, som normalt skal vente til april, for i weekenden bliver det igen med risiko for nattefrost. Hvis vi har holdt op på dydens smalle sti, har vi kun ryddet op efter vinteren og måske klargjort jord til at så og sætte kartofler i. Men tro mig – vi er mange, som har puttet lidt kartofler i jorden – det var fristende i den lune uge midt i marts, og vi har måske også nået at så nogle rækker med persille, gulerødder, radiser, spinat og andet af det, som kan spire i ret kold jord. Og har vi gjort det, så er der nu ved at dukke synlige rækker med små kimplanter op derude. Og forhåbentlig kommer de til at give lidt tidligere afgrøde.

Men vi er kun sidst i marts, og det er lige nu mere sikkert at vente med at putte noget i jorden til vi får lidt varmere vejr i april. Dog kan man fint så lidt af ovennævnte, som kan spire i en kølig jord. Kartofler bør man dog vente med at sætte til jorden bliver 8° varm. Ellers kan man forkultivere i udestue eller drivhuset.

Forkultivering af kartofler i drivhus

I år går det let med at forkultivere kartofler i drivhuset – sidste år havde vi dagsfrost på det her tidspunkt. Kartoflerne er sat i kartoffelpotter først i marts indenfor indtil efter fremspiring. De står nu i drivhuset og vokser fint. De dækkes omhyggeligt med to lag fiberdug om natten. Det er en god ide med en fast alarm på mobilen, så tildækningen huskes. Foto: Karna Maj

Jordtemperaturen falder igen

Jordtemperaturen var ved at nå op på omkring 7°, men med det køligere vejr om natten falder den igen nogle grader til 5–6°. Man kan se, hvor varm jorden er i lokalområdet ved at gå ind på jordtemperatur på Planteinfo.dk og vælge nærmeste by.

Vind og vejr bestemmer, hvad vi kan gå i gang med

Regn får vi lidt af i onsdagsdøgnet, men ellers ser det ud til at blive mere tørt igen, og det er godt, for havens jord er stadig til den våde side.

Hvis det regner, kan man hygge sig i drivhuset med at gøre såkasser og potter klar til at forkultivere udplantningsplanter i. Eller man kan så frilandstomater, selleri, krydderurter og sommerblomster til forkultivering inde i vindueskarmen.

Ude i haven kan man forberede køkkenhavens bede ved at fjerne vinterdækket og køre kompost ud og løsne jorden, hvis den falder godt for kultivator og rive.

Derimod er det stadig en risikabel affære at så og sætte kartofler på friland. Men har man opvarmet et bed med plastoverdækning, og jorden her kan holdes på min. 8° i gennemsnitstemperatur, kan man så gå i gang med at sætte lidt kartofler, men med nattefrost er det svært at holde temperaturen høj nok. Derimod kan man godt lave en første lille såning af de tidlige grønsager, som spirer ved lave temperaturer, f.eks. spinat, salat, dild, persille, majroer, radiser og gulerødder. På meget solskinsrige dage bliver jordtemperaturen let for høj under plastdække, og plasten bør udskiftes med fiberdug, evt. to lag om natten.

Spinat er kommet op i marts

Jorden er så varm, at spinat godt kan spire. Spinat kan sås i rækker, eller som her bredsås som forafgrøde, hvor det er den gode virkning på jorden og rodslim til forårssultne mikroorganismer, der er målet. Men der kan også høstes mange blade til menneskeføde. Dækning med fiberdug giver lidt lunere klima og højere jordtemperatur, men kan ved hård blæst slide kimplanter i stykker, og derfor er det en god ide med tunnel i stedet for, når planterne er kommet op. Foto: Karna Maj

Blomsterbedene skal luges med forsigtighed

Det kan være svært at holde riven fra havens blomsterbede, men det er en rigtig dårlig ide at begynde at rive gamle blade og planteaffald væk sidst i marts. Stauderne er på vej med spæde skud, som knækker eller ødelægges af redskaber. Man kan godt klippe den visne staudetop ned nu, og det er noget som pynter på staudebedene. Hvis man vil fjerne noget af det visne plantemateriale i bunden af bedet, så er det en god ide forsigtigt at bruge fingrene ned omkring de spæde spirer og nye blade.

En anden grund til at holde riven og lugekloen i ro lidt endnu er alle de selvsåede planter, som spirer frem lige nu. Har man f.eks. juleroser, så er jorden rundt om juleroserne lige nu fuld at fremspirende nye planter. Prikler man dem ud senere, kan man få virkelig mange nye planter. De er dog 4 år om at komme i blomst. Noget af det, man tror er spirende græs, er måske nye fremspirende planter af havens forårsløgblomster.

Stauderne har bedst af, at der er et jorddække af vissent plantemateriale. Hvis man vælger at fjerne de visne blade, kan man i stedet for tilføre lidt halvomsat kompost, som samtidig kan gøde bedet og give jorden et beskyttende lag, men pas på de små nye spirer på vej op. På bede med barkflis skal man vente med at tilføre ny barkflis til planterne er mere robuste. Især hvis man har solsorte, som er ivrige med at undersøge, hvad der er af spiselige smådyr i barkflisen.

Jorden skal være bekvem

Når man har ryddet bedet for gamle planterester, er det en god ide at efterlade et ganske tyndt lag jorddække, som kan beskytte jorden mod slagregn, indtil den skal løsnes, kultiveres og rives inden såning m.m. engang i april eller maj.

Havejord er meget forskellig, og det er ikke nok, at den er varm nok til at så og plante i. Det er mindst lige så vigtigt, at den er bekvem, dvs. at den falder fint for kultivator og andre haveredskaber. Gør den ikke det, ødelægger man jordstrukturen, og det kan tage år at genskabe den gode jordstruktur. Desuden vokser planterne ikke så godt i en knoldet jord som i en fintsmuldrende jord.

Hvis man overvejer at sætte fræseren i jorden, skal man vise mådehold med antallet af gange, jorden køres over. Man skal ikke køre til jorden er som mel. Jo finere den bliver, jo mere falder den sammen, når regnen kommer. Har man sået i en meget findelt jord, pakker jorden let så meget, at der bliver iltmangel, og det kan betyde, at frøene ikke spirer. Det er den gentagne maskinelle påvirkning, der slår krummestrukturen i stykker. Bruger man kultivator og rive, så har ingen energi til at gå så voldsomt til værks.

Martsviol

Martsviol er dejlig staude, og den er fuldt udviklet allerede her i marts. Foto: Karna Maj

Kør kompost ud og gød efter behov

Er jorden bekvem, er det en god ide at gøre bedene klar til at sætte løg og kartofler. Har man kompost, kan man køre den ud og mulde den ned i overfladen nu. Der er antagelig kun 14 dage, til der skal sættes løg og kartofler.

Alle løg i vækst i køkkenhaven har god brug for plantenæringsstoffer her i det tidlige forår, hvor de skal danne ny grøn top. Det gælder både purløg, hvidløg, de overvintrende zittauerløg og forårsløg.

Når man er i gang, så giv også rabarberbede, persillerækker og efterårshindbær en gang kompost. Det er alle planter med stor nyvækst. Derimod skal jordbær ikke gødes i foråret, da det giver bladvækst i stedet for bær. Har man overvintrende kål, skal de også gødes nu.

Trillebør med halvt omsat kompost

Man kan vælge at komme sin kompost gennem et sold, eller man kan køre halvt omsat kompost direkte ud på bedene. Her vil man automatisk få revet de groveste dele af arealet, så de kommer retur til den ny kompostbunke. Halvt omsat kompost giver liv til jorden og mad til regnormene, og det bliver hurtigt omsat, når jorden blive varm. Halvt omsat kompost er kun velegnet til bede, hvor der skal plantes eller sættes kartofler og løg. Foto: Karna Maj

Forkultivering af sommerblomster

En lang række sommerblomster kan sås indenfor nu, så de når at blive store nok tll at prikle i kasser i drivhuset midt i april, når faren for nattefrost derude er minimal. Man kan i tilfælde af frost dække med fiberdug eller sætte varme på nogle enkelte nætter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster vil først være store nok til udplantning sidst i maj eller først i juni, når de først sås nu, men det er også først på det tidspunkt, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost. Hvis man planter blomsterkrukkerne til med stedmoder, hornviol og forglemmigej nu, så blomstrer de flot, indtil sommerblomsterne er klar til udplantning.

Hvis man går på jagt på frøfirmaernes hjemmesider, er det ikke svært at finde en håndfuld nye arter, som man har lyst til at prøve at dyrke i år i bede eller krukker.

lathyrus

Lathyrus er en af de sommerblomster, som det betaler sig at forkultivere. Så indenfor og flyt dem i drivhuset, når de er kommet op. Foto: Karna Maj

Forkultivering af tomater til friland

Drivhustomaterne står allerede med fine grønne blade og lyser op inde i vindueskarmen, hvis de er sået i februar eller først i marts. Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland, og man kan også stadig nå at så tomater til udplantning i drivhus.

Tomater til friland kan plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne. Bor man et sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har disse muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger mere, inden såning, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i vindueskarmen.

Forkultivering af basilikum og havemerian

Man kan også begynde at forkultivere krydderurter inde i vindueskarmen. Hvis man skal nå at få en lang brugssæson med havemerian, skal den sås nu. Første hold basilikum er det også en fordel at starte i vindueskarmen. Næste hold kan sås i drivhuset om 1–2 uger.

Forkultivering af selleri og bladselleri kan nås endnu

Mange har sikkert allerede sået selleri og bladselleri indenfor sidst i februar eller først i marts måned, for de er længe om at blive til udplantningsklare planter. Man kan dog lige nå at så dem nu. De kan ikke plantes ud førend jorden er godt varm og al fare for nattefrost er overstået, med andre ord tidligst omkring 1. juni.

Frø af både bladselleri og knoldselleri skal have lyspåvirkning for at spire. De skal derfor sås ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da køligere forhold ellers kan resultere i stokløbning på et senere tidspunkt.

Plant om i tide

Hvis man har sået udplantningsplanter indenfor allerede i februar, er det sikkert en hel del, som skal prikles enkeltvis ud i potter eller i kasser. Ikke mindst hvis man har sået en masse af de blomster, som kræver lang forkultivering. Det kan godt give trængsel i husets vindueskarme det næste stykke tid, for vejret er endnu ikke så varmt og stabilt, at man kan bruge drivhuset hele døgnet.

Meget tidligt såede tomater, chili, spansk peber m.m., er også ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for en større potte, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

Når man prikler ud og potter om, er det vigtigt at beskytte planterne mod solen i de første par dage. Husk i øvrigt altid at håndtere planterne ved at holde i kimbladene ved priklingen og ikke i de blivende blade, og slet ikke på stænglen.

Minimer forbruget af spagnum – det er den rene CO2-synd

Her i forårsmånederne slæber danske haveejere tonsvis af spagnum hjem – og det bør vi lade være med, siger klimaforskerne.

Spagnum kommer fra tørvemoser – danske eller udenlandske – og dermed ødelægger vi tørvemoserne. Det er slemt nok i sig selv, men når tørven graves op, frigives den kulstof, som ellers er lagret godt i tørvemoserne.

DTU Miljø har udført beregninger, der viser, at hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, når man regner alle parametre med i en såkaldt livscyklus-analyse.

Hvert år bruger havebranchen til fremstilling af planter og haveejerne i haverne tilsammen 110.000 tons spagnum.

Halvdelen bruger haveejerne, og rigtig meget af det bruges til jordforbedring i haverne, og det er helt unødvendigt. Skal man forbedre sin jord, kan man i stedet for bruge det, man kalder gartnermuld, som er renset muldjord blandet med kompost, foreslår Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer – Havebrugsproduktion ved Aarhus Universitet til netstedet Ingeniøren.

Et af de nye alternativer til planteformering er kokosmuld, som er produceret af restprodukter fra kokosolieproduktionen. At den stigende kokosolieproduktion nogle steder betyder øget træfældning for at få plads til nye plantager tæller selvfølgelig en forkerte vej i CO2-regnskabet. Og der bruges energi til transport af kokosmulden, som dog er let og komprimeret. Men det er trods alt et bedre alternativ miljø- og klimamæssigt.

Hvis man vil købe så- og plantejord, så vælg produkter, hvor der kun er en lille andel spagnum. F.eks. har Champostprodukterne en stor andel komposteret hestemøg.

Man kan i stedet for at købe blande sin egen så- og pottemuld ved at blande god havejord med kompost og harpet sand, men her må man acceptere en del fremspirende frøukrudt. Det er dog i de fleste tilfælde ikke noget problem.

Nye arikler om at fremstille egen såjord og pottemuld

Du kan læse mere om at tilvirke egen såjord og pottemuld i en række nye artikler skrevet af Julie Priess Hansen, der netop har afleveret sit speciale om emnet. Specialets titel er: Lav selv økologisk såjord og plantemuld. Videnssyntese og formidling til den økologiske haveejer. Kommunikationsdelen af specialet er fem artikler har på Havenyt, som er meget praktisk anvendelige samtidig med, at de giver en god baggrundsviden. Er man interesseret i emnet, kan man overvære Julies specialeforsvar tirsdag den 1. april kl. 10 – se mere info. Alle er velkomne. Her kan du finde artiklerne om såjord og pottemuld

Hjemmelavet såjord

Der er ingen problemer med spiringen i den såjord, som Jens Juhl laver af egen kompost, muldjord og harpet sand. Foto: Jens Juhl

Ramsløg er forårets vilde krydderurt

Ramsløg vokser vildt i kystnære bøgeskove. Der, hvor de vokser vildt i skoven, er der som regel så mange, at man kan tillade sig at plukke en håndfuld blade til at prøve med. Men det er forbudt at grave løgene op.

Ramsløg kan man dyrke i haven, hvor den kan bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være opmærksom på, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år. Den kan udvikle sig til ukrudt, men den kan også spises, og man kan derved holde bestanden nede. Den har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun bruges i begrænset mængde. En lille håndfuld blade eller 5–10 små løg er nok til en ret, og giver mindst lige så megen smag som hvidløg. Det er en god afløser for hvidløg, hvis beholdningen er ved at slippe op, men det er en lidt anden smag. I øvrigt er der masser af opskrifter på nettet med ramsløg. De unge blade af ramsløg er også fine som grønt drys.

Lige står ramsløgene med friskgrønne blade, så de er lette at finde. Man kan løsne jorden i en bevoksning med ramsløg og pille de største løg op og lade de andre vokse videre til de kommende års høst. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Ellers man kan »nøjes« med at plukke de grønne blade. De grønne blade har løglugt og smag, så vær sikker på det, når du høster, for de kan ligne de dødeligt giftige blade af både høsttidløs og liljekonval lidt i farve og form, og står alle nu med nye grønne blade. Det gælder også dansk arum og skovtulipaner.

Man kan i øvrigt købe frø af ramsløg, hvis man ikke har en løvskov i nærheden, hvor den er vildtvoksende, og hvor man kan høstes lidt frø i juni. Man kan i planteskoler også finde potter med ramsløgplanter.

Ramsløgblade

Ramsløgblade lugter tydeligt af løg, og det skal man altid afprøve, hvis man er det mindste i tvivl, om det er blade af ramsløg. Foto: Karna Maj

Forår i drivhuset

Hvis man ikke allerede har klargjort drivhuset, så er det nu, det skal gøres – i hvert fald hvis man vil bruge drivhuset til forkultivering.

Der er tre ting, man skal tænke på ved klargøringen: algerne skal fjernes, skadedyrene udryddes og jorden forbedres og evt. udskiftes med frisk jord, hvis man dyrker i drivhusjorden. Udskiftning af jord kan dog vente til lige inden tomater og agurker skal udplantes. Og det er ikke nødvendigt at udskifte jorden hvert år, hvis man hver sæson tilfører et par trillebør kompost til et 8–10 m² drivhus.

Jorden i drivhuset er nu så lun, at man kan så et par rækker med salat, radiser, dild og spinat i drivhusjorden – medmindre al pladsen skal bruges til forkultivering. Det er en god ide at så under fiberdug, som beskytter mod nattekulden.

Klargøring til forkultivering i drivhuset

Kasser og potter skal gøres klar til forkultivering af porrer, kål, forårsløg, salat, tagetes m.m., og det er en god ide at få gjort det nu, så der kan sås, så snart vejret igen bliver lunere. Da der skal bruges megen såjord til dette formål, kan man vælge at bruge jorden fra drivhuset suppleret med kompost. Det har dog den ulempe, at der kommer ukrudt op, så man skal luge.

Hvis man er en helt grøn haveejer, er det en fordel at købe såjord, da der så kun kommer de planter op, som man har sået. Man kan også kombinere, putte egen jord i bunden og såjord uden ukrudtsfrø i øverste halvdel.

I bunden af såkasser med løg, porrer og kål, som skal blive stående i samme beholder indtil udplantning i maj, er det en god ide at lægge et lag ikke helt omsat kompost i bunden, da planterne har brug for ekstra næring, når de bliver store. Øverst lægges en såjord, som har et lavt indhold af plantenæringsstoffer. Læs mere om forkultivering i artiklen Lenes såtips til forkultivering.

De klargjorte kasser og potter dækkes med plastic i et til to døgn med sol, så jorden kan blive godt lun til såning. Men vent med at så til risikoen for nattefrost er ovre for denne gang, og der er udsigt til lidt mere lunt vejr. Får vi overskyede dage, falder temperaturen hurtigt inde i et drivhus, og vi er kun ved indgangen til april. Det, som haster mest at så, er salat, løg og sommerporre, spids- og sommerkål, men her kan man starte et mindre hold inde i varmen. De kan flyttes til drivhuset, når kimplanterne er kommet op.

Georgine nyspirede

Nyspirede georginer – man kan købe georginer som frø – eller høste dem selv, og det er hurtigtvoksende planter. Her der det frø af en blanding ved navn Coltness Miks, som er sået og vrimlede op af jorden allerede på 4. døgn efter såning. Se efter frø af Dahlia variabilis – der findes mange blandinger. Husk georginer tåler ikke frost, så forkultivering indenfor foreløbig Foto: Karna Maj

Mindre gift i haverne

Sprøjtemidler er dybt problematiske for grundvand, miljø og mennesker og bør udfases i danske haver snarest, og i de seneste dage er der kommet to gode nyheder på det område.

Der er ni sprøjtegifte til græsplæner, som nu bliver forbudt, da de kan skade børn, som leger på græsset flere dage efter sprøjtningen. Miljøministeriet opfordrer til, at man skiller sig af med de stoffer, man har på lager, eller sørger for, at ingen børn leger der i mange dage efter sprøjtning. Læs mere og se en oversigt over de forbudte sprøjtemidler.

Den anden glædelige nyhed er, at Coop besluttet, at de ikke længere vil forhandle sprøjtemidler mod ukrudt og plænerens i deres butikker, da de ønsker at beskytte grundvandet. Den beslutning tager vi hatten af for – og så venter vi på, at andre butikker og ikke mindst kæder går i samme rening. Læs om Coops beslutning.

Danske haver kan fint dyrkes uden sprøjtemidler – især hvis vi ikke fristes til at bruge dem. Alle dyrkningsvejledninger her på Havenyt er ikke kun uden brug af sprøjtemidler, det er økologiske dyrkningsanvisninger.

Græsplæner behøver ikke kun at være græs – det kan være et smukt syn med en græsplæne med bellis og ærenpris i foråret. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2014 > Havenyt uge 13, 2014

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider