Havenyt uge 4, 2015

Nu får vi endnu et besøg af vinteren, og denne gang bliver der de fleste steder både frost og sne. I hvert fald nattefrost, men der i de kystnære områder sikkert vil være en god chance for tøvejr i dagtimerne. Frosten er barsk for planterne, og man skal være glad, hvis der er eller kommer et pænt snedække, som beskytter jorden, så den ikke fryser til i dybden. De vinter- og stedsegrønne træer, buske og stauder kan let få frostskader, hvis deres rødder ikke kan optage vand, når jorden fryser til. De heldige haver er de snedækkede, men det er antagelig også her, at man får de laveste temperaturer.

Vinter i haven

Vintervejret giver problemer med at hente afgrøderne ude i haven, hvis ikke de er dækket godt med et tykt lag isolerende materiale. Måske er det en god ide at overveje, om der skal lægges mere dække på bedene med rodfrugter. Men det kræver tøvejr, så gør det snarest, inden haven fryser til.

Det en god ide at tage en god portion ind af grønsager ude fra haven, inden det hele fryser til. Fyld en spand med rodfrugter, tag de sidste spidskål og savoykål ind. Grønkål og vinterrosenkål klarer frosten og kan hentes løbende. Vinterporrer kan klare kulden, men er svære at høste, så plant en spand til med porrer og tag den ind. Det er også en god ide at tage et kæmpe bundt persille ind. Efterhånden kan frosten også trænge ind i skure og udhuse, hvor man har kartofler, løg, rodfrugter og æbler stående, som ikke tåler frost.

Den milde vinter har betydet at mange hvidløgssorter allerede er spiret frem. Nogle sorter står med 5–10 cm top, og her kan barfrost kombineret med hård vind godt skade planterne. Men langt de fleste hvidløg vil klare sig igennem.

I haven er der ikke mange ting, vi kan udrette i frostvejr ud over at tage os godt af fuglene med foder, vand og nye fuglekasser. Bliver der en dag med sol og stille vejr, er det et godt tidspunkt at minimere sygdomme i haven ved at fjerne frugtmumier, solbærknopgalmider og skjoldlus, og at minimere antallet af skadedyr ved at sætte fuglekasser op.

Det vigtigste lige nu er at få dækket de sidste sarte planter til og få krukkeplanter i jorden eller sat ind et frostfrit og beskyttet sted. Dæk sarte planter i drivhuset med et par lag fiberdug, inden frosten kommer.

Derimod behøver man ikke at tænke på de små gule erantisknopper, vintergækknopperne eller juleroserne. De er designede til at klare frost og sne og fuldt vinterhårdføre. Når det igen bliver mildt vejr fortsætter de væksten og blomstringen. Men man kan måske lige nå at grave et par erantisser op til en lille potte med forår til en vindueskarm.

Hold øje med de frostfri opbevaringssteder

Når frosten sætter ind, skal man være opmærksom på, om de steder, hvor man opbevarer kartofler, rodfrugter, løg og æbler stadig er frostfri. Kig til det med jævne mellemrum.

Kartofler skal helst ikke stå i rum med temperaturer under 5° C, da de ved for lave temperaturer får en sødlig smag.

Rodfrugterne tåler ikke at fryse, dog undtaget jordskokker, skorzonerrødder og pastinakker, som selv ude i jorden ikke tager skade af en gang dybfrost. Løg er det også bedst at opbevare frostfrit, men de kan klare lidt frost.

Æbler kan klare nogle få graders frost i kortere tid, men det er bedst, at de står frostfrit.

Jorden og dermed også gulvet i udhuse m.m. er ikke blevet nedkølet endnu, og derfor kan det være en god ide at sætte kasserne på gulvet i 1–2 lag og allerede nu at lægge et isolerende dække over kasser med rodfrugter, løg, kartofler og æbler. Det kan holde det hele frostfri en tid endnu.

Der er ikke mange moderne huse, som har en frostfri opbevaringskælder, så ofte har man ikke et godt alternativ, hvis der begynder at trænge frost ind i garager og udhuse. Det eneste man kan gøre er at etablere en midlertidig opvarmning, eller flytte alle herlighederne til det mindst varme rum i huset.

Trangen til at så – trods vintervejr

Som haveeejer kan man få en næsten ustyrlig lyst til at så og se små grønne spirer pible op – selvom haven er stivfrossen derude – eller måske netop derfor. Men det er for tidligt indtil omkring 1 marts, medmindre man etablerer plantelys. Planterne bliver simpelthen lange og ranglede, hvis de ikke får lys nok.

Det eneste, man kan forsvare at så nu uden lys, er de chilisorter, som man ved tager mange uger om at spire. Især Capsicum chinense er længe om at spire, og det samme gælder ofte, hvis man sår frø af ældre dato. Fra sidst i februar kan chiliplanter godt trives i et lyst vindue. De bliver ikke så ranglede i væksten som tomat og de fleste andre planter, hvis lyset er til den karrige side.

Mikrogrønt – så kimplanter a la karse

I stedet for kan man kaste sig over at dyrke kimplanter til spisebrug – det kaldes også mikrogrønt. Karsefrø har vi dyrket i generationer, og de er billige og lette at få til at spire, og karse på æggemadder er et oplivende moment midt på vinteren. Men der er mange andre frø, som man kan så og spise som kimplanter, f.eks. kål, raps, rød og grøn basilikum, sennep, rød amarant, boghvede, bukkehorn, grønkål, koriander, mizuna, radise, sennep, ært og rucola.

Prøv at se nærmere på resterne af krydderurtefrø og frø af kålfamilien fra sidste år. Der er sikkert flere, som kan bruges til at lave spirer af – f.eks. gamle radisefrø, hvor man er usikker på spireevne. Hvis man får held med kimplantedyrkningen, kan man overveje at gå efter at dyrke frø af de mest velegnede arter, så man har masser af gratis frø til næste vinters kimplantedyrkning. Karse kan f.eks. også dyrkes på friland.

Har man ingen frø på lager, så kan man købe frø af de nævnte sorter hos alle frøfirmaer – find dem i Forhandlerguiden, og der er også firmaer, som har særligt udvalg til dyrkning af mikrogrønt.

Hjemmedyrkede spirer

Hjemmedyrkede spirer er igen ved at blive et hit, og her kan man få mulighed for at få afløb for spiretrangen. Man kan spire mange forskellige bønner, ærter og frø, bl.a. mungbønner, lucerne, radise og rucola. Det er vigtigt at købe frø specielt beregnet til spiredyrkning, som er testet for salmonella og diverse bakterier m.m. Der er et meget stort udvalg af forskellig frø til spiring. Du kan finde forhandlere af spirefrø i vores forhandlerguide.

Ved spiredyrkning er det vigtigt at skylle jævnligt under spiringen, som skal foregå et godt lunt og mørkt sted. En spireboks er en god hjælp.

Friske krydderurter og honning mod øm hals

Almindelig timian står med aromatiske grønne små blade på rødbrune stilke, og salvien står smuk med sine lysegrå blade. De klarer begge en hel del frost og sne. Det er en god ide at beskytte timian lidt mod frost og kraftig vind og sol. Storbladede salvier ødelægges generelt lettere af frosten end dem med mindre blade.

Timian og salvie er ikke kun til pynt, man kan hente dem både til mad og medicin vinteren igennem – hvis man ellers kan finde dem for sne. Urtete af friske urter kan lindre selv den mest angrebne hals. Lige nu kan man kun hente salvie og timian. Vild merian og citronmelisse er også godt, men vinter med frost og sne ødelægger de grønne blade. Måske er det en god ide til sommer at tørre en portion til vinterbrug i øm hals-te.

En blanding af urter er bedst til give en god urtete, som kan gøres endnu mere virksom med en skefuld god dansk eller økologisk honning. Drik teen ved at tage små slurke med jævne mellemrum; det giver den bedste virkning.

Hæng fuglekasser op

Fuglene er så småt begyndt at synge, og det giver jo uværgeligt forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har du ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op snarest og i hvert fald senest sidst i februar. Det er bedst, at de når at hænge nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte art. Det med hulstørrelsen er der en fuglekasseproducent der har løst – en fuglekasse til små fugle, hvor der er mulighed for at skifte mellem en række forskellige hulstørrelser, som følger med kassen.

Hvis du har lyst til at bygge dine egne fuglekasser, så kan du på DOF’s hjemmeside finde links til byggevejledninger til fuglekasser.

Hvis du vil købe kasser, så kan du se flere netbutikker med speciale i foder og fuglekasser i Forhandlerguiden.

Praktisk Økologi – vinternummer med forkultivering

Når det ny nummer af Praktisk Økologi kommer, er det altid spændende, hvad indholdet er. Januar er den måned, hvor vi begynder at tænke på forkultivering af nye planter, og det præger det ny nummer af Praktisk Økologi.

Der er en rigtig god guide-artikel på hele 7 sider om at forkultivere planter til have og drivhus. Her kan man blive klog på valg af jord til såning og potning, hvad er det bedst at så frøene i, hvordan sår man, hvornår sår man, udplantning osv. Der et et helsides skema, hvor man kan se, hvornår man kan så de mange forskellige grønsager i vindueskarmen, i drivhuset eller ude i haven. Det giver overblik over såtidspunkter, og de holder i praksis. Der er også en artikel om at så spinat i køkkenhaven som forkultur – og hvorfor det er en god ide. Læs også om såning af kæmpejernurt, som faktisk skal sås nu.I en anden artikel er der fokus på flerårige grønsager – bl.a. den meget spændende og ukendte sibirisk vinterportulak. Man kan også læse en interessant artikel om dyrkning af grønsager på toppen af New York – Brooklyn Grange er to taghaver på 1 ha. Og så er der en artikel med mange gode opskrifter på velsmagende mad med jordskokker.

Se indholdsfortegnelsen

Bliv medlem – få Praktisk Økologi og adgang til Havelyst.dk