Havenyt uge 16, 2016

Vi er alle forskellige, nogle har en lille have andre en stor. Havenyt.dk er drevet af Landsforeningen Praktisk Økologi og vi vil rigtig gerne have dig som medlem. Denne uges afstemning fortæller, at ca. 65% af vores aktive brugere har en ren økologisk have.

Der er ingen løftede pegefingre eller dummeslag på Havenyt.dk. Vi ønsker at være det gode eksempel og fortælle om økologiens gavnlige virkninger, for mennesker, for naturen, for de vilde og de tamme dyr og for den verden vi efterlader til de kommende generationer.

Du kan spørge dig selv, hvad en 800 M2 økologisk dyrket have, midt i villakvarteret kan nytte i det store billede. Vi i Landsforeningen Praktisk Økologi mener, at det bedste er at starte med sig selv – lokalt, gerne i fællesskab med andre. Mange bække små, gør en stor å – og den munder ud i havet, og det skal vi også passe på. Lad os gøre det sammen, for så bliver alt lettere. Økologi er ikke bare haven, det er liv.

Sneglene kommer, men det gør ænderne noget ved

Efter en weekend i haven er der ingen tvivl, at også i år har den lberiske skovsnegl overlevet vinteren. Der er meget få haver, der kan sige sig helt fri for denne plage, men der er noget at gøre ved den. Hvis man ikke har lyst til skulle have fingrene i hver enkelt snegl, kan det anbefales at holde ænder. I denne artikel kan du læse svarene på de mest almindelige spørgsmål om ænder.

Vindueskarmen er overfyldt

Det begynder, at blive godt fyldt i vindueskarmene og det vil være rart at kunne få nogle af planterne i drivhuset, men det er det endnu for koldt til. Det er vigtigt at holde øje med, om tomatplanter og peberplanter trænger til at blive pottet om. De store planter bruger også meget vand og en udtørring vil kunne sætte planterne helt i stå, så glem ikke at vande.

Man kan forspire det meste, også bønner fra Spanien

Hos mig får både bønner, ærter og tallerkensmækker en hård medfart, hvis ikke det er duerne, er det sneglene. Derfor sætter jeg et hold direkte på friland og forspirer et hjemme i stuen. Det er også for at børnene kan se, hvordan det kommer frem, sådan et lille mirakel i vindueskarmen. Jeg har besluttet, at 2016 bliver et bønne år, for det var det eneste der blev rigtig godt i 2015.

Bland andet har jeg hjemtaget nogle bønner fra en Spansk planteskole først på året. De skal have mere varme end vores hjemmehørende bønner, så de får lidt plads i drivhuset og langs en sydvendt væg, der normalt huser 20 tomatplanter. Når man bestiller frø hjem fra udlandet, om det er England eller Spanien skal man huske, at der er forskel på klimazonerne.

Jordtemperaturen bestemmer meget

På Landbrugsinfo.dk kan man finde jordtemperaturen i lokalområdet. Lige nu varierer jordtemperaturen flere grader alt efter, hvor i landet man bor. Der kan ikke rigtigt siges noget generelt andet end at vi ved, at det går den rigtige vej. Der loves sol det meste af ugen, så mon ikke jordtemperaturen kan snige sig over 7 ° grader de fleste steder i landet.

På Landbrugsinfo fremgår de officielle målinger, men jordtemperaturen i din have kan været både lidt lavere og højere. Selv inde i haven kan der være forskelle på jordtemperaturen, derfor kan det være en god ide at supplere med et jordtermometer.

Jordtemperaturen er døgngennemsnittet. Fremgangsmåden er, at du måler temperaturen ved solopgang og sidst på eftermiddagen, sådan får du minimum og maksimumtemperatur og kan finde en ca. gennemsnitlig jordtemperatur.

Forkultivering af agurker til drivhuset

Jeg indrømmer, at jeg køber mine agurkeplanter og jeg har ikke tålmodigheden til at nusse om dem i ugevis, for slet ikke at tale om i et sted i lejligheden der er 26 °, og med bare et lille drivhus er der også kun plads til 2 planter. Men har du pladsen og lysten til at prøve er det bare at kaste sig ud i det.

Agurker til udplantning i drivhuset kan sås i denne uge. De skal udplantes sidst i maj når der er 3–4 rigtige blade og når drivhusjorden er minimum 18° varm. Det anbefales at bruge 8–10 cm potter, hvori agurkefrøene sås enkeltvis. De stilles ved 24–26° mens de spirer, derefter placeres de i et solrigt vindue ved stuetemperatur. Planternerne er noget følsomme, de tåler hverken for meget eller for lidt vand. Mange agurker får meldug og andre svampesygdomme. Man bør derfor prøve at vælge sorter som er meldugresistente eller tolerante. Der er flere slags at vælge imellem, alt efter hvad man skal med den, om det er til agurkesalat eller en lille agurk der skal med i madkassen.

Køkkenhaven skal gødes

Køkkenhaven giver os (forhåbentlig) en dejlig og stor høst af frugt og grønt og for at den kan blive ved med det, skal den gødes.

Hvis de bede, hvor der nu skal sættes kartofler og løg og senere også plantes grønsager ud ikke er blevet gødet i efteråret i forbindelse med vinterdække, kan de med fordel gødes nu, med omsat kompost og husdyrgødning.

Bede, hvor der skal sås direkte i jorden, gødes først efter, at planterne er kommet godt i vækst, da gødning kan svide de små planter. Har du kompost skal den tilføres i maj, mellem rækkerne af de nye spire og kultiveres let ned, hvis det er en helt omsat smuldrende kompost. Er den kun delvis omsat og med mange grove plantedele i tilføres den som jorddække oven på jorden.

Hvor meget kompost?
Mængden af kompost afhænger af hvilke grønsager, der skal dyrkes på jordstykket. Kål, porrer, selleri og kartofler skal have mest. I den anden ende af skalaen er bønner og ærter, hvor jorden ikke skal gødes. De får via kvælstoffikserende bakterier på deres rødder og kvælstof fra luften. Det betyder, at har du ikke tilgang til hverken husdyrgødning eller kompost, eller har områder, hvor du af andre grunde ikke vil tilføje kvælstof, kan du stadig dyrke en afgrøde.

Hvordan man beregner af den mængde kompost, man skal bruge pr. m² til de enkelte grønsagstyper kan ses i artiklen Gødningsmængder i køkkenhaven. Bruger man organisk posegødning, kan man se mængden af kvælstof på posen.

Man kan godt bruge den type kompost, der kan afhentes gratis på genbrugspladsen, men man skal kende sin kompost og er man heldig er der også flere typer at vælge imellem. Læs denne vejledning og bliv klog på hvilken kompost du har hentet og hvordan du kan bruge den.

Kunstgødning hører ikke til i en økologisk have
Kunstgødning er ikke bandlyst i økologiske haver, for den autoritet er det kun Paven der har, men anbefales kan det ikke, læs artiklen her.

Lavendlerne kan beskæres i april, helst hvert år

Lavendler kan enten beskæres samtidig med roserne eller efter afblomstring. Hvis man vælger at beskærer dem i foråret og kun beskærer i de mere urteagtige (bløde) dele, får man nogle flotte buskede lavendler.

Hvis lavendlerne er blevet alt for høje, kan man beskære dem længere nede, men det er meget vigtigt, at man ikke skærer helt ned i de træagtige (hårde) dele, hvor der ikke er nye skud at se, da man risikerer, at der slet ikke bryder nye skud frem.

Det kan betale sig at beskærer sine lavendler hvert år, for hvis de har været forsømt og er blevet for store, bliver de løse i det og falder ud til siden og blotter sit bladløse indre. Så kommer saksen frem og de får et fur, desværre betyder det, at de vil skyde nogle meget lange skud for at kompensere for al den vækst, som er fjernet. Det er derfor bedst at beskære mere moderat – og hvert år, så den kraftige tilbageskæring kan undgås.

Georginer kan både forspires og lægges direkte i jorden

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Hvis man bor et kuldeudsat sted, kan det være, at der skal en gang fiberdug over. At Georginer er så kuldefølsomme betyder også, at de skal op af jorden hver vinter og det afholder mange fra at have dem i haven. Alternativt kan man have dem i store krukker som flytter ind i bryggerset eller drivhuset hen over vinteren.

Hvis man gerne vil have at de blomster tidligt, kan man nu lægge dem i en kasse i drivhuset. Så er de allerede langt fremme med deres spire når vejret bliver varmt nok i maj, og husk at dække dem ved risiko for nattefrost.

Kartofler og Valsk bønne

Hestebønne, Valsk bønne, er en af de ting vi godt kan så nu, da den får fint fat, selv om jorden stadig er lidt kold. Der er mange slags hestebønner og de er meget forskellige, også i højden.

Jeg holder af at sætte flere ting sammen, at have en blandingskultur på den måde kan man udnytte pladsen godt og det giver en mangfoldighed for både os og havens vilde dyr. Kartofler er gode naboer til hestebønnen så længe du ikke vælger de helt korte bønner og resultatet bliver frodigt og minimerer den bare jord i køkkenhaven. Så valske bønner mellem kartoflerne.