Valske bønner er lette at dyrke. De sås i modsætning til andre bønner allerede i april og høstes i juli–august, alt efter hvor tidlig sorten er.
Hvis man gerne vil have friske bønner over en længere periode, bør man vælge at dyrke flere sorter med forskellig tidlighed, eller så i flere omgange. Sidste hold kan ikke sås senere end omkring sankthans, hvis man skal nå at få en rimelig god høst.
Der er større variation fra sort til sort, end der er for mange andre grønsagsarter. Der kan være op til flere ugers forskel på, hvor hurtigt frøene er klar til høst. Desuden er der forskel på, hvor høje sorterne bliver, lige fra dværgsorter på 30–40 cm til halvanden meters højde. Blomsterne kan være røde, hvide eller sort/hvide. Bælge og frø kan være meget forskellige i størrelse, fra ca. 10 cm til godt 25 cm. Frøenes udvendige farve varierer fra hvidlig over hvidgrøn til grøn, og der findes sorter med sorte, lilla og rødlige frø.
Valske bønner har meget forskelig bælglængde og frøstørrelse, antal frø pr. bælg og frøfarve. Her en sammenligning af tre sorter. Øverst ‘Imperial Green Longpod’, i midten ‘Witkiem’ og nederst ‘Sutton Dwarf’. Foto: Karna Maj
Når der gælder valske bønner er der derfor god grund til at afprøve sorter og finde den eller de sorter, som passer til dyrkningsstedet, og som man synes smager bedst.
Tidlig sort, der bliver halvhøj. Middelstore rødlige bønner.
Gammel sort fra 1800-tallet. Halvhøj. Meget store bælge med 6–7 lysgrønne frø pr. bælg. Meget tolerant overfor kulde – kan bruges til at lave forsøg med at så i efteråret i oktober–november, eller tidligt i foråret.
Sorten bliver 120 cm høj og skyder igen efter 1. høst. Pænt udbytte af store flade grønne bønnefrø. Usædvanlig evne til ikke at blive angrebet af bladlus. Frøsamlersort fra Cotwold, England.
Meget smuk gammel sort med mørkrøde blomster. Lille udbytte af små frø. Fra Heritage Seed Library, England. Foreningen Frøsamlerne har prøvedyrket den i Den Økologiske Have i 2006.
‘Crimson’ har smukke mørkrøde blomster. Foto: Karna Maj
Tidlig, meget lang bælg.
Landsort fra Estland. Høje planter. Bønnernes farve er uensartet, de er blandet hvide-grønne og lilla-sorte. Sort hos Frøsamlerne.
Meget tidlig sort med mange bælge, som indeholder 4–5 store frø. De modne frø er lysgrønne. Planten bliver 50–90 cm høj. Hvide og sorte blomster.
Tidlig. Giver et godt udbytte med fine bælge og store frø.
60–100 cm høj plante med store, kraftige bælge, 25 cm eller mere, store grønhvide frø.
Middelsen, robust sort. 4–5 grønne kerner i de lange nedhængende bælge.
Middeltidlig sort, som er god i kombination med f.eks. Witkiem til at give en lang forsyningsperiode med valske bønner. Den er højtvoksende. Det er en meget lange, trinde bælge med 6–8 grønne frø i hver bælg. Kan blive op til 25 cm lange med 9 frø. En engelsk sort, der vokser godt her i landet. Den angribes mindre af rust end både Sutton Dwarf og Witkiem. Hvide blomster.
‘Imperial Green Longpod’ har meget lange bælge med mange ikke så store frø. Foto: Karna Maj
Gammel sort fra ca.1800. Tidlig. Korte bælge, men med 5–6 store frø pr. bælg.
Store kraftige planter. Fra Herrritage Seed Library. Frøsamlerne.
Tidlig og høj opret plante op til 1,5 m. Tykke lange bælge med 6–7 grønne frø pr. bælg.
90 cm høj, sort/hvide blomster, korte bælge, sorte bønner. Arvesort fra ca. 1930 hos volgatysk familie nær Omsk i Sibirien. Frøsamlerne.
Gammel sort fra 1885. Lilla frø, velsmagende, lav (ca 60 cm), smuk.
Sund plante, ca. 0,5 m høj, pænt udbytte af frø, der er røde/mørklilla. Frøsamlerne.
Bønnerne er store og rødlige til rødbrune. Plantehøjde 60–90 cm.
Næsten alle har røde blomster. Lav og smuk.
Tidlig, men lidt senere end Witkiem. Den bliver kun 30–40 cm høj. Ikke så store bælge, 13–15 cm, men de er godt udfyldt med 3–5 hvidgrønne frø i hver bælg. Godt udbytte i forhold til plantens størrelse. En engelsk sort. Hvide blomster. Meget modtagelig for rustangreb.
Sutton Dwarf bliver kun 30–40 cm høj, men giver ret store bønner i mellemlange bælge. Foto: Karna Maj
Planten bliver op til 1 meter høj, og frøene er mindre end de fleste andre sorter. Bælgene bliver ca. 15 cm lange og kan indeholde op til 9 frø. Sorten ‘Medes’ er en forbedret varitet af Threefold White.
En meget tidlig sort med store hvide frø med 3–5 frø i hver bælg, som er stor og flad. Umodne er frøene lysgrønne og bliver hvide hen mod modenhed. Plantehøjde op til 1 m. Hvide blomster.
‘Witkiem’ giver et meget tidligt udbytte af store hvide bønner. Foto: Karna Maj
Udbuddet af sorter varierer en del over tid, men alle de nævnte sorter kan i 2007/2008 købes hos et eller flere af de frøfirmaer optaget i forhandlerguiden under frø og løg. Nogle er frøsamlersorter og kan kun bestilles af medlemmer hos foreningen Frøsamlerne.
Har man først fundet en god sort, så kan man selv høste frø af den. Har man flere sorter, eller er der andre sorter i nabohaverne, så vil bierne, som besøger valske bønner meget flittigt, sørge for at de krydsbestøver. Man kan dog sagtens dyrke videre på frø herfra og få et godt udbytte, men der kommer variation i frøfarve, størrelse, modningstid osv. Det kan man selvfølgelig udnytte til at fremavle egne nye sorter og her arbejde med højde, blomster- og frøfarve, smag, udbytte osv for disse.
Hvis man vil dyrke meget effektiv og udnytte sorternes forskellige udviklingstid til at sørge for en jævn høst hen over sæsonen, så er det godt at have rene sorter. Det samme gælder, hvis man f.eks. vil have lave valske bønner for at undgå, at de skygger for meget for køkkenhavens øvrige afgrøder.
Vi vil meget gerne have fotos af flere af sorterne. Har du billeder af de omtalte sorter, som vi gerne må bruge, så send dem til redaktionen@havenyt.dk. Det er vigtigt, at du er 100% sikker på, at billedet er af den opgivne sort.
Foreningen Frøsamlerne prøvedyrker den engelske sort ‘Crimson’ fra Herritage Seed Library i England. Den Økologiske Have 2006. Foto: Karna Maj
Nogle sorter har tofarvede blomster i hvidt og sort. Foto: Karna Maj
De høje sorter kræver opbinding, da de ellers vælter ud over de andre afgrøder. Her dyrket mellem to rækker kartofler. Foto: Karna Maj
Man kan fint tage frø af egne valske bønner, men de flittige bier sørger for, at sorter krydses. Den røde ‘Crimson’ har året før været dyrket side om side med andre sorter, og det gav det følgende år en masse med røde/lyserøde/hvide blomster. Fuglebjerggaard 2007. Foto: Karna Maj
Søren Holt, Frøsamlerne, laver forsøg med krydsninger af sorter af valske bønner. På billedet ses højdeforskellene i materialet, som er ‘Estisk Fava’ krydset med ‘Sutton Dwarf’. På det materiale har han primært udvalgt de mørkt lilla frø til næste generation. Der er nu en del dværgplanter i materialet, mindre end ‘Sutton Dwarf’ og med lilla frø. Næste trin er at sætte ‘Crimson’ ind i rækken, for at se hvordan genet for røde blomster vil opføre sig i blandingen. Foto: Søren Holt
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Frø og udplantningsplanter, samt have
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Øko planter til den spiselige have
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Flerårige spiselige planter til haven
Alt fra hele verden
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Ærter og bønner > Sorter af valske bønner
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…