Havenyt uge 23, 2016

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Varme, regn, varme. Græsset vokser så hurtigt, at det er lige ved at holde mig vågen om natten. Der er fugle i alle kasser, de suser ind og ud, fodrer med alle mulige insekter og larver, de finder i træerne og bedene. Fuglene er de helt store, små hjælpere for tiden. Faktisk hænger kasserne for tæt hos mig, men da der er et mylder af buske og træer der giver foder og kasserne er både store og små, er der ikke kamp om hverken det ene eller det andet.

Så sarte og dog så levedygtige

Vejret tegner godt, lunt med lidt vand. Jordtemperaturen er godt på vej op og alt efter landsdel mellem 16–18 grader. Bønnerne trives godt i den lune jord, men pas på at de ikke mangler vand i solen.

En duft af æbler

Æblerose Rosa rubiginosa er en vildrose. Den vokser kraftigt og bliver en 2–3 m høj bred og tæt busk. Blomster, skud og især blade dufter kraftigt af æble. Hvis man har dem i haven eller hegnet, dufter de herligt, og duften udvikles under solen, og nærmest driver på de lune sommervinde. Der er både seglformede torne og mange mindre små spidse- og børsteagtige torne. Derfor er det dejligt, at man ikke skal klippe i den men bare kan lade den vokse vildt. Hvis den bliver for stor, eller der er udgåede grene, klippes de af langt nede og rosen vil igen skyde lange flotte buer. Husk nu kraftige handsker og (sol)briller til at beskytte hænder og øjne.

En af havens æbleroser… vi har det lidt køligere end mange andre steder. så de er endnu ikke sprunget ud

Rosen skyder dybe rødder og egner sig fint til hegn og uklippede hække på tørre, varme og kalkholdige jorder. Dens hyben er kraftigt røde og 1–1,5 cm lange og ægformede. De modnes i oktober/november måned, og er foder for fuglene. Rosen vokser bedst i fuld sol, men tåler let skygge. Æblerose tåler vind, frost og salt, og kan derfor vokse nær vore kyster. Alt i alt lidt af et vidunder; og det med en duft af friske grønne æbler.

Æblemynte Mentha suaveolens, er nok mere æble af navn end af gavn, men den er fantastisk til både the og gele. Æblemynten bliver 40–70 cm høj alt efter jordens beskaffenhed. Mynten foretrækker næringsrig, fugtig jord og trives i de fleste jorde, dog ikke tør jord. Den vokser bedst i fuld sol, men kan tåle delvis skygge.

Dæk jorden

Lige nu er der mange, der kæmper med at holde alt med vand, og selv om der kommer lidt fra himlen, slår det ikke rigtig til. Det kan betale sig at dække jorden, så der ikke er så meget fordampning. Det bedste er et mindst 4–5 cm tykt lag jorddække. Dette lag kan også hæmme fremspiring af ukrudt og skal i så fald være 10–15 cm tykt.

Der er forskellige metoder og typer af Jorddække og jorddækkematerialer. Jorddække er godt for flere ting, det modvirker ikke kun vandfordampningen, men formulder også langsomt og tilfører nye næringsstoffer til planterne på stedet. Jorddække giver nyttedyrene bedre livsbetingelser, og flere jordforbedrende regnorme kan leve i jorden, når der er føde nok. Desværre giver det også bedre vilkår for sneglene, da de godt kan lide at have det fugtigt. I meget snegleplagede haver kan det være nødvendigt at undlade jorddække for ikke at opmuntre de slimede ubudne gæster.

Besøg økologiske haver

Det er dejlig inspirerende, at se andres haver og det er især dejligt, når det er nogen der har lyst til at vise, hvordan det ser ud når der bruges økologiske principper. Der er mange forskellige mennesker, der viser frem, og der er så meget at se. Der er nogle, der har fokus på køkkenhaven, på prydhaven og foreningen af de to. Man kan få en snak om alt fra kompost, til havehøns over frøsamling og til vanding. Så tag fat i vores kalender for Åbne Havelåger og se hvad der sker i nærheden af dig.

Flagermus er vidunderlige

Når jeg sent om aftenen sidder foran huset, flyver der mange flagermus rundt mod den lyse aftenhimmel. De bor i mine store kastanjetræer. Alene af den grund vil jeg aldrig fælde dem. De små flyvende pattedyr er en fornøjelse at se på, ja jeg kan faktisk få timer til at gå med det. De kommer meget tæt på, og er på ingen måde skræmmende. I Danmark kendes 17 arter. Alle danske flagermusarter er stærkt truet og derfor fredet og beskyttet gennem habitatdirektivet.

Blandt den mindste er Dværgflagermusen med en kropsvægt på ca. 3–8 gram og en længde på 4 cm. Blandt de større er Sydflagermusen, vægt ca. 14–35 gram, længde ca. 7 cm. og med et vingefang på ca. 36 cm. Flagermus lever primært af insekter de fanger i luften ved hjælp af lydbølger (KHz) og insekternes ekko fra lydbølgerne opfanges i flagremusens nedre ører og benyttes til at retningsbestemme byttes position. De fleste flagermus er svagtseende.

Er flagermus farlige?
Nej det er de ikke, men har gennem film og bøger fået et dårligt ry. Mest på grund af Dracula og man glemmer desværre hurtigt, at superhelten Batman jo også hylder disse dyr. Flagermus i Danmark suger ikke blod, men de kan have flagermusrabies. Flagermusrabies kan smitte til alle pattedyr –herunder mennesker. Seneste fund af flagermusrabies i en flagermus i Danmark, blev gjort i 2009. Det betyder, at hvis du skal håndtere en flagermus, skal du bruge handsker. Det bedste du kan gøre for en flagermus du finder på jorden, er at sætte den op i et træ, så kan den komme sig og lette derfra.

Har du flagermus i din have eller dit hus så vær glad; for der er ikke mange tilbage. Vil du høre mere om dem, er der et foredrag til efteråret, eller hold øje med kalenderen på Mere liv i haven, der fortæller en masse spændende, om alle de dyr vi har i haven.

Så nye hold allerede nu

Vi begynder nu at kunne høste af salaterne og lige om lidt, får vi mere end vi kan nå at spise. Først i juli begynder den at gå i stok, og pludselig er det slut med salaten. Derfor skal vi have sået et nyt hold og herefter hver 14 dag, for at kunne følge med – helt frem til august.

Prøv at så tyndt, så du ikke skal tynde så meget, når de først kommer frem – og måske være lidt mere realistisk i forhold til hvor meget salat familien kan spise løbende. Jeg kan se, at jeg vist har overvurderet os selv lidt med de ca. 10 meter salat, der står tæt hos mig i disse dage. Du kan så direkte på voksestedet, men kniber det med pladsen, så må du have gang i potter og vindueskarme endnu engang. Så kan de komme ud, efterhånden som der kommer plads til dem i bedene.

Både koriander og dild spirer og vokser hurtigt, hvis de passes med vand. Koriander kan udtyndes, efterhånden som det bruges, til sidst kan man lade den gå i blomst, når næste såning er klar til høst. Korianderfrøene smager som en eksplosion i munden, når de er friske, men er også vidunderlige i løbet af vinteren som tørre. De kan også gemmes til næste års såning. Helt samme fremgangsmåde gælder også for dild. Begge sås ca. hver 3. uge hele sommeren.

Bladene ædes af skadedyr i haven

Havenyt.dk får rigtig mange spørgsmål om skadedyr for tiden. Vi kan desværre ikke nå at besvare alle. Inden du sender et spørgsmål ind, så prøv at se, om ikke der allerede er en artikel eller et svar om netop dit skadedyr. For der ligger rigtig mange i vores arkiv. Der er to steder, hvor du kan finde skadedyrs oplysninger. Under »Spørg Eksperterne« i kategorien skadedyr, kan du finde mange svar. I Skadedyr og sygdomme kan du søge på plantearter og se de mest almindelige skadedyr og sygdomme.

Vinterskadet figen og laurbær

Jeg havde ellers gjort alt det jeg skulle; pakket min nye og store figen ind i bobleplast så den ikke tog skade af vinteren og den kolde, tørre blæst. Desværre havde den det meget dårlig, da jeg pakkede den ud, måske lige en uge eller to for sent – men vi har det så blæsende her. Da bobleplasten var væk, kunne jeg til min skræk se, at træet var helt tørret ud. Plasten havde måske taget vind og frost, men den havde også taget vandet. Nu har jeg vandet i mange uger, og aet dens grene, og set hvordan den har kæmpet.

Tålmodigheden betaler sig, og pludselig dukker der nogle få grønne blade op på nogle af grenene. Langsomt bryder nye skud frem på selv tykkere grene længere nede, først som små grønne øjne. Senere på sommeren, når jeg kan se hvilke grene, der er døde, kan de fjernes og der kan laves en endelig beskæring.

For laurbær gælder det, at de tit er frosset godt tilbage på friland og måske endda i drivhus. Normalt skyder laurbær igen helt fra basis her i løbet af juni. Tålmodighed er en dyd!

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 23, 2016

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider