Havenyt uge 29, 2016

Åh du danske sommer, jeg husker dig fra min barndom. Lange, lange dage, med en masse sol og dasen på stranden. Der var sand i min sandwich, som min mor havde stået ved det lave køkkenbord og smurt om morgenen, inden jeg spiste dem i vandkanten. Mine små fødder var ømme af at have vandret ind og ud over de mange sten i det lave vand. Så når jeg endelig var kommet ud over stenene, var det ellers bare om at blive derude! Det resulterede i, at det var med klaprende tænder og blå læber, jeg kunne læne min kolde, håndklæde svøbte krop ind til min mor for at få varmen, inden turen gik ud i vandet igen. Sommeren var varm og endeløs.

Sådan er det ikke mere. Jeg husker glimrende 2015, og satsede på, at vi ikke kunne få 2 våde og grå somre i træk. Men der tog jeg fejl, for efter en smuk og varm forsommer har vi nu fået regn, så det batter. Der er snart ikke et sted i Danmark, der kan betragtes som tørt, end ikke hos DMI. Jeg tænkte også, at det i år skulle være et bønne-år hos mig, men jeg syntes det halter lidt; antallet af planter og forspiring taget i betragtning.

Vandet er altid godt for noget, især nu hvor der også er rimelige temperaturer hver dag (ja man lærer at blive glad for lidt). De tidlige hindbær er flotte og store i år, for lige da det begyndte at knibe med vandet, kom det i så rigelige mængder. Hvor jordbærrene fik en over næsen med al fugten, og det var svært at undgå, at der gik skimmel i de modne frugter, fungerer det fint for hindbærrene.

Roserne står flot, og det begynder at være sidste chance for at så noget i køkkenhaven. Der skal høstes, både hjemme og ude i naturen. Der skal koges og lægges i fryseren, laves salte og hænges til tørre. Og set fra den positive side bliver vi ikke skoldet i denne tid, mens vi er i haven.

6 om dagen

Jeg har 6 damer i hønsegården, de er flotte. De passer godt på sig selv, og jeg sørger for at de har godt, og får rigeligt med økologisk foder. De dejlige hønsedamer får en masse fra køkkenet og i disse tider også fra salatbedet. Men indtil nu har det været skuffende med antallet af æg. At åbne døren til hønsehuset og få nederlaget når der er ingen eller kun ganske få æg. Det har vi lagt bag os nu, hver dag kan jeg med en liflig forventning åbne døren og se fine 5–6 æg i kassen. Æggene er smukt brune, og kommer jeg i rette tid, er de varme endnu. Følelsen af at gå igennem det morgenvåde græs på kolde, nøgne fødder med de lune æg til morgenmad i hænderne er fantastisk! Måske er høns også noget for dig og din have? Læs mere her.

Haves: ællinger; Ønskes: sikkerhed

Som de faste læsere vil kunne huske, mistede vi vores løbeænder til ræven for nogle måneder siden. Vi har nu erhvervet os ikke mindre end 18 moskusænder, 17 ællinger og 1 andemor til at holde sammen på det hele. Vi kørte en dejlig lang tur i det smukke danske sommerlandskab, og hentede vores nye små sneglefangere i hundens store transportbur. I en lille uge var det hele bare lykke og glæde. Men så var der ellers gang i naturens orden – endnu en gang. Måren havde denne gang haft travlt en enkelt nat og hentet 6 ællinger og efterladt én stor hvid, som den med al sandsynlighed ikke kunne få ud igennem maskerne på trådnettet.

Der lå den smukke hvide ælling uden en skramme, og så ud som om den bare sov. Hovedparten af ællingerne skal bruges til slagtning, men derfor var det alligevel med tungt hjerte, at jeg samlede den lille ælling op. Hele den resterende andefamilie blev om aftenen bragt i sikkerhed på nabogården i en hesteboks. Jeg brugte så ikke mindre end 2 dage og en middelstor formue på at sikre andegården endnu bedre. Så nu har jeg 5 × 11 meter andegård, der ligner en mellemting mellem en byggelegeplads fra 80érne (og det er bestemt ikke mit målet for min have) og en reklame for fuglenet.

jeg er træt og tænker, at hvis mår og ræv vil have and må de selv til lommerne. Med indkøbspris, foder og nu Fort Knox i net, bliver det helt sikkert den dyreste and jeg nogensinde har spist til jul. Men jeg ved, hvad de har spist, og at de har været lykkelige og meget tamme ænder. Og det er det hele værd.

Solbær, at spise lys

Solbærrene er flotte i år, det våde vejr har givet store bær, der nu er begyndt at være godt modne. Hvornår der skal høstes er en smagssag, for mange er det også en årlig konkurrence med havens fugle, om der overhoved er noget at høste. Jeg venter gerne lidt, så bærrene får mere sødme, og får fuglene lidt, er det helt ok. Der er buske i min frugthave og i mine prydbede, for på den måde får jeg endnu mere plads til selvforsyning, og buskene ser flotte ud sammen med både roser og ildløn. Det er skønt at have noget at plukke af på en havevandring, men også til fryseren. Solbær er meget sunde, jeg kan mærke al det solskin, der er gået ind i bærrene, når jeg spiser dem. Om vinteren er en frisk portion solbærsyltetøj på pandekager eller is en ren vitaminbombe og solbærsaft eller grød, kan jage en fastlåst vinterforkølelse på flugt. Det er slet ikke svært at have solbær i haven, læs mere om det i artiklen her.

Beskæring af solbær og ribs nu

Når du går i gang med årets høst af solbær, kan du med fordel beskære busken samtidig. De ældste grene beskæres helt nede ved jorden. På den måde kan du også skåne ryggen og plukke bærrene af ved et bord i haven. Bladene kan du også plukke af og tørre, de kan bruges til the vinteren igennem. Hvis der stadig er lidt tilbage på grenene, er det bare ind til hønsene med dem, så tager de sig kærligt af det sidste. Du kan godt klippe op til 1/3 af de ældste grene og på den måde sikre en stadig foryngelse af busken.

Med ribs forholder det sig noget anderledes, her fjernes kun de gamle grene der ikke længere giver et godt udbytte. Dog skal du også holde dig for øje, at der er lys og luft i busken, og at der ikke er grene der krydser hinanden. Hvis to grene gnider op af hinanden, kan det give sår på planten og være indgangssted for svampesygdomme. Ribs er også meget nemme at dyrke, og findes i både hvid og den traditionelle røde, læs mere om de to her.

Så majroer de næste 3 uger

Fordelen ved at så majroer nu er at de ikke løber i stok og bliver træede. Du får det største udbytte ved at så dem nu og frem til starten af august.

Majroen kan du bruge direkte fra bedet i løbet af efteråret. Du kan også vinterdække dem i bedet eller majroerne kan lægges i jordkule som gulerødder, og så kan de holde sig igennem vinteren.

Majroer fås i flere sorter. Helt hvide ‘Milan’, den lillafarvet med hvidt kød er ‘Purple Top White Globe’ og den gule ‘Golden Ball’, hvor hele knolden er gullig. ‘Golden Ball’ har en mere cremet konsistens mens ‘Purple Top White Globe’ er den hurtigste høstklare, men ikke så langtidsholdbar. Hvis ikke du har frø hjemme er der hjælp at hente her.

Såtid i køkkenhaven

Hvis der skal være en række salathoveder til efteråret, er det ved at være sidste udkald, men på den anden side, er de lave temperaturer rigtigt godt for salatfrøene. Frøene går i spiredvale, når vi har varme dage over 21 grader, men med den fugtighed og de kølige dage vi har nu, er der god chance for at du får held med salaterne. Brug de sorter der udvikler sig hurtigt, læs mere om de forskellige sorter og deres udvikling her.

En anden »salat« du nemt kan så nu er vårsalat den vil så overvintre og kunne give dig den første salat til foråret.

Du kan også så almindelig rucola men det er stadig lidt tidligt, og du kan risikere at den går i blomst. Vent gerne et par uger hvis du har tænkt dig, at den skal holde igennem efteråret. Personligt synes jeg ikke, at den er så spændende, og jeg foretrækker det der kaldes vild rucola, den er også flerårig og meget hårdfør. Begge dele er at foretrække i mit lidt hektiske haveliv.

Det er også godt med en række af spinatbede og bladbeder, de vil give friskt grønt til køkkenet langt ind i efteråret. Planterne overvintre også villigt og vil kunne glæde dig igen i det tidlige forår, og hvem vil ikke gerne få en forsmag på sommeren i det kolde mørke forår?

Sidst, men ikke mindst – bønner! Ja, et sidste hold bønner til at holde familien med sprøde lækre grønsager langt ind i oktober. At gå ud og løfte på bladene i efteråret for at se hvad der gemmer sig – at opleve hvordan bønnerne begynder at vokse langsommere og give mindre. Alt imens jeg går og håber på, at vinteren holder sig i skindet bare en uge endnu, og så bare endnu en uge…

Betyder størrelsen noget for dig?

I år er frugttræerne allerede tunge af frugt. Træerne har selv smidt et antal af de små frugter, så de nu har det antal tilbage, træet selv mener det kan klare at modne. Men som det er med både mennesker og frugttræer, overvurdere vi ofte vores egen formåen. Det er derfor dig som haveejer, der skal hjælpe træet til et mere realistisk antal. Små træer kan oftest ikke klare så mange frugter og slet ikke yderst på grenene. Både unge og gamle træer kan knække grene, der er for tunge af frugt.

Hvis du tynder i antallet af frugter, vil du få større frugter og en gammel tommelfingerregel er, at der skal være en håndsbredde mellem æblerne og pærerne på træerne. Det er ikke helt så nødvendigt i vores egne haver, som for de professionelle avlere, for det gør ikke så meget for os, om frugterne bliver ens og så store som muligt. Men det er synd for træet, hvis det knækker sine grene, og måske bliver skævt i kronen.

Du må ikke begære din næstes kirsebærtræ

Det er lige nu, at vi måske står og ser ind over hækken til naboen, hvor der står et kirsebærtræ! I foråret blomstrede det så smukt, og nu står det med tunge grene, og giver lækre bær i flere uger. Vi kan bytte os til en pose eller to, der er sikkert noget, vi har, som naboen gerne vil have. Sådan et træ har mange fordele. Du kan læse mere om kirsebærtræer til haven her.

Kirsebærtræer vokser godt til, når de først har fået fat, sødkirsebær bliver store flotte træer, men de kan også fås på en dværgstamme. Surkirsebær bliver et noget mindre træ – begge træer giver en dejlig skygge med solpletter i.

Når du beslutter dig for at plante et træ i haven, er det vigtigt at tænke på, at træet får en god størrelse, og om du har plads til mere end et. For ikke alle kirsebær er selvbestøvende. Hvis du har plads til et enkelt kirsebærtræ, skal du vælge en selvbestøvende kirsebærsort som Stella, Sunburst og Sweetheart. Mens Ulster, Büttnes Rote og Merton Late skal bestøves af andre sorter og kræver, at du har plads til mindst to træer.

Vi er ikke de eneste, der elsker kirsebær, det er også en yndet spise for fuglene. Hvis du kun har et lille træ, kan du lægge et fuglenet på, det bliver dog hurtigt uoverkommeligt. Surkirsebær er, som navnet antyder sure, og det er dem, vi bruger til julens kirsebærsauce ovenpå den forunderlige ris a la mande. Fuglene ved også, at de er sure, og vil først kaste sig over dem, når de er modne – det er de, når kirsebærrene er blevet mørkerøde, ja næsten sorte. Her skal du være hurtig; følge godt med i udviklingen og plukke bærrene lige før det rygtes iblandt fuglene, at de sure er blevet søde(ere). Surkirsebær har slet ikke den voldsomme vækst, vi ser hos de søde kirsebær, og træet kan også holdes lidt nede ved beskæring.