Havenyt uge 36, 2016
Det er stadig tørt i store dele af landet til trods for weekendens regn, og frugterne modnes fint på træerne. Husk ikke at plukke inden de er modne, da frugten ellers ikke udvikler den fine aroma, vi alle så gerne vil have. De tidlige spiseæbler er modne, og enkelte begynder også at blive lidt melede, måske skal de bare blive til most og tilsmages lidt med mynte. Til de voksne kan der både komme hvidvin, champagne, vodka, hvid rom og gin i mosten for at give et twist. Husk dog ikke at køre hverken bil eller trillebør bagefter.
En Poulsen rose, HC Andersen. Den kommer meget fint igen og er god og holdbar. Den har stået her over 10 år nu, fryser en del tilbage, men kommer godt hvert år.
Det er ikke tid til kastanjer endnu, de er slet ikke modne nok til at blive til dyr og flotte konstruktioner i hænderne på børn og voksne. Lige nu viser de til gengæld sjove farver og det kan godt betale sig at få et par stykker med ind, for smukke er de.
Her i bedet har jeg selv formeret Sanksthansurt så det næsten er blevet et bundække. Jeg vil godt have flere slags, måske hvid næste gang. Bar jord vil altid give ukrudt, så jeg prøver at holde den dækket.
Hjælper Havenyt dig i haven? Så hjælp Havenyt!
I maj 2016 havde vi over 674.000 besøg på Havenyt og der blev vist ikke mindre end 1.853.472 sider – jo det er rigtigt – næsten 1.9 millioner, og det er kun i maj! Hvis alle ville give bare 10 øre, hver gang de gik ind på Havenyt, ville vi i maj have fået ikke mindre end 67.000 kr. Vi håber, at rigtig mange af jer vil give os et gavebidrag – og ethvert beløb er velkomment.
Med godt 4000 artikler, et aktivt forum, vidende eksperter og et ugentligt nyhedsbrev der når næsten 10.000 læsere – er Havenyt.dk en guldgrube af viden og haveglæde. Men vi har brug for jeres støtte, så vi fortsat kan tilbyde alle haveejere gratis viden og inspiration til at dyrke deres have miljøvenligt. Vi modtog sidste år godt 50.000 kr. i gavebidrag fra vores tilfredse brugere her på Havenyt.
Hvad kan du få for 200 kr.? 20 L benzin, 5 kopper kaffe, 8 magnum is, 72 økoæg, 1,3 kg blå ost, 19 L øko mælk, 0,45 kg pinjekerner … og det kan du ikke trække fra, men det kan du med et gavebidrag til os. Foto: Poohchisa Tunsiri
Forhåbentligt er der mange, som har lyst til at give os et gavebidrag på mindst 200 kr., da vi skal indsamle 100 gavebidrag a 200 kr. for at blive godkendt efter ligningslovens §8A. Godkendelsen betyder at vi må indsamle gavebidrag, er fritaget for arveafgift, og må søge driftstilskud fra tips og lottomidlerne. Vi fik således et driftstilskud på 71.000 kr. sidste år, hvilket betyder rigtigt meget for vores økonomi.
Vi har brug for dig, så vi kan være der, når du har brug for os!
Sommerfugle på vingerne
Selv om det er ved at blive koldere, er der stadig en masse sommerfugle på vingerne. De er alle smukke og vidunderlige at se på. Syntes du ikke, du kan nikke genkendende til dette, er det måske fordi din have ikke har et fødegrundlag for sommerfugle. Fortvivl ej, der er en masse du kan gøre, læs mere om at plante for sommerfuglene. Men det er ikke dem alle, vi er lige vilde med i køkkenhaven. Her først i september ser vi især nældens takvinge og admiral, der svæver over haven på de lune vinde. De er vilde med solhat, men også nedfaldsfrugt af blommer og pærer tiltrækker sommerfugle lige nu.
Alle sommerfugle er smukke, men ikke i køkkenhaven. Så hellere på blomsterne. Hvis du godt kan lide sommerfuglene, så plant lidt blomster til dem.
Der er også en anden sommerfugl på vingerne i disse dage, men det er en vi helst ikke ser i køkkenhaven nemlig kålsommerfuglene. Det er en yndig lille sommerfugl, der lyser op, og kan underholde katten i timevis, hvis der er mange af dem. Men de er en plage i køkkenhaven, hvor deres larver lever af kålbladene, og vi må ud efter både æg og larver.
Der er næsten ikke en have uden huller i kålbladene, og selv om du har været ude nok så mange gange og samle æg og laver – er der altid en eller to (eller 10) der undslipper, og kan stå for hærværket. Der er nogle steder i landet, der har ganske få kålsommerfugle, eller som hos mig, der har så mange, at jeg helt har måtte opgive kålen. Men der er lys for enden af tunnelen for jer, der har kål, for midt i september plejer de sidste at afgå ved døden, og så er der nok et kålhoved eller to, der kan bruges i køkkenet. Hvis du har palmekål sætter den flittigt nye blade, og du kan få en rimelig høst, selv om det lige nu ser noget afgnavet ud.
Læg zittauerløg i september og høst tidlige løg
I gode havecentre og på nogle postordre butikker kan du nu købe zittauerstikløg. Du skal sætte dem først i september, og de kan ofte overvintre på friland og give dejlige friske løg meget tidligt næste år. På friland er løgene meget afhængig af, hvor godt vejret er i foråret, men med den maj vi har haft de sidste par år, burde de kunne få en rimelig størrelse.
Hvis du ikke tør løbe risikoen, kan du sætte stikløgene i kasser og så ind i drivhuset, når det bliver tømt for planter. Lad dem stå i kasserne så de kan komme ud, når du har brug for pladsen inde i drivhuset igen til foråret.
Frøhøst til næste år
Det er faktisk let at høste frø af en hel del arter og sorter i din egen have; så hold godt øje med modne frø fra nu af og resten af efteråret.
Hvorfor samle frø selv?
ud over at du kan spare en masse penge ved selv at samle dine frø, får du frigivet midler til at gå ud og købe noget helt nyt og derved få en endnu mere spændende have. Ydermere er der ofte en bedre spireprocent på dine egne frø, da de frø vi køber, til tider ikke er helt friskhøstede.
Hvis du ikke har fået høstet alle dine ærter i tide, kan du bare lade dem sidde og modne færdig. Hvis du ikke har andre ærtesorter i nærheden, kan du være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at du derved får samme ærter til næste år.
Det samme gælder dine bønner. Du udvælger et par af de bedste planter, dem med mange fine bønner, og lad dem stå til frøhøst. Alt efter vejret kan det være, at planterne ikke bliver helt tørre, så kan du tage dem op og hænge dem et luftigt sted, til de er helt tørre – det gør du også med hestebønner.
Valmue er nem at tage frø fra. Der er sikkert mange venner der gerne vil have nogle. Der er sikkert mange venner der gerne vil have nogle. Foto: Silvia Frank
Husk at opbevare dine frø godt så de kan blive til mange nye planter næste år. Læs mere om opbevaring. Husk også at der er næsten ikke noget bedre end at få frø forærende som gave. Er der noget der kan slå en 10–20 små kuverter med frø, når man har købt nyt hus eller fået en kolonihave? Om det er naboerne, der skal have lidt til sommerbedene, eller om svigermor skal prøve noget andet end bladbeder.
Sæt blomsterløg til forårets farveboom
Der er jo ikke noget bedre, end når naturen begynder at vågne om foråret og du dag for dag kan se blomsterløgene skyde sine grønne skud op af jorden. Men det kræver, at du får dem sat nu. Der er meget at finde på nettet og i havecentre. Sæt gerne løgene fra starten til slutningen af september på et solrigt sted. Ifølge havebøgerne siges det at de skal sættes inden den første frost. Jeg må sige, at jeg har lagt løg også efter frost, bare den er gået af igen, så du kan komme i jorden.
Der er meget at vælge imellem når det kommer til løg. Læg dem nu og nyd blomsterne til foråret.
Et par gode råd så du får succes med dine løg;
–Sørg for at løsne jorden med en planteske eller spade. Hvis blomsterløgene ikke skal plantes i et eksisterende bed, kan det være en god idé at blande lidt organisk materiale, som fx kompost i jorden.
–Plant blomsterløgene i hullet med deres spidse ende opad.
–Løgene plantes i en dybde, der er tre gange selve løgets højde. (Et påskeliljeløg på 5 cm skal derfor plantes 15 cm dybt i jorden.)
–Sørg for at der er god plads omkring løgene, så de kan gro. Store blomsterløg skal plantes med mindst 2–3 cm mellemrum, og lidt mindre løg med 1–2 cm mellemrum.
–Fyld hullet med jord og tryk forsigtigt overfladen.
–Hvis jorden er tør, vandes løgene lidt.
Så er det bare at vente, til det bliver forår! Har du mosegrise kan du forvente at du nok bliver nød til at dele lidt med dem – og derfor måske kan finde dine løg helt nye steder.
Giftfrie haver
Der er mange grunde til ikke at rende rundt i haven med sprøjten i hånden. I Danmark har vi 2.500 små og store vandværker, som leverer drikkevand til os fra boringer, der henter rent grundvand op af jorden. Hvis du har været ude at rejse, ved du nok hvor besværligt og bekosteligt det er, at skulle købe vand hele tiden, fordi det der kommer ud af hanerne, ikke er sundt eller rent nok til at drikke.
Der er god grund til at passe på dette – vores flydende guld. For uden vand er hverken vi, eller vore haver meget værd. Rester af sprøjtegift kan sive ned til grundvandet, og husk at hvis du sprøjter på sten og fliser, kan du også komme til at overdosere eller spilde noget på jorden.
Giften forsvinder ikke bare. Du får det på hænderne og gennem de fine partikler der spredes under arbejdet på huden og i lungerne. Men børn, hunde, katte og høns får også et pulver, når de bevæger sig rundt. Eller du selv når du går rundt på bare fødder, og nyder haven. Vi kender ikke alle effekter af sprøjtegift, men ved at droppe sprøjten undgår vi risikoen helt.
Læs mere om Giftfrie Haver eller hvis du er i København kan du også tage på Miljøcenter Amager den 8. september og høre mere.
Det eneste der afholder ænderne fra at holde til i stuen er en »mur« af gummistøvler. De fylder godt nu, også inde i stuen.
Smuk og moden er den, træet står i København K, det giver mange figner hvert år til glæde for mange familier. Den står på en syd mur og får ingen beskyttelse om vinteren, der er ikke meget plads til rødderne og gødning har den vist aldrig fået.
Årets største figen. Mit træ på landet giver ikke noget i år, måske fordi jeg pakkede det ind var det næsten gået til.
Det er dejligt at have et træ der er så stort at du kan have legetøj i. Alt for ofte bliver de store træer fældet når der flytter nye ejere ind i gamle huse.
Der er kommet brændenælder i mit rosenbed, det er ok. Lige nu er det ikke det der stå på min arbejdsliste.
Jeg kunne tage 100 billeder af de dejlige sommerfugle.
Så mange dejlige tomater, i alle farver og størrelser.
Jeg har delt et par stauder, måske lidt tidligt, men jeg havde lidt tid – og så var det bare at klø på.
Et par kærligheds gulerødder, de første jeg nogensinde har »lavet«. Jeg kan slet ikke få mig selv til at spise dem.
Regnen kom, der er noget smukt ved alle årstider og vi havde brug for regnen nu.
Høns kan mange ting, også samle penge ind til gode formål. Her er det Perle og Emma der skider om kap.
Se de flotte farver, de er næsten flottere nu end når de er modne. Læg dem i en skål eller i vindueskarmen.
