Havenyt uge 29, 2017

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Den næste uge bliver en smule varmere, end vi har set de sidste 14 dage, og lidt mindre våd ligeså. Så det ser ud til, at vi kan få modnet flere bær og få endnu mere i fryseren og i glassene. Du kan nu sylte umodne grønne stikkelsbær, de skal dog have virkelig meget sukker. Jeg venter helst, til de har noget mere sødme.

De er lige ved at være der, men lidt mere sol ville ikke skade.

Tomatdyrkning; det siges at det er ganske let! Du kan læse et hav af artikler om det her på Havenyt.dk. Jeg har ikke så let ved det. Det er ikke så nemt at indrømme, men tomater lykkedes desværre ikke så godt for mig – og i år er det helt slemt. Men jeg kan se, at jeg ikke er den eneste, der har problemer i år. Problemer med mange blomster men det er som om, at de ikke bliver bestøvet, og bare visner hen. Kan det være, at der ikke er bestøvere nok? Jeg ved at det lyder vildt…men jeg er glad for at se, at mange af læserne har dejlig mange tomater.

Ja sidste års høst var noget bedre, kan det være at det bare har været koldt i haven?

Græsafklip og køkkenhaven

Der kom en mail til redaktionen i sidste uge. En læser kunne se at jeg havde lagt græsafklip i køkkenhaven, og at læseren havde fået af vide, at det kunne give alle grønsager en græssmag. Det er dog ikke noget, jeg har oplevet. Jeg har brugt meget græs i køkkenhaven, det er en virkelig god måde at bringe vandforbruget ned og at nedbringe ukrudtstrykket fra frø.

Græsafklip og sneglene

Græsafklip gør at jorden er fugtig, og det er også ensbetydende med at sneglene kan holde sig fugtige. Giver det flere snegle i bedene? Det har jeg ikke bemærket, men jeg har lagt mærke til, at sneglene nyder at tilbringe dagene langs brædderne, der kanter bedene.

Dette flotte billede er taget af Allan, en guldsmed er neop komme ud af sit hylster og tørre vingerne.

Sneglejagt med håndklæde

Hvis du vrider et håndklæde op om aftenen, og lægger det ud i fx køkkenhaven, langs yndlingsbedet eller i drivhuset. Sneglene vil så søge ly under det dejlige fugtige mørke, og er derfor lige til at bortskaffe næste morgen. Flyt rundt på håndklædet fra dag til dag så du kan »tømme« område for område.

Solbær næsten som at spise lys

Solbærrene er flotte i å; det våde vejr har givet store bær, der nu er begyndt så småt at være modne. Hvornår der skal høstes er en smagssag. For mange er det desværre også en årlig konkurrence med havens fugle, om der overhoved er noget at høste. Jeg venter gerne lidt, så bærrene får mere sødme, og får fuglene lidt, er det helt ok. Der er buske i min frugthave og i mine prydbede, for på den måde får jeg endnu mere plads til selvforsyning, og buskene ser flotte ud sammen med både roser og ildløn. Det er skønt at have noget at plukke af på en havevandring, men også til fryseren. Solbær er meget sunde, jeg kan mærke al det solskin, der er gået ind i bærrene, når jeg spiser dem. Om vinteren er en frisk portion solbærsyltetøj på pandekager eller is en ren vitaminbombe, og solbærsaft eller grød kan jage en fastlåst vinterforkølelse på flugt. Det er slet ikke svært at have solbær i haven, læs mere om det i artiklen her.

Beskæring af solbær

Når du går i gang med årets høst af solbær, kan du med fordel beskære busken samtidig. De ældste grene beskæres helt nede ved jorden. På den måde kan du også skåne ryggen og plukke bærrene af ved et bord i haven. Bladene kan du også plukke af og tørre, de kan bruges til the vinteren igennem. Hvis der stadig er lidt tilbage på grenene, er det bare ind til hønsene med dem, så tager de sig kærligt af det sidste. Du kan godt klippe op til 1/3 af de ældste grene og på den måde sikre en stadig foryngelse af busken.

Gert har indsendt dette billede, det er næsten så vi kan hører bierne og mærke solen på håret.

Ribs skal holdes til

Hos ribs forholder det sig anderledes, her fjerner du kun de gamle grene der ikke længere giver et godt udbytte. Dog skal du også holde dig for øje, at der er lys og luft i busken, og at der ikke er grene der krydser hinanden. Hvis to grene gnider op af hinanden, kan det give sår på planten og være indgangssted for svampesygdomme. Ribs er også meget nemme at dyrke, og findes i både hvid og den traditionelle røde, læs mere om de to her.

Betyder størrelsen noget for dig?

I år er frugttræerne allerede tunge af frugt. Træerne har selv smidt et antal af de små frugter, så de nu har det antal tilbage, træet selv mener det kan klare at modne. Men som det er med både mennesker og frugttræer, overvurdere vi ofte vores egen formåen. Det er derfor dig som haveejer, der skal hjælpe træet til et mere realistisk antal. Små træer kan oftest ikke klare så mange frugter og slet ikke yderst på grenene. Både unge og gamle træer kan knække grene, der er for tunge af frugt.

Mange æbler er godt, men for mange er det ikke.

Hvis du tynder i antallet af frugter, vil du få større frugter og en gammel tommelfingerregel er, at der skal være en håndsbredde mellem æblerne og pærerne på træerne. Det er ikke helt så nødvendigt i vores egne haver som for de professionelle avlere, for det gør ikke så meget for os, om frugterne bliver ens og så store som muligt. Men det er synd for træet, hvis det knækker sine grene, og måske bliver skævt i kronen.

Et kirsebærtræ

Det er lige nu, at vi måske står og ser ind over hækken til naboen, hvor der står et kirsebærtræ. I foråret blomstrede det så smukt, og nu står det med tunge grene, og giver lækre bær i flere uger. Vi kan bytte os til en pose eller to, der er sikkert noget, vi har, som naboen gerne vil have. Sådan et træ har mange fordele. Du kan læse mere om kirsebærtræer til haven her.

Plads til et kirsebærtræ

Kirsebærtræer vokser godt til, når de først har fået fat, sødkirsebær bliver store flotte træer, men de kan også fås på en dværgstamme. Surkirsebær bliver et noget mindre træ – begge træer giver en dejlig skygge med solpletter i.

Når du beslutter dig for at plante et træ i haven, er det vigtigt at tænke på, at træet får en god størrelse, og om du har plads til mere end et. For ikke alle kirsebær er selvbestøvende. Hvis du har plads til et enkelt kirsebærtræ, skal du vælge en selvbestøvende kirsebærsort som Stella, Sunburst og Sweetheart. Mens Ulster, Büttnes Rote og Merton Late skal bestøves af andre sorter og kræver, at du har plads til mindst to træer.

Asger har taget dette flotte billede af sin frodige baghave, det ser ud til at der er lidt af det hele og pang på farverne.

Fugle elsker kirsebær, lige så meget som du

Vi er ikke de eneste, der elsker kirsebær, det er også en yndet spise for fuglene. Hvis du kun har et lille træ, kan du lægge et fuglenet på, ellers det bliver dog hurtigt uoverkommeligt. Surkirsebær er, som navnet antyder sure, og det er dem, vi bruger til julens kirsebærsauce ovenpå den forunderlige ris a la mande. Fuglene ved også, at de er sure, og vil først kaste sig over dem, når de er modne – det er de, når kirsebærrene er blevet mørkerøde, ja næsten sorte. Her skal du være hurtig; følge godt med i udviklingen og plukke bærrene lige før det rygtes iblandt fuglene, at de sure er blevet søde(ere). Surkirsebær har slet ikke den voldsomme vækst, vi ser hos de søde kirsebær, og træet kan også holdes lidt nede ved beskæring.

Jordbærrenes svanesang

Jordbærplanter bliver trætte, og giver mindre bær med årene. De største bær får du de første 2 år, men udbyttet er også et godt i 3. år. Bærrene er mindre, men har en fin størrelse til at sylte.

Jordbærbedet skal renses for ukrudt efter bærhøst, og de ranker som ikke skal bruges til nye planter, skal fjernes. Jordbærrene gødes efter bærhøsten med et tyndt lag kompost, så de får ny bladvækst, og kommer til kræfter ovenpå bærsætning. Gødes der for meget eller først i foråret, sætter jordbærplanterne mange blade og færre blomster og bær.

Ellen har indsendt dette smukke billede af sine roser, dem har hun vist en god hånd for.

Brug egne udløbere

Brug dine egne udløbere til at lave et nyt bed. Tag dine udløbere, når de har slået rod. Du kan evt. grave urtepotter ned i bedet og få planterne til at slå rod her. Men det kræver, at du holder potterne fugtige, da de lettere tørrer ud end jorden i bedet. Til gengæld giver det en mere sikker udplantning.

Men inden du kan plante egne udløbere ud i et nyt bed, skal de have dannet en god rod, og det opnår du hurtigst ved at holde jorden i bede med 1. års jordbær let fugtigt, indtil planternes rødder er godt etableret.

Vindere af sommer konkurrencen

Vi fik mange dejlige billeder ind i sidste uge. Vi har trukket lod og de heldige vindere blev Anne fra Frederikssund, Ellen fra Stoholm og Allan fra Svendborg. De vil alle modtage en dejlig pakke med gode ting fra Koustrup & Co.

Her er et udpluk af de mange flotte ting som Koustrup & Co har givet som præmier.

Her er du: Forsiden > 2017 > Havenyt uge 29, 2017

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider