Havenyt uge 14, 2018

Den sidste sne fra påsken ligger stadig i dele af landet, men i de kommende dage vil temperaturerne stige til efterhånden to-cifrede grader, og foråret er på vej!

De fleste havefolk tripper hvert eneste forår for at komme ud i haven. Det er fristende at gå i gang med at så i køkkenhavens bede og drivhuset, beskære roserne, plante nye stauder, få lagt kartoflerne og sætteløg i jorden og alt det andet, som hører sig foråret til. Men man skal overveje, om nogle af tingene skal vente lidt endnu.

Det er ikke usædvanligt, at starten af april er en uforudsigelig blanding af sne, slud, regn og sol. Det er helt normalt først at lægge kartofler og løg og så de første bede i midten af april, og jorden er i starten af april oftest alt for blød og våd til at kunne plante og så i.

De modige har allerede lagt forskelligt i jorden og beskyttet det med fiberdug og plast. Det er en satsning, som det vil vise sig, om lykkes senere på sæsonen. Mere tålmodige havefolk kan roligt vente lidt endnu og i stedet bruge tiden på at prikle tidligt såede planter og lægge planer for køkkenhavens gødning eller plantning af nye træer, buske og hække.

Hold øje med jordtemperaturen

Ét er landsudsigten for vejret, noget helt andet er det lokale klima i den enkeltes have. Særligt i overgangsmåneder som april kan der være stor forskel på, hvad man kan gøre i en have i Midtjylland kontra en kystnær have ved Det Sydfynske Øhav. Den erfarne haveejer kender sin have og ved, hvornår det er muligt at så, sætte og plante det, der skal i jorden her i foråret.

Som ny haveejer må man kigge de erfarne haveejere over skulderen og måske stikke næsen over hegnet og se, hvad naboen gør nu. Derudover er der meget inspiration at finde i havebøger, haveblade og på internettet.

Den vigtigste faktor for såtidspunktet er jordtemperaturen. Man kan finde jordtemperaturen i sin have ved at bruge et jordtermometer. Mål den højeste og laveste temperatur på døgnet, regn middeltemperaturen ud og bruge den som rettesnor. Det er dog både lettere og mere sikkert at bruge Landbruginfos jordtemperaturmålinger, hvor der også vises en prognose nogle dage frem.

Læs også: Se jordtemperaturen i din kommune

Hvis man meget gerne vil i gang med at så og sætte lidt tidlige grønsager i køkkenhaven for at kunne høste tidligere, kan man dække jorden med klar plast. Når plasten er over, kommer jordtemperaturen hurtigere op på de 8° C, hvor mange frø kan spire, og kartofler og løg kan sættes.

De første grøntsager, der kan sås i køkkenhaven

Der findes frø, som er mere kuldetolerante end andre og spirer ved jordtemperaturer under 8° C. Når jorden er blevet varmet op, og den kan kultiveres og rives let, kan man derfor godt begynde at så de allerførste frø i køkkenhaven. Man skal naturligvis forinden have tjekket, at den plante, man er i gang med at så, kan spire ved den lave jordtemperatur.

Kuldefølsomme planter spirer som regel ikke ved lave temperaturer, så her vil man bare spilde frøene. Frø er dyre at købe, så det er en god idé både at have styr på såtidspunktet, som står bag på frøposen, og spiretemperaturen. Står spiretemperaturen ikke på frøposens etiket, kan man få hjælp i linket nedenfor.

Læs også: Spiretemperatur og spiretid

Når jordtemperaturen om ganske kort tid er blevet 4–5 ° C, kan man så følgende kuldetolerante frø: dild, salat, persille, radiser, majroe, hestebønner, spinat og løg.

Tomater og chili skal prikles

Hvis forkultiverede tomater og chili skal udvikle sig til gode planter, er det vigtigt, at de hele tiden har god plads til at udvikle nye rødder. Hvis man har sået i potter eller kasser, så skal de derfor prikles ud i egne potter. Det gælder selvfølgelig også alle de andre småplanter – de skal prikles ud og plantes om i tide.

Potterne behøver ikke at være store, planterne udvikles bedre med et par omplantninger i stadigt større potter, end ved plantning i en alt for stor potte, hvor vanding uden for rodzonen kan gøre jorden kompakt. En tommelfingerregel er, at der i den nye potte skal være en fingerbredde ny jord rundt om plantens rødder.

Læs også: Vælg den rigtige pottestørrelse

Netop nu er pladsen i vindueskarmen begyndt at blive trang, så det er endnu et argument for at vælge mindre potter. Men det er vigtigt under hele forkultiveringen at plante om, så snart rødderne er ude ved pottekanten.

Det kan plantes i haven nu

Når frosten har sluppet jorden, kan man plante de sidste løvfældende træer, buske og hække. Det er sidste udkald, da der nu ikke er ret længe til løvspring, og de skal helst i gang med at udvikle nye rødder, inden de får store blade.

Planter man her i april, skal man være omhyggelig med vandingen gennem sommeren. Sent efterår er et bedre plantetidspunkt, men der er lang tid til. Har man planer om lang sommerferie væk fra haven, kan man vælge at bruge et-årige planter som alternativ. Det er ikke lige så ærgerligt i en hedebølge at miste nogle grøntsager eller sommerblomster, som et nyplantet træ eller busk.

Stedsegrønne og roser kan man også plante nu. Derimod er det en god ide ikke at beskære roserne, men vente med at beskære de mest robuste til midt i måneden, og de sarte roser sidst i april. Sommerfuglebuske skal heller ikke beskæres endnu. Lavendler bør også vente, med mindre man vil sætte stiklinger.

Læs også: Stiklingeformering af lavendel

Gødning af køkkenhaven

Man skal gøde sin køkkenhave, fordi man fjerner langt det meste af det, man dyrker. Det grønne køkkenaffald kommer tilbage, hvis man er god til at kompostere, men mængden svarer ikke til det, der bliver fjernet. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning. Der er mange mærker med organisk gødning på markedet, og også en del økologiske.

Læs også: Se forhandlerguiden med firmaer, der sælger organisk gødning

Det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme. Følg doseringsanvisninger for de enkelte grønsagsarter, og sæt doseringen ned, hvis der har været efterafgrøde eller grøngødning på jorden sidste sæson, så der er en forfrugtvirkning i år.

Forebyg gråskimmel på jordbærrene

Man kan nedsætte risikoen for gråskimmelangreb på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne. Det giver samtidig en bedre luftcirkulation. Det skal gøres, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.

Når man er i gang, kan man samtidig luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det først. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede jordbærplanter op, som sidder i enden af udløberen og som kan bruges til at plante i de huller, som måske er opstået i jordbærrækken i løbet af vinteren.

Det største udbytte får man på jordbærplanter, der er plantet i sensommeren sidste år, men man kan sagtens få stor glæde af de planter, som man planter her i foråret. Lige nu er der mange forskellige sorter til salg på planteskolerne.

Læs også: Valg af jordbærsorter

Husk – jordbær skal ikke gødes i foråret. Det fremmer væksten af bladene og giver færre bær.

Blomsterne er på vej

Trods det kølige vejr er der masser af forårsløgblomster i bedene og under træer og buske. Erantis er ved at være færdige, og kan nu deles og flyttes til nye voksesteder. Vintergækkerne står ranke lidt endnu, men også de afblomstrer snart. Krokus liver op med farverige pletter rundt om i haverne, vinca har foldet de første blå blomsterhoveder ud, og juleroserne har rejst sig og springer snart ud med deres hvide, rosa eller bordeaux blomster, som blomstrer i lang tid.

Påskeliljerne vokser snart flere centimeter hver dag og vil hurtigt dække haverne med gule og hvide farver. Kærmindesøsters lyseblå blomster, lungeurtens tofarvede blomster i lyserøde og blålige toner, og de små violer under hækken er knap synlige, men der skal ikke mange dage med plusgrader til, før de pludselig er der.

Man kan også købe sig til farve i haven, og stedmoderblomster, hornvioler og primula fås lige nu i alle farvenuancer og vil pynte i både krukker og bede. De gammeldags sorter med mindre og mere diskrete blomster passer godt i bedene i den forårsblege have. Blomsterne er robuste, og selvom de lægger sig ned, hvis der kommer nattefrost, rejser de sig igen.

Forårsblomsterne er ikke kun for syns skyld. Snart vil bier og humlebier komme summende gennem haven på jagt efter pollen og nektar. Vil man give dem gode vilkår, kan man plante bivenlige planter i haven.

Læs også: Oversigt over biplanter