Havenyt uge 23, 2018

Årets første sommermåned er fortsat i den samme varme stil, som maj måned satte rekord med. DMIs tørkeindeks varsler forøget eller høj risiko for tørke i det meste af landet, og haveejerne vander nidkært de mest værdsatte planter som dem i køkkenhaven, de nyplantede og krukkerne med dyre vanddråber.

De vigtigste haveredskaber lige nu er vandkanden og diverse vandingssystemer, og hvis man har plantet mange planter her i foråret, så er det noget af et arbejde at holde dem fri for tørkeskader. Udover at vande er det en god idé at holde jorden dækket, så vandet ikke fordamper hurtigere, end man kan nå at vande.

I køkkenhaven er manglen på vand et problem for de fleste af afgrøderne, så derfor skal der holdes øje og vandes og dækkes, hvis man vil have et godt udbytte af afgrøderne. Mange af dem er på dette tidlige tidspunkt så dårligt etablerede, at de ikke kan overleve uden vanding hver eller hver anden dag.

Trods manglen på regnvand, er det i disse uger en fryd at gå en runde i køkkenhaven og se, hvordan bærbuskenes ribs, solbær og stikkelsbær vokser dag for dag. De første jordbær er høstet, og selvom de bliver sødere senere på sommeren, så er der en særlig nydelse ved de første bær fra haven.

På frugttræerne er der ansat pærer, æbler, blommer og kirsebær, og det er næsten ikke til at holde ud at skulle vente på, at de bliver modne.

Der er også planter, der er klar til at blive spist nu – og bliver det med stor fornøjelse. Frokostens rugbrødsmad pyntes med nyplukket purløg og dild, og til aftensmaden hentes der masser af frisk spinat og friske løg af dem, der blev sat i september sidste år, inden måltidet sluttes af med en syndig rabarberdessert.

Den er velfortjent, efter at det meste af køkkenhaven nu er sået og plantet til. Arbejdet fortsætter med flere hold såning af ærter, bønner og salat, og der kan også stadig udplantes.

Plant ud inden Grundlovsdag

Det er en gammel regel, at udplantning af vintergrønsager som porrer, kål og selleri skal være afsluttet senest til Grundlovsdag, hvis grønsagerne skal kunne nå at udvikle sig godt. I år har sommervarmen desuden gjort det muligt at få plantet de varmekrævende tomater, squash, agurker og majs ud allerede inden Grundlovsdag.

De gamle haveregler giver ofte god mening, men man skal også tage hensyn til den aktuelle vejrsituation, og i år kan man overveje, om de sidste udplantningsplanter kan vente med at komme i jorden til sidst på ugen, hvor der varsles et vejrskifte, så vi endelig får lidt mere skyet vejr med regnbyger. Prognosen er dog ikke helt sikker, så man kan også vælge at udplante, vande grundigt og skabe skygge for udplantningsplanterne med skyggenet o.l.

Udplantningsplanter fra potter er ikke helt så sarte og dermed krævende i forhold til udplantningstidspunktet, som planter der er spiret i bakker og kasser og derfor får rødderne beskadiget i større grad, når de plantes ud.

Læs mere om udplantning i Plantetid i køkkenhaven.

Haven tørster efter vand

Havens jord er meget tør her først i juni, så man må overveje, hvor længe, man kan vente med at vande. Der er forskel på, hvor påtrængende behovet for vand er, selv om alle planter selvfølgelig skal have en vis mængde vand til rådighed. Men nogle planter har rødderne længere nede end andre, og nogle planter tåler tørke bedre end andre.

I staudebedet er der rigtig stor forskel på, om en plante har brug for en fugtighedsbevarende jord for at trives, eller om det er en plante, som stammer fra et steppeområde, hvor der ofte er tørt. Når vi er i en tør periode, bliver der plantet flere tørketålende stauder, da vi oplever dem som flotte og frodige i forhold til de andre planter, som vandsmægter.

Køkkenhaven vil klare sig meget dårligt, hvis man ikke vander. Planterne har ikke nået at etablere sig med dybe rødder, og med den megen bare jord er fordampningen tårnhøj. På lette sandjord er vandingsbehovet særligt stort, og her kan afgrøderne risikere at visne væk.

Når planterne begynder at hænge med bladene midt på dagen, er det advarselssignal om, at de har det alt for tørt. Rejser de sig ikke til aften, eller når solen ikke skinner direkte på dem, så er de tørkeramte og burde have været vandet for længst.

Udtynd i rækkerne

Det er meget sjældent, at såede grøntsager ikke skal udtyndes for at give pæne grøntsager i en god størrrelse. Står planterne for tæt, hæmmes de i udviklingen, og mange, især rodfrugter, bliver aldrig rigtig til noget, fordi de står for tæt.

Det er især galt i gulerodsrækkerne, hvor de små frø er umulige at så med den rigtige afstand. Ofte lader man de fremspirede gulerodsplanter stå lidt tæt for at kunne trække hveranden som helt små lækre gulerødder og på den måde udnytte dem bedre. Men som regel får man det ikke gjort i tide, og resultatet er, at man ender med en masse små ubrugelige gulerødder.

Overholder man de anbefalede planteafstande bag på frøposerne, får man store, flotte grøntsager. Hvis man hellere vil have lidt mindre grøntsager, som mindre rødbeder, tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan man vælge at sætte afstanden mellem planterne lidt ned.

Læs også Plantafstand og rækkeafstand i grøntsager.

Udtynding giver færre planter, der skal dele vandet i jorden. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor bør man altid vande rækkerne efter udtynding. Det er endnu mere vigtigt, når det er tørt som nu.

Nye kartofler til Grundlovsdag

Hvis man mærker efter i jorden i kartoffelbedet med et par fingre, kan man føle de første nye kartofler. Hvis man da ikke var tidligt ude med lægning af kartofler under plastik i marts månedes sne og kulde, for så er de første kartofler måske allerede havnet på spisebordet.

Et sikkert tegn på, at der er små kartofler på vej, er, at man kan se blomster i kartoflerne. Hvis altså det er en sort, der sætter blomster. Hvis det er svært at mærke noget med fingrene i jorden, kan man forsigtigt lirke en kartoffelplante op i den ene side og se, om der er nogle kartofler under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Er kartoflerne endnu for små til at høste, må man plante kartoffelplanten igen, og give den en kande vand til at komme sig på.

De små nyopgravede kartofler er en af køkkenhavens største delikatesser, og der er ingen grund til at lade dem vokse sig for store. De helt tidlige sorter er lavet til at blive spist med det samme, så der behøves ikke at blive sparet på dem. En yderligere fordel er også, at man kan nå at dyrke en ny afgrøde i bedet bagefter. Det kan for eksempel være sommerkål, grønkål, knudekål, salat, dild eller bønner.

Vand kartofler og jordbær

Man skal være særlig opmærksom på at huske vanding af kartoffelplanterne nu. Hvis kartoflerne begynder at hænge med bladene i solskin, er det et tegn på, at de mangler vand, og det er nødvendigt at vande, hvis man vil have et godt udbytte. Vand altid grundigt med 20–30 mm vand pr kvadratmeter i stedet for at sjatvande i flere omgange.

Jordbærplanterne skal også vandes ofte. Deres rødder når ikke ret langt ned i jorden, og får planterne ikke nok vand, bliver jordbærrene små og tørre. Et godt lag jorddække af eksempelvis halm vil nedsætte fordampningen af vand fra jorden, give jordbærplanterne en mere jævn vandforsyning og sænke behovet for vanding. Skulle man være så heldig, at der kom en byge forbi, vil halmen også holde jordbærrene fri for jord.

Men selvom man vander hver anden dag, så bliver der ikke helt så mange store og flotte jordbær, som i en sommer med lidt køligere vejr og en langsommere udvikling. Bærrene tvangsmodner i den bagende sol. Til gengæld er der ingen risiko for, at de rådner, inden de når at blive plukkemodne.

Et dejligt fugtigt jordbærbed og lækre vandfyldte jordbær tiltrækker både solsorte og andre dyr. Har man snegle i haven, så finder de hurtigt jordbærbedet. Dækning med net og fiberdug kan holde fuglene væk, men sneglene har det endnu bedre, da de så er beskyttet mod at blive ædt af deres fjender. Sneglebekæmpelse kan derfor blive nødvendigt for at få jordbær uden sneglegnav.

Intensiver jagten på dræbersnegle

Den tørre forsommer medfører ikke kun klager fra haveejerne. En af de store fordele ved det varme og tørre vejr, er at antallet af dræbersnegle i haven er begrænset. De er der, men ikke i mængder som i en våd dansk sommer.

Men i stedet for at indstille sneglejagten nu, så bør den intensiveres. Fordi det er så tørt, er der efterhånden kun få steder, hvor sneglene kan overleve. Derfor er det en god idé at afpatruljere de få fugtige steder, som er tilbage i haven. Er man en inkarneret sneglejæger, så skaber man selv dejlige, fugtige og mørke steder. Her vil sneglene gemme sig om dagen, klar til at blive indsamlet af sneglejægeren.

Styr tomater og agurker i drivhuset

I drivhuset gror tomater og agurker, som var de betalt for det. Det er vigtigt at styre dem med knibning af sideskud, da de ellers bliver alt for omfangsrige planter til drivhuset. Det er også vigtigt med et godt luftskifte mellem planterne for at undgå sygdomme.

Tomater skal sætte frugt på de blomsterklaser, som dannes på hovedstammen. På høje tomattyper knibes alle sideskud derfor som hovedregel af. Busktomater skal ikke knibes.

Med agurker er det lige modsat – her skal alle blomster på selve hovedstænglen fjernes, og agurkerne skal dannes på sideskuddene. Får sideskuddene lov til at vokse uden knibning, bliver de adskillige meter lange. Derfor skal de knibes over to blade.

Man kan dog godt lade et par enkelte af de først ansatte blomster på stænglen udvikle sig, da det er her, man kan få de tidligste agurker. Men de skal høstes som miniagurker, da de ellers tager næringen fra dannelsen af agurker på sideskuddene.

Vanding af krukkerne

Krukkerne bliver vandet dagligt eller hver anden dag i mange haver. Man kan nedsætte vandingsbehovet ved at jorddække.

Til krukker skal man ikke bruge så meget materiale til at jorddække med som i bedene. Samtidig er krukkerne som regel mere prydorienteret, og derfor kan man overveje at bruge en lidt dyrere løsning og jorddække med kakao-, bark- eller træflis. De isolerer alle godt mod fordampning, og når man bruge dækmaterialer, undgår man desuden, at jorden slemmes sammen ved den daglige vanding og dermed bliver kompakt.

Mød Praktisk Økologi til Folkemødet

I næste uge afholdes Folkemødet på Bornholm fra den 14. til 17. juni. Mere end 100.000 mennesker deltager, og er du én af dem, så kom forbi og mød Landsforeningen Praktisk Økologi, som står bag hjemmesiden www.havenyt.dk og nyhedsbrevet her.

Du kan høre om vores holdninger, når formanden Signe Schrøder deltager i en politisk debat om syn og visioner for den danske natur, landbrug og fødevarer. Vi holder Frø-popup fredag og lørdag, hvor du kan få sjove frø og planter og inspiration til en frodig have. Du er også altid velkommen til at kigge forbi og få et tip til en giftfri have eller en snak om hverdagshandlinger, der gør verden grønnere.

Du kan finde os omkring Randers Regnskovs biodiversitetsdome.

Læs mere om Folkemødet.

DR-K søger deltagere til haveprogram

Praktisk Økologi har fået en henvendelse fra DR-K, som vi har lovet at bringe videre. DR-K søger deltagere til et nyt haveprogram. De søger haveejere med et særligt engagement, der gerne vil vise haven frem og dele ud af deres store viden om for eksempel permakultur, naturvenlige haver, økologiske dyrkningsmetoder, selvforsyning eller noget helt femte i et TV-program.

DR-Ks invitation:
Har du kæmpe palmer i haven, selvom videnskaben siger, at det er umuligt nord for Alperne? Er alt det grønne du spiser økologisk, og fra din egen have? Er du vild med at dyrke dødsensfarlige planter som galnebær, liljekonval og gifttyde? Eller måske har du Nordeuropas største samling af roser lige ude i forhaven?

DR K søger deltagere til en ny serie, som skal kaste et videnskabeligt og kulturhistorisk blik på, hvad der gør haver til noget helt specielt, og hvorfor vi danskere er så vilde med vores haver. Derfor leder vi efter private haver, som skiller sig ud; både stort og småt, og på den ene eller den anden måde!

Hvis du har haven vi leder efter, så skriv til gade@dr.dk og beskriv, hvorfor lige netop din have kan noget, som naboens slet ikke kan.