Havenyt uge 3, 2018

Vi ser meget frem til at byde Heidi Kirk Nissen velkommen som redaktør på Havenyt.dk den 1. marts. Indtil da vil jeg give jer Ugens Havenyt med praktiske tips og ideer til, hvad der sker i haven her og nu. Jeg er redaktør på Landsforeningen Praktisk Økologis medlemsblad og har været tilknyttet foreningen som skribent i mange år.

Få det bedste ud af vandet

Vand er på én gang uundværligt, livgivende og enormt ødelæggende. 2017 er ifølge DMI det 10. vådeste år, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874. Det kan stadig ses i form af store vandpytter på markerne, der på de gode frostdage forvandles til skøjtebaner for glade børn. Flere haver står også under vand og med udsigt til stigende grundvand og klimaforandringer, hvor ekstremregnskyl optræder hyppigere, skal vi til at tænke vandet ind i vores haveplaner. På DinGeo kan man ved at indtaste sin adresse hente oplysninger om blandt andet risiko for oversvømmelse på ens grund. Interessante informationer om radon, jord- og luftforurening og diverse boligfakta er også at finde på siden.

I tilfælde hvor huset er i fare for at stå under vand, skal der naturligvis tænkes i dræn og afledning, men i knap så ekstreme tilfælde, kan man tænke i forebyggelse og anvendelse af vandet på egen grund. Afledning af regnvand fører til yderligere belastning af kloaksystemet, så det giver god mening at tage sagen i egen hånd. Står man eksempelvis og skal anlægge en indkørsel eller terrasse, kan man overveje en permeabel (vandgennemtrængelig) belægning. I køkkenhaven handler det om humusopbygning og højbede, og i resten af haven kan der indrettes regnvandsbede og plantes robuste, hjemmehørende planter. Læs mere i artiklerne Klimatilpasning i haven 2 og Tag hånd om dit vand.

Placér krydderurtebedet optimalt

Middelhavsurter som rosmarin, timian og salvie bryder sig ikke om at stå med fødderne i vand, når det er frostvejr. De kan egentlig godt tåle en del kulde, men vand ved rødderne sammen med kulden, får dem til at bukke under.

Derfor skal der tænkes over placeringen af bedet. Det er en stor fordel at have det tæt på køkkenet, så man ikke skal gå for langt, når man under madlavningen i vinterhalvåret kommer i tanke om, at maden skal krydres. En sydmur giver ekstra varme og er den helt ideelle placering. Det er også en god idé at hæve krydderurtebedet og blande lidt grus i jorden, så den er veldrænet. Rosmarin er den mest sarte, og den kan med fordel graves op om efteråret og placeres i en mistbænk eller et drivhus, indtil nattefrosten er ovre.

Den nøgne have

Når haven er blottet for blade og stauder, kan man bedre se strukturerne eller manglen på samme. Vinteren er et godt tidspunkt til at lave planer for haven. Hvis der mangler læ og rammer, skal der måske noget stedsegrønt eller hegn ind i haven. De stedsegrønne er gode til at give ly til fugle og småkravl. Stedsegrønne som taks, kristtorn og alderdomsformen af vedbend (efeu) giver også mad til havens fugle på tidspunkter, hvor der ikke er meget andet at byde på. Læs om nåletræer her: Nåletræer kan give haven karakter. Stedsegrønne kan plantes året rundt, blot jorden ikke er frossen.

Hegn skal passe ind i sammenhængen med resten af haven og dens omgivelser. Et rustikt og vildt kvashegn er mest velegnet i en stor landbohave, hvor der produceres masser af materiale til gentagne opfyldninger. I mindre haver er et raftehegn mere på sin plads. Alle slags hegn kan kombineres med klatreplanter som kaprifolie, vedbend eller tallerkensmækker om sommeren og på den måde være stativ og hegn på samme tid. Læs mere om hegn her: Hegn i haven.

Skån græsplænen

I perioder med skiftevis sne, frost og tø er græsplænen ekstra sårbar over for færdsel. Det øger især risikoen for sneskimmel at færdes på plænen, når den er dækket af sne. Angrebet viser sig først på foråret som døde pletter i plænen, hvor græsset er vissent. Sneskimmel kan blandt andet forebygges ved at fjerne visne blade og undgå overgødskning med kvælstof især om efteråret. Hvis man går en fast rute på plænen året igennem, kan der med fordel lægges trædesten – det vil skåne både plæne og sko.

Dyrk vindueskarmen

Det er ikke mængden, der tæller, når man dyrker vindueskarmen, men der er en kvalitets- og smagsmæssig gevinst ved at dyrke sit eget grønne drys i den mørke tid. Har man gamle frø af uvis kvalitet til overs, kan man dyrke dem i fugtigt vat og spise spirerne, mens man samtidig tester spireevnen og vurderer, om de kan bruges i haven eller bør kasseres. Det er nemmest at få de små frø til at spire, da de store let tørrer ud. Prøv for eksempel med radise, kørvel, broccoli, blomkål, rucola, purløg, sennep, rødbede og bladbede. Frøene skal presses let ned i vat og holdes fugtige.

Vil man lave spirer af ærter, linser eller mungbønner, skal de først ligge i blød i et halvt døgn og herefter holdes fugtige i en beholder. Pas dog på med at eksperimentere med forskellige slags frø, da nogle bønner har så højt et indhold af lektiner, at de er direkte farlige at spise som spirer. Hvis man er interesseret i mere avanceret vinduesdyrkning, kan man søge på window farming. På friskespirer kan man læse alt om dyrkning af spirer. Persille Ingerslev, der har debut som skribent til vores medlemsblad Praktisk Økologi 3/2018, formidler sine erfaringer med køkkenbordsdyrkning her: persilleshjemmedyrk.

Nye sorter til køkkenhaven

Det kan godt tage lidt tid at vænne øjnene til skiftet fra årstidens gråtonede palet til frøkatalogernes lækre billeder af grønsager og blomster i blændende farver. Når man så er forsvundet ind i den mangfoldige og farverige verden af sprøde grønsager, duftende blomster og summende insekter, er kunsten at være realistisk og begrænse sig. Lav eventuelt først en ønskeliste, og vend så tilbage til den efter et par dage, hvor begejstringen har lagt sig, og det er lettere at fravælge det overflødige. Allerede i februar kan der været udsolgte produkter og længere leveringstid, derfor er det godt at få bestillingen hurtigt af sted – især hvis man skal så chili allerede i februar.

I år lancerer Solsikken blandt andet en meterbønne – en varmekrævende, grøn stangbønne med op til 60 cm lange bælge. På Fuglebjerggaard er der mange spændende blomsternyheder og nye sorter til drivhuset eksempelvis en hvidskindet agurk, en orange hjerteformet tomat og chilier i flere styrker.

Der er efterhånden et rimeligt stort udvalg af økologiske frø, og jo flere der køber dem, jo større bliver udvalget i fremtiden. Når man køber økologiske frø, støtter man udviklingen af sorter, der netop er egnede til at blive dyrket uden kunstgødning og sprøjtemidler. Planter fra økologiske frø har ganske enkelt bedre chancer for at klare sig i en økologisk dyrket køkkenhave. I vores forhandlerguide under frø og løg er der links til en god håndfuld forhandlere af både økologiske og sjældne frø.

En håndsrækning til havens fugle

Hvis man ønsker en have, hvor der er balance mellem nytte- og skadedyr, må man alliere sig med havens fugle. Der er imidlertid delte meninger om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at fodre fuglene. Set gennem rottemandens briller skal man ikke fodre, fordi det tiltrækker rotter. Ser man på det danske kulturlandskab, indbyder det ikke ligefrem til føde og gemmesteder til vilde fugle. Derfor – og fordi det er muligt at få foderhuse, hvorfra der ikke drysser foder ned, skal man fodre fuglene og give sig selv oplevelsen af liv uden for vinduet. Det er tiltrængt på denne årstid.

Er man først begyndt at fodre fuglene, er det vigtigt at fortsætte vinteren igennem, da fuglene bliver afhængige af fødestedet. Den vigtigste ingrediens i foderet er fedt, hvilket der ikke er så meget af i de færdige blandinger, derfor kan det bedst svare sig at blande foderet selv. Køb fedtholdige frø af solsikke og hamp, rosiner og knuste nødder og bland det op med smeltet, ukrydret svine-, fåre- eller oksefedt. Hæld foderet i overskårne kokosnødder, et stykke træ med huller i eller direkte på foderbrættet. Solsorten sætter desuden stor pris på halvrådne æbler lagt direkte på jorden. Jo mere varieret der fodres, jo større er variationen af fugle, der besøger haven.

Fuglene bør fodres helt frem til april, hvor ynglesæsonen begynder. Adgang til vand er også vigtig og giver betydeligt flere fugle i haven. Læs mere om fuglefodring på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside dof.dk. Her kan man også finde vejledninger til at bygge redekasser.

Tid til at lære nyt

Vinteren er tid til fordybelse og planlægning af den nye sæson i haven. På arrangementskalenderen er der blandt andet kurser i pileflet og selvforsyning.

Invester i fremtiden

Den Økologiske Jordbrugsfond arbejder for at få omlagt mere jord til økologisk dyrkning og lette det tiltrængte generationsskifte ved at forpagte jorden ud til yngre landmænd. Landbrugserhvervet er tynget af gæld, og naturen er under pres med faldende biodiversitet til følge. Økologisk landbrug kan forbedre forholdene for naturen, mennesker og dyr ved at undlade at sprøjte, bruge kunstgødning og i højere grad arbejde på naturens præmisser, hvilket gavner os alle og ikke mindst grundvandet. Tegningsperioden for aktier løber indtil den 31. januar 2018.