Hegn i haven

Af Jens Thejsen, konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

At indhegne et område var oprindelig noget, man gjorde for at holde dyr ude eller inde. Da dyrene gik løse i skove og på overdrev, var det vigtigt at kunne beskytte de dyrkede marker mod indtrængende dyr, som hurtigt kunne få gjort kål på en kornmark.

Risgærder

De tidlige hegn var bl.a. risgærder, som bestod af pæle, som med godt en halv meters afstand var banket i jorden. Mellem pælene var der så flettet et hegn. I dag ved vi, at man har lavet denne type for 4–5 tusinde år siden. Andre steder lavede man brede kvashegn, eller der blev lavet jordgærder bygget af græs- eller lyngtørv. Hegnstyperne varierede meget fra egn til egn

Hegn af ris, kvas og tang

Kvæg og grise i skoven og de store mængder af grene, der blev brugt til hegn, var med til at ødelægge mange af de danske skove. I midten af 1700 tallet begyndte man i større stil at erstatte ris- og kvashegn med jord- og stengærder. Nogle steder brugte man tang til at bygge hegn af. Enkelte steder holder man stadig denne tradition ved lige, bl.a. kan de ses i Ebeltoft.

Hegn af hassel og tjørn på jordgærder

Mange plantede hassel og tjørn på jordgærderne, man skar så buskene ned med nogle års mellemrum, derved blev buskene så tætte, at dyrene ikke kunne trænge igennem. Disse hegn er senere ført videre som landskabshegn, hvor det primære formål har været at skaffe læ.

Læhegn sikrer artsdiversitet

Læhegnene er på mange måder undervurderet i dagens landskabsbillede, de kan, ud over at give læ, være med til at sikre stor artsdiversitet og derved betyde meget for landskabets biologiske balance. Det er en anden historie, som både er spændende og vigtig, og som vi vil fortælle en anden gang.

Havehegn

Det var alle disse indhegninger, som blev til ordet have, som oprindelig bare betød et indhegnet område. Og haver er stadig karakteriseret ved at være hegnet ind på forskellig måde. Man laver afgrænsning i forhold til naturen udenfor. Der laves hegn for at markere ejendomsgrænse, og det har gennem tiderne været med til at skabe masser af stridigheder, naboer imellem. Hegnene kan være for høje, for lave, for brede, for grimme, m.m. Men hegn kan tjene andre formål og kan betyde spændende sunde haver.

Skaber læ og rum i haven

Hegn og hække kan være med til at skabe læ i haven så der kan skabes et godt dyrkningsklima. De kan være med til at sikre redepladser for fuglene. Men en lige så vigtig funktion er det, at de skaber rum i haven, ikke kun som indramning, men de er med til at give forskellige oplevelser, når man bevæger sig rundt i haven. De kan betyde overraskelser: Hvad gemmer der sig bag hegnet? Hvordan har haven mon udviklet sig på den anden side? Forskellige hegnstyper kan give haverummene karakter. Rummene kan have forskelligt klima, der kan være skyggefulde rum, der kan være varme gryder. Et utal af muligheder åbner sig med hegn.

At vælge hegn

Når man vælger sit hegn må man gøre sig klart, hvad man vil med det, skal det f.eks. tjene som lægiver, eller holde hunde inde, skabe tryghed, markere et bestemt område i haven, skabe overskuelighed eller noget helt sjette. Man må overveje, hvad der passer til netop den havetype, man har. Skal det indgå naturligt i landskabet eller skal det skabe brud. Mulighederne er uendelige.

Hække, plankeværk, pileflet og stendiger skal ikke behandles her, men derimod hegnstyper, som ikke er så anvendte, men som kan have en spændende virkning i haven.

Halm- og rørhegn

I den nye have, hvor man står på bar jord uden nogen afgrænsning, kan man bruge halm- og rørhegn, som en løsning indtil man har fået etableret en hæk eller et busket. Halmmåtter blev tilbage i 50’erne brugt til isolering af gartnernes drivbænke. Men de er også glimrende som midlertidigt hegn, men har den ulempe, at de kun kan holde en til to sæsoner. Hvis man derimod kan skaffe sig de noget dyrere og noget stivere rørhegn, kan man have hegn i op til 10 år.

Tovhegn

Hvis hegnet primært skal skabe rum, er et tov- eller nethegn en mulighed. Man kan lave hegnene af forskelligt materiale. Der kan anvendes forskellige nettyper hæftet på lodrette stolper. Tovhegnet kan fungere som afgrænsning i sig selv, man kan også plante eller så slyngplanter op af hegnet, f.eks. lathyrus.

Humlehegn

Denne type hegn er spændende, fordi det virker som grønne skulpturer og som vinduer ind til andre haverum. Af rafter bygges et åbent hegn og ved foden af de lodrette stolper plantes humle, humlerankerne vil så sno sig op af de lodrette rafter og ud af de vandrette og danne frodige grønne vinduer i haven. (Rosendal Have – Stockholm).

Birkerishegn

Der kan laves birkerishegn på forskellige måder, men en traditionel måde er at bruge udtyndingstræer eller grene fra birk. Der sættes lodrette stolper med et par meters afstand, de forbindes med 2 eller 3 vandrette afgrenede grene. På billedet er dog benyttet metalnet. Birkegrene sættes lodret med en afstand på ca. 30 cm. Birketoppene grovflettes derefter. Disse birkeris hegn kan give en god markering af et område. Hvis de står som nøgne hegn kan man se igennem hegnet samtidig med, at det giver lidt læ. De kan også bruges som støtte for slyngplanter. (Rosendal Have)

Kvashegn

Det er ikke kun flethegn, som har fået en renæssance, også de gamle kvashegn er begyndt at blive lavet igen. Hegnene består af sammenpressede grene/ kvasbunker, der holdes sammen af lodrette pæle (eg eller lærk), som er gravet ned med 1 til 2 meters afstand. Kvashegnene er brede hegn som både er skulpturelle og lægivende, og så giver de gode muligheder for pindsvin, fugle- og insektliv.

Kommentarer

Der er 7 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Havegartneren

Ny have til gode priser.

Robinie.dk – SkovTrup

Robinie Træ – Miljørigtig træ til haven.

Her er du: Forsiden > Inspiration > Hegn og hække > Hegn i haven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider