Havenyt uge 32

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Dyrkhaven.dk

Så er sommerferien overstået for de fleste, og selvom det har været fantastisk at opleve en så solrig sommer, så er det lidt bekymrende at komme hjem til den tørkeplagede have. Der er lovninger på regn sidst på ugen, men det er langtfra nok til at fylde de tomme vanddepoter i jorden op, og bagefter kommer varmen tilbage.

De færreste kan holde hele haven grøn i en sommer som denne, og man har resigneret med den vissengule græsplæne, men det skærer i hjertet, når dele af havens stauder og buske begynder at dø på grund af vandmangel.

Det frodige højdepunkt

Heldigvis oplever de områder af haven, der er blevet vandet regelmæssigt, et af de mest frodige højdepunkter her i starten af august.

Den varme sommer har betydet, at der er flere sommerfugle. Her nyder tre på række de flotte solhatte. Foto: Heidi Kirk Nissen

Staudebedene står imponerende med farverige solhat i rosa, hvid eller nyere varianter i lime, orange eller neonpink. De blå og lilla riddersporer viser de sidste blomster, men de har svært ved at klare sig i konkurrencen om opmærksomhed med de farvestrålende dahlia, de blomsterrige stokroser, og lathryrus der sætter flere blomster, jo mere der plukkes af den.

Sommerblomsterne gror lystigt, og cosmos kan hurtigt farve et bed lyserødt, hvidt eller cremefarvet med sin gavmilde blomstring. Havens mange flotte blomster nærmest beder om at blive plukket og forvandlet til buketter i den her tid.

Her i august får vi også rigelig betaling for det arbejde, vi har lagt i køkkenhaven. Der er en overdådighed af høstklare afgrøder. I drivhuset er der sprøde salatagurker, søde fuldmodne tomater og modne chili og peberfrugter. Ude i køkkenhavens bede er der masser af bønner, ærter, sommerkål, gulerødder, squash, frilandstomater, salater, forårsløg og tidlige majs.

Tidlige bær og frugt

Havens frugter og bær modner tidligt i år. Generelt har den varme forsommer og højsommer betydet, at bær og frugt har været modne flere uger før det »normale« tidspunkt for de enkelte sorter.

Der er allerede remonterende røde jordbær, og efterårshindbær, blåbær og brombær giver masser af spisemodne bær hver dag. De tidlige pærer og blommer er så småt klar til at blive høstet, og det varer ikke længe, inden de næste sorter følger trop. Selv de æbler, der normalt først høstes hen i efteråret, er langt fremme.

Det er dejligt at få tidlig frugt, men det kan godt bekymre lidt, om vinteræblerne i år skal høstes så tidligt, at det nedsætter holdbarheden, hvis dag- og nattemperaturen er høj det første stykke tid efter plukning. Man kan overveje at tænke i de meget sene æblesorter, når man skal plante nye æbletræer, som skal kunne gemmes til vinterbrug.

Den store bønnefest

Friske bønner fra egen have er af en helt anden kvalitet end de frosne fra pose. Især er de hjemmedyrkede bønner uovertrufne, når man er påpasselige og får dem taget fra kogningen, mens der stadig er lidt bid i bønnen. Det er dog vigtigt, at bønnerne altid gennemkoges, da de indeholder giftstoffer, som kan give madforgiftninger. Disse stoffer nedbrydes af varme.

Bønner er ikke længere bare grønne, men fås også i gule, lilla og marmorede farver. Har man ovenikøbet både sået flade og brede snitbønner, små fine haricot vert, almindelige grønne bønner og de gule voksbønner, så har man et udvalg af friske bønner, som selv de fineste delikatessebutikker ikke kan tilbyde.

Spiseklar majskolber

Majs elsker den varme sommer, og har man forkultiveret tidlige sorter, er de første kolber måske allerede høstet.

Det kan være svært at vurdere, om en majskolbe er spiseklar. To tegn er, at silketrådene, der hænger ud foroven på kolben, skal være brune og visne, og at kolben skal være let afrundet foroven. Er den spids, er de yderste majskerner endnu ikke fuldt udviklet. I år kan det dog snyde, fordi der på grund af tørken vil være majskolber, som ikke er fuldt udviklede i spidsen, men fint længere nede.

Hvis man er i tvivl, så luk forsigtigt dækbladene lidt op og se, hvordan kolben ser ud. Hvis kolben ikke er spiseklar endnu, så luk dækbladene til igen. Sæt eventuelt en elastik om, hvis bladene ikke vil samles.

Spisekvaliteten på majs afprøver man ved at presse en fingernegl ind i kolben. Der skal løbe hvidlig mælkesaft ud. Kommer der ingen saft, er kolben overmoden, og smager ikke nær så godt som en perfekt moden majskolbe.

Den tørkeramte have

Der er vist ingen, der er i tvivl om, at vi har en rekordvarm sommer med langt højere temperaturer og langt mindre nedbør end normalt. Hvor der ikke vandes, visner mange stauder, og bærrene tørrer ind på buskene, hortensiaer kæmper for at overleve, og vandmanglen er nu også synlig på større træer og buske.

Når planterne begynder at hænge med bladene midt på dagen, får vi det dårligt og begynder at overveje at vande. Men det er dyrt at vande, og vandingsforbud fra ens vandværk kan gøre, at vandslangen må blive hængende på sin plads. Det bedste vi kan gøre, er hvis vi alle nøjes med at vande de steder, hvor der er mest brug for det, og vander om aftenen, så planterne har fuld saftspænding fra dagens start. Når vi har vandet, er det en god idé at jorddække for at mindske fordampningen.

Læs mere om jorddække i artiklen »Vand og jorddække« >

Krukkeplanter, nyplantede træer, buske, stauder, jordbærplanter mv. skal selvfølgelig have den nødvendige vanding. Stauder, som er til skygge og fugtighedsbevarende jord, skal man også holde øje med og vande, når de trænger.

Køkkenhaven, som giver mad på bordet, bør ikke mangle vand, da det giver et mindre udbytte. På den her årstid er der dog ingen grund til at vande kartoffelbedene, da kartoflerne alligevel er ved at visne ned og ikke vokser mere. Derimod er det altafgørende at vande alle planter, hvor rodsystemet ikke går ret langt ned. Det gælder først og fremmest jordbær og salat. Kål har et op til 2 meter dybt rodsystem, men alligevel er det en god ide at vande kålene, da hovederne bliver væsentlig mindre, hvis vandforsyningen ikke er optimal.

Porrer, gulerødder og andre rodfrugter går også i stå i væksten, hvis de mangler vand. For bønneudbyttet er det næsten katastrofalt med vandmangel, men her lægger man mærke til det, da planterne hænger meget synligt og begynder at få gule blade. Også rødbeder og tomater hænger med bladene i tørke. Men det er en dårlig ide at vente med at vande, til planterne lider synligt. Stik løbende og helt bogstaveligt en finger i jorden og vurder, om der er vand nok.

Græsplænen kommer næsten altid igen, når der kommer regn, selvom græsset visner helt, så her er der ingen grund til at bruge kostbart grundvand til at vande. Græsset vokser ikke ret meget mere, men skal det køres over med plæneklipperen, bør man sætte klippehøjden op til maksimum, for at planterne får så stort et rodsystem som muligt.

Spot de tørketålende stauder

Når vi får en så lang periode med så varmt og tørt vejr, er det en god idé at iagttage planterne i haven, for nu skiller de tørketålende planter sig ud. Mens nogle planter får gule blade og hænger med bladene i solen, så tåler de planter, som hører naturligt hjemme på stepper og overdrev både tørken og varmen.

Det er stauder som lavendel, salvie, isop, timian, pragtrøllike, bynke, perlekurv, diktam, akantus, kejserlys, tidselkugle, storkenæb og bakkenellike. Græsserne hører også til de stauder, der klarer sig på de tørre områder.

Ved at iagttage staudebedet i en varm og tør periode, kan man finde de stauder, som kan tåle at blive plantet på de solrige og tørre steder i haven og se frodige ud, også selvom de ikke bliver vandet ret meget. På samme vis kan man i våde somre som sidste år spotte de fugtelskende planter, der trives på steder med fugtig jord eller delvis skygge, og på den måde med tiden få skabt sig en have, hvor planterne står på de steder i haven, som passer bedst til deres behov.

Såning og udplantning der ikke kan vente

Jorden er gennemtør, og det er ikke noget godt tidspunkt at så på lige nu. Men der er en del afgrøder i køkkenhaven, som det tidsmæssigt ikke er muligt at udsætte såningen af i lang tid, hvis de skal nå at udvikles til brug i efteråret. Det gælder eksempelvis såning af hovedsalat, majroer, zittauerløg, nogle af de orientalske bladgrønsager og bladbeder.

Hvis man vælger at trodse varmen og alligevel så, så vand jorden godt inden og hold den fugtig indtil fremspiring. To lag fiberdug holder lidt på vandet og forhindrer, at katte og solsorte graver i jorden.

Det er muligt at udplante planter i potter, som har et godt rodsystem. Men kun hvis man holder rodklumpen og jorden rundt om godt vandet, indtil vandbeholdningen i jorden igen er optimal. Man bør ikke forsøge at udplante planter uden et godt og intakt rodsystem midt på sommeren og slet ikke i en så tør periode.

Mange nyttige insekter i år

Den varme forsommer har betydet, at der er sket en god opformering af insekter, og der er et leben af summende liv i haven.

Der er masser af snyltehvepse og svirrefluer, hvis afkom kan gøre det af med bl.a. bladlus. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for. Det er en god idé at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i. Ved at plante disse insektplanter, kan man få flere af disse nyttige insekter i haven, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum. Nogle af de sikre insektplanter er vild merian, græsk oregano, koriander, anisisop, persille, dild, mynte, løgblomster og honningurt.

Læs også: Lær nyttedyrene at kende >

Tørken giver et andet dyreliv

Tørken påvirker også resten af dyrelivet i haven. Dræbersneglene ligger i dvale nede i jorden, og for første gang i mange år er det muligt at dyrke perfekt salat uden sneglebid. Bladlus er der heller ikke mange af, men til gengæld sværmer det med sommerfugle. De er smukke, men kålsommerfuglene kan gøre et kålbed noget miserabelt, så det er tilrådeligt jævnligt at tjekke kålbladene for æg eller larver. Æg og larver fjernes nemt med fingrene.

Både insekter, fugle og andre dyr i haven tørster i varmen. Sæt gerne flere skåle med vand rundt omkring i haven. Vælg skåle med en lav kant, så pindsvin og andre mindre dyr kan nå vandet.

Besøg en giftfri have

Kom med på havevandring i weekenden den 18. – 19. august i en giftfri villahave, byhave, koloni- eller sommerhushave og få en snak om, hvordan den lille natur i haven trives og udvikler sig, når giftsprøjten lægges på hylden. Og hvordan den kan blive levested for endnu flere dyr og planter, hvis forholdene indbyder til det.

Der er noget for enhver havesmag, når danske haveejere byder velkommen i haverne i anledning af Åben Havelåge.

Åben Havelåge foregår den 18. og 19. august, og der er mere end 40 forskellige haver med i programmet, der byder på alt lige fra blomsterhaver til nyttehaver og selvforsyningshaver.

Se hvor der er en giftfri åben have i nærheden af dig >>

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 32

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider