Lær nyttedyrene at kende

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Alfa og omega for at få færre skadedyrsangreb i haven er, at man skaber de rette forhold for nyttedyrene, at man opbygger en niche. Men det kræver, at man kender nyttedyrenes livscyclus, deres fødevalg og hvilket miljø, de skal have for at trives optimalt.

Dyrelivet i et dødt elmetræ

En gammel elm var død af elmesygen. Barken skallede af, og man kunne fjerne store stykker af den. Neden under den kunne man finde masser af hvide larver med brune hoveder, elmebarkbillens larver. Det var dem, som havde spredt sporerne af elmesygesvampen.

Men der var et stort antal af anden dyreart under samme barkflage. Lange, mangebenede, brune skolopendre. Det er grådige rovdyr, som er så slanke, at de kan nå ind til byttedyr, som ellers lever skjult. Her under barken kunne de æde løs af skadedyrene, men de kom for sent, desværre. Træet var dødt.

Der er meget at lære af denne historie: Her findes planten, som producerer livsgrundlaget. Her findes planteæderne, som tager for sig af træets stof- og energireserver. Og her findes rovdyrene, som begrænser planteædernes skader. Men der er også den ubalance, som opstår, når de forskellige gruppers levested bliver forstyrret. Og endelig er der forsinkelsen i nyttedyrenes virke, som giver plads for alle de alvorlige skader på planten.

Fødenet

Fødenettene i en have eller på et stykke landbrugsjord er under konstant udvikling. De kan være mere eller mindre i balance, men aldrig i stilstand. Man taler om, at naturen udvikler sig i et successionsforløb. Her i Danmark forløber det i hovedtrækkene sådan:

Forstyrret jord – énårigt ukrudt – lave vildstauder – høje vildstauder – buske – pionertræer – moden skov – urskov.

Dette forløb er beskrevet ud fra de planter, der indgår i det. Man kunne også beskrive det ved de ændringer, der sker i jordbundsforholdene eller i lokalklimaet, eller man kunne udtrykke det ved hjælp af de dominerende dyregrupper. Bedst ville det være, hvis man kunne beskrive hvert successionstrins gensidighed mellem jord, klima, planter og dyrearter.

Beskrivelsen af den naturlige biodiversitet på hvert trin kunne bruges til at forklare ting som ukrudtsproblemer, svampeangreb, skadedyrplager, jordbundsproblemer og skift mellem successionstrin.

Baggrunden for ukrudt og skadedyr

Monokultur har været jordbrugets foretrukne grundidé i hvert fald siden middelalderen. Tricket består i, at man afbryder de naturlige successionsforløb og nulstiller dem. I sådan et stykke jord, hvor alle de forskellige udviklinger og dynamiske harmoniseringer skal begynde på ny hvert år, skabes der muligheder for kraftig vækst hos nogle få, énårige afgrødeplanter. Problemet er, at denne nulstilling også skaber gunstige betingelser for væksten af de velkendte ukrudtsplanter.

Tilmed bliver levemulighederne ødelagt for stedets naturligt afbalancerede dyreliv. Kun dyr, som kan tilpasse sig og udnytte de barske vilkår på et nyligt forstyrret stykke jord, klarer at overleve og formere sig. Derved opstår skadedyrene.

Succession og nicher

Nyttedyrene derimod, de er oftest knyttet til mere rolige livsbetingelser. De er tilpasset vilkår, hvor der findes en balance mellem jordbund, planter, planteædere, rovdyr, snyltere og nedbrydere. Man taler om, at nyttedyrene oftest er specialister, mens skadedyrene hører til blandt generalister eller opportunister.

Hvert successionstrin skaber muligheder for et bestemt sæt af levevilkår, økologiske nicher. Jo højere trin i successionen, desto flere nicher findes der på området. Jo flere nicher, desto flere specialister. Med en stærk og varieret bestand af specialister opstår der en effektiv buffer mod pludselige opformeringer af bestemte skadedyr.

Det siger altså, at både skadedyr og nyttedyr er noget, man har, når forholdene passer til det. Skadedyrene bliver plagsomme, når vi selv har skabt forhold, som begunstiger dem. Nyttedyrene kan holde skadedyrene i skak, når vi plejer jorden sådan, at deres livskrav bliver tilgodeset.

Opportunister, generalister og specialister

Dyrene deles i tre grupper:

Hvis nyttedyret er opportunist, æder det i forbifarten lidt af skadedyrene, mens det søger efter noget spiseligt, men det bliver ikke på stedet og udrydder byttet.

Generalisten vil fortsætte med at æde af skadedyrene, indtil noget andet er lettere at få fat på.

Og er nyttedyret en specialist, kan det ikke bare vælge at æde noget andet. Dermed vil det æde af skadedyrene, indtil de er forsvundet.

Larve og voksen

Træstub

Det drejer sig om at fremme havens biodiversitet, at få så varieret og skiftende en beplantning som muligt. Jo flere plantearter, der trives i haven, jo flere muligheder skabes der for planteæderne og deres rovdyr. Glem ikke, at de dyr, som nedbryder dødt plantemateriale, også er fødedyr for mange af rovdyrene. Foto: Karna Maj

Både skadedyr og nyttedyr har flere livsformer, hvis de hører til blandt insekterne. Forskellen mellem larvestadiet og den voksne er ofte meget påfaldende. Med til det billede hører også, at larven og det voksne insekt sjældent lever af det samme.

Det er meget almindeligt, at det unge dyr, larven, som skal vokse og udvikle sig, er meget grådig og kan forbruge store mængder føde, mens det voksne dyr klarer sig med lidt nektar eller endnu mindre. Tilsvarende fodrer sangfuglene deres unger med smådyr, mens mange af de voksne er frø- eller frugtædere.

Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, om nyttedyret er rovdyr både som larve og voksen, eller om det kun er det som larve. Og altså: om sangfuglen er insektæder både som unge og som voksen eller kun som unge.

Om at holde nyttedyr

Hvis man vil gøre noget for at pleje de vildt levende nyttedyr, så bør man først og fremmest se på deres økologiske niche. Hvad er det for forhold, som dyret er tilpasset? Hvad tåler det, og hvad kræver det? Hvordan klarer det vinteren? Hvordan er dets livsforløb? Og hvilke fjender har dyret?

Nicheopbygning er en god metode at anvende, når man vil pleje disse dyr. Det drejer sig simpelt hen om at skabe de rette betingelser for dyrets trivsel. Ofte handler det om at lade nogle bunker kvas eller staudetop ligge. De skal bare ligge helt tilfældigt og må slet ikke komme i kompostbunken, som giver helt specielle livsbetingelser.

Sørg også for, at der er sten, grenstumper og et lag af blade, som dyrene kan søge beskyttelse under. Og sørg for, at der er skyggefulde og fugtige steder i haven, så dyrene ikke lider under sommertørken (vi har nedbørsunderskud i sommertiden, forstå det hvem som kan).

Skab mangfoldighed og variation

En anden fremgangsmåde kan bruges i sammenhæng med at bygge nicher op. Det drejer sig om at fremme havens biodiversitet. Her er det om at få så varieret og skiftende en beplantning som muligt. Jo flere plantearter, der trives i haven, jo flere muligheder skabes der for planteæderne og deres rovdyr. Glem ikke, at de, som nedbryder dødt plantemateriale, også er fødedyr for mange af rovdyrene. En frodig og levende jord er altså en del af grundlaget for nyttedyrenes trivsel.

Industrialiserede nyttedyr

Det med nyttedyrene har taget en vending, som vel egentlig var forventelig: der er opstået en industri, som fremstiller de gode dyr. Væksthusfolkene kan nu købe alle mulige slags småkræ, der kan nedkæmpe bestemte plageånder, som trives under glas. Og man kan skam også få fat på dyr, der gør nytte i det fri.

I det hele taget er det blevet sådan, at folk forventer, at der nok en dag vil være et nyttedyr for hvert et skadedyr. Men her er det, at kæden springer af: for der vil aldrig opstå 100 procent dækkende bekæmpelsesmetoder for noget slags skadedyr, hverken kemisk eller økologisk.

Vi kan lave varierede, naturnære og økologisk balancerede haver, parker og naturområder. Vi kan pleje og beskytte de levesteder, som er livsgrundlaget for bestemte fødenet. Vi kan tilmed opbygge nicher, der ligefrem kalder på de kære dyr. Men vi kan ikke garantere noget.

Naturlige levesteder er i balance, men det er altid en balance, som er i bevægelse. Til bestemte tider og på bestemte steder vil de skadelige dyr få overtaget. Det kan ske i naturskove, i landskabet, på markerne eller i haverne, og irriterende er det, men sådan har vilkårene altid været, også før jordbrugets tid.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Revira – det usynlige hegn

Revira-Det usynlige hegn.

ECOstyle A/S

Bekæmpelsesmidler med sund fornuft

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Skade- og nyttedyr > Lær nyttedyrene at kende

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider