Havenyt uge 34, 2018

August er et havemæssigt overflødighedshorn. Der er modne blåbær, brombær og efterårshindbær i rødt og gult, man kan hente masser af grøntsager i køkkenhaven som tomater, bønner, sommergulerødder, sommerkål, majs og sommerporrer, og de første frugter er også blevet plukket og spist.

De æbler og pærer, der modner først, er dem, der er angrebet af larver. De er bedre kendt som »orm« i æbler. Det er ikke helt perfekte frugter, men både smagen og sprødheden overgår til enhver tid dem, man kan købe i butikkerne. Skærer man det dårlige kernehus og ormehuller fra, så har man et skønt æble eller pære.

Nyd augusts blomsterpragt

Det gælder om at nyde de sidste blomstrende uger af august, og der er nok at nyde. Hvis krukkerne blev passet med vanding i tørken, er blomsterne i dem stadig imponerende. Petunia, pelargonie og flittiglise står flotte nu i krukkerne, og i bedene skuer høje solsikke ud over det hele, mens pragtsnerler snor sig rundt om og op ad alting. Cosmos laver et hav af hvide, lyserøde, pink eller stribede blomster, og lathyrus blomstrer og fylder haven med deres søde duft. Skal de blive ved med det en tid endnu, skal man huske at klippe de visne blomster af, inden de bliver til bælge.

Mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at markere sig i staudebedet. Høstanemonerne er længe sprunget ud, både de hvide, pink og lyserøde. Floksene står fuldt udsprungne i hvide, lyserøde og lilla farver. De er så strålende, at man beder til, at det ikke bliver regnvejr, for regn tager øjeblikkelig pynten af dem. De høje høstasters og de farverige solhat er holdbare stauder, som vil stå langt hen på efteråret, hvor de vil pynte sammen med de farvestrålende georginer.

Gør staudebedene klar til nye planter

Der er efterhånden godt med fugtighed i jorden, så det er fristende at begynde at købe og plante nye stauder. Man kan godt så småt begynde at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes, da vi inden så længe kan begynde at plante nyt, når det drejer sig om planter i potter. Deling af stauder og omplantning er dog sikrest at vente med til først i september. Man har selvfølgelig lov til at tage chancen, hvis man bare ved, at det kan betyde vanding, hvis september bliver varm og tør.

Man kan også vælge at købe stauderne nu og starte med at plante dem i krukker, hvor de kan nydes i blomst og efterfølgende plantes ud i bedene efter afblomstring.

Det en god idé at forberede jorden til nye staudebede allerede nu, da bedene skal være helt fri for flerårigt ukrudt, inden der plantes. Når jorden er fugtig efter regn, er det let at fjerne skalderkål, mælkebøtter, senegræs osv. Og det er godt at være i så god tid, at man kan nå at fjerne de ukrudtsplanter, som efterfølgende skyder op og afslører, at man ikke har fået alt med i første hug.

Tjek i samme omgang også de eksisterende bede for begyndende problemer med flerårigt ukrudt. Er ukrudtet allerede etableret inde i stauderne, kan man i september grave dem op, skille dem ad i mindre stykker, filtre ukrudtsrødderne ud, og så plante de mest livskraftige dele af stauderne igen.

På den måde får man samtidig omplantet stauderne, og det tager de fleste forsommerblomstrende stauder ikke skade af. Derimod er det bedst at vente med at omplante de efterårsblomstrende til starten af maj næste år.

Så frø til overvintrende afgrøder

Den bedste spinat får man sent i efteråret og i foråret, og den tidligste spinat og største høst får man fra overvintrede planter på friland.

I normale danske vintre er der en rimelig chance for, at en række med små spinatplanter overlever og giver sig til at vokse gevaldigt midt på foråret. Jo mildere forhold, man bor under, jo større chance er der. Hvis der er lidt spinatfrø tilbage i frøposerne, så prøv at så en eller to rækker i løbet af den næste uges tid. Timingen er ret vigtig. Det eneste, man risikerer, er, at de ikke overvintrer, men så kan man nå at forårsså spinat i stedet for.

Har man plads til at så mere i køkkenhaven nu, så prøv at så en række kruspersille, som kan give fin ny persille fra midt i maj, hvis de små planter klarer vinteren. Bredbladet persille klarer vinteren dårligere, men det er kan forsøges.

Man kan også prøve at så salat til overvintring. Det er igen et sats, og størst chance har man med specielle vinterrobuste sorter som Winter Gem, Rougette du Midi, May King og Arctic King. Især de to sidste er der gode erfaringer med i danske vintre. Man kan eventuelt så i en mistbænk, hvor låget kan lægges på hen over vinteren.

Pas på næringsstofferne i jorden

I jorden er der stadig masser af næringsstoffer som blandt andet kvælstof, kalium og fosfor tilbage. De nyttige stoffer kan udvaskes af efterårets regn, når der ikke længere er planter på jorden efter høst. Vi risikerer dermed at miste en del af de plantenæringsstoffer, som vi så møjsommeligt har tilført jorden i form af kompost og gødning.

En løsning er at så efterafgrøder i form af grøngødning på jorden, efterhånden som den bliver ledig, og på den måde gemme plantenæringsstofferne til brug for næste års grønsager. Samtidig mindsker vi risikoen for iltsvind, som skabes af næringsstoffer, der udvaskes fra landbrugsjorde og private haver.

Det er derfor vigtigt hurtigt at så efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven. Efterafgrøden skal bestå af planter, som vokser hurtigt og godt her i sensommeren og efteråret. Af hensyn til sædskiftet skal de helst heller ikke være i familie med de grønsager, vi lige har dyrket på stedet.

Næringsstofferne i jorden optages i efterafgrødeplanterne og frigives igen i foråret, når top og rod er helt formuldet. Efterafgrøden giver desuden en rigtig god og let smuldrende jord til foråret. Køkkenhaven vil med efterafgrøder også kunne stå grøn og frodig helt frem til den første hårde nattefrost måske helt henne i december.

Valg af planter til efterafgrøde

Til efterafgrøde kan bruges plantearter, der ødelægges af frosten og formulder i løbet af vinteren. Arter som havre, boghvede, honningurt og vintervikke er velegnede.

Har du kun små bede, som skal tilsås med efterafgrøde, er det lettest at købe en færdig blanding, der kan købes mange steder som »Blanding grøngødning«, hvor de sælger frø og i frøwebshops.

Find inspiration i Forhandlerguiden >

Til større arealer kan det bedre betale sig at købe havre og boghvede som fuglefrø (de plejer at spire godt) og honningurt i mindre frøposer.

En god blanding til 100 m² er:
500 g vintervikke
700 g havre
250 g boghvede
25 g honningurt.

Mere enkle blandinger som havre, honningurt og boghvede eller havre og vintervikke kan også fint bruges. Sennep kan indgå i blandingerne, men kun hvis man ikke dyrker kål i haven, da det øger risikoen for kålbrok. I stedet for havre, kan man bruge rug, men rug overvintrer og skal omhakkes i foråret, mens de andre normalt ødelægges af vinteren. Vintervikke overlever også, men er meget let at omhakke.

Såning af efterafgrøde

Inden man sår efterafgrøde, skal jorden løsnes. Frøene bredsås derefter i fugtigt jord. Er jorden tør, vandes dagen før såning. Frøene hakkes ned i jorden med en rive. Til sidst klappes jorden let med bagsiden af en skovl, så frøene får god jordkontakt. De nævnte sorter kan sås en uge ind i september. Rug og vintervikke dog til omkring den 20. september.

Fjern kålsommerfuglenes æg og larver

Når kålplanterne først er angrebet af så mange kållarver, at bladene gnaves helt ind til ribberne, og flotte hoveder indeholder grådige larver, der gnaver inde i sommerkålhovederne, så er man desværre lidt sent på den med at bekæmpe kållarverne.

Det allerbedste for planterne – og mindst ulækre for en selv – er at være på forkant og kvase de små klynger af æg på bagsiden (og enkelte gange på forsiden) af kålbladene. Det er kun stor kålsommerfugl, der lægger sine æg i hobe, men det er også dens larver, der gør størst skade på kålbladene i efteråret.

I de fleste køkkenhaver er det overkommeligt at gå kålplanterne efter for æg et par gange om ugen, og så kan man samtidig fjerne de larver, som har undgået at blive opdaget i ægstadiet.

Man kan også udvande/sprøjte bakteriepræparatet Dipel (Baccilus thurigiensis) på kålbladene. Midlet er godtkendt til økologisk brug, og behandlingen skal gentages med 10–14 dages mellemrum, når nye larver er klækket. Kållarverne dør 2–3 dage efter at have indtaget blade behandlet med Dipel, som får dem til at holde op med at æde. Man får bedre vedhæftning af Dipel ved at tilsætte en dråbe opvaskemiddel.

Læs mere i artiklen »Bekæmpelse af kållarver« >

Pas på porremøl

Det er sæson for angreb på porrer fra de små larver af porremøl. Så længe de kun når at gnave i de lange blade, er skaden minimal. Men får man dem ikke bekæmpet, inden de når ned i selve skaftet, kan de gøre alvorlig skade på porrerne. Porrens hjerteskud kan blive ødelagt og planten helt ubrugelig. Porrelarver kan lige som kållarver bekæmpes med manuel fjernelse med fingre eller pincet eller med Dipel.

Læs mere om porremøl og måder at undgå/bekæmpe dem på i artiklen »Porremøl« >

Sidste chance for sommerbeskæring

Det bedste tidspunkt for beskæring af træer og buske er juli til august, hvor de lettest heler sårene fra beskæringen. Så det ved at være sidste udkald for at beskære mest skånsomt. Det gælder blandt andet frugttræernes lodrette vanris, eller hvis frugttræerne trænger til en udtynding for at give mere lys og sol til frugterne.

Læs mere i artiklen »Beskæring af træer om sommeren« >

Klip de stedsegrønne buske

Sidst i august er det tid at klippe de stedsegrønne hække som for eksempel taks og thuja. Det er altid bedst at klippe stedsegrønne hække i en overskyet periode med fugtig jord, da de mange snitflader ellers kan blive brune.

Buksbom er det for sent at klippe, da det kan risikere at give svedne blade til vinter. Det er bedre at vente til maj og juni måned næste år. Hvis man alligevel klipper nu, så dæk planterne den første tid efter med noget stof eller lignende, så de ikke udsættes for direkte sol. Man kan også købe specielle skyggenet til formålet.

Giftige planter i haven

Lige nu bugner haverne med dejlige bær, men desværre er de ikke alle lige spiselige, og det kan være svært for mindre børn at forstå, at man uden problemer kan spise røde hindbær og sorte brombær, men at man skal holde sig væk fra de tillokkkende orange bær på italiensk ingefær og sorte og røde bær på laurbærkirsebær. Det er en god idé at gå haven igennem med børnene og vise dem, hvilke bær de må og ikke må spise, hvis de har en alder, hvor de kan forstå det.

Der er også andre giftige planter i mange almindelige haver. Blandt de mest giftige er pigæbler og engletrompet. Pigæblerne ser spændende ud med de runde piggede frugter, og engletrompet står med de store smukke hængende blomster i krukker lige nu. Det er hele planten, som er giftig. Også den smukke blå og giftige stormhat blomstrer her i august.

Selvfølgelig kan vi ikke fjerne alle mere eller mindre giftige planter fra haverne. Men vi skal være opmærksomme, hvis der er småbørn i haven sammen med de meget giftige planter.

Falske reklamer på Havenyt.dks forum

Vi har desværre oplevet, at der i den seneste uge har været lagt rigtig mange opslag på Havenyt.dks forum med reklamer for falske pas og kørekort.

Vi har anmeldt det til politiet og er i gang med at rydde op. Vi vil i mellemtiden bede jer bære over med de falske reklamer og ikke klikke på linkene i dem.

Kom til Økologisk Høstmarked

I weekenden den 1. og 2. september afholdes der Økologisk Høstmarked over hele landet.

Det er et storstilet arrangement, hvor Økologisk Landsforening sammen med økologiske landmænd og virksomheder gør sig umage med at skabe et Økologisk Høstmarked med sanselige oplevelser for både store og små. Du kan besøge enten et landbrug eller en virksomhed, og oplevelserne er forskellige alt efter, om der bor dyr på gården, om produceres frugt og grønt, eller om det er en virksomhed, du har lyst til at besøge.

Det hele foregår ude i det skønne sensommerland, og det er en oplagt chance for selv at se eller vise børnene, hvor de økologiske varer kommer fra. Med frugt og grønt, korn, æg og kød fra køer, grise, kyllinger, får og geder er høstmarkederne et inspirerende vindue til Danmarks økologiske spisekammer.

Læs mere om Økologisk Høstmarked og find et nær dig >