Havenyt uge 35, 2018

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Vi er i de sidste dage af sommeren, og hvilken sommer det har været. Solskins- og varmerekorder blev slået gang på gang, og haveejerne brugte rigtig mange timer på at vande i den langvarige tørke, indtil regnen endelig kom i august.

Sensommervejret har været mere normalt med blandet regn og sol, og jorden er efterhånden blevet godt fyldt op med vand, så vi kan lave de opgaver i haven, som er normalt for årstiden. Det kan være at plante eller dele i staudebedet, anlægge en ny græsplæne, plante stedsegrønne buske og træer eller begynde at overveje, hvilke blomsterløg der skal snart skal lægges for at give kulør i forårshaven.

Georginerne er i fuldt flor. Man kan prøve at tage frø af de afblomstrede. Resultatet bliver ikke så overdådigt som forældrene, men ens egne frøsåede georginer har en særlig charme. Foto: Heidi Kirk Nissen

Regnen er velkommen og vigtig, men der skal heller ikke komme alt for meget af den. Vi er ikke interesseret i, at tomaterne revner, bærrene bliver ødelagte af gråskimmel, eller frøene mugner. Årstiden er nemlig ikke kun storslået høst af bær, æbler, pærer, tomater, majs osv. Det er også tiden for at høste rigtig mange frø. Så har man planter, man gerne vil dyrke af egne frø til næste år, er det i den her periode, man skal tage frø.

Høst egne frø

Det er let at høste egne frø af en hel del arter og sorter i haven. Man sparer ikke kun penge på indkøb af nye frø, men får også virkelig friske frø, der ofte spirer bedre end de købte, der ikke altid er nyhøstede. De frø, vi køber, skal nemlig kun overholde en vis spireprocent. Frøenes alder er der ingen krav til.

De sparede penge kan med fordel investeres i nye frø af spændende planter, som man så igen selv kan tage frø af til næste efterår. På den måde opbygger man med tiden en stor variation af spændende grøntsager, krydderurter og blomster i haven.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu man skal til at overveje, hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte »Open pollinated« sorter. Hybridsorter af typen F1 giver et helt andet resultat end forældreplanten og ofte til den kedeligere side.

Nogle arter er selvbestøvende, og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter. Tomater er selvbestøvende, så her kan der uden problemer høstes frø af de frøægte sorter.

Udvælg nogen store flotte tomater, og lad dem modne godt. Når frøene skal høstes, skrabes de ud af tomaterne og lægges til tørring på eksempelvis et kaffefilter. Vil man have de rene tomatfrø, som dem man køber, skal frøene gæres.

Se hvordan i artiklen »Sådan høster du frø af tomat« >

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade bælgene modne færdig på planten, så der er frø til næste års ærtesåning. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til de nuværende.

Det samme gælder bønner. Udvælg et par af de bedste planter med mange fine bønner, og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan planterne i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode bruges ved høst af frø af valske bønner.

Nyd de mange bær i efteråret

Bærsæsonen har varet en tid, men den er heldigvis ikke slut endnu. Har man plantet efterårshindbær i haven, giver de nu masser af store, søde bær. Der findes både sorter med røde og gule bær. Den mest kendte er ‘Autumn Bliss’, som er rød og tidlig. Den gule ‘Fallgold’ modner lidt senere og har bær, der er midlere i smagen. Udbyttet af efterårshindbær er ikke så stort som for de almindelige sommerhindbær, og det er meget afhængigt af vejret i september, men de smager umiskendeligt af sommer.

Det samme gør de remonterende jordbær, som allerede har givet bær er stykke tid, og de blomstrer stadig for fuld kraft. Der vil sandsynligvis være modne jordbær helt ind i starten af oktober. Forhåbentlig får vi tørre og varme dage i september, så vi kan høste masser af de søde, røde bær.

Blåbær høster man over en lang periode sidst på sommmeren, især hvis man har plantet både tidlige og sene sorter. Blåbær er endnu ikke slået stort igennem i de danske haver. Det er ellers en nem bærbusk, der giver en stor høst. Men den skal plantes i et surbundsbed.

Brombær er også et af de gode bær på den her årstid. Ikke mindst når de plukkes friske og solvarme direkte fra de lange ranker. Farven sort er dog ikke ensbetydende med modne og søde bær. Mange mener, at de tornfri brombær er mindre søde, men som regel er det fordi, sorterne skal sidde og modne et stykke tid efter, at de er blevet sorte. Brombær i naturen er som regel modne, når de bliver sorte.

Efterårsbær kræver, at man er flittig med plukningen, da bærrene i fugtigt vejr let angribes af skimmel. Det breder sig næsten fra dag til dag til de andre nærtsiddende bær, hvis man ikke får fjernet de angrebne bær i tide.

Plukkemoden frugt

Hvis man har flere æbler og pærer, end man kan spise friske, og man ønsker at opbevare dem, skal man begynde at holde øje med, hvornår frugterne er plukkemodne. De skal høstes lige inden, de er helt modne og falder ned af sig selv.

Plukkemoden frugt kan kendes på, at frugten giver slip, når man forsigtigt løfter den op, og vrider den lidt ud til siden. Men vær opmærksom på, at det er frugt uden orm, som der er tale om. Frugt med orm modner ca. 14 dage før, og det er dem, der falder ned først. Det kan bruges som et varsel om, at nu er det på tide at holde øje med netop den sort æble eller pære.

Frugten lægges i flade kasser eller tremmekasser i helst ét eller højst to lag. Der skal være god luftcirkulation. De bør stå ude under halvtag eller lignede så længe som muligt. De tåler kun let nattefrost og skal helst opbevares frostfrit.

Hvor der er moden frugt, er der som regel også hvepse. Deres stik gør ondt, men de er også nyttedyr. Mere om det længere nede i Ugens Havenyt. Foto: Heidi Kirk Nissen

Gem krydderurterne til vinteren

Det har været en fornøjelse at kunne hente friske krydderurter i haven hele sommeren. Friske krydderurter er noget helt særligt, men desværre er det langt fra dem alle, der kan høstes om vinteren. Nogen kan dog som eksempelvis timian, merian, salvie, peberrod, kørvel og i noget af vinteren også persille.

Heldigvis er det muligt at gemme noget af krydderurternes overflod til de koldere tider ved at tørre eller fryse dem.

Mange krydderurter kan tørres på et luftigt, skygget og gerne mørkt sted. Det er vigtigt at høste krydderurterne på en varm og tør dag, når duggen er væk. De bør tørres ved maks. 40 °C, og det er bedst at bruge et tørreapparat til formålet, da det kan være svært at få dem tørret tilfredsstillende. I perioder med tørt, sommerligt vejr kan det dog godt lade sig gøre uden.

En anden mulighed er at fryse krydderurterne. Ikke alle krydderurter tåler at komme i fryseren, men en række af de fryseegnede er basilikum, dild, selleritop, kvan, estragon, fennikel, kørvel, løvstikke, anisisop, purløg og persille.

En tredje måde at bevare sommerens smag af krydderurter er ved at lave pesto. Her kan bruges basilikum, løvstikke, rucola, koriander, estragon, dild, mynte, isop og merian.

Læs mere om at lave pesto i artiklen »Pesto af havens krydderurter« >

Endelig er det oplagt at prøve at opbevare krydderurter som salvie, estragon og rosmarin i olivenolie. Olie med friske krydderurter skal opbevares i køleskabet.

Anlæg en ny græsplæne

Sidst i august og i september er det bedste tidspunkt på året til at anlægge en ny græsplæne.

Det gælder både for såning af græsplæne og for anlægning med rullegræs. På dette tidspunkt er temperaturen stadig høj, og der falder dug om natten, så græsfrøene får gode betingelser for at spire, når de sås i den fugtigvarme jord. Så helst i en periode med udsigt til nedbør, da græsfrø spirer bedst, hvis der falder lidt regnbyger i spiringsperioden. Rullegræs vil tilsvarende hurtigt gro fast, når jorden vandes af byger eller med vandslangen nogle dage før udlægning, lige efter udlægning og efterfølgende efter behov.

Sommerfugle – smukke og irriterende

Der er en del flotte sommerfugle i haverne i august og september. De tiltrækkes af planter som blandt andet de flotte solhat i blomsterbedet og kinesisk purløg i køkkenhaven. Nedfaldne, halvrådne blommer og rådnende pærer tiltrækker også de flotte dagsommerfugle.

Kålsommerfuglene er også smukke, men de er lidt sværere at glæde sig over, når deres larver æder af kålbladene. Men prøv alligevel at nyde de hvide flagrende sommerfugles legen op over havens blomster og buske.

I mange haver er kålene gnavet godt og grundigt nu, også selv om man har været ret så aktiv med at samle larver ind. Hvis det går som i en normal dansk sommer, så får det dog snart en ende omkring midten af september, og så viser det sig nok endnu engang, at der alligevel bliver kålhoveder til vores gryder.

Grønkål og palmekål kan også nå at sætte nye fine blade i løbet af efteråret, så her er skaden ikke så ødelæggende, som den umiddelbart kan se ud til at være.

Hvepse æder kållarver

Til gengæld kan man glæde sig, hvis man udover kållarver også har hvepse i haven.

Hvepsestik gør ondt, og de er ikke velkomne, når de sværmer om de søde sager på havebordet, men hvis man lægger mærke til det, så tiltrækkes de også af mad med kød. Ude i haven går de også efter »kødmad«, og her kan man se en hveps sidde og guffe en kållarve i sig.

Den adfærd giver en helt anden oplevelse af hvepse, og gør dem til et meget nyttigt insekt. Det er derfor en god idé at lade hvepsene eller gedehamsene, som de egentlig hedder, leve i fred i haven, hvis de ikke er en stor plage. Medmindre der er nogen i familien, som reagerer allergisk overfor deres stik.

Deltag i Camilla Plums høstkonkurrence

Har du dyrket nogen helt særlige imponerende – eller skøre – grøntsager, frugter eller bær i haven i år, kan du deltage i Camilla Plums økologiske høstkonkurrence, der løber af staben på Fuglebjerggaard den 15. september kl. 12–16.

Der er i alt 8 konkurrencekategorier:
1 – Smukkeste udstilling af eget grønt
2 – Mest velsmagende grøntsag
3 – Bedste frugter
4 – Fineste børneudstilling
5 – Skøreste grøntsag
6 – Bedste syltetøj/fermenterede ting og sager
7 – Skønneste havesalat
8 – Bedste Udstilling af Vild mad.

Der er flotte præmier til vinderne af hver kategori.

Udstillere skal ikke betale for at deltage i konkurrencen udover et symbolsk beløb på 1,25 kr., der udelukkende skal give et overblik over, hvor mange der deltager.

Tilskuere er meget velkomne til at komme og beundre, inspireres og smage på alle herlighederne til en skøn dag i høstens tegn på Fuglebjerggaard.

Køb tilskuerbillet eller tilmeld dig høstkonkurrencen her >

Nyt blad på vej til medlemmerne

Medlemmerne af Praktisk Økologi kan glæde sig over, at det nyeste nummer af medlemsbladet snart kan hentes i postkassen.

Et udvalg af artiklerne i det kommende blad handler om dyrkning af svampe, spændende blomstrende løgvækster, tørrebønner, en haveejers vej mod større selvforsyning og naturens tilstand set i perspektiv af naturfredningen.

Men bladet indeholder også programmet for Mere Liv i Haven festivalen, som afholdes i Kolding lørdag den 27. oktober. Her er der ca. 40 værksteder om forskellige emner lige fra hønsehold til skovhaver, foredrag med Bonderøven Frank Erichsen og en tre-retters økologisk gourmetmiddag med efterfølgende fest, musik og dans.

I år er det en helt særlig jubilæumsfestival, hvor det fejres, at det er 30 år siden, at Landsforeningen Praktisk Økologi så dagens lys. Det bliver ekstra storslået, og alle gamle som nye medlemmer er velkomne.

Skynd dig at få fat i din billet til jubilæumsfestivalen her >

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 35, 2018

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider