Havenyt uge 40, 2018

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Oktobers vejr kan være alt fra lunt og venligt, ja næsten sommerligt til nattefrost, blæst og regn. I denne uge tegner der til at blive en del af de sidste to ting. Det kan muligvis ende med, at oktober bliver en af de ekstra våde. Havet omkring os er stadig lunere end normalt, efter den lange varme sommer, hvilket ifølge DMI øger risikoen for både kraftigere regn og byger, end vi plejer at se.

Men uanset vejret er det i oktober høsttid for æbler og pærer, og da blæsten har slået en del af frugterne til jorden, er det om at plukke de frugter, der stadig er på træet til vinteropbevaring.

Kvæderne bliver først rigtig plukkemodne senere på efteråret. Men plukkes de tidligere, er de gode til gelé, da pektinindholdet i dem er højere end i de fuldmodne kvæder. Foto: Heidi Kirk Nissen

Indtil nu har vi undgået rigtig nattefrost, selvom det har været ganske tæt på, så der er stadig tomater og chili i drivhuset og bønner på friland. Men man må erkende, at det er ved at være slut med sommergrøntsagerne og tid til at lade vintergrøntsagerne overtage køkkenet.

Efterårets blomsterhave kan være meget flot eller meget kedelig, alt efter om man har plantet efterårsstauder og sommerblomster, som blomstrer langt hen på efteråret. På staudesiden kan man rette op på kedelige efterårsbede ved at plante nyt nu. Også havens blomsterkrukker kan man give lidt nye planter, så de ser flotte ud de næste mange uger, eller i hvert fald til frosten slår til for alvor.

Farvel til sommergrøntsagerne

Der kan stadig hentes tomater, agurk, basilikum, chili, bønner, ærter og de sidste squash ude i have og drivhus. Men ellers er sæsonen for sommerens grøntsager ved at rinde ud.

De fleste af sommergrøntsagerne vokser ikke ved lave temperaturer, og de tåler ikke frost, så nyd de sidste. Det kan slutte fra den ene dag til den anden, men bønner, chili og tomater kan dog fortsætte flere uger endnu, hvis decideret nattefrost holder sig væk, eller hvis man dækker godt nok.

Normalt er der ikke længere den samme smag i disse afgrøder, som når de modner i sol, sommer og varme, men undtagelsen er tomaterne i drivhuset, der næsten er sødere her i efteråret, hvis man sparer på vandingen. Når man holder drivhusjorden til den tørre side, bliver klimaet i drivhuset også mere tørt, og det nedsætter risikoen for svampeangreb på blade og frugter og revnede frugter.

Goddag til vintergrøntsagerne

Til gengæld er det ved at være tid til supper med vinterurter og bagte grøntsager af vintergræskar, pastinak, persillerod, majroer, kålroer, knudekål, gulerod og skorzonerrod.

Det er ikke så dårligt hellere, og egentlig er det jo en af de store oplevelser ved at dyrke egne grøntsager, at man varierer brugen af grøntsager efter årstiden i stedet for at bruge de samme grøntsager året igennem, som man kan fristes til, når de konstant er tilgængelige i supermarkedet.

Alle rodfrugterne er ved at have fået en god størrelse her i løbet af sensommeren, især hvis de er blevet vandet. De vokser dog stadig hen over efteråret, så blandt andet sellerierne kan nå at blive en del større. Har rodfrugterne manglet vand og er små, vil de kunne nå at kunne vokse til en rimelig størrelse, hvis bare de får vand nok.

Tjek kål for råd og larver

I efteråret er der altid en vis risiko for, at store kålhoveder pludselig begynder at få rådne yderblade. Det lugter dårligt, og det gælder om at gribe ind hurtigst muligt og fjerne de angrebne blade, da rådet hurtigt breder sig indad. Pas på ikke at overføre smitten til nabokål.

Det er især kål, som er ved at være helt udvoksede og har mange tætte blade omkring hovedet, der er udsatte. Er det kun de yderste blade, som er angrebet, kan resten af hovedet godt bruges.

Antallet af kållarver er meget varierende fra sted til sted, men hold stadig øje med planter af kålfamilien, da erfaringerne fra milde efterår er, at der ofte kommer en del kållarver her i oktober. Det er især larver af diverse natsværmere som kålugler, der florerer. De er lysegrønne og svære at få øje på som små. Larverne går efter kålhoveder og topskud af rosenkål, men der kan også komme angreb på grønkålen, især hvor der ikke var andre kåltyper i haven. Kålrabi og majroer kan også blive angrebet. Kållarver kan være et problem langt ind i oktober, og man bør fjerne dem med fingrene, når man ser dem, hvis man vil have sine kål mest muligt i fred.

Grønkålen vokser altid godt i oktober og sætter masser af nye blade, og det er tiltrængt, hvis bladene er ødelagte af larvegnav. Også rosenkål og hovedkål vokser her i oktober, så fortvivl ikke, selv om hovederne endnu er lidt små.

Pluk æbler og pærer

Vi har allerede oplevet ganske meget blæsevejr, og det bliver ikke mindre i resten af oktober. Det gælder derfor om at få plukket alle de gode æbler ned i tide, så snart de er plukkemodne, og inden de blæser ned.

Læs mere om høst og opbevaring af æbler >

Når æbler bliver plukkemodne, danner de et korklag der, hvor stilken sidder fast på grenen. Når korklaget er færdigdannet, løsner æblet sig gradvist, og til sidst falder det ned.

Hold øje med æblerne på sydsiden og i toppen af træerne, hvor de er længst fremme i udviklingen. De skal plukkes, så snart de begynder at slippe, når man løfter op i æblet og giver det et let drej. Der er også sene æblesorter, som først er plukkemoden sidst i oktober til først i november. Det er æblesorter som ‘Jonagold’, ‘Mutsu’, ‘Bramley’ og ‘Belle de Boskoop’.

Er man heldig at have sene brombær i haven, kan de laves til en dejlig brombær-æblemarmelade sammen med nedfaldsæbler. Foto: Heidi Kirk Nissen

Pærer har der mange steder været en del af i år. Man har kunne nyde de dejlige ‘Conference’ og ‘Fondante de Charneu’ og måske er der stadig nogle ‘Doyenné du Comice’. De kan nedplukket på det rigtige tidspunkt holde sig til december, ‘Conference’ endda lidt ind i det ny år.

Der findes også en række gamle pæresorter, som stadig er helt grønne og stenhårde, men som kommer til at smage udmærket, når de modner efter nedplukning. Nogle af disse gamle pæresorter skal først plukkes i november og kan holde sig et stykke ind i det nye år.

Sæt hvidløg

Hvis man er glad for hvidløg, er det en god ide at dyrke dem selv. Det er let, og der er mange penge at spare. For at de kan få en ordentlig størrelse, skal hvidløg sættes her i oktober, så de kan nå at udvikle et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind.

Hvornår man skal sætte dem i efteråret er lidt en satsning. De skal helst sættes, så de udvikler et godt rodsystem, men det er bedst, at de først kommer op med grøn top hen mod det helt tidlige forår. Men det er som bekendt meget svært at spå om vejret. Generelt kan man sige, at jo mildere egn, man bor i, jo senere i oktober bør man sætte feddene.

Læs mere i »Sæt hvidløg om efteråret« >

Kombiner hvidløg med andre afgrøder

Vælger man kun at have hvidløg i bedet, er der plads til fire rækker på et 110–120 cm bredt bed. For at udnytte pladsen optimalt, kan man vælge at plante hvidløg mellem andre afgrøder.

Hvis man har et stykke med nyplantede jordbær, kan man sætte mellemrækker med hvidløg og dermed udnytte pladsen mellem jordbærrækkerne. Det har dog den ulempe, at det er vanskeligere at overdække stykket i jordbærsæsonen, så fuglene ikke kan komme til bærrene. Slangehvidløg kan sætte en op til 80 cm høj stiv stængel, derfor er det bedst at bruge den blødnakkede type hvidløg mellem jordbær.

Andre gode kombinationer er at sætte tre rækker hvidløg på et 120 cm bredt bed og til foråret så pastinakker, rødbeder eller gulerødder i de to mellemrækker. Pastinak og gulerødder er lang tid om at vokse til, og inden rodfrugterne har brug for pladsen, er hvidløgene ved at være færdigudviklede, og så giver det ekstra plads til rodfrugterne. Efter høst af hvidløgene kan man nå at give rodfrugterne lidt ekstra kompost eller lidt tørret gødning.

Sæt vinterstikløg

Hvis man køber særlige stikløg beregnet til sætning i september/oktober, kan man få nye zittauerløg 2–3 uger tidligere i forsommeren end med stikløg sat i april. Men overvintringen kan være usikker, og man skal ikke regne med, at alle overlever vinteren. Er der kommet huller i rækkerne kan man dog i april fylde ud med nye sætteløg, så pladsmæssigt sætter man ikke noget til.

Få tidlige løg i drivhuset

Hvis man vil have ekstra tidlige hvidløg og stikløg, kan de sættes i drivhus. Men det er svært at kombinere det med udplantning i drivhuset fra start af maj, hvor løgene ikke er helt høstklare. Forkultiverer man, skal man som regel også allerede fra sidst i marts bruge alt pladsen i drivhuset til at forkultivere planter.

En løsning på pladsproblemet er at sætte hvidløgsfed i en kasse med halvt havejord og halvt kompost inde i drivhuset og så flytte kassen med dem ud, når man skal bruge pladsen i drivhuset til forkultivering i marts og april. På samme måde kan man dyrke stikløg i en kasse til tidlig høst.

Efterårets sommerblomster

Sommerblomsterne blomstrer stadig flittigt, medmindre man har haft nattefrost i haven. Desværre kan regn og rusk lidt tage pynten af dem, men heldigvis springer der jo stadig løbende nye blomster ud i haven.

Men efteråret er her, og man kan se, at blomsterne forbereder sig på, at det er slut. Frøsætningen er i fuld gang, og varme tørre dage er det, vi har brug for til at høste frø af god kvalitet.

Husk at frø af F1-sorter ikke giver planter med samme kvaliteter som den plante, de høstes fra. Og har man flere sorter af samme blomsterart, så kan der være sket en krydsbestøvning, hvor afkommets farve og udseende bliver en overraskelse. Det er tit en sjov måde at dyrke have på, men det egner sig ikke til fine planlagte bede, hvor farver og højde er nøje planlagt.

Pynt efterårskrukkerne

Der er også stadig krukker med sommerblomster, som er flotte, men efteråret får uundgåeligt de fleste blomster til at gå i forfald, og det kan faktisk være utroligt smukt. Især hvis det er ledsaget af smukke efterårsfarver eller flotte visne blomsterstande.

Det kan dog også være meget lidt flatterende, og så bør planterne udskiftes, eller krukkerne sættes væk. Især hvis det er krukker, som er placeret centralt ved husets indgange eller på terrasser, som man har udsigt til inde fra huset, eller stadig nyder at bruge, når solen varmer på lune dage.

Heldigvis er løsningen ikke så vanskelig, for lige nu kan man købe masser af dejlige efterårsplanter til krukkerne. Der er flere slags asters i mange smukke farver, og er man til pink og lilla, så kan man købe farveeksplosioner i form af prydkål. Er man til mere afdæmpede nuancer, så er der lyng til salg i alle mulige nuancer af rødt og lilla samt i hvid.

Man kan også vælge at pynte med et par store orange, gule eller grønne vintergræskar. De kan jo altid spises senere, hvis de placeres på et tørt underlag, så de ikke rådner, og man husker at tage dem ind, hvis der kommer nattefrost.

Nyd efterårets roser

Havens roser kan på den her årstid være blevet høje og barbenene, måske er en del af bladene faldet af, og planterne ser lidt afpillede ud. Trods det fortsætter mange roser med at blomstre langt ind i efteråret, eller kommer med et ekstra lille hold blomster. Uanset hvad, så er blomstrende roser i efteråret ikke til at stå for, de giver på en god dag med sol en højt værdsat rest af sommerstemning til haven.

Efterårets roser kan godt være lidt slidte i kanten. Men fordi de er så få, sætter man ekstra stor pris på hver enkelt af dem. Her er det klatrerosen Santana. Foto: Heidi Kirk Nissen

Med efterårets plantetid kommer også drømmene om nye roser. Oktober er et fnt plantetidspunkt, men sørg for at plante dem et sted, hvor der ikke har vokset roser før, eller hvor det er mange år siden, ellers trives de ikke. De barrodede roser er ofte mere livskraftige, men de skal først plantes i november.

Tag de subtropiske planter ind fra haven

Mange af de subtropiske planter tåler ikke temperaturer ned omkring frysepunktet. Derfor skal man nu til at overveje at flytte eksempelvis citrustræer indendørs, mens blandt andet laurbærtræer og -buske godt kan blive stående ude det meste af oktober og måske endda længere, afhængig af vejret. Det er arten og det aktuelle vejr, som bestemmer, hvornår planten skal flyttes ind.

Læs mere i »Så længe kan de subtropiske planter stå ude« >

Indflytningsplanen for citrus skal være klar den dag, hvor der meldes om temperaturer ned omkring 2–3 grader – og det kan godt ske i den her uge. Selv om der et par enkelte plusgrader, kan planternes blade nemlig godt fryse på grund af fordampning fra bladenes overflade.

KOM MED TIL ÅRETS BEDSTE FESTIVAL

Praktisk Økologis store Mere Liv i Haven festival løber snart af staben. Det sker den 27. oktober i Kolding, og der er mere end 30 superinspirerende værksteder, som fylder dig helt op på ny viden, inspiration og konkrete idéer til din egen have og dyrkningen af den.

Blandt dette års værkstedsholdere er blandt andet:
– Miljøjournalist Kjeld Hansen
– Havebogsforfatter Jens Juhl
– Haveskribent og gudmor til PØ Karna Maj
– Professor i skovøkologi Per Gundersen
– Forfatter til »Den selvforsynende familie« Bo Egelund
– Haveblogger (Selvforsyning i landsbyen) Lotte Denckert
– Haveambasssadør og multihåndværker Henrik Larsen
– Praktisk selvforsyner Anders Rasmussen
– Bevidst forbruger Finne Paaske
– Proceskonsulent Jette Vangslev
– Vinbonde og snapseentusiast Søren Vissing Nielsen
– Planteskoleejer og forfatter Karoline Nolsø Aaen
– Biodynamisk forening Klaus Loehr-Petersen
– Planteekstrakt- og jordforbedringsentusiast Hervé Lognnoé
– Jordbrugskontrollør Marianne Christensen
– Gartner fra Pometet Thora Helweg-Larsen
– Gourmet og selvforsyner Mads Syberg
– Svampebonde Julie Holm
– Foreningen Vilde Bier Jørgen Pedersen
– Pilefletter Inger Lise Kampp
– Økolog Johan Fast
– Økoentreprenør Marianne Mikkelsen
– Krav-bonde og selvforsyner Ole Dall
– Planteproducent Villy Mougaard
– Fermenteringsdame Birgit Brink Lorenz
– Frøsamler Karen Brehdal
– Æblekender Pernille Rudbeck.

Dette års foredragsholder er Frank Erichsen/Bonderøven, der fortæller om livet som selvforsyner på Kastaniegaarden.

Husk at der er jubilæumsfest om aftenen, med gourmetmiddag, livemusik og bæredygtig dans.

Læs mere og køb billet på: www.oekologi.dk >

Tusinde tak for jeres støtte

Tusinde tak for de mange gavebidrag her i september måned. Vi er både glade og stolte på én gang. Det er virkelig mange, som har valgt at vise deres støtte og bidraget med 200 kr. eller et andet beløb, og vi ved fra små kommentarer i forbindelse med gavebidragene, at det er fordi vores arbejde her på Havenyt bliver værdsat.

I alt har vi modtaget 32.851 kr. i indsamlingen. Det er meget, meget flot og en uvurderlig støtte til Havenyt.dk. Vi har også takket være jeres hjælp nu mulighed for at søge en §8A-godkendelse, så vi også det næste års tid kan søge Tips- og Lottomidler til driften af Havenyt.

I skal alle have meget stor tak!

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 40, 2018

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider