Mange subtropiske planter i potte trives bedst ved at stå udenfor så længe som muligt. De fleste af dem tåler ned til 2–5 grader. Faktisk tåler nogle endda let frost, men temperaturen kan i skyfrie nætter falde til under frysepunktet i plantevævet, selv om luften er 2–3 grader varm. Det skyldes fordampningen fra plantens overflade.
Det gælder selvfølgelig om at følge med i vejrudsigten. Frosten kan komme allerede i september eller måske så sent som slutningen af november. Det svinger meget fra år til år. Den første nattefrost indtræffer altid inde i landet, fordi luften ved kysterne opvarmes af havet, som holder på sommerens varme.
Det er vigtigt at få de subtropiske planter i hus, inden der er risiko for frostskader. Foto: Florentsia
Her er en lille tabel over, hvor længe du kan holde forskellige plantearter i potte udenfor. Hørpalmer kan bedre tåle en smule frost, så de kan blive længere udenfor end citrustræer, som ikke bryder sig om frost. Oversigten er kun en grov rettesnor, og du skal altid lytte efter meteorologernes frostadvarsler.
Plante | Ved kysten | Inde i landet |
---|---|---|
Citrustræ | Slut sept.-midt okt. | Midt sept.-slut sept. |
Laurbær, nerie, oliven | Slut okt.-start nov. | Slut sept.-slut okt. |
Hørpalme, eur. dværgpalme | Slut okt.-midt nov. | Start okt.-start nov. |
Det er flot at have laurbærtræer i haven om sommeren, men de skal under beskyttede forhold, hvis de skal overleve vinteren. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Frugttræer og bærbuske, mange arter
Frugttræer på vildstamme
Frø af spændende og eksotiske planter
Fældning af større og mindre træer
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Stort udvalg af frugttræer og bærbuske
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Frugttræer og -buske > Eksotiske > Så længe kan de subtropiske planter stå ude
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…