Havenyt uge 42

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Efterårsferien er et godt tidspunkt at få forskellige opgaver i haven afsluttet inden vinteren. Måske skal der ryddes op, høstes eller plantes nyt, græsplænen slås for sidste gang og i køkkenhaven skal der måske sættes hvidløg. Hvis børnene er hjemme fra skole eller institution, kan de hjælpe med mange af tingene. Det er hyggeligt at gå sammen ude i haven – særligt i et vejr, som vi har haft den seneste tid.

Det har været skønt med de lune, solrige efterårsdage, hvor sandalerne igen kunne tages frem. Det har også været nødvendigt at tage vandkanden frem igen for at undgå, at jorden i krukkerne med sommerblomster tørrede ud.

Vi har et par af de flotte dage tilgode endnu, men derefter falder temperaturen, og natten til fredag skal de koldeste egne i landet holde øje med, om der kommer nattefrost. De lovede temperaturer er i 2 m højde, så der kan godt komme frost i jordhøjde, selv om der forudsiges nogle få grader over frysepunktet.

Tallerkensmækker vil klaske sammen, når nattefrosten kommer, så det er om at nyde deres frodige blomsterflor, men det er der. Foto: Heidi Kirk Nissen

Høst inden frosten

Den første nattefrost er et tegn på, at vi skal få høstet de frostfølsomme afgrøder. Bønner, ærter, squash og majs tåler ikke frost, men her er høsten minimal nu. De modne chilier, tomater og agurker bør man også høste, selvom de står mere beskyttet i drivhuset. Græskar holder hverken af frost eller kulde og regn, og hvis de er modne, er det en god idé at tage dem ind og eftermodne i varmen.

Læs mere i artiklen »Høst og opbevaring af græskar >>«

Salathoveder tåler ikke frost, men holdbarheden er heller ikke lang, når de først er høstet. Høsttidspunktet kan udskydes, hvis de dækkes ved udsigt til nattefrost. Det samme gælder bladselleri, som man kan have i god kvalitet indtil jul, hvis de dækkes omhyggeligt mod frost.

Med andre ord, så skal alle stykker fiberdug og andet beskyttelsesmateriale i brug ved udsigt til nattefrost. Det giver den bedste beskyttelse at hæve fiberdugen over afgrøden ved hjælp af buer. I vindstille perioder kan fiberdugen godt lægges direkte på planterne. Brug dobbelte lag fiberdug for den bedste beskyttelse.

De frosttolerante afgrøder

Nogle afgrøder tåler ikke frost som sådan, men kan godt overleve den første lette nattefrost. Her må man vurdere ud fra DMI og sit lokalkendskab, hvor hårdt nattefrosten vil slå til, og om der skal høstes, eller om man kan nøjes med at dække.

Hovedkål, sommerporrer, æbler, pærer og vindruer hører til denne gruppe. De allerseneste æbler er ikke helt plukkemodne endnu, så de må blive på træet. Kartofler, som endnu ikke er taget op, klarer også en omgang nattefrost, da jorden stadig er varm.

De afgrøder, der kan tåle nattefrost uden problemer, er grønkål, rodfrugter, vinterporre, knudekål, savoykål, knoldselleri og persille. Først når der bliver udsigt til mere vedvarende frost, behøver man at dække gulerødder, selleri og persillerødder, hvis man da ikke vælger at tage dem op. Lige nu sidder de beskyttet i en lun jord og med top hen over. Selleri skal man overveje at dække op omkring knoldene, men kun hvis der loves hård nattefrost, let nattefrost kan de godt tåle.

Efterårets grønne køkkenhave

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står stadig flot. Det er en sand fryd at se på de grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt.

Olieræddike som efterafgrøde får flotte blomster. Plantens lange pælerødder er god til at løsne kompakt jord. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis der er ukrudtsarter, som kan nå at blomstre og sætte frø i vinterhalvåret, er det en god idé at luge det oven af. Hvis stykket med efterafgrøde er tilpas stort, og ukrudtet er højere end efterafgrøden, kan man eventuelt slå toppene med blomster af med en le.

Indtil den første rigtige frost kommer, vil planterne vokse og optage den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra den bare dyrkningsjord. På den måde bliver kvælstoffet gemt til næste afgrøde. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får man af den vej samtidig gødet jorden til den kommende afgrøde i foråret.

Dæk den bare jord

Hvis man ikke har nået at få sået efterafgrøder på bedene, efterhånden som man har høstet grøntsagerne, vil en del af havens bede snart stå bare, og jorden ligge ubeskyttet over vinteren.

Det for sent at så efterafgrøder nu, men der er andre muligheder for at dække jorden. I naturen dækkes bar jord af grønne planter, nedfaldne blade og visne plantedele. I køkkenhaven kan man dække med et 6–8 cm tykt lag vinterdække.

Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og/eller delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm. Hvis jorden er meget kompakt, kan man vippe jorden løs med gravegreben, inden man dækker.

Men lad være med at vintergrave og vende jorden rundt, det skader både ryggen og livet i jorden. Alle jordens smådyr, mikroorganismer osv. findes i bestemte lag af jorden, hvor de trives bedst. Derfor skal man ikke endevende jorden mere end allerhøjst nødvendigt.

Hvis man tvivler på effekten af at dække den bare jord, så prøv at vinterdække et stykke og sammenlign. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Læs mere i artiklen »En god vinterdyne til haven« >>

Lad gulerødderne stå i jorden

Optagne rodfrugter kan opbevares hele vinteren frostfrit i sand, men mister efterhånden noget af det sprøde. Det kan derfor være en god idé at lade gulerødderne stå i jorden til vinterens forbrug, og dække dem effektivt mod frost.

Det bedste dække får man ved i de kommende uger at dænge alle sammenrevne blade ovenpå gulerodsbedet og holde dem på plads med fiberdug. Der skal være minimum en dyne på 25 cm blade over gulerødderne. Det giver et meget vådt og snasket miljø, som musene ikke kan lide at færdes i, men hvor gulerødderne bevarer saftspændingen perfekt.

Denne metode kan man også, hvis man ikke har andre opbevaringsmuligheder, forsøge med de andre frostfølsomme rødder.

Kål og vinteropbevaring

Grønkål og vintersorter af rosenkål, kan blive stående ude på roden hele vinteren. De mest frosttålsomme sorter af savoykål tåler ned til 7 graders frost, mens hovedkål skal høstes til opbevaring, inden frosten kommer for alvor. Ved let nattefrost kan de beskyttes med fiberdug.

Hvidkål og rødkål vokser stadig, så det er en god ide at udsætte høsten så længe som muligt. Kålhovederne skal tages ind og opbevares frostfrit, før frosten sætter rigtigt ind. Der er flere måder at opbevare kålhovederne på. En af dem er at skære roden af og lade kålen blive i sine store dækblade og lægge hovederne ind i et frostfrit, men koldt skur, garage eller lignende. En anden er at hive kålen op med rod og fjerne alle de løse blade og dække den med et tykt lag vissent løv. Man kan f.eks. opbevare den under et tagudhæng, hvor kålhovedet lægges ind mod væggen og dermed undgår at blive våd af nedbør.

Glaskål og majroer tåler heller ikke andet end let frost, men her kan man dække med blade, så de er beskyttet. De orientalske bladgrønsager tåler derimod en del nattefrost i efteråret.

Mange broccolisorter sætter efter det store hoved mindre broccolihoveder på sideskud, så måske skal man overveje at vente med at fjerne de afhøstede broccoliplanter. I efteråret kan man løbende høste en hel del sideskud. Udviklingen er langsommere end om sommeren, så der er mindre risiko for, at de når at gå i blomst, inden man får høstet dem. Nogle sorter kan i milde vintre fortsætte med at danne skud helt ind i januar.

Sæt hvidløg

I de næste par uger er det optimalt at sætte hvidløg i køkkenhaven. Den seneste tids varme har tørret jorden, så arbejdet er nemmere end i en normal våd efterårsjord.

Hvidløg skal sættes nu, så de skal nå at danne et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Husk at de – i modsætning til kepaløg, som sættes med løgspidsen i jordniveau – skal sættes med løgspidsen 3–5 cm under jordniveau.

På et 110–120 cm bredt bed kan man sætte 3–4 rækker. Afstanden i rækkerne mellem de enkelte løg skal være 10–15 cm afhængig af, hvor store hvidløgsplanterne bliver. Kender man ikke plantestørrelsen, så vælg 12 cm. Meget store sorter som Estisk Rød kan med fordel sættes med en afstand på 15 cm. Nogle bruger endda 20 cm for at få størst mulige hvidløg, men det bliver det samlede høstudbytte ikke altid større af.

Læs mere i artiklen »Hvidløg skal sættes om efteråret« >>

Årets sidste græsslåning

Det er her midt i oktober, at græsplænen normalt slås for sidste gang. I mange haver slår man den helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er desværre ikke ubetinget en god idé, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 4–5 cm. En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, men de kan repareres ved at så nye græsfrø i foråret.

Har man store problemer med mos i hele plænen, og er det mange år siden, at den er kalket sidst, kan man her i efteråret give græsplænen en gang kalk. Er det kun på skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes. Her er problemet skygge, og i de tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.

Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli og august er det bedste tidspunkt for træerne til at lukke sår fra beskæringsarbejder, så set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man må gerne planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende alligevel ikke.

Lav en græskar- eller roelygte

Der er stadig et par uger til Allehelgensaften eller Halloween, som den mere populært kaldes. Traditionelt er det der, man skræmmer livet af folk med uhyggelige græskarlygter, men der er efterhånden også tradition for at begynde at lave lygterne sammen med børnene allerede i efterårsferien.

Den oprindelige tradition her i landet var at lave lygter af roer. På Ærø skal man ikke mange år tilbage, før børnene på Allehelgensaften gik rundt med lys i de udskårne roer og bankede på folk vinduer i håbet om at få slik som tak for forskrækkelsen over det lysende ansigt udenfor ruden.

Indenfor de senere år er roelygter blevet erstattet af græskarlygter, der både ser flottere ud og er nemmere at skære i og udhule.

I snart hver en butik kan man købe flotte græskar til at lave lygter af, men måske har man også selv dyrket græskar til det samme formål. Har man store squash i overskud fra haven, kan de også bruges.

Har man dyrket sine egne græskar for at lave græskarlygter, og de endnu ikke er helt modne, kan man trøste sig med, at Halloween ikke er før den 31. oktober. Foto: Heidi Kirk Nissen

Der er ingen krav om, at græskarlygter skal være runde. Brug fantasien og skær et ansigt i den ene ende af en stor squash og sæt en tophue på den anden ende eller strithår af græs. Squash ikke så holdbare, men det er jo tit processen, der er sjovest – især hvis det er sammen med børn.

Hvis man skraber kødet ud af græskarrene under nogenlunde hygiejniske forhold, kan man fint spise det. Kvaliteten af de såkaldte halloween-græskar er dog ikke på højde med f.eks. Hokkaido. Men det er fint til en dejlig gang varm græskarsuppe på en kølig efterårsdag.

Få inspiration til mad med græskar i artiklen »Vintergræskar på menuen« >>

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 42

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider