Havenyt uge 13

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Der er hele tiden nye forårsblomster, der springer ud, og nogle der visner. Erantis og vintergækker har sagt farvel for i år. Nu er det tid til den gule og blå periode, hvor blomsterne er godt på vej eller allerede har foldet sig ud.

Gule påskeliljer og gemserod og blå violer, kærmindesøster, våriris, hyacinter og skilla. Selv de første gule vorterod og mælkebøtteblomster er begyndt vise deres farver frem.

I krukkerne kan vi lave flotte sammenplantninger med nogle af de blomster, som kan tåle lidt nattefrost. Blomsterne kan for eksempel være påskeliljer og andre forårsløgblomster, stedmoder, hornviol, martsvioler og forglemmigej.

De første frugttræer er også begyndt at springe ud. Her blomstrer et blommetræ af ukendt sort overdådigt i en have på Ærø. Foto: Heidi Kirk Nissen

De første ting der kan komme i jorden

Marts har i år været meget våd, så vi har ikke følt os fristede til at gå i gang med noget, som normalt skal vente til april og en nogenlunde tør jord. Den sidste uges tid har vejret dog været bedre, og lune temperaturer og vind har gjort sit til at tørre jorden.

Jordtemperaturen er nu også omkring 5–7 grader, alt efter hvor man bor i landet, så man kan i en lun jord godt forsøge sig med såning af nogle rækker persille, gulerødder, radiser, spinat og andet af det, som kan spire ved lave temperaturer.

For at øge succesraten kan man dække jorden med klar plastik nogle dage før såning og efterfølgende skifte plastikken ud med fiberdug lagt i dobbeltlag om natten.

Har man dækket jorden med klar plastik til de tidlige kartofler, er det også spændende at følge jordtemperaturen der. Måske er der nogen, som allerede har puttet lidt kartofler i jorden. Dog skal man først sikre sig, at gennemsnitstemperaturen på kartoffelstykket er mindst 8 grader. Kommer der lave nattetemperaturer, kan det være svært at holde temperaturen høj nok. Men vil man have tidlige kartofler, så er det nu, man skal satse og sætte det første hold.

Gå ikke for tidligt i gang

Men et er at så et par rækker frø eller sætte kartofler under plastik, noget andet er at bearbejde jorden i haven. Noget af det allervigtigste som haveejer er at kunne vurdere, hvornår jorden er klar om foråret.

Hvis man bearbejder jorden, inden den er klar til det, får man ødelagt jordstrukturen, og det giver dårligere vækstforhold for planterne. Derfor skal man ikke hovedløst gå i gang med at fræse, grave og kultivere jorden i køkkenhaven, fordi solen skinner, og det er dejligt vejr.

Landmændene kan det der med at vurdere jorden, så indtil de begynder at harve markerne over en bred front, er jorden ikke tjenlig i lokalområdet. Markjorden bliver hurtigere tør, da den er mere udsat for sol og vind end jorden inde i haven, og den kan også være af en anden sammensætning med mere sand, hvilket gør, at den tørre hurtigere, end hvis man har en lerholdig jord i haven. Så selv om man kan se de lokale landmænd i fuld gang, skal man alligevel vurdere, om havens jord er bekvem og klar til at arbejde med.

Jorden i haven skal være letsmuldrende, og når man river den, skal den blive helt fint krummet. Når man graver i den, skal den falde i krummer og ikke i store eller små klumper. Hvis jorden sætter sig under sålerne, så er den med garanti for våd.

Dyrk en giftfri have

Men inden vi går i gang med at arbejde med jorden for alvor, skal vi måske lige overveje, hvordan vi vil dyrke haven i år med hensyn til sprøjtegifte. Der er heldigvis ikke mange, som sprøjter de afgrøder, som skal på bordet, og det er rigtig godt.

Men vi i Praktisk Økologi, som står bag Havenyt.dk, vil gerne opfordre til, at vi går et skridt videre og helt udfaser brugen af sprøjtemidler i haverne. I 2017 blev der solgt 20 tons gift mod ukrudt og skadedyr til brug i de danske haver, og giften ender i naturen og ikke mindst i vores grundvand, som både vi og de kommende generationer gerne skulle kunne fortsætte med at drikke. Derfor bør alle overveje at holde helt op med at bruge sprøjtemidler i haven.

Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi står bag initiativet »Giftfri Have«, som har til formål at hjælpe haveejere med at droppe giften i deres have. Det gælder uanset, om man har en parcelhushave, en kolonihave, en have ved sommerhuset på landet eller en gårdhave i byen.

Man kan tilmelde sin have som giftfri, og man får ved tilmeldingen blandt andet et fagligt hæfte om at dyrke haven med naturens egne metoder, så man let kan komme i gang med de gode initiativer her ved havesæsonens start.

Målet er, at der i 2020 er registreret 100.000 giftfrie haver i Danmark eller 5.700 hektar. Aktuelt er der tilmeldt over 15.500 haver og 3.800 hektar, så enhver have vil være en stor hjælp på vej mod at nå målet næste år.

Tilmeld din have til »Giftfri Have« her >

Del også gerne det gode initiativ med venner og bekendte og få også dem til at tilmelde deres have.

Forkultivering af grøntsager

Drivhustomaterne står allerede med fine grønne blade og lyser op inde i vindueskarmen, hvis de er sået i februar eller først i marts. Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland, og man kan også stadig nå at så tomater til udplantning i drivhus.

Mange har sikkert allerede sået selleri og bladselleri indenfor sidst i februar eller først i marts måned, for de er længe om at blive til udplantningsklare planter. Man kan dog lige nå at så dem nu. De kan ikke plantes ud, før jorden er godt varm og al fare for nattefrost er overstået, med andre ord tidligst omkring 1. juni.

Frø af både bladselleri og knoldselleri skal have lyspåvirkning for at spire. De skal derfor sås ovenpå jorden. Pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, for eksempel i en plastikpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20 graders varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultiveringen, da køligere forhold ellers kan resultere i stokløbning på et senere tidspunkt.

Man kan også begynde at forkultivere krydderurter. Hvis man skal nå at få en lang brugssæson med havemerian, skal den sås nu. Første hold basilikum er det også en fordel at starte i vindueskarmen. Næste hold kan sås i drivhuset om 1–2 uger.

Plant om i tide

Hvis man har sået udplantningsplanter indenfor allerede i februar, er det sikkert en hel del, som skal prikles enkeltvis ud i potter eller i kasser. Ikke mindst hvis man har sået en masse af de blomster, som kræver lang forkultivering. Det kan godt give trængsel i husets vindueskarme det næste stykke tid, for vejret er endnu ikke så stabilt, at man kan bruge drivhuset hele døgnet.

Meget tidligt såede tomater, chili, spansk peber o.l., er også ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for en større potte, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

Tomatplanter sået tidligere på måneden er ved at få det første hold blade, og så er det ved at være tid til omplantning, hvis de er sået flere i samme potte. Foto: Heidi Kirk Nissen

Når man prikler ud og potter om, er det vigtigt at beskytte planterne mod solen i de første par dage. Husk i øvrigt altid at håndtere planterne ved at holde i kimbladene ved priklingen og ikke i de blivende blade, og slet ikke på stænglen.

Læs mere i artiklen »Udplantningsplanter skal plantes om i tide« >

Forkultivering af sommerblomster

En lang række sommerblomster kan sås indenfor nu, så de når at blive store nok til at prikle i kasser i drivhuset midt i april, når faren for nattefrost derude er minimal. Man kan i tilfælde af frost dække med fiberdug eller sætte varme på nogle enkelte nætter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster vil først være store nok til udplantning sidst i maj eller først i juni, når de først sås nu, men det er også først på det tidspunkt, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost.

Hvis man går på jagt på frøfirmaernes hjemmesider, er det ikke svært at finde en håndfuld nye arter eller sorter af flotte sommerblomster, som man har lyst til at prøve at dyrke i år i bede eller krukker.

Bliv inspireret til køb af frø i Havenyt.dks forhandlerguide >

Lug blomsterbedene med forsigtighed

Det kan være svært at holde riven fra havens blomsterbede, men det er en dårlig idé at begynde at rive gamle blade og planteaffald væk sidst i marts. Stauderne er på vej med spæde skud, som let knækker eller ødelægges af redskaber. En anden grund til at holde riven og lugekloen i ro lidt endnu er alle de selvsåede planter, som spirer frem netop nu.

Man kan dog godt klippe den visne staudetop ned nu, og det er noget som pynter på staudebedene.

Hvis man vil fjerne noget af det visne plantemateriale i bunden af bedet, så er det en god idé forsigtigt at bruge fingrene mellem de spæde spirer og nye blade. Foto: Heidi Kirk Nissen

Stauderne har bedst af, at der er et jorddække af vissent plantemateriale. Hvis man vælger at fjerne de visne blade, kan man i stedet tilføre lidt halvomsat kompost, som samtidig kan gøde bedet og give jorden et beskyttende lag. Men pas på de små nye spirer på vej op.

På bede med barkflis skal man vente med at tilføre ny barkflis, til planterne er mere robuste. Især hvis man har solsorte, som er ivrige med at undersøge, hvad der er af spiselige smådyr i barkflisen.

En ganske særlig eg

Bladene begynder at springe ud på buske og træer, og det er ved at være sidste chance, hvis vi vil danne os et indtryk af, hvordan haven ser ud i vinterhalvåret, og hvilke buske eller træer, som står flotte også uden blade og måske skal indkøbes og plantes her i foråret.

Der findes mange spændende træer og buske, som er gode i vintertiden. De kan have smukke silhuetter, interessant bark, flotte bær eller være vinterblomstrende.

Find forslag til flotte træer og buske til vinterhalvåret her >

Har man pladsen til det, kan et stort træ i haven være et stort aktiv hele året. I den nyeste artikel på Havenyt.dk kan man læse om et særligt træ, som der ikke er så mange af i Danmark. Det er den tyrkiske eg, også kaldet frynseeg.

Læs mere i artiklen »En ganske særlig eg« >

Forårsplantning af træer og buske

Den milde vinter har givet mulighed for at få plantet de billige barrodede planter, så de har god tid til at etablere nye rødder inden løvspring. Efter løvspring skal planten dagligt bruge vand til en større eller mindre fordampning fra bladene, afhængig af vejret, og det kræver, at der er rødder til at hente nok vand i jorden.

Lige nu er vi i værste fald kun lidt over 1 måned fra en varm og tør periode i starten af maj. Man skal derfor være klar over, at det er problematisk at plante barrodede hækplanter, træer og buske, når vi når starten af april. Hvis april bliver regnfuld og maj kølig, kan det gå an.

Planter i potter er mindre problematiske at plante, da de har et større rodnet, som kan sørge for vandoptagelsen. Alligevel bør man plante snarest, så også de kan komme i gang med at etablere nye rødder hurtigst muligt.

Forårsplantede træer og buske vil kræve opmærksomhed med hensyn til behov for vanding hele sommeren. Man kan ikke tage på ferie i flere uger i en tør og varm periode uden at have nogen til at holde øje med situationen. Hvis der opstår vandmangel, skal man grundvande arealet rundt om planten. Sjatvanding med kande lige rundt om planten vil holde den i live, men nye rødder vil blive etableret i vandingszonen i stedet for, at de søger udad og nedad og dermed giver planten et større jordvolumen at hente vand fra fremover.

Se formandens have

Formanden for Praktisk Økologi, foreningen der står bag Havenyt.dk, har haft besøg i sin have af journalister og fotografer fra magasinet Boligliv. Det er der kommet artiklen »Signes selvforsyningshave« ud af.

Er du nysgerrig på at se og blive inspireret af en frodig, flot og økologisk dyrket have, så kan du se et uddrag af artiklen og nogle af billederne på Praktisk Økologis hjemmeside. I uddraget får du blandt andet Signes 9 bedste tips til dyrkning af en bæredygtig have.

Se uddraget af artiklen om formandens økologiske have >

Vil du læse hele artiklen og nyde flere af de flotte billeder, er du nødt til at investere i det nyeste nummer af Boligliv, som er i butikkerne nu. Du finde formandens have i tillægget Haveliv.

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 13

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider