Havenyt uge 14

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Minipåskeliljer og stedmoder står flot i krukkerne, og de første påskeliljer er sprunget ud i haven. Solen skinner også dejligt, og det eneste der mangler, er lidt lunere temperaturer, så vi uden nagende mistanke om at være for tidligt på den, kan gå i gang med alt det, som vi så gerne vil – gøre køkkenhavens jord klar, så løs i drivhus og på friland, plante nye stauder, sætte tidlige kartofler og stikløg, beskære roser osv.

Nogle steder i landet kan man gå i gang før andre. Der er lunere i en kystnær have i det sydlige Danmark end i en have i Midtjylland, og temperaturforskellene kan være adskillige grader i både luft og jord på den her årstid. Dertil kommer, at forårsvejret er lunefuldt, og nattefrost og andre vinterlige indslag kan stadig kigge forbi.

De fleste forårsblomster – som disse lærkesporer – er hårdføre og rejser sig igen uden problemer efter en gang nattefrost. Foto: Heidi Kirk Nissen

Den erfarne haveejer ved, at tålmodighed er en dyd, og at det er helt normalt først at lægge kartofler og løg og så de første bede i midten af april. Jorden er i starten af april oftest alt for blød og våd til at kunne plante og så i.

De utålmodige/modige haveejere har allerede lagt forskelligt i jorden og beskyttet det med fiberdug og plastik. Det er en satsning, som det vil vise sig om lykkes senere på sæsonen. Mere tålmodige havefolk kan roligt vente lidt endnu og i stedet bruge tiden på at prikle tidligt såede planter og lægge planer for køkkenhavens gødning eller plante nye træer, buske og hække.

Hvor tidligt kan der sås?

Der findes frø, som er mere kuldetolerante end andre og spirer ved lave jordtemperaturer. Når jorden er blevet varmet op, og den kan kultiveres og rives let, kan man derfor godt begynde at så de allerførste frø i køkkenhaven. Man skal naturligvis forinden have tjekket, at den plante, man er i gang med at så, kan spire ved den lave jordtemperatur.

Kuldefølsomme planter spirer som regel ikke ved lave temperaturer, så her vil man bare spilde frøene. Frø er dyre at købe, så det er en god idé både at have styr på såtidspunktet, som står bag på frøposen, og spiretemperaturen. Står spiretemperaturen ikke på frøposens etiket, kan man få hjælp i linket nedenfor.

Find spiretemperaturen i artiklen »Spiretemperatur og spiretid« >

Jordtemperaturen er efterhånden over 5° C, og så kan man så følgende kuldetolerante frø: dild, salat, persille, radiser, majroe, hestebønner, spinat og løg. Der er dog ingen hast, og venter man lidt endnu, er spiringstiden kortere.

Prikling af tomater og chili

Hvis forkultiverede tomater og chili skal udvikle sig til gode planter, er det vigtigt, at de hele tiden har god plads til at udvikle nye rødder. Hvis man har sået i potter eller kasser, så skal de derfor prikles ud i egne potter. Det gælder selvfølgelig også alle de andre småplanter, de skal prikles ud og plantes om i tide.

Tomater skal prikles, når de har fået første hold rigtige blade, mens chili kan vente, til de har fået andet hold blade. Foto: Heidi Kirk Nissen

Potterne behøver ikke at være store, planterne udvikles bedre med et par omplantninger i stadigt større potter, end ved plantning i en alt for stor potte, hvor vanding uden for rodzonen kan gøre jorden kompakt. En tommelfingerregel er, at der i den nye potte skal være en fingerbredde ny jord rundt om plantens rødder.

Læs mere i artiklen »Vælg den rigtige pottestørrelse« >

Netop nu er pladsen i vindueskarmen begyndt at blive trang, så det er endnu et argument for at vælge mindre potter. Men det er vigtigt under hele forkultiveringen at plante om, så snart rødderne er ude ved pottekanten.

Dyrk have uden have

Selvom man ikke har en have, der hvor man bor, er der nu kommet mange muligheder for at opleve glæden ved at dyrke egne grøntsager og blomster.

Vindueskarmdyrkning er blevet mere udbredt, og med muligheden for at kompostere sit madaffald og få den fineste kompost ud af det på kort tid med bokashi-kompostering, er det blevet væsentligt nemmere.

Læs mere om bokashi-kompostering i det seneste nummer af Praktisk Økologis medlemsblad >

En anden løsning er at leje plantekasser, som er blevet en mulighed flere steder. Ofte består plantekasserne af højbede lavet af pallerammer opsat på et stykke af kommunens eller en forenings jord.

De første dyrkningsfællesskaber af denne type opstod i København, Århus og Odense. Men tendensen har bredt sig over hele landet, og nu laves der fælleshaver både i landsbyer og på asfalt i byerne.

Er der ikke et sådan fællesskab i ens egen by, kan man overveje at kontakte kommunen for at høre, om de kunne være interesseret i at lade plantekasser opstille på et stykke ledig jord.

Gødning af køkkenhaven

Man skal gøde sin køkkenhave, fordi man fjerner langt det meste af det, man dyrker.

Det grønne køkkenaffald kommer tilbage, hvis man er god til at kompostere, men mængden svarer ikke til det, der bliver fjernet. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning. Der er mange mærker med organisk gødning på markedet, og også en del økologiske.

Se Havenyt.dks forhandlerguide med firmaer, der sælger organisk gødning >

Det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme. Følg doseringsanvisninger for de enkelte grønsagsarter, og sæt doseringen ned, hvis der har været efterafgrøde eller grøngødning på jorden sidste sæson, så der er en forfrugtvirkning i år.

Og hvad er det så lige, der skal gødes?

Groft sagt skal jorden gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer osv. Men den skal ikke gødes inden såning, da højt indhold af især kvælstof kan svide de små fine rødder. Her er det sikrest først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst.

Undgå gråskimmel på jordbærrene

Man kan nedsætte risikoen for gråskimmelangreb på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne. Det giver samtidig en bedre luftcirkulation. Det skal gøres, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.

Når man er i gang, kan man samtidig luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det først. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede jordbærplanter op, som sidder i enden af udløberen og som kan bruges til at plante i de huller, som måske er opstået i jordbærrækken i løbet af vinteren.

Det største udbytte får man på jordbærplanter, der er plantet i sensommeren sidste år, men man kan sagtens få stor glæde af de planter, som man planter her i foråret. Lige nu er der mange forskellige sorter til salg på planteskolerne.

Inspirerende læsning om havedyrkning

Foråret er den tid på året, hvor der kommer nye havebøger på markedet. Det er altid spændende at se, hvad der er af nyt, men man skal heller ikke underkende glæden ved at tage nogle af de gamle havebøger frem fra reolen til et inspirerende gensyn.

Nogle af de bøger, som vi i Praktisk Økologi er særligt glade for, er Den selvforsynende Have af John Seymore, Politikens Økologiske Haveleksikon af Pauline Pears, Den selvforsynende familie af Bo Egelund, Permakulturhaven af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb, Havehåndbogen af Mia Stochholm og Jens Thejsen samt Økologisk køkkenhave af Troels V. Østergaard.

Har man lyst til nogle lettere bøger, kan man overveje en af de mange små havebøger i Koustrups bogserie. De kommer rundt mange forskellige haveemner, og man kan finde inspiration til alt fra spiselige blomster i sommerens have, vilde planter eller måske en ny sort af æbler, som kan plantes nu.

Plantning af træer og buske

I starten af april skal man plante de sidste løvfældende træer, buske og hække. Det er sidste udkald, da der nu ikke er ret længe til løvspring, og de skal helst i gang med at udvikle nye rødder, inden de får store blade.

Planter man her i april, skal man være omhyggelig med vandingen gennem sommeren.

Sent efterår er et bedre plantetidspunkt, men der er lang tid til. Har man planer om lang sommerferie væk fra haven, kan man vælge at bruge et-årige planter som alternativ. Det er ikke lige så ærgerligt i en hedebølge at miste nogle grøntsager eller sommerblomster, som et nyplantet træ eller busk.

Et vellykket årsmøde

Praktisk Økologi holdt i weekenden årsmøde på det smukke Himmelbjerggaarden. De deltagende medlemmer af Praktisk Økologi blev både inspireret til bokashi-kompostering og bæredygtig udvikling, og de fleste gik hjem med masser af ny inspiration og lommerne fulde af frø fra byttebordene.

Den nye bestyrelse for Praktisk Økologi. En præsentation er på vej på Praktisk Økologis hjemmeside www.oekologi.dk Foto: Heidi Kirk Nissen

Generalforsamlingen gik over tid. Heldigvis på grund af medlemmernes mange gode idéer til, hvad vi kan gøre for at gøre foreningen bedre – både for nuværende og nye medlemmer. Tak til de fremmødte for jeres store engagement!

I formandens beretning blev der også opfordret til, at vi fortæller andre, hvorfor vi er glade for at være med i Praktisk Økologi. Er det den gode sag, fællesskabet i netværkene, medlemsbladet eller en blanding af det hele og lidt til? Vi er knap 4000 i foreningen, men der er plads til flere, og den bedste reklame er den fra et tilfreds medlem.

Læs mere om foreningen Praktisk Økologi og bliv medlem her >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 14

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider