Havenyt uge 16

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Der er forår i luften. Hækkene er ved at blive grønne i udspring, paradisæbletræerne og piletræerne står med friskgrønne blade, mirabelletræerne står i hvidt skrud, og blomme-, kirsebær- og pæretræer står med med store knopper.

Blandt blomsterne er der masser af påskeliljer, gemserod og forsythia, blåpuder, kærmindesøster og perlehyacinter, primula, balkananemoner og de første botaniske tulipaner. Det er fristende at fylde huset med flotte og farverige forårsbuketter med blomster og nyudsprungne grene.

Påskeklokkerne blomstrer stadig flot her i påsken. Det er en af de stauder, som blomstrer i meget lang tid. Foto: Heidi Kirk Nissen

Med egen have er der også spiselige ting at hente til påskebordet. Lige nu er det purløg, ramsløg, løvstikke og tidlige rabarber, man kan nyde smagen af. Måske også den vilde løgkarse til pesto. Og så er der de sidste porrer, rodfrugter og de nye kålskud, som kan bruges i for eksempel wokmad.

Nødvendig prioritering i påsken

Påskeugen starter køligt men solrigt, og hurtigt bliver vejret lunere. Det er til stor glæde for haveejerne, da der er meget, som vi gerne vil have i jorden, så snart den bliver varm nok.

Det gælder både stikløg, kartofler og de frø, der kan spirer ved de 7–8 °C, som jordtemperaturen forhåbentlig snart når op på igen, efter at den tog et dyk i den seneste tid. Hold dog fortsat øje med nattemperaturen, som på udsatte steder stadig godt kan blive ret lav.

Der er også mange andre gøremål, der kan blive taget hånd om i påskens fridage. Der skal ryddes op i staudebede, beskæres roser og lavendler, og den langhårede græsplæne kan slås for første eller anden gang. De forkultiverede planter skal pottes om og måske på dagsophold i drivhuset.

Der er rigtig meget at gøre, og det handler om at prioritere, så man får gjort det, der er mest nødvendigt – som at lægge kartofler og sætte stikløg – og det, som man synes, er det mest vigtige i ens have. Er det køkkenhaven, man prioriterer højest, skal man lade prydhaven vente og omvendt.

Kartoflerne skal i jorden

Jordtemperaturen er for kold til at sættes kartofler. Lægges kartoflerne i for kold jord, giver det mindre planter og færre kilo kartofler. Men jordtemperaturen stiger heldigvis hurtigt, når vi får varmere vejr senere i påsken. Så snart den kommer over de 8 °C, bør kartoflerne sættes.

Kartoffelskimmel angriber stort set hvert år, hvor det ødelægger kartoffeltoppene allerede i juli. Derfor skal kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå at vokse til en rimelig størrelse inden da.

Der er måske kartofler på vej op nu i de haver, hvor der blev lagt kartofler under plastik i marts. Men selv under plastik har jorden været kold om natten i den seneste tid. Forhåbentligt har der ikke været kartofler oppe ret mange steder. Det er helt nødvendigt at dække kartoflerne ved udsigt til nattefrost, da de ellers fryser ned. Så hold øje med vejrudsigten.

Så snart kartoflerne er spiret, skal plastikken fjernes. Solen kan hurtigt hæve temperaturen under den tætte plastik til så høje grader, at de nye kartoffelblade kan få varmeskader. Erstat plastikken med fiberdug, hvis det stadig er koldt i vejret. Det giver et godt mikroklima og et par graders højere varme end udenfor.

Forkultivering af agurk

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår her midt i april, så har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok.

Så agurkerne indenfor i 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, der ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25 °C. De vil efter cirka 1 måned have 3 blade og den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen.

Vælg en meldugsresistent sort. Det er de fleste af de almindelige sorter, som sælges i forretningerne i dag.

Læs mere om agurker >

Ompotning af chili- og tomatplanter

Det er meget forskelligt, hvor store chili- og tomatplanterne i vindueskarmene er lige nu. Nogen har sået chili først i februar, og her er det lige før, at de første blomsterknopper skal knibes af. Andre har sået sent, og her er tomatplanterne måske først ved at være klar til at blive priklet over i egen potte nu.

Men under alle omstændigheder er det væsentligt for planternes trivsel, at de ikke står så længe i potten, at rødderne udvokser jorden. Man skal plante om i en større potte, når rodspidserne når ud til pottens sider. Planterne standser i væksten, hvis de ikke pottes om i tide. Det er især vigtigt ved tomater, da de ellers ikke udvikles optimalt.

Læs mere i »Udplantningsplanter skal plantes om i tide« >

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og derfor er det en god idé at sætte tomater og chili derud om dagen. Men det er mindst lige så god en idé at huske at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig. Under 8 °C skader planterne og får dem til at standse væksten, så husk at tage dem sidst på dagen.

Hvis man allerede har gang i et hold agurkplanter og vil begynde at sætte agurkplanter med ud i drivhuset om dagen, så skyg for dem de første dage, eksempelvis ved at drapere et lag fiberdug op på solsiden. Planterne får let solskoldninger, hvor bladene bliver hvidgule. Agurker må selvfølgelig ikke mangle vand, men de fleste agurkplanter går til på grund af overvanding. Agurkerne skal også ind, når det bliver køligt.

Nogle planter står hele døgnet i drivhuset. Her er det en god idé at dække dem med 1–2 lag fiberdug e.l. om natten, så længe nætterne er kolde.

Tag på inspirationstur

Med foråret og påsken åbner mange haver op, som ellers har været lukket for vinteren.

Vi er stadig tidligt på haveåret, og haverne står ikke i deres største pragt, men det er også inspirerende at se, hvordan »de profesionelle« bruger forårsblomster, og hvad de gør i den spiselige del af haven på den her årstid.

De fleste officielle have- og parkanlæg har hovedvægten på prydhaven, men i Økologiens Have ved Odder er der også lagt stor vægt på køkkenhaven, og man kan se flere eksempler på dyrkning i forskellige former for bede og drivhuse.

Økologiens Have er et inspirerende sted at besøge, og de åbner Skærtorsdag. I haven er der rundvisning, dyredag og påskeæggejagt i løbet af påskedagene.

Der er også mulighed for at købe økologisk dyrkede planter og måske få et godt tip til pasningen af dem med på vejen.

Læs mere om åbningen af Økologiens Have >

Beskæring af lavendler, hortensia og sommerfuglebusk

Midt i april skulle vi gerne kunne beskære alle de sartere buske og halvbuske i haven. Se på langtidsvejrudsigten, og er der ikke frost i vente, så beskærer man.

Lavendler skærer man kun delvist ned. Klipper man for langt ned, vil lavendlen forsøge at lave lange skud som erstatning for alt det, man har klippet væk. Lavendler bliver flottest, hvis man nøjes med at klippe i det mest urteagtige, og i hvert fald lader være med at klippe ned i det træagtige, hvor der ikke er blade Er de blevet alt for høje og væltede, kan de skæres længere ned, men der skal som sagt være synlige skud under beskæringsstedet. De skyder ikke fra gammelt ved.

De visne hortensiablomster vil man gerne af med nu, hvor bladene allerede er sprunget ud. De beskytter også kun lidt nu. Hvis der kommer frost, er det bedre at dække med fiberdug.

Hvis man skærer grene tilbage, fjerner man også blomsterne. De er allerede ansat, og der kommer ikke blomster på senere skud. Nøjes med at tynde ud i grenbestanden og fjern eventuelt et par ældre grene helt nede ved jorden.

Sommerfuglebusken skal skæres kraftigt tilbage hvert år (10–20 cm over jorden), men igen der skal være nok synlige skud under beskæringsstedet til det antal grene, man gerne vil have. Træagtig poppelrose (mamelukbusk) beskæres på samme måde.

Beskæring af roser

Nattetemperaturerne er stadig lave, og vi kan ikke sige os fri for, at der kan komme flere nætter med nattefrost i løbet af foråret. Men haveroserne bør beskæres her fra midten af april, og en enkelt nat med let nattefrost kan de fleste klare uden problemer. Særligt sarte roser som teroser, kinesiske roser og miniatureroser bør man vente med at beskære til sidst i april eller først i maj.

Der er forskel på graden af beskæring. De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene fra sidste år, f.eks. mange slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og eventuelt skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden. Dette for at rosen ikke skal blive bar forneden, men sætte nyt skud fra bunden. Desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

Vildroser, parkroser og andre buskroser skal også kun have fjernet døde grene og udtyndes efter behov.

De almindelige haveroser starter man beskæringen ved at skære alle helt døde grene af ved jordoverfladen. Dernæst skæres ned til frisk ved på beskadigede og knækkede grene samt døde kviste og stabbe. Grene, der vokser på tværs eller indad, fjernes eller beskæres. Man bør klippe over et udadvendt skud, da man så undgår krydsende grene, og det giver desuden den flotteste rose.

Beskæring er både en teknik og en smagssag. Generelt gælder at jo hårdere beskæring, jo færre og større blomster og senere blomstring. Beskærer man mere moderat, får man tidligere og flere, men mindre blomster.

Læs mere i »Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?« >

Vind en havebog

I anledningen af påsken og muligheden for snart at komme rigtigt i gang i haven, udlodder vi et eksemplar af bogen »Slip haveglæden løs«, som forfatteren Lotte Bjarke har været så venlig at donere til konkurrence blandt Havenyt.dks læsere.

»Slip haveglæden løs« har undertitlen »fryd, facts og fiduser«, og det beskriver meget fint, hvad bogen rummer. Gode og konkrete havefacts, masser af billeder af smukke planter og forslag til alt fra sorter af sunde roser over blomster til vinterbuketter til kulørte buske mv. Der er fiduser om alt fra hækklipning til frø og ikke mindst en stor portion fryd og glæde over det at have en have og være i den.

Lotte Bjarke foreslår i bogen, at ordet »havearbejde« udskiftes med noget mere positivt. Som hun skriver, er havearbejde fornøjelse, motion og afslapning. Det er haveglæde. Den holdning gennemsyrer bogen, og det er en dejlig bog at sidde og slappe af med og inspireres af, når der trænges til en pause fra de praktiske haveopgaver.

Man deltager i konkurrencen ved at sende en mail med sit navn og adresse samt et svar på spørgsmålet »Hvad er haveglæde for dig?« til havenyt@praktiskoekologi.dk.

Vinderen udtrækkes tirsdag den 23. april, hvor vi også i Ugens Havenyt deler nogle af de bedste beskrivelser af, hvad der er, der giver haveglæde.

Ukrudt på godt og ondt

Et andet sted hvor man altid kan finde god inspiration til haven er i Praktisk Økologis populære medlemsblad. I sidste uge bragte vi et uddrag fra artiklen »Selvforsyning for den travle familie« og i denne uge er der en ny artikel med et uddrag fra artiklen »Ukrudt på godt og ondt«.

I artiklen fortælles der om, hvordan ukrudtsbekæmpelse handler om at skabe en sund, frugtbar kulturjord, så vores kulturplanter som de fleste grøntsager trives bedre, og ukrudtet ikke vil have en mission, men forsvinde af sig selv. I artiklen gives der konkrete råd til effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Læs artiklen »Ukrudt på godt og ondt« >

Begge artikler kan læses i deres fulde længde i det kommende medlemsblad, som kommer først i maj. Hvis du er nysgerrig på at læse artiklerne – og alt det andet spændende, der er at finde i bladet, så skynd dig at melde dig ind i Praktisk Økologi, så vi når at få dig med på listen over modtagere af medlemsbladet.

Udover medlemsbladet er der mange andre fordele ved at være medlem af Praktisk Økologi. Du kan få gratis haverådgivning, blive aktiv i et lokalt netværk med frøbytte, havebesøg mv. og rabat på en af landets mest populære havefestivaler med mere end 35 inspirerende værksteder.

Læs mere om alle glæderne ved at være en del af foreningen Praktisk Økologi og meld dig ind her >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 16

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider