Havenyt uge 19, 2019

Med træer og buske i udspring er haverne utroligt smukke lige nu. Alt er spædt lysegrønt og frugttræerne hvide af blomster. Solbær og ribs blomstrer, mens josta og stikkelsbær allerede har dannet de første små grønne frugter. Jordbærplanterne står også i fuld blomst, og man kan kun håbe, at frugt- og bærblomsterne ikke tager skade af den seneste tids kølige vejr.

Blomsterbedene er på det sidste med forårsblomsterne. Medmindre man har mange sene tulipaner, er der lidt stilstand, indtil akelejerne og de andre forsommerblomster springer ud for alvor. Men det hele er på vej!

Køkkenhaven er fuld af voksende planter. Gulerødderne og persillen er tittet frem, og hestebønner og spinat er allerede halvstore planter. Har man drevet tidlige kartofler, står de med flotte, grønne toppe og giver snarlige løfter om de første nye kartofler. Løgene står ret på rad og række med deres stive blade og med deres nuværende størrelse, er det nemt at luge det hurtigtvoksende ukrudt omkring dem.

Asparges vokser i en forrygende fart, og det handler om at høste dem, inden de bliver for store. Man glemmer let den fine smag, som friskhøstede asparges har. Den er noget helt særligt i forhold til de bundter, som er fragtet hele vejen fra middelhavslandene op til kølediskene i vores supermarkeder.

Spinat, som blev sået sidste efterår, har en pæn størrelse og kan også høstes nu. Det samme gælder en stor del af krydderurterne. Lige fra de altid trofaste purløg og persille til timian, rosmarin og laurbær, hvis de har overlevet vinteren.

Hold øje med temperaturen

Efter en kold uge begynder dagstemperaturerne så småt igen at stige til to-cifrede tal, og nattefrost er der heller ikke udsigt til i den kommende tid.

Nattetemperaturerne vil dog stadig være under de 8 grader, som er afgørende for, at de forkultiverede tomatplanter kan blive i drivhuset om natten. Udsættes tomaterne for lavere temperaturer kan de blive blå og gå i stå i væksten. Det er derfor vigtigt at holde øje med den lokale nattetemperatur og flytte tomatplanterne indenfor om aftenen, eller dække dem med fiberdug om natten, hvis det kun bliver en smule under de 8 grader.

Der er derfor ingen hast med at plante tomatplanterne ud i drivhuset. Det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter. Derefter kan man nærstudere vejrudsigten og tage beslutningen om, hvornår man vover at plante tomaterne ud.

Jordtemperaturen er stadig til den lave side, men hold øje og når den kommer over de 9–10 grader, kan man begynde at så. Dette undtaget de varmekrævende grønsager som agurker, squash, majs og bønner, som man indtil videre må nøjes med at forkultivere. Det er også for tidligt at udplante varmekrævende planter på friland.

Hæv temperaturen i drivhuset

Her i maj er det ofte kun nogle få grader, der mangler for at kunne plante ud eller lade planterne stå ude i drivhuset om natten. En mulighed for tidligere udplantning er at varme drivhuset op, så temperaturen holdes over de 8 grader også om natten. Det er effektivt og nemt og giver lidt tidligere tomater, chili og agurk, men det er energimæssigt dyrt og uhensigtsmæssigt.

Ofte kan man i stedet vælge nogle andre metoder til at beskytte planterne mod nattekulden eksempelvis ved at udnytte den oplagrede solvarme eller etablere kompostvarme.

Man kan overdække planterne ved hjælp at vækstbuer med bobleplast, fiberdug eller anden isolerende dække. Det er også muligt at købe store tynde plader af styropor, som kan genbruges år efter år. Men det kræver et system til at lægge pladerne ud på.

Uanset valg af dækkemateriale er det et krav, at der om dagen har været solskin, så jord eller fliser i drivhuset er varmet op. Flere dage med køligt og overskyet vejr giver hurtigt et koldere drivhus. Der skal helst være et varmelager til at lagre solvarmen og holde nattemperaturen oppe. Man kan lave et større varmelager med fliser, sortmalede plastdunke med vand eller sten, som solen kan varme op.

En anden mulighed for tilførsel af varme om natten er at udnytte varmen fra plantemateriale, som er i gang med en kraftig varmeudvikling. Her kan man placere kasser og potter ovenpå. Det kan være den gamle afprøvede metode med halm, som gennnemvandes med en kvælstofholdig væske som flydende drivhusgødning, udtræk af husdyrgødning, ajle, human urin e.l.

Man kan også bruge friske planterester som eksempelvis det grønne køkkenaffald, som fyldes ned i en kasse, hvor man ovenpå stiller potterne på riste, så varmen kommer op omkring potterne. Et eller to lag fiberdug vil holde varmen lidt tilbage om natten. Man skal dog her være på vagt med hensyn til en pludselig varmeudvikling, hvis det bruges i forbindelse med komposterende materiale, da det kan blive for varmt for planterne. Ikke mindst, hvis man kombinerer med isolerende og tæt dække om natten.

Frostskader på bær

Nattefrosten i sidste uge kan have haft ærgrelige konsekvenser for frugt og bær. De udsprungne blomster kan have taget skade, hvis frosten har været mere end ganske let i haven.

Udsprungne blomster på frugttræerne kan skades allerede ved –1,5 grader, og jordbær i blomst allerede ved –0,5 grader. Er blomsterne endnu kun i det lukkede ballonstadie, kan de tåle flere graders frost uden at tage skade.

Forebyg skadedyr og sygdomme på frugttræer

Frugttræerne vil i den kommende tid sætte masser af små frugter, som kan angribes af både skadedyr og sygdomme. Et par af dem kan man forebygge allerede nu.

Gul monilia er en svampesygdom, som giver rådnende frugter i sensommeren. Den overvintrer i indtørrede frugter fra sidste år, såkaldte mumier. Hænger der stadig frugtmumier på træerne, så fjern dem snarest.

Læs mere i artiklen »Gul monilia« >

Æble- og blommeviklernes larve finder man inde i æbler og blommer. Opsætning af feromonfælder kan være med til at reducere antallet af viklerhanner. Men det haster med at få dem sat op, da de voksne viklere flyver, når træerne begynder at blomstre og hen over sommeren.

Læs mere i artiklen »Feromonfælder« >

Har man træer, som er i vekselbæring, og som i år har et væld af blomster, så klip blomsterne af halvdelen af træets ansatte blomster – det skal være alle blomster på de valgte sporepartier. Det er en ret effektiv måde at få træet ud af vekselbæringen, og det er betydeligt hurtigere at klippe end at udtynde senere. Samtidig bruger træet ikke energi til at udvikle frugterne. Men det er selvfølgeligt lidt risikabelt for udbyttet, hvis der kommer mere nattefrost, så der sker skade på de tilbageværende blomsteranlæg.

Fjern de første blomster på chili

Det er en god ide at fjerne de første syv blomster på chili. Især for de storfrugtede chili er det vigtigt, at man fjerner de første blomster, så de kan få en god bladmasse, inden de får lov til at sætte frugter. Mange frugter på en lille plante kan få planten til at gå i vækststandsning.

Som minimum anbefaler Lene Tvedeggaard fra Gartneri Toftegaard i sin bog om chili, at man fjerner de første syv blomster. Så det er bare med at tage sig sammen til kunne nænne det.

Læs mere om chili i artiklen »Besat af chili« >

Godt tidspunkt at luge ukrudt på

Naturens orden er at dække jorden med grønne planter, og bar jord er rent spild. Derfor myldrer det lige nu frem med små kimplanter af alverdens ukrudt, som ikke er velkomne alle steder i haven, hvor de vil konkurrere og ofte vinde over de kulturplanter, som vi gerne vil dyrke. Hvis man får luget nu, mens ukrudtet er helt småt, kan man få godt styr på det ved at bruge den miljøvenlige metode – hakkejernet.

Jorden er god at løsne lige nu, så det er oplagt at få luget flerårige ukrudt med så megen rod som muligt. Inde i bede og andre steder, hvor jorden er skygget og fugtig, kan man i øjeblikket hive mælkebøtter op med stort set hele roden.

Lug ukrudtet i køkkenhavens rækker

Det er let nok at luge ukrudtet imellem rækkerne i køkkenhavens bede. Det tager derimod noget længere tid at finluge i selve rækkerne. Men det er nødvendigt, da det er her, at de såede eller udplantede planter får den hårdeste konkurrence fra spirende ukrudt – inklusiv det kønne ukrudt i form af morgenfruer, hjulkrone, valmuer og andre blomster. Især løg tåler ikke konkurrence her i de første måneder.

Spinatrækkerne begynder også at se frodigt grønne ud, men noget af det er ukrudt. Det er samtidig en god idé at udtynde spinatplanterne, så snart de er så store, at de kan bruges i salatskålen. Står planterne for tæt, går de lettere tidligt i blomst og holder op med at sætte nye grønne blade.

Ukrudt uden frø kan blive liggende på jorden, hvor det er hakket om, men måske man foretrækker at bruge nogle af de lugede brændenælder til gødningsvand til udplantningsplanterne.

Lav eget gødningsvand

Det er vigtigt, at udplantningsplanter ikke mangler næring, mens de vokser og venter på at blive plantet ud. Det gælder ikke mindst tomatplanterne.

Man kan bruge den type gødning, som man bruger i vandingsanlæg – det fås også i økologisk udgave. Der kan for eksempel købes flydende koncentreret gødning lavet af tang eller lupin.

En anden god og gratis mulighed er at vande med udtræk af brændenælder og eventuelt kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof, og kulsukker en hel del kalium. Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække nogle dage, og gerne en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med, dog ikke f.eks. salat, som snart skal spises. Om man ønsker at bruge det, er et holdningsspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør generelt ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus eventuelt over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Læs også artiklen »Brændenældevand som gødning« >

Bliv inspireret til permakultur

Der er mange snitflader mellem økologisk dyrkning af haven og dyrkning efter permakulturens principper, og det er altid godt at live inspireret af andre.

I permakulturen lever man og dyrker derfor også haven efter bæredygtige principper. I havedyrkningen går man efter at opnå en effektiv høst samtidig med, at man begrænser forbruget af energi og ressourcer ved at imitere naturens økosystemer. Man bruger miljøvenlige energiformer som sol og vind, opsamler regnvand, bruger jorddække, planter med stor diversitet, dyrker flerårige afgrøder mv.

Det er ikke så kompliceret, som det lyder, og er man nysgerrig, er der flere besøgshaver, hvor man kan blive inspireret til permakulturdyrkning og få gode råd til at komme i gang.

Et af stederne er Vitsøhus på Ærø. Her kan man besøge en 15.000 m² permakulturhave med mere end 160 rosensorter, 600 forskellige urter, træer og buske samt dyr som alpakaer, geder, løbeænder, og høns. Man kan få en audioguide med rundt i haven, hvor man præsenteres for de grundlæggende principper i permakulturen og de mange forskellige planter i haven.

I Birkegårdens Haver ved Ruds Vedby på Sjælland finder man den kun 4 år gamle permahave på 2.700 m², hvor man kan se et kreativt eksempel på, hvordan en familie bæredygtigt kan bruge jorden til selvforsyning med begrænsede ressourcer til rådighed.

Permahaven har fokus på det spiselige, og der er også er halmhus bygget efter permakulturens principper. Huset og haven er indrettet efter at kunne danne rammen om et familieliv for 5 personer.

Mød Praktisk Økologi til naturmødet

Den 23. – 25. maj afholdes der Naturmøde i Hirtshals. Det er et tredages folkeligt arrangement om og i naturen, og det er gratis at deltage.

Arrangørerne beskriver det selv som: »Naturmødet er vind i håret, fuglekiggere og natursyn i konflikt. Det er debat, aktiviteter og folkefest, og her mødes økologer, konventionelle, nysgerrige, naturvejledere, børn, politikere, videnskabsfolk, vinterbadere og mountainbikere. Naturmødet er – ligesom naturen – for alle, og sammen sætter vi dagsordenen for naturdebatten i Danmark«.

Foreningen Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk, deltager i Naturmødet, og man er meget velkommen til at kigge forbi og få en god snak om brug af naturen, forskellige natursyn eller måske et tip til dyrkning af en have uden gift og kunstgødning.

Se programmet og læs mere om Naturmødet >