Havenyt uge 24, 2019

Her midt i juni ændrer havelivet sig fra at plante og så til at hakke ukrudt, klippe hæk og jorddække i blomsterbede, grøntsagsbede og under frugttræer og frugtbuske.

Nu er det hele sommergrønt, og forårets nye, lysegrønne blade og løgblomster er væk. Til gengæld er der grøn frodighed og masser af farver blandt stauderne. De flotteste lige nu er alle de klassiske junistauder som bonderose, sibirisk iris, hvid okseøje, lupiner, storkenæb af flere slags, akelejer, klokkeblomster og dagliljer.

I krydderurtebedet er der også blomstrende salvie, timian og purløg, som tiltrækker mange bier og insekter. I køkkenhaven er masser af asparges, spinat, salat, purløg, dild og rabarber at hente.

Stikkelsbærrene og de andre bær vokser hurtigt, og måske er de første jordbær røde, hvis man har tidlige sorter.

I drivhuset er det hele lidt senere, men der er ikke så længe til nye lækre agurker. Tomaterne er små og grønne endnu, og der er en måneds tid til den første røde tomat, medmindre man er startet meget tidligt.

Vanding trods regn

Selvom vi efterhånden har fået noget regn, er der stadig »Forøget risiko for tørke« i dele af landet ifølge DMIs tørkeindeks. Ingen steder er der nul risiko for tørke, og der mangler vand i jorden mange steder.

Heldigvis er der udsigt til, at der kommer noget regn i løbet af ugen. Hvor meget er dog usikkert, og fordelingen bliver også skæv med mest vand til det nordvestlige af landet og mindst til den sydøstlige del.

Mange planter er ikke veletablerede med dybe rødder endnu, og der er meget bar jord mellem dem. Her er fordampningen ret høj, indtil planterne dækker jorden, eller vi får etableret et godt jorddække.

Mangel på vand kan få udplantningsplanterne til at stå i stampe. Nyplantede stauder, buske og træer kan også sænke eller standse væksten, hvis de ikke har vand nok. Sker det, er det nødvendigt at gå fra at sjatvande med vandkande til at grundvande haven, så planterne kan få ordentlig fat.

Det gælder især i køkkenhaven, og er jorden omkring kartoflerne, jordbærrene og løgene tør, er det derfor en god idé snarest at vande grundigt, så de har de bedste muligheder for at udvikle sig godt i den afgørende fase, hvor bærrene, knoldene og løgene vokser.

Ærter, dild og salat tåler heller ikke at undvære vand. Salat bliver bitter, og dild bliver småt og går i blomst. Ærter tåler heller ikke at mangle vand ret længe. Når der endelig kommer vand – eller man har vandet -, gælder det om at forhindre, at vandet fordamper igen eksempelvis ved at jorddække.

Jorddæk og hold på vandet

Efter en grundvanding bør man jorddække eller som minimum kultivere det øverste jordlag, så det danner et løst, isolerende lag, der er med til at holde på vandet i jorden.

Kultivering af jorden kan bruges omkring planter, der er for små til at jorddække. Men generelt er jorddækning langt mere effektivt og kan have stor betydning for vandbalancen i jorden.

Man kan bruge alt muligt til jorddække, men det bedste er at jorddække med et lag organisk materiale. Det forhindrer, at vandet fordamper samtidig med, at jorden er fugtig helt op under jorddækket. Med andre ord, så får plantens rødder et meget stort område at hente vand fra, og de er ikke så udsat for skader, hvis vandingen udebliver et stykke tid.

Alt organiske materiale kan bruges – græsaklip, blade af skvalderkål mv. Selv et lille lag virker, men det skal helst være 4–5 cm tykt, da det hurtigt tørrer ind. Udlæg løbende nye lag jorddække i løbet af sommeren, da de komposterer på stedet.

Læs mere om jorddækning i artiklen »Vand og jorddæk« >

Brug hækafklip til jorddække

Mange klipper hækken sidst i juni, men i stedet for at smide det afklippede hækaffald i komposten eller på genbrugsstationen kan det gøre stor nytte som jorddække.

Hvis hækaffaldet er for langt, er det svært at lægge ned mellem grøntsagerne uden at skade dem. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade.

Den allerletteste løsning er dog at lægge hækaffaldet ud et sted, hvor længden er underordnet for eksempel under frugttræer, bærbuske eller prydbuske.

Hækafklip af nåletræer, som taks og thuja skal ikke bruges i køkkenhaven som hverken jorddække eller kompost, da de indeholder nogle spirehæmmende stoffer. Den type hække skal desuden heller ikke klippes før sidst på sommeren.

Pas på fuglene, når hækken klippes

Tidligere sagde man, at hækklipningen skulle være afsluttet inde Sankt Hans. Der er dog mange fugle, der har æg eller unger i rederne nogle uger endnu og af hensyn til dem, er det en god idé at udskyde hækklipningen til juli.

I dag bruger de fleste en elektrisk maskine og får hækklipningen overstået hurtigst muligt. Men har man tiden og en overskuelig mængde hæk, kan håndklipning med en hækkesaks være en hyggelig beskæftigelse. Bruger man en saks med udveksling, bliver arbejdet lettere.

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er samtidig, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man opdager reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hele hækken grundigt først.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får meget lidt lys. Den skal derimod være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes ikke i toppen, før den har nået at få den ønskede højde.

Oprydning i blomsterbedet

De sidste forårsløgblomster er ved at være helt visnet ned, og de slappe blade kan fjernes, hvis de skæmmer. Det giver samtidig en god anledning til at få ryddet op i bedene og luget og løsnet jorden.

Det er bedst at gøre i en fugtig jord, så er man ikke så heldig at få nogle gode byger i løbet af ugen, kan det være en god idé at vande, da det gør arbejdet lettere og gavner planterne.

Hvis ikke planterne i blomsterbedene allerede står at tæt, at de udgør et grønt jorddække, kan man jorddække med for eksempel barkflis. Det vil sænke behovet for vanding af bedene hele sommeren. Kommer det på i et lag på 15 cm, vil det samtidig hindre ukrudt i at spire.

Plant det sidste ud

På de overskyede og måske bygeprægede dage gælder det om at få plantet de sidste udplantningsplanter ud. Det gælder både sommerblomster, grøntsager og krydderurter. Man kan også efterplante de steder, hvor noget er gået ud, hunden har gravet det op, katten har lagt det ihjel eller fasan og rådyr spist det.

Porrer udplantet efter grundlovsdag skulle ikke blive angrebet af 1. generation af porremøl. Er der ingen haver med porrer i lokalområdet, slipper man måske også for 2. generation, da de ikke har haft værtsplanter i første omgang.

Det er store planter, der plantes ud, så grav nogle store plantehuller og fyld dem op med vand, inden der plantes. Er jorden tør, så fyld op to gange, og lad det trække ned.

Husk desuden at nedsænke alle potter med udplantningplanter i en spand vand inden udplantning, så potteklumpen er helt vandmættet. Vand også efter udplantning, så rødderne får god jordkontakt.

Til sidst rives løs jord ind over vandingsområdet, så vandet ikke fordamper. Jorddæk eventuelt også omkring planten.

Når man planter ud, så skal man de næste par uger holde øje med planterne. Kommer der ikke regn i løbet af 3–4 dage efter plantningen, er man nødt til at vande inde omkring planterne, da rødderne er et stykke tid om at komme i gang med at søge udad.

Dårlig fremspiring af bønner

Bønner, squash, asier og drueagurker skal ikke sås på friland, før vi går med solhat og bare tæer fra morgenstunden. Det er et gammelt mundheld, og sådan nogle dage har vi desværre ikke haft mange af endnu.

Har man alligevel satset og sået blandt andet bønner på friland, så er der måske bønner på vej op. Især hvis man har dækket med fiberdug. Men ikke alle er lige heldige med såningen, måske er der kun få bønneplanter i rækkerne.

Det er ærgerligt især for stangbønnernes vedkommende, som helst skal i gang så tidligt som muligt, så man kan få en stor høst. I år har det virkelig kunnet betale sig at forkultivere et hold.

Når bønner sås i en rigtig varm jord, kommer de op på en uge, og man får flotte hurtigvoksende planter. Men ofte er fremspiringen dårlig ved det første hold, som er blevet sået, inden jorden er rigtig varm.

Mange har sikkert også oplevet, at de grønne tykke »kimblade«, som i virkeligheden er bønnen delt i to, er brune og helt eller delvis ødelagte, når de dukker op af jorden. Hvis man trykker på det brune, vælder snasket brunt indhold ud, og undersøger man det nærmere, finder man små larver. Det er bønnefluens larver, som går efter ærter og bønner, hvis man sår dem i en jord, hvor bønnefluen har lagt æg.

Men den manglende fremspiring kan også skyldes, at jordtemperaturen har været nede på 11–14 grader i spiringsperioden. Massivt regnvejr eller havevanding er heller ikke det bedste for spirende bønnefrø. Det forklarer, at der i nogle haver måske ikke kommer ret mange, flotte bønner op i rækkerne.

Jorden er stadig mange steder lige under de 14 grader, så det er antagelig bedst at vente en uge med at så, hvis man vil være på den sikre side. Man kan også så lidt nu, og vente med at så hovedafgrøden 1–2 uger frem.

I øvrigt kan man så bønner frem til juli, så vi skal nok nå at få bønner. Det bliver bare lidt senere.

Skadedyr og sygdomme i juni

De fleste angreb fra skadedyr og sygdomme på planterne i haven er som regel kun mindre angreb, der ikke svækker planterne nævneværdigt. Men ind i mellem sker der større angreb af forskellig slags. Noget af det kan og bør man gøre noget ved. Andre gange må man melde pas og lade naturen gå sin gang, eksempelvis hvis planterne er træer, der er så store, at bekæmpelse er umulig. Og nogle gange er der slet ingen grund til bekymring.

Allerede i maj begyndte man at kunne se visne blade indspundet i kraftigt spind fra spindemøllene på æbletræer, blommetræer, tjørn, benved, slåen og mirabelle. Inde i spindene finder man masser af spindemøllenes larver, som er i gang med at æde bladene på træerne. Angrebene er ikke livstruende for planterne, men tjørnehække kan dog blive næsten afløvede ved voldsomme angreb.

Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene ved at feje med en stiv kost eller spule med vand. Varmt vand er mest effektivt. Når de ret seje spind først er åbnet, kan fuglene lettere få fat i larverne.

Bladlusene kan også husere i så store mængder, at træernes blade bliver helt klistrede af det sukkerholdige stof, som lusene udskiller. Det sukkerholdige stof drypper videre, så har man havemøbler stående under angrebne træer og buske, er det en god idé at flytte dem til et andet sted i haven for en tid.

Roserne bliver også næsten altid angrebet af bladlus. Man kan vælge at lade lusene være og nyde roserne på afstand, så man kun ser det smukke. Normalt kommer der nyttedyr og æder lusene, så roserne efter en uges stort set er fri for bladlus. Eller man kan gå i krig og spule de fleste af lusene af med en hård vandstråle og mase resten med fingrene.

To af de sygdomme, hvor man er nødt til at lave en aktiv bekæmpelse, er svampesygdommene grå monilia og ildsot. Lige nu kan man se skudspidser, som er helt visne på et ellers sundt træ med grønt løv. Her skal man ikke slå sig til tåls med, at det nok er væk næste år. Det er det ikke, hvis det er grå monilia eller ildsot. Det smitter oven i købet fra træ til træ.

Alle angrebne skud skal skæres af og brændes, og man skal skære så langt tilbage, at man er sikker på, at hele det smittede område er væk.

Styr skadedyrene med en naturlig have

Jo mere haven er indrettet med få slags planter, sirligt revne bede og bar jord, jo større er risikoen for, at der kommer alvorlige angreb af skadedyr og sygdomme.

De fleste angreb af skadedyr og sygdomme kan forebygges ved at lave en mangfoldig have, så der kommer flere insektædende fugle, flere svirrefluer, mariehøns osv.

Hvis man vælger at bruge insektgift i haven, så dræber man også de nyttige insekter, og så har bladlus og andre skadedyr frit spil. Der overlever altid nogle, eller de flyver ind udefra, og så er man dårligere stillet.

Det handler om at efterligne naturens måde at indrette sig på. Mange plantearter, mange slags vegetation, skjulesteder og fødeplanter til de nyttige insekter, fuglekasser og redemuligheder til fuglene. Desuden er det vigtigt, at der er lys og luft omkring planterne, og at de har optimale voksesteder.

Læs mere om havens nyttige dyr i »Lær nyttedyrene at kende« >

Vindere af konkurrencen

I den sidste uges tid har vi kørt en konkurrence, hvor læsere af Havenyt.dk kunne deltage i lodtrækningen om 3 eksemplarer af bogen »Hej have« ved at besvare spørgsmålet: Hvad er dit bedste tip til at få mere natur i haven?

Der er kommet mange gode tip. Stor tak for dem alle.

Birte A. foreslår, at man sørger for masser af nektar tidligt på året ved at plante krokus, juleroser mv. Så bliver de gode insekter i haven og bekæmper »skadevoldende« insekter.

Jacob P. opfordrer til, at man fremfor ukritisk at fjerne alt »ukrudt«, så kun fjerner det, man helt sikkert ved, hvad er, og som man helt sikkert ikke vil have lige der. På den måde lærer man planterne at kende, hvad der kan og vil gro i ens jord, og man får forhåbentlig mange blomstrende overraskelser til glæde for en selv og havens insekter.

Sally Vs forslag er, at man lægge grene fra beskæring mv. samlet som et hegn. Allerede efter et par uger, oplevede hun, at flere insekter havde taget det i brug. Det er »hurtigt, billigt og nemt at gøre«, som hun skriver.

Vi trak lod mellem alle de indsendte gode naturtip, og de tre vindere blev: Lene B. fra Kokkedal, Mareike P. fra Aabenraa og Kristian A. fra Helsinge.

Bøgerne bliver sendt direkte hjem til vinderne.