Havenyt uge 33

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Køkkenhaven bugner her i midten af august af grønsager, og man kan hente masser af tomater, bønner, sommergulerødder, sommerkål, squash, løg, chili og måske også små sommer- eller efterårsporrer.

I havens bær- og frugtafdeling er der modne efterårshindbær i gult og rødt, postkasserøde vinbær, dejlige søde brombær, de sidste jordbær og de første modne blåbær.

Det er også lige før, vi har et udvalg af moden frugt. De første blommer og figner er modne, mens pærer som Clara Friis og tidlige æblesorter som Transparante Blanche også er ved at være på vej.

De første modne æbler og pærer er dem, som er angrebet af larver, det vi kalder orm i æbler. Måske er frugterne ikke så pæne, men smagen fejler intet, og den overgår langt købeæbler og -pærer. Det er hurtigt at skære kernehus og ormehuller væk, inden frugten nydes.

Smukker sensommerblomster

Har man satset på sommerblomster i krukker og bede, er det her i august, at man får det helt store blomstershow.

Jernurt, cosmos, nelliker, salvie, løvemund, frøkenhat, pelagonie og mange af de andre sommerblomster er nu fuldvoksne og fyldt med blomster – hvis de blev vandet i de tørre sommerperioder. Glade, gule solsikke stikker op over selv høje hegn med store, nikkende hoveder, pragtsnerle snor sig glad og gerne op ad hvad som helst. Narcistobak, også kaldet blomstertobak, lyser op med de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt.

Gladioulus og dahlia kræver opmærksomhed med deres størrelse og farver, og man får flere blomster af dahlia, jo mere man plukker af dem. Hvis man vil have lathyrus og roser til ind i efteråret, gælder det også om fortsat at få nippet de visne blomster af.

Floks er en af de stauder, som virkelig kan sætte kulør på sensommerens blomsterbed. Foto: Heidi Kirk Nissen

Og mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at sætte deres præg på staudebedet. Gyldenrisene lyser op med de gule blomster, som dagen lang er fyldt med masser af insekter. De kan dog ikke konkurrere med anisisopens blomster, som er havens topscorer som insektplante.

Høstanemonerne er sprunget ud, både de stillige hvide, de farverige pink og de klassiske lyserøde. Floks har også startet med deres show med de hvide, blå, lyserøde og lilla farver. De høje høstasters og de længeblomstrende solhat begynder samtidig at vise deres mange blomsterfarver frem. Det er holdbare stauder, som vil pynte langt hen på efteråret.

Så og plant midt i august

Der loves regn flere gange i løbet af ugen, og det betyder at det er godt at så og plante.

Det er desværre ved at være for sent at så mange nye afgrøder i køkkenhaven, men der er dog stadig nogle muligheder. Man kan stadig så japanradiser og ræddiker, og til høst i småbladsstadiet kan man så orientalske bladgrøntsager og forskellige pluksalattyper, ligesom spinat kan sås den næste måneds tid. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola, vårsalat og vinterportulak til høst næste forår.

Hvor der er fri plads i køkkenhaven, kan man så et nyt hold salat til brug i efteråret. Lige nu er det allersidste chance for at så, hvis salathovederne skal kunne nå at blive færdigudviklede. Det er vigtigt at så de hurtigstudviklende sorter til efterårsdyrkning.

Noget, man med stor fordel kan så, er efterafgrøder på de tomme arealer i køkkenhaven. Det forhindrer, at plantenæringsstofferne forsvinder fra haven og i stedet gemmes i grøn plantevækst til gavn for næste års afgrøder. Det giver samtidig en bedre jordstruktur og dermed bedre jord.

Blodkløver er en af de kvælstofsamlende efterafgrøder. Sås den inden 10. september vil den blomstre næste år i maj og juni. Foto: Heidi Kirk Nissen

På planteområdet er den sikre plantesæsonen for stauder endnu et par uger længere fremme, og endnu længere for træer og buske, bortset fra de stedsegrønne, som skal plantes nu, mens jorden stadig er lun.

Det kan dog være en god idé at forberede plantestederne allerede nu, så man har god tid til at fjerne flerårigt ukrudt. Hvis man vil købe nye efterårsstauder, kan man plante dem i krukker og nyde dem i blomst og så plante dem ud i bedene senere.

De kommende uger er det allerbedste tidspunkt at anlægge en ny græsplæne på, og har man en ukrudtsfri og fugtig jord, kan man overveje at gøre det, så snart der er udsigt til regnbyger de kommende dage.

Anlæg en ny græsplæne

Sidst i august og først i september er det bedste tidspunkt på året til at anlægge en ny græsplæne og reparere en eksisterende. Det gælder både for såning af græsplæne og for anlægning med rullegræs.

På det tidspunkt er temperaturen stadig høj, og der falder dug om natten, så græsfrøene får gode betingelser for at spire, når de sås i en fugtigvarm jord. Rullegræsset vil også hurtigt gro fast, når jorden vandes nogle dage før udlægning, lige efter udlægning og de følgende uger efter behov.

Det er altid vigtigt at bedømme vejrudsigten for den kommende uges tid efter såning, da græsfrø spirer bedst, hvis der falder lidt regnbyger i spiringsperioden.

Læs mere i artiklen »Anlæg en ny græsplæne« >

Klip hækken senest i august

Hvis man ikke har fået klippet havens løvfældende hække endnu, så skal det ske snarest, da hækkene skal kunne nå at afmodne de nye skud inden vinter. Hvis man har klippet de løvfældende hække i juni, trænger de måske også til en sensommerklipning.

Takshækken kan man godt vente med at klippe til sidst i august, mens det haster at klippe buksbom. De nye skud fryser let tilbage, hvis den klippes senere. Det er bedst at klippe buksbom i en periode som den kommende med regn og overskyet vejr, da buksbom hurtigt får svedne bladkanter, hvis man klipper i tørt og solrigt vejr.

Tag frø af overmodne ærter

Hænger der overmodne ærter tilbage på planten, er de ikke meget værd spisemæssigt. Hvis man lader dem sidde og tørre, kan man imidlertid høste dem til frø, som man kan så næste år. Er der mange overmodne bælge på samme plante, kan man trække planten op og hænge hele planten til tørre i en carport eller under et tagudhæng, hvorefter man kan indsamle de tørrede ærtebælge.

Ærter er som regel selvbestøvende, så hvis der er nogle meter mellem ærtesorterne, vil der som regel ikke ske krydsbestøvning mellem de forskellige sorter. Har man kun én sort i haven, er der ingen problemer.

Høst kartoflerne

Hvis man ikke allerede har taget tidligt lagte kartofler op, kan man med fordel gøre det, så snart jorden igen er tør nok. Inden kartofler tages op, skal de dog have en periode på ca. tre uger efter nedvisning eller aftopning, hvor de kan danne et robust lag skind, så de er i stand til at holde sig efter optagning.

August varsles våd de kommende uger, og det handler om at holde øje med vejrudsigten, så kartoflerne kan tages op en dag med tørvejr og gerne sol og blæst, så de hurtigt tørrer i solen. Bortset fra denne lyntørring, må kartofler ikke opbevares i lys, da de så bliver grønne og kommer til at indeholde solanin, som kan give mavesmerter.

Hvis man vil gemme egne kartofler til lægning næste år, er det vigtigt kun at gemme knolde fra helt sygdomsfri toppe. Naboplanterne bør også være sygdomsfri. Knoldene må heller ikke have været udsat for smitte fra kartoffelskimmel. Derfor skal læggekartofler tages fra ved optagningen. Grønne læggekartofler er mere robuste, de angribes væsentlig mindre af råd under opbevaringen.

Når man har taget kartoflerne op, er der et dejligt stykke bar jord. Der er endnu ganske få ting, som man kan så som spinat, vårsalat og pluksalat. Men ellers er det en god idé at få sået efterafgrøde på kartoffelstykket.

Gem næringsstofferne til næste år

I jorden er der stadig masser af kvælstof, kalium og fosfor tilbage, som efterårets regn kan udvaske, når der ikke længere er planter på jorden efter høst.

Man risikerer derfor at miste en del af de plantenæringsstoffer, som man så møjsommeligt har tilført jorden i form af kompost og dyrt indkøbt gødning. Men man kan så efterafgrøde på jorden, efterhånden som den bliver ledig, og på den måde gemme plantenæringsstofferne til brug for næste års grønsager. Samtidig mindsker man risikoen for iltsvind i farvandene her i efteråret. Årsagen til iltsvindet er ofte de næringsstoffer, som udvaskes fra landbrugsjord og haver.

Det er derfor vigtigt hurtigt at så efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven. Efterafgrøden skal bestå af planter, som vokser hurtigt og godt her i efteråret og som helst ikke er i familie med de grønsager, man dyrker af hensyn til sædskiftet.

Næringsstofferne optages i planterne og frigives igen i foråret, når top og rod er helt formuldet. Efterafgrøden giver desuden en rigtig god og smuldrende jord til foråret. Køkkenhaven vil på den måde også kunne stå grøn og frodig helt frem til den første hårde nattefrost.

Valg af planter til efterafgrøde

Til efterafgrøde kan bruges plantearter, der ødelægges af frosten og formulder i løbet af vinteren. Har man kun små bede, som skal tilsås, er det lettest at købe en færdig grøngødningsblanding. Arter som havre, boghvede, honningurt og vintervikke er velegnede til mellemstore bede. Både Solsikken og Urtegartneriet har begge et godt udvalg af økologiske grøngødningsfrø.

Se Solsikken og Urtegartneriet i Forhandlerguiden >

Til større arealer kan det bedre betale sig at købe havre og boghvede som fuglefrø (de plejer at spire godt) og honningurt i småposer. En god blanding til 100 m² er: 500 g vintervikke, 700 g havre, 250 g boghvede og 25 g honningurt. Mere enkle blandinger som havre/honningurt/boghvede og havre/vintervikke kan også fint bruges.

Sennep kan indgå i blandingerne, men kun hvis man ikke dyrker kål i haven, da det øger risikoen for kålbrok. I stedet for havre, kan man bruge rug, men rug overvintrer og skal omhakkes i foråret, mens de andre normalt ødelægges af vinteren. Vintervikke overlever dog, men er meget let at omhakke, mens rug giver sved på panden.

Læs mere i artiklen »Efterafgrøde« >

Såning af efterafgrøde

Ovennævnte grøngødningssorter kan sås en uge ind i september. Rug og vintervikke dog til omkring 20. september.

Inden såning af efterafgrøde løsnes jorden, og frøene bredsås i fugtig jord. Er jorden tør, vandes dagen før såning. Frøene hakkes ned i jorden med en rive. Til sidst klappes jorden let til eksempelvis med bagsiden af en skovl, så frøene får god jordkontakt.

De første blommer

Her i midten af august, er vi på vej ind i blommetiden. Blommer er dejligt søde og lige til at spise sig en mavepine til i. Men de allerførste modne blommer kommer næsten altid med en ekstra krydring i form af en lille, lyserøde larve.

Larvens indflytning i blommen gør, at den som regel falder hurtigt ned på jorden. Larven skal nemlig ned i jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer indtil næste forår. Her kommer det voksne insekt – blommebladhvepsen – frem og lægger 20–25 æg.

Hver larve kan nå at ødelægge op til 5 blommer, inden den havner på jorden i en moden blomme. Det er derfor en god idé at få samlet alle de tidligt nedfaldne blommer op. Komposter dem ved høj varme eller skaf dem helt væk fra haven.

Når man plukker dejlige, modne blommer, støder man måske på nogle ulækre blommer med en grim, hvid belægning. De er angrebet af gul monilia, og de skal fjernes hurtigst muligt, da de smitter de blommer, som de har kontakt med. Hvis de tørrer ind og bliver siddende til næste år, smitter de næste års blommer.

Læs mere om gul monilia i artiklen »Rådne frugter på træerne« >

Glæder og plager i sensommerhaven

I haven er der mange både glæder og plager. Her i sensommeren får man også sin del af plantesygdomme og skadedyrsangreb, som man dog kan begrænse, hvis man er ude i tide.

Hold øje med tomaterne. Fugtigvarm augustluft giver øget risiko for kartoffelskimmel på både blade og tomater. Fjern eventuelt de ældste, store blade, så der kommer mere luft omkring planterne. Efterårshindbærrene angribes tilsvarende i regnperioder let af gråskimmel, og de syge bær må fjernes for ikke at smitte de andre bær.

Ud over at dræne jorden for fugt og plantenæringsstoffer, giver højt ukrudt et dårligt luftskifte. Planterne er våde om morgenen, og det høje ukrudt forhindrer, at de tørrer hurtigt. Det er derfor en god idé at få fjernet ukrudtet omkring afgrøderne, så det ikke forårsager skimmelangreb.

Dræbersnegle er i nogle haver et stort problem. Her gælder det, at en varig og vedholdende indsats er det, der hjælper bedst. Og det er nu, der skal samles og destrueres dræbersnegle, inden de når at lægge de æg, som bliver til næste års startpulje af små snegle.

Dræbersneglene er klar til at lægge æg. Det gælder om at finde og fjerne dem fra nu af og de næste par måneder med, hvis man effektivt vil begrænse sneglenes antal næste år. Foto: Heidi Kirk Nissen

De flotte dagsommerfugle på besøg i havens blomster er altid en oplevelse. Kålsommerfugle lægger man især mærke til, hvis man har kål i haven, og her midt i august kommer stor kålsommerfugl for alvor kommer på banen. Tjek udækket kål flere gange om ugen for ægkolonier og larver og fjern dem, så snart de ses.

I øjeblikket begynder gedehamse (hvepse) at dukke op, hvor der er blommer, mirabeller og vindruer, som de kan helt eller delvis ødelægge, hvis de er mange nok. Man lægger mest mærke til det, hvis frugterne på træet er begrænsede i antal, og man gerne vil have dem for sig selv.

Gedehamsene er dog også nytteinsekter, da de æder kållarver. Vi bør tænke på dem som nytteinsekter og lade dem leve, hvor vi overhovedet kan. Det er den dobbelt virkning, som mange af havens insekter har. Inden man begynder jagten på dem, bør man derfor overveje, om de har en nytteværdi, som opvejer den skade, de eventuelt forvolder.

Kom til Grøn Festival

Økologiens Have holder Grøn Festival den 25. august i haven i Odder. Her kan man møde organisationer og firmaer, der har en bæredygtig og økologisk tankegang til en snak om grønne produkter og løsninger.

Der er også et fuldt besat program, hvor man kan deltage i debatter om grønne emner, få øjnene op for nye grønsager eller krydderurter ved smagsprøverne i madteltet eller deltage i en af rundvisningerne i Økologiens Have. Man er også velkommen til selv at gå på opdagelse og finde ny inspiration i den store økologiske demonstrationshave.

Det er en festival for hele familien. Der er spændende madboder, underholdning med flere bands, legeområde, dyr, bål og snobrød og tryllekunst for børnene.

Se mere om festivalen og programmet for dagen her >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 33

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider