Havenyt uge 40

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Oktobervejr kan være alt fra næsten sommerligt med høj sol og barbenstemperaturer til vinterligt med nattefrost, blæst og regn. I denne uge tegner det til at blive over i den kølige del, hvor nattetemperaturerne i enkelte egne i det indre Jylland kan komme ned under frysepunktet.

Tomater på friland, græskar, bønner, ærter, dahlia og andre planter, der ikke tåler frost, bør høstes eller overdækkes med fiberdug eller andet beskyttende materiale på kolde nætter. Foto: Heidi Kirk Nissen

Regn får vi også. Man skulle ellers mene, at vi har fået rigeligt i september, som blev den vådeste i de seneste 18 år. Det regnede næsten dobbelt så meget, som det plejede. Det besværliggør havearbejdet en smule for os mennesker, men havens planter og særligt de nyplantede trives godt i den fugtige jord.

Det er tydeligt, at efteråret er her, og at planterne i haven er ved at takke af. Sommergrønsagerne er der fortsat, men de er ikke mange, og de vokser stadig langsommere. Til gengæld kan vi glæde os over alle de kommende vintergrønsager.

Samtidig er det højsæson for at plukke æbler og pærer. Kommer der blæst, kan frugterne dog hurtigt falde ned. Så det handler om at være på forkant og plukke de modne frugter til vinteropbevaring.

Farvel til sommergrønsagerne

Der kan stadig hentes tomater, agurk, basilikum, chili, bønner, ærter og de sidste squash ude i have og drivhus. Men ellers er sæsonen for sommerens grønsager ved at rinde ud.

De fleste af sommergrønsagerne vokser ikke ved lave temperaturer, og de tåler ikke frost, så nyd de sidste. Det kan slutte fra den ene dag til den anden. Bønner, chili og tomater kan dog fortsætte flere uger endnu, hvis decideret nattefrost holder sig væk, eller hvis man dækker godt nok.

Normalt er der ikke længere den samme smag i disse afgrøder, som når de modner i sol, sommer og varme, men undtagelsen er tomaterne i drivhuset, der næsten er sødere her i efteråret, hvis man sparer på vandingen.

Når man holder drivhusjorden til den tørre side, bliver klimaet i drivhuset også mere tørt, og det nedsætter risikoen for svampeangreb på blade og frugter og revnede frugter.

Velkommen til vintergrønsagerne

Til gengæld er det ved at være tid til supper med vinterurter og bagte grønsager af vintergræskar, pastinak, persillerod, majroer, kålroer, knudekål, gulerod og skorzonerrod.

Det er heller ikke et dårligt bytte. Det er netop en af de store oplevelser ved at dyrke egne grønsager, at man varierer brugen af grønsager efter årstiden i stedet for at bruge de samme grønsager året igennem, som man kan fristes til, når de konstant er tilgængelige i supermarkedet.

Alle rodfrugterne er ved at have fået en god størrelse. De vokser dog stadig hen over efteråret, så blandt andet små knoldselleri, pastinak og persillerod kan nå at blive en del større.

Efterårets blomster

Både de sene roser, efterårsstauderne og sommerblomsterne blomstrer stadig flittigt. Regn og rusk tager pynten lidt af dem, men heldigvis springer der jo stadig løbende nye blomster ud i haven. En af dem er Høsttidløs, der giver minder om forårets blomstrende krokustæpper i bede og plæner.

Høsttidløs fanger øjet om efteråret med de spinkle lyslilla store blomster, som kommer op af jorden på tynde stilke og helt uden blade. Ikke underligt, at de har fået tilnavnet nøgen jomfru. Foto: Heidi Kirk Nissen

Men efteråret er her, og man kan se, at blomsterne forbereder sig på, at det er slut. Frøsætningen er i fuld gang, og et par varme tørre dage er det, vi har brug for til at høste frø af god kvalitet.

Husk at frø af F1-sorter ikke giver planter med samme kvaliteter som den plante de høstes fra. Har man flere sorter af samme blomsterart, så kan der også være sket en krydsbestøvning, hvor afkommets farve og udseende bliver en overraskelse. Det er tit en sjov måde at dyrke have på, men det egner sig ikke til bede, hvor blomsternes farve og højde er nøje planlagt.

Pluk æbler og pærer

Der kan komme rigelig med vind i oktober. Varsler vejrudsigten blæsevejr gælder det derfor om at få plukket alle de gode æbler ned i tide, inden de falder ned.

Når æbler bliver plukkemodne, danner de et korklag der, hvor stilken sidder fast på grenen. Når korklaget er færdigdannet, løsner æblet sig gradvist, og til sidst falder det ned. Hold især øje med æblerne på sydsiden og i toppen af træerne, hvor de er længst fremme i korkudviklingen og derfor først bliver modne.

Der er også sene æblesorter, som først er plukkemoden fra sidst i oktober til først i november. Det er sorter som ‘Jonagold’, ‘Mutsu’, ‘Bramley’ og ‘Belle de Boskoop’.

I pæreafdelingen har man kunne nyde de dejlige ‘Conference’ og ‘Fondante de Charneu’ og måske er der stadig nogle ‘Doyenné du Comice’ tilbage. De kan nedplukket på det rigtige tidspunkt holde sig til december, ‘Conference’ endda lidt ind i det ny år.

Der findes også en række gamle pæresorter, som stadig er helt grønne og stenhårde, men som kommer til at smage udmærket, når de modner efter nedplukning. Nogle af disse gamle pæresorter skal først plukkes i november og kan holde sig et stykke ind i det nye år.

Læs mere om høst og opbevaring af æbler og pærer >

Tjek for monilia i æblekasserne

En del æblesorter er allerede plukket ned og ligger nu i kasser til senere brug. Selvom de er pakket for kort tid siden, er det fornuftigt at checke dem for rådne æbler. Der er ofte et par stykker i en kasse, som hurtigt udvikler gul monilia og rådner. Det værste er dog, at de smitter de æbler, som de rører ved, og det kan hurtigt sprede sig i en kasse æbler.

Desuden udvikler rådnende æbler stoffet ethylen, som får de andre frugter til at modne hurtigere. Det er ikke just det, man gerne vil have, hvis det er æbler, som skal gemmes til december eller endnu længere.

Man kan delvist undgå de rådne æbler i kasserne ved aldrig at plukke æbler til lagring, som kan have rørt ved en råddent æble på træet. Foto: Heidi Kirk Nissen

Husk også at fjerne de gul monilia-angrebne æbler fra træerne, så de ikke bliver hængende og tørrer ind på træerne. De vil så smitte de nye æbler næste sommer.

Sæt hvidløg

Hvis man er glad for hvidløg, er det en god idé at dyrke dem selv. Det er let, og der er mange penge at spare. For at de kan få en ordentlig størrelse, skal hvidløg sættes her i oktober, så de kan nå at udvikle et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind.

Hvornår, man skal sætte dem i efteråret, er lidt en satsning. De skal helst sættes, så de udvikler et godt rodsystem, men det er bedst, at de først kommer op med grøn top hen mod det helt tidlige forår. Men det er som bekendt meget svært at spå om vejret. Generelt kan man sige, at jo mildere egn, man bor i, jo senere i oktober bør man sætte feddene.

Læs mere i »Sæt hvidløg om efteråret« >

Kombiner hvidløg med andre afgrøder

Vælger man kun at have hvidløg i bedet, er der plads til fire rækker på et 110–120 cm bredt bed. For at udnytte pladsen optimalt, kan man vælge at plante hvidløg mellem andre afgrøder.

Hvis man har et stykke med nyplantede jordbær, kan man sætte mellemrækker med hvidløg og dermed udnytte pladsen mellem jordbærrækkerne. Det har dog den ulempe, at det er vanskeligere at overdække stykket i jordbærsæsonen, så fuglene ikke kan komme til bærrene. Slangehvidløg kan sætte en op til 80 cm høj stiv stængel, derfor er det bedst at bruge den blødnakkede type hvidløg mellem jordbær.

Andre gode kombinationer er at sætte tre rækker hvidløg på et 120 cm bredt bed og til foråret så pastinakker, rødbeder eller gulerødder i de to mellemrækker. Pastinak og gulerødder er lang tid om at vokse til, og inden rodfrugterne har brug for pladsen, er hvidløgene ved at være færdigudviklede, og så giver det ekstra plads til rodfrugterne. Efter høst af hvidløgene kan man nå at give rodfrugterne lidt ekstra kompost eller lidt tørret gødning.

Sæt vinterstikløg

Hvis man køber særlige stikløg beregnet til sætning i efteråret, kan man få nye zittauerløg 2–3 uger tidligere i forsommeren end med stikløg sat i april.

Men overvintringen kan være usikker, og man skal ikke regne med, at alle løg overlever. Er der efter vinteren kommet huller i rækkerne, kan man i april fylde ud med nye sætteløg, så pladsmæssigt sætter man ikke noget til.

Få tidlige løg i drivhuset

Hvis man vil have ekstra tidlige hvidløg og stikløg, kan de sættes i drivhuset. Men det er svært at kombinere det med udplantningen i drivhuset i starten af maj, hvor løgene endnu ikke er helt høstklare. Forkultiverer man, skal man som regel også allerede fra sidst i marts bruge alt pladsen i drivhuset til at forkultivere planter.

En løsning på pladsproblemet er at sætte hvidløgsfed i en kasse med halvt havejord og halvt kompost inde i drivhuset og så flytte kassen med dem ud, når man skal bruge pladsen i drivhuset til forkultivering i marts og april. På samme måde kan man dyrke stikløg i en kasse til tidlig høst.

Pynt efterårskrukkerne

Der er stadig krukker med sommerblomster, som er flotte, men efteråret får uundgåeligt de fleste blomster til at gå i forfald. Det kan faktisk være utroligt smukt. Især hvis det er ledsaget af smukke efterårsfarver eller flotte visne blomsterstande.

Det kan dog også være et sørgeligt syn, og så bør planterne udskiftes, eller krukkerne sættes væk. Især hvis det er krukker, som er placeret centralt ved husets indgange eller på terrasser, som man har udsigt til inde fra huset, og stadig bruger på solfyldte dage.

Heldigvis er løsningen ikke så vanskelig, for lige nu kan man købe masser af dejlige efterårsplanter til krukkerne. Der er asters i mange smukke farver, og er man til pink og lilla, så kan man købe farveeksplosioner i form af prydkål. En efterårsklassiker som lyng er også til salg i alle mulige nuancer af rødt og lilla samt i hvid.

Man kan også vælge at gå på jagt i køkkenhaven og pynte med et par store orange, gule eller grønne vintergræskar. De kan eventuelt spises senere, hvis de placeres på et tørt underlag, så de ikke rådner, og man husker at tage dem ind, hvis der kommer nattefrost. Foto: Heidi Kirk Nissen

Tag de subtropiske planter ind fra haven

Mange af de subtropiske planter tåler ikke temperaturer ned omkring frysepunktet. Derfor skal man nu til at overveje at flytte eksempelvis citrustræer indendørs, mens blandt andet laurbærtræer og -buske godt kan blive stående ude det meste af oktober og måske endda længere, afhængig af vejret. Det er arten og det aktuelle vejr, som bestemmer, hvornår planten skal flyttes ind.

Læs mere i »Så længe kan de subtropiske planter stå ude« >

Indflytningsplanen for citrus skal være klar den dag, hvor der meldes om temperaturer ned omkring 2–3 grader – og det kan godt ske i den her uge. Selv om der er et par enkelte plusgrader, kan planternes blade nemlig godt fryse på grund af fordampning fra bladenes overflade.

Sæt årets sidste varmkompost

Med efterårsoprydning i haven, kommer der altid en del nyt kompostmateriale. Det kan enten bruges til at vinterdække køkkenhavens bede med, eller man kan lave kompost af det.

I løbet af et par timers arbejde på en dejlig efterårsdag kan man hurtigt sætte en kompostbunke med det planteaffald, som er samlet sammen. Det er vigtigt at vurdere, om materialet skal vandes, eller om det er vådt nok. Det er også vigtigt, at kompostbunken overdækkes, hvis indholdet når at omsættes i løbet af vinteren, så vinterhalvårets regn ikke udvasker plantenæringsstofferne.

Sætter man en stor bunke til varmkompostering og dækker den over med for eksempel plastik, som holder på varme og fugtighed, vil komposten hurtigt tage varme. Kan man få varmen i den op omkring 55–60 grader, vil mange ukrudtsfrø og sygdomskim desuden ødelægges.

Det kan også være en god idé at stikke en kompostbunke om, hvis det yderste lag ikke er omsat, mens bunkens indre er mere omsat. Det yderste anbringes inderst i den ny bunke. Men det er ikke nødvendigt for at få en god kompost. Det giver bare en mere ensartet og lidt hurtigere omsætning.

Omstikker man ikke kompostbunken, kan man til foråret hente kompost, der hvor den er tilpas omsat inde i bunken og lægge det yderste uomsatte kompost som basis for den næste kompostbunke.

Forbered den lukkede kompostbeholder

Den lukkede kompostbeholder skal helst være cirka en tredjedel fuld her i efteråret. Der skal være nok plads til vinterens grønne affald, som ormene ikke omsætter i samme tempo som om sommeren. Men den må heller ikke være helt tom nu, da ormene så ikke vil have en tilstrækkelig mængde affald at søge ned i, når det bliver frostvejr. Desuden bør der være mange orm i kompostbeholderen, så de er nok til at æde alt affaldet i den kolde tid.

Fjern om nødvendigt det mest omsatte materiale i kompostbeholderen og læg den uomsatte del tilbage. Det mest omsatte skal lægges et sted, hvor det ikke udvaskes af vinterens rigelige nedbør. Enten tildækket eller i en bunke i drivhuset, hvis der er plads nu. Det kan være en fordel at have to lukkede kompostbeholdere, så man starter på en ny sidst på sommeren. Den fra året før vil så være komposteret til foråret.

Hvis man er nødt til at fjerne en del af det mest omsatte kompost fra bunden, skal man sørge for, at de fleste kompostorm bliver i kompostbeholderen. Kompostormene klumper sig sammen inde midt i kompostbeholderen, når det bliver meget koldt, og er de mange, ser det ud til, at de overlever bedre. Hvis man vil være sikker på, at omsætningen fortsat sker i et nogenlunde højt tempo, og at ormene overlever vinteren, kan man binde en vintermåtte omkring kompostbeholderen sidst på efteråret.

Om vinteren er det ekstra nødvendigt at tilføre strukturstof til kompostbeholderen. Strøelsen kan eksempelvis være høvlspåner eller savsmuld, eller man kan gemme nogle sække med visne og tørre plantedele fra efterårets oprydning til formålet.

Kom med til årets bedste festival

Praktisk Økologis årlige festival løber snart af staben. Det sker den 26. oktober i Karise, og der er mere end 30 superinspirerende værksteder, som kan give dig masser af ny viden, inspiration og konkrete idéer til din egen dyrkning af et godt og økologisk liv.

En af de mest populære aktiviteter på Praktisk Økologi festivalen er de mange værksteder, hvor eksperter på hver deres felt øser ud af deres viden og erfaring om et emne indenfor praktisk økologi.

Blandt dette års værksteder er blandt andet:
– Den gravefrie have
– Dyrkning af flerårige grønsager
– Hønsehold for dummies
– Kompost ABC
– Biologisk mangfoldighed i haven
– Bær i haven
– Frøbomber – for børn
– Dyrk dine egne svampe
– Ponyer og heste på den store havegrund
– Cider og mjød
– Selvforsyning i den lille have
– Hjemmebrygget eddike
– Kvæglaug – Fællesskab og selvforsynende med kød
– Skovlandbrug
– Fermentering
– Bio-indikatorplanter, et jordanalyseværktøj
– Krydderurtesnaps
– Frøsamling
– Sådan får du tidlige afgrøder i haven

Alle er velkomne til festivalen, og medlemmer af Praktisk Økologi får 100 kr. rabat på køb af billetten. Der er allerede solgt mange af billetterne, så det er en god idé at sikre dig din, hvis du vil med til årets festival.

Læs mere og køb din billet til Praktisk Økologi festivalen her >

Er du endnu ikke medlem af vores grønne forening, kan du at gøre brug af vores særlige festival-medlemskab-tilbud, hvor du får både et medlemskab af Praktisk Økologi og billet til festivalen med en særlig rabat. Medlemskabet vælges som en tillægssydelse, der kommer frem, når du tilmelder dig som »Ikke medlem af Praktisk Økologi« via linket nedenfor.

Få den særlige festival-medlemsskab-billet her >

Tusinde tak for jeres støtte

Tusinde tak for de mange gavebidrag her i september måned. Vi er både glade og stolte på én gang. Det er virkelig mange, som har valgt at vise deres støtte og bidraget med 200 kr. eller et andet beløb, og vi ved fra små kommentarer i forbindelse med gavebidragene, at det er fordi vores arbejde her på Havenyt bliver værdsat.

I alt har vi modtaget 44.427 kr. i indsamlingen. Det er meget, meget flot og en uvurderlig støtte til Havenyt.dk. Vi har også takket være jeres hjælp nu mulighed for at søge en §8A-godkendelse, så vi også det næste års tid kan søge Tips- og Lottomidler til driften af Havenyt.

I skal alle have en meget stor tak!

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 40

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider