Havenyt uge 48, 2019

Ugen starter mild og lige så våd, som resten af efteråret, hvor vi har fået rekordmeget nedbør. Sidst på ugen bliver det dog koldere, og har man ikke fået taget georgineknolde op, høstet sommersorterne og beskyttet rodfrugterne, så er det nogle af de ting, som man bør prioritere på havens to do liste.

Kulden vil sætte en stopper for de sidste sommerlige indslag i haven, og efterhånden er der også kun få blade tilbage på nogle enkelte træer. Selv om haver og landskab ser uvant åbne ud, er det samtidig smukt igen at kunne nyde træernes stammer og grenskelet.

De stedsegrønne træer og buske får også deres tid nu. De skaber små oaser i haven med læ og giver en vinterlig stemning, der minder os om, at julen er lige om hjørnet.

Beskyt rodfrugterne

Med varsling om nattefrost sidst på ugen, er det en god idé at få dækket alle de frostfølsomme afgrøder i køkkenhaven, hvis man ikke allerede har gjort det.

De rodfrugter, der stikker op ad jorden, er mest ubeskyttede og vil tage størst skade af frosten, hvis de ikke dækkes. Det er majroer, rødbeder, kålroer, knudekål og knoldselleri, men også nogle gulerodsorter har det med at vokse op over jordniveau.

Rodfrugter, der har hele roden i jorden, vil være mindre udsatte, og persillerødder og gulerødder vil kunne klare en smule nattefrost, da jorden stadig er lun. Men under alle omstændigheder er det fornuftigt at få dækket rodfrugterne, hvis man har en større beholdning i jorden. Vinteren vil jo komme, selvom vi i december igen får mildere vejr.

I de fleste haver er der masser af blade, som kan rives sammen og bruges til at dække rodfrugterne med. For at holde på bladene er det nødvendigt at dække med et lag fiberdug eller lignende. Det er en god mulighed for at genbruge gamle stykker fiberdug, der fungerer fint til formålet, selvom de er snavsede og måske lidt hullede. Bladene og især fiberdugen dæmper også vinden og virker isolerende, så man kan hente rodfrugter selv i frostperioder.

Høst sommersorterne

Hvis man stadig har mange sommerporrer stående, så er det praktisk at få dem høstet og anbragt i fryseren, da de ødelægges af gentagen og hård nattefrost.

Mere hårdføre efterårssorter plejer at kunne klare december måned med, men så snart vinterkulden for alvor sætter ind, er det kun de deciderede vintersorter, der kan stå distancen og holde til at fryse gang på gang afbrudt af milde tøvejrsperioder.

Det samme gælder rosenkål. Er det ikke hårdføre vintersorter, man har stående i haven, så skal man se at få brugt de små lækre grønne roser i løbet af de par næste uger. Alternativt kan man lægge nogle af dem i fryseren, selv om det forringer både smag og konsistens i forhold til de friskplukkede.

Stedsegrønt giver stemning

Om sommeren kan man godt tænke, at de stedsegrønne træer og buske er lidt kedelige, og man glemmer tit, at vi i Danmark har fem lange måneder, hvor de løvfældende træer og buske står med bare grene. Haven bliver mere hyggelig og indbydende i vinterhalvåret, hvis der er nogle stedsegrønne indslag.

De stedsegrønne hække, buske og træer giver vinterhaven struktur og læ. De kan samtidig meget praktisk lukke af for en mindre pæn udsigt og forhindre indsigt fra gader, veje og offentlige stier, hvis man er generet af den slags.

Stedsegrønne hække og buske dæmper blæsten og giver et bedre mikroklima i haven året rundt. Fuglene er også glade for de stedsegrønne, der giver overnatningssteder og steder, hvor der er læ for vind og vejr i vinterhalvåret.

Nåletræer er stedsegrønne, der både er gode redetræer og skjulesteder for fugle, og giver haven karakter på grund af deres skulpturelle virkning.

Men det er vigtigt at vælge de rigtige arter i forhold til havens størrelse, jordbund og lysforhold. Det kan eksempelvis være skovfyr til sandjord, sortfyr til tør kalkholdig jord, bjergfyr, penselfyr eller canadisk hemlock til den lille have, og så er der selvfølgelig ene, lærk og taks. Fyr har som store træer også en meget flot bark.

Læs mere i artiklen »Nåletræer kan give haven karakter« >

Det hele behøver dog ikke kun at være nåletræer. Der er også buske med vinter- eller stedsegrønne blade som eksempelvis laurbærkirsebær, kristtorn, vedbend, mahonie og buksbom. Her op til jul skal man heller ikke glemme mistelten, der er en stedsegrøn busk.

Normalt er det mest om sommeren, at vi besøger parker og haver, men det er en god idé også i vintermånederne at have øjnene åbne for inspiration til stedsegrønne planter, der kan være med til at skabe en interessant og smuk vinterhave.

Læs mere i artiklen »Inspiration til en vintergrøn have« >

Der kan stadig plantes

Efter sådan en inspirationstur, kan man godt få lyst til at plante stedsegrønt i haven lige nu, men det bør vente til april, når vinteren er ovre.

Derimod kan man stadig plante løvfældende træer, buske og roser. December er faktisk bedste plantemåned for bøg, da planterne først her er så afmodnede, at de overlever vinteren bedst muligt.

Pyntegrønt fra haven

En yderligere fordel ved at have stedsegrønne i haven er, at de kan levere pyntegrønt til julens dekorationer. Mange af dem kan slet ikke købes i butikkerne, og de er ganske gratis, når man henter dem i sin egen have.

De stedsegrønne træer og buske skal have en vis størrelse, inden man nænner at klippe af dem. Men har man det, får man mulighed for at lave anderledes og personlige dekorationer. Man kan også i løbet af december opdatere eller lave en ny og flot adventsdekoration med friskklippet grønt og bær, når den gamle begynder at se lidt kedelig ud. Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt frisk og dufter af mere.

Hvis man har et bredt udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt. Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne binde en adventskrans. Det kan bedre betale sig at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatrende buske), da det er disse arter, som er mest dekorative og samtidig dyrest at købe op mod jul.

Læs mere i artiklen »Pyntegrønt fra egen have« >

Dekorativt gravpynt

Det er også tiden, hvor mange køber gravpynt til familien gravsted, hvis man har et sådan. Lige nu ligger der masser af gravpynt til salg på planteskoler, blomsterhandlere og i supermarkeder, men man kan også se sig om i haven og ved hjælp af fantasien skabe nogle meget flotte kranse, som ikke ligner alle dem, man kan købe.

Der er masser af ting at finde i haverne til gravpynt som bær, stedsegrønne blade, visne blomster, mos, lav, smukke grene og kogler. Det kræver selvfølgelig, at man har plantet mange forskellige slags planter i haven. Alternativt kan man tage en tur i skoven.

Hent pynt i skoven

Skoven giver mange muligheder for at samle dekorative små grene, barkstykker, gran- og fyrkogler, mos, lav og svampe.

Men der er ikke frit slag med hensyn til at hente ting i skovene, ligesom der også er forskel på, hvad man må samle i private og offentlige skove. Tommelfingerreglen i en offentlig skov er, at man må samle en posefuld til eget brug.

De specifikke regler står i lovningen, men det er lettere at læse de praktiske vejledninger på Miljøstyrelsens hjemmeside i artiklen »Hvad må jeg samle?« >

I områder, hvor der skæres til pyntegrønt, er det ikke tilladt at indsamle pyntegrønt. Heller ikke selvom det ligner rester, der er smidt på jorden. Til gengæld kan man være så heldig at bo i nærheden af et areal i en statsskov, hvor man gratis kan hente grene og kviste af gran her op under jul. Det annonceres ofte i de lokale aviser eller med skilte i skovene.

Driv blomsterløg

Hvis man synes, at det er lidt for tidligt at starte med juledekorationer i den store stil, kan man i stedet drive løgblomster frem. Man kan købe potter med hyacinther og juletarzettet i knop, som springer ud på få dage, men man kan også selv sætte forårsløg til drivning.

Læs mere i artiklen »Forårsløg til drivning« >

Netop nu er der mulighed for at købe billige forårsløg, da løgene for længst burde have været lagt ude i blomsterbedene. Hvis man ikke vil drive dem, kan man i stedet for plante dem i krukker i drivhuset, hvor de stadig vil kunne nå at danne et godt rodnet og komme med tidligere blomstring end ude i haven.

De frostfølsomme krydderurter

Har man endnu ikke nået at få vinterbeskyttet de sarte af havens krydderurter, er det ved at være tiden. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri vindueskarm, udestue eller udhus. Det gælder citrongræs, citronverbena, laurbær og rosmarin.

Andre krydderurter kan man nøjes med at slå ind i drivhuset. Det gælder også rosmarin og laurbær, hvis vinteren bliver mild og de beskyttes med fiberdug. Og atter andre klarer fint vinteren på friland.

Hvis man bor i de meget milde dele af Danmark, kan man vælge at satse på, at rosmarin og laurbær overlever vinteren derude, hvis de er plantet i en veldrænet jord og står et beskyttet sted. Men det er usikkert. Laurbær vil måske skyde nedefra, selvom den fryser ned.

Overlevelseschancen på friland for mindre hårdføre krydderurtearter som rosmarin og laurbær m.fl. kan øges, hvis de vinterdækkes. Man skal dog passe på, at dækket er løst og luftigt, da et meget kompakt dække let kan virke modsat og få planten til at gå ud. Brug grangrene og andet løst materiale og se jævnligt til dækket og løft det eventuelt lidt op.

Læs mere i artiklen »Krydderurter i vinterhalvåret« >

Dæk på og dæk af

Danmark er et lille land, men alligevel kan der være betydelige forskelle på, hvordan man rammes af nattefrost. I de indre dele af landet kan man på samme nat rammes af hård nattefrost, mens der ude ved kysterne kun er let nattefrost, eller man slipper helt.

Derfor er der lige nu både haver, hvor alt er lukket ned og alle de frostfølsomme planter er hentet ind eller døde, og samtidig haver langs kysterne, hvor der stadig står morgenfruer i blomst, og man har dækket de frostfølsomme, så man fortsat har salathoveder, hovedkål, rødbeder og selleri stående i jorden.

Men alt får en ende, og på et tidspunkt opgiver selv de mest energiske haveejere og erkender, at nu er vintervejret og kulden så nærværende et problem, at man lige så godt kan gå i gang med de sidste vinterforberedelser. Men det kan være svært at lade den sidste dild, bladselleri og salat dø i en gang nattefrost. I stedet for at dække ved udsigt til nattefrost og dække af næste morgen, kan man dække permanent med to lag fiberdug og se, hvor længe den overdækning kan holde frosten ude.

Hos den inkarnerede selvforsyner er der en drøm om at have salat, dild, radiser, bladselleri og knoldfennikel mv. i hvert fald helt til jul, så man kan sætte flest mulige af egne grønsager og frugter på bordet i julen. Men det er ikke så tit, at det lykkes. Mange må sikkert allerede erkende, at det er slut.

På et tidspunkt må man kapitulere over for kulde, regn, blæst, frost og helt urimeligt korte dage. Og så er der alle juleforberedelserne, der tager over, så der bliver mindre tid til at pusle i haven.

Skab grønsagsglæde hos børnene

Hvis man vælger at høste de frostfølsomme afgrøder i køkkenhaven indenfor den nærmeste tid, er det dejligt at kunne lave dem til lækre retter. Inspiration til nye retter kan vi alle bruge, og ikke mindst til at få gjort familiens yngste interesserede i den mad, vi har dyrket i haven.

Kogebogen »Vi spiser vegetarisk – grønne livretter til børn« af Christine Bille Nielsen er netop lavet for at skabe grønsagsglæde hos børn og give inspiration til, hvordan man kan få flere grønsager ind i alle dagens måltider for hele familien.

Kogebogen indeholder mere end 70 nemme opskrifter på farverige, smagfulde og mættende grønne retter for hele familien. Mange af retterne tager udgangspunkt i de klassiske livretter, og der er både opskrifter på grønne burgere, notdogs og chili sin carne, samt masser af salater, varme retter, frokostmadder, små grønne snackretter og enkelte søde sager, som også kan bruges i juletiden.

Der kan være mange gode grunde til at spise vegetarisk eller bare mindre kød og flere grønsager. Man vil måske gerne spise mere bæredygtigt og vælger grønsagerne af hensyn til klima og miljø, man gør det for sin egen og familiens sundhed, eller man gør det helt enkelt, fordi mad med grønsager smager skønt og ligger dejligt i maven.

Uanset grunden er der god inspiration til masser af grønsagsretter for både børn og voksne i kogebogen »Vi spiser vegetarisk – grønne livretter til børn«.

Et grønt fælleskab

En anden måde, at få børn til at spise flere grønsager, er at lade dem være med til at dyrke dem. Har de selv sået, passet og høstet salaten, gulerødderne eller knoldsellerien, så er der meget større villighed til at spise dem, når de sættes på bordet.

I det hele taget er der mange glæder ved at dyrke sine egne grønsager. De er friske, usprøjtede og man skal ikke gå ret langt for at hente dem ude i haven. Samtidig er kvaliteten og smagen bedst i grønsagerne, når de er i sæson, det vil sige når de er modne i ens egen have.

Men mange er usikre på, hvordan man griber det an, savner et fællesskab omkring havedyrkning, eller er bare nysgerrig på, hvad andre gør i deres haver. Hører man til en af de grupper, kan man med fordel deltage i et af de mange lokale netværk, som findes under foreningen Praktisk Økologi.

Her mødes haveinteresserede og deler inspiration og gode råd, hjælper hinanden med havearbejde eller projekter, deler overskud af frø og planter, afholder workshops og foredrag, tager på ekskursioner og alt muligt andet, som det enkelte netværks medlemmer synes er spændende.

De lokale netværk hører under foreningen Praktisk Økologi. Foreningen står bag hjemmesiden Havenyt.dk, og det er en forening for alle, der interesserer sig for økologisk havedyrkning og bæredygtig husholdning.

I foreningen arbejder vi for at fremme økologisk dyrkning og levevis i hverdagen. Det gør vi ved at give vores medlemmer praktiske redskaber og viden til at leve en økologisk hverdag. Det sker gennem de lokale netværk, men også gennem vores medlemsblade, tilbud om besøg af en havementor m.m.

Læs mere om de mange fordele ved at blive en del af foreningen >

Melder du dig ind nu, får du som en ekstra bonus bogen »Permakulturhaven – om flerårige grøntsager, skovhaver og gravefri dyrkning til selvforsyning og en levende fremtid«. Bogen er gratis, og du skal blot betale for forsendelsen.

Bliv medlem og få bogen »Permakulturhaven« gratis >

Kender du en, som ville blive glad for at få inspiration og hjælp til at dyrke og leve mere økologisk, kan du også købe et gavemedlemskab af Praktisk Økologi og give det som julegave. Igen får du bogen gratis og du kan vælge selv at beholde den, men den kan naturligvis også pakkes pænt ind og lægges under juletræet sammen med gavekortet til medlemskabet af Praktisk Økologi.

Læs mere om fordelene ved et medlemskab af Praktisk Økologi og køb gavekortet her >