Havenyt uge 18, 2020

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Vi mangler her i de sidste aprilsdage varme, som for alvor kan sætte gang i alt det såede og satte i køkkenhaven. Og så mangler vi i den grad regn. Efter en af de vådeste vintre i mands minde, har vi fået et tørt forår. Der kom lidt regn i dele af landet i går, men det er langt fra nok til at gøre jorden godt fugtig, og de fleste haveejere venter stadig længselsfuldt på, at regnskyerne samler sig over dem i løbet af de kommende dage.

Aspargsene er på vej op, men væksten kommer ikke rigtig i gang, før der kommer mere varme og væde. Rabarber er der til gengæld mange af nu, krydderurter skyder frem, frugttræer springer ud, og vi kan glæde os over igen at kunne være selvforsynende med flotte forårsbuketter fra haven.

Frugttræerne blomstrer smukt. Lige nu er det kirsebær, som stjæler showet. Paradisæbletræerne (billedet) er også netop sprunget ud, og snart følger æbletræerne trop. Foto: Heidi Kirk Nissen

Pas på kølige nætter

Vi står på tærsklen til maj. Det er en af årets dejligste måneder, hvor væksten næsten eksploderer i haven, og vi kan nyde lune og solrige majdage. Men lige nu er det ikke ligefrem lune majtemperaturer, og ugen vil også blive præget af blæst og byger. Nogle steder kan der fortsat være risiko for temperaturer ned mod frysepunktet, så det er en god idé at holde øje med den lokale vejrudsigt.

Er tomatplanter og andre kuldefølsomme planter nået ud i drivhuset på permanent ophold, er det en god idé at tage dem ind for natten igen, hvis det bliver køligt. Selv dagene kan være så kolde, at det er bedre, at planterne bliver indenfor. Tomat- og chiliplanter kan gå i vækststandsning, hvis temperaturen i længere tid kommer under 8 grader. Hvis man har kartofler, som er kommet op, så hold også øje med risiko for lokal nattefrost, så de kan dækkes i tide.

Salgsstativerne bugner allerede med forårsblomster, så man bliver fristet til at plante krukker til med sommerblomster. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu for tidligt at have sommerblomster i haven. Eller om man vælger den sikre løsning og venter lidt endnu.

Det er også tid for at så sommerblomster direkte på friland og sætte georgineknolde derude. Tidspunktet er dog afhængig af, hvor sen nattefrost, man plejer at have i sin have, og vejret taget i betragtning. Vi er kun ved indgangen til maj, så man kan godt vente 1–2 uger.

Lille høst i maj måned

Selvforsyning er blevet moderne, men ikke med samme alvor som tidligere, hvor man skulle leve af det, man dyrkede. Dengang var det engelske udtryk »The Hungry Gap« om foråret alvor, hvor det var småt med både friske og gamle grøntsager fra haven.

Maj er den måned med mindst mad i haven. Der er ikke meget at hente derude af nyt spiseligt ud over persille, purløg, asparges og rabarber. Af gammelt er der måske stadig porrer, som ikke er gået i stok, eller lidt brugbare gulerødder, pastinakker og persillerøder. Og så er der selvfølgelig skorzonerrod og havrerod, som ikke mister i kvalitet, selvom de sætter ny top.

Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven i den kommende måned. Men de er på vej.

Nye grønsager på vej

Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der hentes de første asparges fra egne rækker, og de er helt særligt saftspændte og friske i forhold til de udenlandske i supermarkedet. Vil man have friske asparges, er det en god idé at finde en lokal gårdbutik eller andre små steder med hjemmedyrkede grøntsager til salg – eller dyrke dem selv.

Varme og væde skal der til, før aspargsene skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat. Den efterårssåede spinat kan man begynde at høste lidt blade fra allerede nu, mens den forårssåede endnu er på et tidligt stadie i mange haver.

Nye kartofler må de fleste vente flere uger på endnu. Hvis man har lagt dem tidligt under plast, er der nye kartofler sidst i maj, hvis man er heldig. Eller måske rettere hvis man passer dem med vand og gødning og beskytter dem, hvis nattefrosten pludselig kommer tilbage.

Kartoflerne vokser lidt hurtigere under fiberdug, som også beskytter mod let nattefrost. Har man startet med kartoffelpotter indenfor først til midt i marts, så er der nu ved at være kartofler på størrelse med hasselnødder.

Det er en udfordring at beskytte kartoffelplanter mod nattefrost. Fiberdug beskytter en del, men hvis den ligger løst oven på kartoffelplanterne, kan de blade, som dugen hviler på, få frostskader. Er kartoffelplanterne halvstore, så dæk med en tunnel med endnu et lag fiberdug eller plast. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man har salat, løg og tidlige kål, som er store nok til at plante ud, så er det bare med at komme i gang, hvis planterne står i potter, så rodsystemet ikke beskadiges. Hvis de plantes under overdækning med fiberdug, behøver man ikke at afhærde planterne først. Med udsigt til kølige nætter og blæst, er det en god idé med fiberdug over det første stykke tid.

Hvis udplantningsplanterne står i kasser eller potter med mange planter, så deres rødder beskadiges ved udplantning, er det bedst at plante ud i forbindelse med regn og overskyet vejr.

Så nyt i køkkenhaven

Hvis man drømmer om tidlige gule eller grønne bønner og har plads i drivhuset, kan man så et mindre antal til udplantning midt i maj, hvor jorden er lunere. Men det er et sats, da maj pludselig kan blive kold og våd.

Jorden skal være minimum 14 grader, før bønner spirer bare nogenlunde godt. Lige nu er jordtemperaturen på vej nedad igen, og den ender sidst på ugen under 8 grader nogle steder, men det varierer over landet.

Følg jordtemperaturen og få en prognose på kommuneplan >

Jordtemperaturen er flere steder lige høj nok til at så ærter, men den daler, når det bliver koldere senere på ugen. Den skal helst være over 10 grader for at så ærter, men man kan eventuelt satse og så under dække af fiberdug. Det skal alligevel over i mange haver for at undgå, at duerne henter frøene.

Se spiretemperaturen for forskellige frø >

Hvis man vælger at så kål og de andre korsblomstrende arter direkte på voksestedet, så skal de sås nu med 3–4 frø for hver ønsket plante. Hvis man har problemer med jordlopper eller snegle, så er det mere sikkert at forkultivere eller købe planterne, da store planter kan vokse fra eventuelle skader, mens nyspirede kan blive totalt ødelagt. Porrer kan også sås direkte, men de fleste vælger at plante småplanter ud i sidste halvdel af maj eller starten af juni.

Så rodfrugterne i de næste 2 uger

Det er en god ide at så persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder inden for de næste to uger, gerne med udsigt til nogen regn. Sommergulerødder kan man også fortsat så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig kvalitetsmæssigt bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj. Gulerod spirer først ved 8 grader, og rødbeder spirer heller ikke særligt godt i kold jord, så tjek jordtemperaturen inden såning.

Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtig både at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig, og at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen.

Forkultivering og såning på friland af majs

Hvis man vil dyrke majs og være sikker på at få store flotte majskolber, skal frøene sås indenfor omkring 1. maj. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de får masser af lys. Beskyt dem med fiberdug ved risiko for nattefrost. De kan også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost, og majsplanterne plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet tredje blad.

Læs mere i artiklen »Sådan dyrker du majs« >

Majsene kan også sås på friland i begyndelsen af maj i en varm periode. De kræver en spiretemperatur på mindst 12 grader. Man får et mere sikkert resultat, hvis man forspirer dem nogle dage mellem f.eks. fugtige stykker køkkenrulle i en plastikpose. Når man kan se, at spiren er på vej, sår man dem udenfor.

Har man lavet én såning af én sort majs, vil alle kolber blive høstmodne i den samme uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man enten så i flere omgange med samme sort, eller så flere sorter med forskellig udviklingstid.

Georgineknoldene kan snart komme i jorden

Det er svært at forestille sig, at de små, indskrumpede georgineknolde, der er købt i poser eller har overvintret i kældre og skure, kan blive til store livskraftige og farvestrålende blomster.

Men det kan de, og de kan komme i jorden først i maj. De skal lægges, så alle knoldene er i jorden, og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning.

Georginer kan ikke tåle frost, og hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig, bør man måske vente lidt med at sætte dem eller dække med fiberdug. Hvis man kun har få og er indstillet på at dække mod nattefrost, kan man godt sætte dem nu. En omvendt urtepotte er nok beskyttelse ved let nattefrost.

Hvis man har forspirede georginer, som har lange spirer, kan man blive nødt til at sætte dem nu og så være klar til at dække ved eventuelle frostnætter. Georginer trives også fint i krukker, og de kan flyttes ind ved risiko for sen frost. Vil man gerne være sikker på, at de spæde nye skud ikke skades af eventuel frost, kan man også drive dem i potter eller i en kasse i drivhuset.

Saftspændte georgineknolde kan for øvrigt spises på samme måde som kartofler. Smagen er ikke helt samme høje kvalitet, men de er afgjort spiselige og sjove at servere ved middagsbordet.

Læs mere i artiklen »Georginer – spiselige og vilde« >

Gå på jagt efter de små dræbersnegle

Det indtil nu ret tørre forår har ikke været godt sneglevejr. De er der, men har gemt sig på fugtige steder og har været lette at finde under større planter, potter o.l… Men når der kommer regn, får de bedre betingelser.

Starten af maj er et godt tidspunkt at indlede jagten på dem, da der ikke er så mange store planter i haven og dermed steder, hvor de kan gemme sig. Det er konkret en god idé at have en bøtte med låg eller pose med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller aflive dem på stedet.

Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med alle de andre slags snegle i haven.

Nogle snegle er værre end andre, og det er en skam at udrydde dem alle i kampen mod dræbersneglene. Foto: Heidi Kirk Nissen

Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor for eksempel fugle og pindsvin delvis lever af snegle.

Læs mere i artiklen »Er det mon en dræbersnegl?« >

Ny bog om havetyper

Bogen »Smukke haver – Hvilken havetype er du?« er skrevet af havekonsulent Anne Gine Christiansen. Bogen er på 324 sider og udkom først i april fra Forlaget Turbine.

I bogen har hun opdelt haver i 15 forskellige typer – cottagehaven, den romantiske have, villahaven, parcelhushaven, landbohaven, sommerhushaven, kolonihaven, den minimalistiske have, byhaven, krukkehaven, præriehaven, den vilde have, den nemme have, skovhaven og permahaven. Til hver havetype er der planteforslag til både stauder, sommerblomster, løgplanter, prydgræsser, buske og træer, som vil kunne passe godt ind i de forskellige typer af haver.

I den romantiske have er der masser af roser, og blomster i afstemte farver i hvid, blå, rosa og violet i en lidt vild frodighed. I den minimalistiske have lægges der vægt på planter, der ikke kræver megen pasning som stedsegrønne, prydgræsser og store grupper af samme stauder i afstemte farver, og i permakulturhaven dyrkes der planter, som har et bæredygtigt nytteformål for dyreliv, natur og mennesker.

En af de 15 haver i bogen er som nævnt den vilde have, som har en uformel og naturlig stil, hvor mange af planterne også kan findes i naturen. Her bruges ikke kunstgødning eller sprøjtegifte, og der skal ikke være så trimmet. Stilen af afslappet, og græsset får lov at gro langt nogle steder, hvilket er med til at skabe det liv af fugle, smådyr og insekter, som trives i den vilde have.

Vi har fået lov at bringe et uddrag fra bogen, hvor man kan læse om den vilde have som type og få gode forslag til, hvilke stauder der vil passe netop ind i den type have.

Læs mere i artiklen »Den vilde havetype« >

Lad plænen blomstre

Vil man gerne have en vild have, så er et oplagt sted at starte på på græsplænen. Den består overvejende af en enkelt plante – græs – og der er ikke plads til meget biodiversitet.

Et godt råd fra redaktøren af Praktisk Økologis medlemsblad Mia Stochholm er at starte med at sænke plejeniveauet. Jo mindre intensivt man plejer sin plæne, desto flere blomster vil indfinde sig helt naturligt.

Klippehøjden på plæneklipperen skal eksempelvis hæves til seks til otte cm, og i sommerperioden kan man endda lade den blive lidt længere. Så tørrer plænen ikke så let ud, og blomsterne får bedre mulighed for at udvikle sig og sætte frø.

Mia skrev tidligere på måneden en artikel, som man kan læse på Jyllands-Postens hjemmeside. Her får man flere gode råd til at forvandle den grønne græsplænen til et blomstrende tæppe til glæde for dyrelivet, børn og naturglade voksne.

Læs artiklen »Lad plænen blomstre« >

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 18, 2020

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider