Havenyt uge 25, 2020

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Her midt i juni er vi ved at være færdig med at så og plante haverne til. Nu gælder det om at pleje og passe de mange planter og ikke mindst nyde synet af planterne, som lige nu vokser til, og som i stadig større mængde kan hentes ind både til madlavning og buketter.

Her i midten af juni lyser især staudevalmuerne op i blomsterbedene med deres store blomsterhoveder og iøjenfaldende farver. Foto: Heidi Kirk Nissen

Husk at vande

Det er flot sommervejr med høj sol, hvor man rigtigt kan nyde havernes frodighed. Planterne står struttende og grønne i bede og krukker – de fleste steder.

Det er meget forskelligt, hvor tør eller fugtig jorden er i de danske haver. Men mange haver – især i den østlige halvdel af landet – har i den grad brug for rigtig meget regn. Der kommer vand fra oven senere på ugen, men det er sandsynligvis ikke nok til at opveje behovet.

Jordbær og hindbær skal have rigeligt med vand for at sikre bærrenes udvikling, og derfor skal man ikke vente, til jorden er tør, den skal holdes fugtig. Også afgrøder som ærter, løg og knoldfennikel skal måske vandes. Det er let at se, om jorden mangler vand i dybden, når man graver nye kartofler op.

Hvis jorden ikke er fugtig i overfladen i hindbærbedet, så hold løbende øje med situationen, da planterne står på et ret lille areal og har både mange store blade og en stor bærsætning. Får de ikke vand nok, bliver de ikke så store og flotte. Måske har de allerede brug for en grundvanding nu, hvor bærrene skal til at vokse. Der vandes en gang om ugen, hvis ikke der kommer masser af regn i de kommende uger.

Det er i øvrigt en god idé at jorddække hindbær for at minimere fordampningen fra bedets overflade. Her kan godt bruges grovere affald som f.eks. hækafklip.

Læs mere om jorddække af afgrøder her >

Prøv at føle efter i jorden ind omkring jordbærplanterne. Skal der vandes, bør jordbær vandes, så de kan nå at tørre inden aften, da man ellers risikerer, at man nok får store flotte bær, men med gråskimmel.

Dyrk de sarte og anderledes sorter

Der er en helt særlig sødme i de jordbær, som er modnet af solen og lige plukket af planten, som supermarkedernes fragtede jordbær ikke kan efterligne.

Man kan nu plukke modne jordbær på friland. Foto: Heidi Kirk Nissen

I haverne kan man desuden dyrke sorter, der smager himmelsk, men kun egner sig til at blive plukket og spist med det samme. Som for eksempel den gamle sort Dybdahl, der er et meget mildt jordbær med en fin smag. Sammenlignet med de moderne sorter er det lyserødt, lidt blødere og med mindre koncentreret jordbærsmag. Men netop den fine smag har de nye sorter ikke.

Læs mere i artiklen »Valg af jordbærsorter« >

Man kan nemt købe mange af de samme grøntsager og bær i supermarkederne, som man dyrker i haven. Men får man øje for at dyrke de sorter, som ikke er egnede til lang fragt, eller som ikke giver et stort nok udbytte til at være økonomisk rentable, så kan man få nogle helt særlige smagsoplevelser, som kun er haveejere forundt.

Beskyt jordbærrene mod fuglene

Det er ikke kun os mennesker, som synes, at jordbær er en af sommerens bedste bær, også solsortene elsker dem. Har man mere end rigeligt med jordbær, er det nemmere bare at lade dem tage de bær, som de har lyst til. Det er især i begyndelsen, når der endnu er få bær, at kampen er størst.

Hvis man sørger for, at fuglene har adgang til vand i haven, går de måske mindre efter jordbærrene, der ofte er det mest vandholdige i sommerhaven.

Jordbærplanterne kan beskyttes med fuglenet, men de grønne net har desværre den ulempe, at fuglene filtres ind i dem, blandt andet de små solsorteunger på jordbærspisning. Desuden kan fuglene sagtens hakke bærrene gennem det stormaskede net. Det kan man dog forhindre ved at sætte vækstbuer under nettet.

I stedet for net, kan man bruge fiberdug, men kun i tørre perioder, da bærrene lettere rådner under fiberdug i fugtigt vejr. Bionet er mere åbent og kan bruges i alt slags vejr.

Krydderurter fra egen have

Friske krydderurter fra egen have er noget af det allerbedste. Dels er de friske og dermed mere aromatiske end købte, dels kan man hente den lille buket, man netop skal bruge, og endelig sparer man virkelig mange penge på at dyrke sine egen krydderurter.

Det er derfor oplagt at have alle de krydderurter i sin have, som man normalt bruger i madlavningen. Og hvis man har plads i haven kan man dyrke til at gemme. Der er en hel del krydderurter, som kan høstes og gemmes til vinter i fryseren. Lige nu står mange af dem store og flotte, og man kan høste et hold til fryseren. Det gælder dild, mynte, løvstikke og esdragon. Og snart kommer der måske også mere basilikum, end der kan spises fra dag til dag.

Har man endnu ikke et krydderurtebed, kan man sagtens nå at plante krydderurter ud nu og så f.eks. persille, dild og koriander. Basilikum dyrkes bedst i potter i drivhuset eller terrassen, men den kan også plantes ud på et beskyttet sted, når sommeren kommer for alvor med varmt vejr.

Et krydderurtebed er ikke kun et eldorado af smag for os, det er også et paradis af pollen og nektar for havens insekter, og det ser man tydeligt nu, hvor timian, purløg m.fl. står i blomst lige nu.

Dæk hullerne med grønkål og glaskål

Puslespillet med at få dækket hullerne efter høst i køkkenhavens bede er så småt begyndt. Man kan nu så et hold grønkål til sen udplantning eksempelvis efter ærter, hvis man har kål og ærter i samme sædskifte. De tidligt såede ærter blomstrer, og de første ærter er sat, og inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed, der skal ryddes.

Hvis man har rækker med løgplanter, som er begyndt at danne løg, kan man imellem rækkerne så grønkål eller glaskål, som kan overtage bedet, når løgene høstes.

Så nye hold af salat

Selvom salatplanterne kan hænge lidt i varmen, så er der masser af salat, og meget mere er på vej. Men allerede først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står man uden salat.

Medmindre naturligvis, at man sørger for at så et ny hold nu og derefter sår lidt nye frø hver 2. uge gennem juli måned.

Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, kan man sikre sig, at der altid er salat i en høstegnet størrelse.

Læs mere om forskellige salaters udviklingstid i artiklen »Salatsorter og salattyper« >

Høst af de første frø fra egen have

Samtidig med at man stadig sår salat, dild, koriander m.m. i nye hold, så man sikrer en stadig forsyning, kan man nu høste de første frø ude i haven. Det er især frø af vårsalat og stedmoderblomst, men også overvintrede pak choi og mizuna er ved at have modne frø. Frø af kålfamilien kan det være en god idé at tildække med eksempelvis fiberdug, da fugle ellers henter frøene.

Vårsalatens frø ser umodne ud, de er gulgrønne, men drysser af for et godt ord. Her hiver man hele planten op og lægger til tørre. De kan sås til overvintring i august måned.

Havrerodens og skorzonerrodens frø ligner mælkebøtternes bolde med frø, når de er modne, og da skal man høste næsten dagligt, ellers ender frøene på jorden og bliver til fremspirende ukrudt.

Så de to-årige blomster

Juni er det et godt tidspunkt at så frø til alle de to-årige blomster som eksempelvis fingerbøl, forglemmigej, stedmoderblomst, hornviol, akeleje, gyldenlak, marieklokke, skarleje og vellugtende aftenstjerne.

Frøene kan sås i potter og bakker eller sås direkte på et jordstykke. Her kan de spire og gro, indtil de i sensommeren kan blive plantet ud på det sted, hvor de skal blomstre.

Hvis frøene sås i et frilandsbed, bør de sås i overskyet vejr, og bedet skal holdes fugtigt via regn eller vanding, til frøene spirer.

Man kan købe frø efter bestemte farver og former. Man kan også selv høste frø fra to-årige planter, man allerede har i haven, når de er ved at have modne frøstande. Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre, men der kan være både stolthed og spænding ved at dyrke blomster af egne frø, og det er samtidig en natur- og klimavenlig måde at få haven fuld af blomster på.

Den uvorne have


Haven bliver sjældent så perfekt, som man drømmer om – så ville der ikke være så meget skvalderkål i de danske haver… Men faktisk er skvalderkålen ret flot, som den står og blomstrer lige nu. Og det er helt i orden at have områder i haven, hvor skvalderkålen får lov at være.

Den behøver dog ikke have eneret på stedet. Gamle frugttræer trives eksempelvis udmærket sammen med skvalderkål, når den holdes slået efter blomstring og resten af sommeren. Det slåede kan man bruge som jorddække – såfremt skvalderkålen ikke har nået at sætte frø.

Der findes også blomster, som kan pynte på steder, hvor skvalderkålen eller andet sejllivet ukrudt får lov at være. Katost er en fin blomst, som selvsår og kan finde fodfæste i ukrudt. Påskeklokker klarer sig også i skvalderkål, når først de er etableret. En af havens flotte klokkeblomster, Campanula persiciflora kan også finde på at selvså uden for staudebedet, og den er flot sammen med skvalderkålens hvide lette blomster.

Akeleje går heller ikke af vejen for at så sig selv sådanne steder, og snart skal akelejernes frøstande klippes af, og så kan man lægge dem ud til selvsåning i »vildnisset«. Når først rabarber er kommet godt i gang, kan de også fint trives i et stykke med skvalderkål. Mange store stauder, kan også klare sig i skvalderkål.

Læs også artiklen »Store stauder« >

Drivhuset stortrives

Et andet sted i haven, hvor der er stortrivsel lige nu, er i drivhuset.

Planterne vokser på livet løs, og man bør på dette tidspunkt især holde et øje på agurkplanterne, da de måske skal styres via knibning. Metoden er kort fortalt, at hvis agurkerne er begyndt at sætte sideskud af 2. orden på sideskud af 1. orden, så skal disse knibes over 1. blad, mens sideskud af 1. orden skal knibes over 2 blade.

Se en trin-for-trin vejledning i artiklen »Beskæring af agurker i drivhus« >

Gødningsforslag til drivhuset

En anden ting, man bør holde øje med i drivhuset, er, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalitet. Det er første tegn på, at de mangler gødning.

Hvis man dyrker i selve drivhusjorden, kan man lægge jorddække ud i form af afklippet græs, om muligt gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer. En yderligere fordel er, at det nedsætter fordampningen og dermed det daglige vandingsbehov, som i en varm sommer kan løbe op i rigtig mange liter i et drivhus med bar jord.

Læs mere i artiklen »Jorddække i drivhuset« >

Dyrker man i plantesække, er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen.

Hvis man bruger en købt gødning, skal man som udgangspunkt følge doseringsvejledningen på posen eller flasken. Men jord og planter er forskellige, så hold også øje med tomatplanternes reaktioner. Hvis de begynder at krølle bladene eller blive meget mørkegrønne over mod det blågrønne, kan det være tegn på, at de får for meget gødning. Er de derimod lysegrønne til gulgrønne og med aftagende bladstørrelse, får de for lidt.

Hvis man har valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man desuden nødt til at bruge en vandig form for gødning. Man kan købe en færdig drivhusgødning, der bare skal fortyndes efter forskrifterne på emballagen. Der fås flere drivhusgødninger, som er produceret af organisk materiale som for eksempel lupiner og fisk (gødningen lugter ikke af fisk).

Men man kan også selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning som tørret, økologisk hønsegødning. Udtræk af frisk husdyrgødning bør man ikke bruge ved afgrøder, som snart skal høstes og spises.

Læs mere om udtræk og gødning til haven i artiklen »Ekstra kvælstof« >

Hold skadedyrene fra drivhuset

Fra den sidste del af juni kommer der flere skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser grønt og frodigt ud, og man nyder det ved at kigge nærmere på planterne, opdager man pludselig, at de er angrebet af det ene eller andet skadedyr.

En del af dem gør ikke mere skade, end at vi lader der være plads til dem og lever med dem, men de kan også forekomme i mængder eller arter, som vi bør gøre noget ved.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på chili, peberfrugt og aubergine. Hvis man har været forudseende, er planterne sat i store potter, så de kan tages ud af drivhuset, og lusene spules af eller fjernes med hånden. Ellers må seancen foregår inde i drivhuset.

En af de andre skadevoldere er spindemider på agurkplanter. Miderne elsker varme og tør luft, så man kan forebygge ved at overbruse planterne. Det er vigtigt at overbruse toppen af planterne, især når de nærmer sig glasset, da der her er varmest og mest tørt.

Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at sætte rovmider ud, som kan æde dem. Men de skal sættes ud, mens antallet af spindemider er ret lavt for at have en god effekt.

Læs mere om brug af biologisk bekæmpelse i artiklen »Brug af nyttedyr i drivhuset« >

Mellus er et andet almindeligt problem i drivhuset. De bryder sig ikke om lugten af nasturtium/tallerkensmækker, og sår man nogle i bunden af drivhuset, vil planterne afskrække en del af lusene. Har man haft tallerkensmækker i haven tidligere, vil de ofte selvså sig, så man kan også flytte nogle af de selvsåede planter til drivhuset.

Tallerkensmækkerplanterne vil som bonus danne et flot, grønt bunddække. Det vil både se pænt ud, holde på vandet i jorden og skabe gode gemmesteder for edderkopper og rovbiller, som kan hjælpe med at bekæmpe skadedyr i drivhuset.

Bliv Vild-havementor

Er du vild med naturen, og har du lyst til at lære fra dig, så har du nu chancen for at blive en »Vild-havementor« i regi af Vores Natur-projektet.

Som Vild-havementor bliver du en del af en landsdækkende indsats, hvor vi hjælper med at skabe mere liv i haven, og som Vild-havementor er du med til at give andre en viden om de små, men vigtige tiltag, der kan skabe mere vild natur, der hvor vi bor og lever.

Når du er en Vild-havementor, stiller du din viden til rådighed for andre ved at lave arrangementer, der skal inspirere endnu flere til at give biodiversiteten et løft. Det kan for eksempel være, at du viser din vilde have frem, arrangerer guidede ture i lokalområdet for at tjekke biodiversiteten ud, eller at I sammen laver kvashegn og insekthoteller.

For at klæde dig godt på, får du som Vild-havementor et halvdagskursus og bliver en del af et netværk af Vild-havementor, hvor I sammen kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden.

Læs mere om, hvordan du bliver Vild-havementor her >

Den bedste sommerferielæsning

Har du lyst til at fordybe dig i emner som grøn levevis og økologisk dyrkning i din sommerferie, så er der masser af inspiration og konkrete råd at hente i Praktisk Økologis medlemsblad, som lige nu er på vej i trykken, så det kan komme ud til medlemmerne i starten af juli.

Der er stof nok til længere tids fornøjelig fordybelse i liggestolen i bladet, men ikke nok til hele ferien. For dig der har lyst til mere, har vi derfor lavet et særligt sommerferietilbud, hvor du får et års medlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi med de fordele, det indebærer, det nye medlemsblad i starten af juli OG som bonus de seneste tre medlemsblade. Det vil sige, at du får hele fire inspirerende medlemsblade at hygge dig med i ferien.

Læs mere om indholdet i dine fire medlemsblade her >

Bladet bliver ofte nævnt som en af de væsentlige årsager til, at vores medlemmer er glade for at være med i Praktisk Økologi. Men der er selvfølgelig andre fordele, og her nævner de blandt andet samværet og aktiviteterne i de lokale netværk, muligheden for at få gode råd fra en erfaren havementor, og rabatten til den både videnstunge og hyggelige øko-festival.

Vil du også gerne have alle fordelene, så kom med i Praktisk Økologi her >

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 25, 2020

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider