Havenyt uge 44, 2020

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det er et dejlig og flot efterår, og kun få steder har der været rigtig nattefrost. Mange sommerblomster, roser og georginer blomstrer endnu, der er stadig lidt tomater i drivhuset og salathoveder på friland, men det er tydeligt, at vi er på vej ind i november.

Det er stort set slut med bønner, majs og tomater på friland. Til gengæld er der her sidst i oktober masser af porrer, kål og rodfrugter at hente i køkkenhaven. Man skal bare lige huske at hente grønsagerne ind i tide, da det bliver tidligt mørkt i denne tid. Med vintertid får man færre timer til at gå i haven, for det er svært at arbejde i haven om morgenen, når der er faldet rigeligt med dug, så alt er vådt.

Har man været flittig til at fjerne de visne blomster, og har nattefrosten endnu ikke været på besøg, så kan man være heldig stadig at have blomstrende lathyrus i haven. Foto: Heidi Kirk Nissen

Vi står på tærsklen til november, som er den allerbedste plantemåned for træer, buske og hække. Det er derfor en god idé at få styr på, hvad der skal plantes og købes ind nu. Så snart løvfaldet er rigtig i gang, kan man plante de barrodede. Undtagen hække af bøg, som først skal plantes i december.

Man kan også nå at sætte nye plankeværk op inden vinter, lægge flisearealer og andet anlægsarbejde. Men som nævnt er dagene blevet korte, så der er ikke så mange lyse timer at gøre godt med.

Plant træer og buske

Løvfaldet er signalet til at gå i gang med at plante løvfældende træer og buske, da de efter løvfald ikke længere har et stort vandforbrug. I de kommende uger er jorden desuden endnu varm nok til, at rodspidserne lige netop kan nå at komme i vækst inden vinteren.

Det sene efterår er det bedste plantetidspunkt for træer og buske. Mange haveejere er ikke klar over, hvor meget sikrere det er at plante i det sene efterår og tidlige vinter i forhold til i foråret. Salget af planter flytter år for år, og det går mere og mere til det lune forår, hvor det er mere behageligt at gå i haven.

Men fakta er, at træer og buske får en bedre start i haven, når de plantes i efteråret, så roddannelsen kan komme i gang inden vinter. Samtidig er udvalget stort lige nu i planteskoler og havecentre.

Skuddene på træer og buske er ved at være afmodnede, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer, buske og hækplanter og flytte løvfældende træer og buske i haven. Det mest optimale flyttetidspunkt for mindre buske og træer er lige nu omkring slutningen af oktober.

Læs mere i artiklen »Flytning af mindre træer og buske« >

Planter man barrodede planter, er det meget vigtigt at beskytte rødderne på planterne, indtil de plantes, så de på intet tidspunkt tørrer ud. Det kan gøres ved at nedslå dem i jorden et skygget sted, hvis de ikke plantes med det samme.

Plantning af barrodede roser

Roser kan købes både i potter og som barrodede. De barrodede er ofte at foretrække, da man her får kraftigere planter. De kan plantes her fra løvfald og frem til frosten for alvor sætter ind. Man kan sagtens plante selvom, at der er nattefrost. Bare der er plusgrader om dagen.

Det er vigtigt, at man ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. I planteskolerne går der 7 år mellem, at der dyrkes roser på jorden. Det kræver udskiftning af jorden, hvis man alligevel ønsker at plante på det samme sted.

Plantehullet skal graves noget større, end planten lige passer ned i det. Fyld hullet op med vand, og lad det trække ned. Studs rødderne lidt og fjern eventuelle beskadigede rødder og vildskud. Rosen anbringes i hullet, så podestedet er 7–10 cm under jordniveau, og rødderne bredes ud. Hullet fyldes trekvart op, og jorden trykkes forsigtigt til omkring rødderne. Vand igen og lade det sive væk. Fyld resten af hullet op med jord og hyp eventuelt lidt jord op omkring planten.

Læs mere i artiklen »Plant barrodede roser« >

Roser trives bedst i en god muldjord, og den må gerne være lerholdig. Har man en let jord, er det en god idé at tilsætte lerjord i plantehullet. Det kan købes i sække i planteskolen som lergranulat. Har man en meget stiv lerjord, bør den løsnes ekstra godt og eventuelt tilsættes lidt grus.

De sidste æbler på træerne

De sent modne vinteræbler sidder stadig på træerne, og de skal plukkes, inden de sidder så løst, at de pludselig falder ned. Tjek dem derfor med få dages mellemrum.

De sent modne æbler kan gemmes til vintermånederne. Æbler tåler let nattefrost, så det er nok lige at lægge et tæppe eller fiberdug over æblekasserne, hvis det bliver koldt. Placer kasserne i en carport, inde ved husmuren, under et tagudhæng eller lav en form for overdækning mod regn.

Æbler smager dog allerbedst friske fra træet, så lad eventuelt nogle af de sent modne hænge til frisk forbrug. Selv om de skulle falde ned, så smager de stadig bedre end de nedplukkede i kasserne.

Beskyt mod nattefrost

Det er en god idé at holde godt øje med nattemperaturen, da det er årstiden for nattefrost, og det er praktisk at være klar med beskyttelse til de mest frostfølsomme planter, når den rammer ens lokalområde.

Har man stadig flotte krukker eller bede med sommerblomster eller georginer, vil man som regel gerne undgå, at de første frostnætter ødelægger planterne. Her kan man udsætte ødelæggelserne ved at lægge fiberdug over. Sæt gerne nogle vækstbuer op, som kan holde fiberdugen hævet over planter og blomster. De blomster, som ødelægges af bare en snert af nattefrost, er blandt andet tallerkensmækker, flittiglise og georginer.

En enkelt nat ødelægger sjældent hele køkkenhaven, men kommer der frost flere nætter i træk, er man som haveejer nødt til at tage det alvorligt. Man kan være på forkant ved at plukke de sidste afgrøder i drivhuset som tomater, chili og på friland de sidste bønner, ærter, salat og dild. Men med en jordtemperatur på 10–12 grader, kan man også tage chancen og nøjes med at overdække de frostfølsomme planter med et eller to lag fiberdug som værn mod frostskader.

De mest frosttålsomme sorter af savoykål tåler ned til 7 graders frost. Foto: Heidi Kirk Nissen

Vintergrønsager som grønkål, rosenkål, pastinak, jordskokker, vintergulerødder og vinterporrer klarer den første frost uden problemer, men det er en god idé at være på forkant og lave et dække af eksempelvis nedfaldne blade omkring rodfrugterne, så man stadig kan få dem op, når der kommer frostvejr for alvor.

Blomsterknolde skal tages op inden vinter

I modsætning til alle de hårdføre løgplanter, som fint overvintrer i haven, vil knoldplanter normalt ikke kunne klare vinteren i jorden. Når nattefrosten har ødelagt bladene på georginer, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus, chokoladekosmos og Acidanthera bicolor er det derfor fornuftigt at tage knoldene op, så de ikke bliver glemt, og man først kommer i tanke om dem, når jorden er frosset.

Ved optagning skæres toppen af et stykke over knoldene. De skal gerne have 10–15 cm stilk. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand i et enkelt lag. Selv om de skal opbevares tørt, må knoldene ikke tørre ud. De holder sig godt, hvis temperaturen er under 10 grader og bedst ved 6–8 grader. Det kan være svært at skaffe perfekte opbevaringforhold i et moderne parcelhus eller lejlighed, og så må man sætte dem i det køligste rum.

Ikke alle georgineknolde overlever vinteropbevaringen, hvor udtørring er lige så skadelig som frost. Det er en balancegang mellem en tilpas tør opbevaring, og at knoldene tørrer helt ud. Jo større knoldene er, jo mindre risiko er der for udtørring, og store gamle blokke af georginer kan opbevares i kasser uden tildækning.

Placering i en kasse på jorden i et skur og overdækket med noget isolerende i frostperioder kan faktisk være bedre end opbevaring indenfor i en tør luft. Dog skal man løbende vurdere risikoen for frost og sultne mus.

Så kuldekimere

Det er normalt i det tidlige forår, at man sår blomster, men en lang række af vores stauder og toårige blomster er kuldekimere. Det betyder, at frøene skal udsættes for kulde, inden de kan bryde deres hvile og begynde at spire. Sår man dem i foråret inde i vindueskarmen, spirer de som regel dårligt eller slet ikke.

Kuldekimere kan sås fra sidst på efteråret og frem til marts, enten direkte på friland eller i såbakker eller kasser, som placeres ude i kulden. Det kan være en fordel at bruge købt såjord, da staudefrø er små og kimplanterne ditto, og ukrudtsfrøene spirer gerne først.

Stjerneskærm er en yndig staude, der blomstrer længe. Det er også en af de stauder, hvis frø kræver mindst 4 ugers kulde for at spire. Foto: Heidi Kirk Nissen

Frøene vil spire i foråret, når det bliver varmt nok til den enkelte art. Placer såbakker og -kasser et sted, hvor de ikke får regn som i et udhus, carport eller lignende sted. De behøver ikke noget videre lys, før kimplanterne spirer frem i det tidlige forår. Jorden skal vandes, men kun holdes let fugtig. Det er en god idé at beskytte det såede, så ikke fugle og mus æder frøene i løbet af vinteren, og sneglene de små kimplanter til foråret.

Hak grøngødningen om

Har man sået efterafgrøde med planter, som ødelægges af frost, får man efter et par nætter med minusgrader helt automatisk et fint vinterdække af jorden med visne plantedele, hvor det meste er omsat til foråret både i jorden og over jorden.

Har man derimod grøngødningsplanter på jorden, som vil overleve vinteren grønne, skal man tage stilling til, hvornår de skal hakkes om, så rødder og top når at blive nogenlunde omsat og en del af plantenæringsstofferne frigivet, inden nye planter skal vokse på jorden til næste år.

Er der mange plantedele og rødder tilbage, som ikke er omsat, vil tilgængeligt kvælstof bliver brugt til at omsætte dem, og så kommer de afgrøder, man planter og sår, let til at mangle kvælstof. Men bliver det modsat omsat for hurtigt i et lunt efterår, kan næringsstofferne udvaskes af dyrkningsjorden. Og ingen kan forudse, hvordan vinteren bliver.

Der er forsket meget i, hvordan man i landbruget får mest ud af efterafgrøde og grøngødning i forhold til de næste afgrøder. Anbefalingen lyder, at man på lerjord nedmulder efterafgrøden i det øverste jordlag i november, mens man på sandet jord og i områder med stor vinternedbør (det er især Sønderjylland) først nedmulder i det helt tidlige forår.

At dække er bedre end at grave

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden i vinterhalvåret, da man på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Vintergravning er at gøre det modsatte, her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på sigt.

Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og grøngødningsplanter eller med et 5–8 cm tykt lag vinterdække. Jo tungere jord, man har, jo tyndere skal jorddækket være. Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis man tvivler på effekten, så prøv at vinterdække et stykke bar jord i et bed. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Læs mere i artiklen »Vintergravning eller vinterdække« >

Læs det gratis særnummer

Havenyt.dk er ejet af foreningen Praktisk Økologi. En forening der arbejder for at fremme økologisk havedyrkning og levevis i hverdagen. Det gør vi ved at give vores medlemmer praktiske redskaber og viden til at leve et mere bæredygtigt liv.

En af de mange fordele, du får ved at være medlem af foreningen, er de 6 årlige medlemsblade med inspirerende artikler til praktisk økologisk dyrkning og levevis.

Medlemsbladene er meget populære, og sidste år lavede vi et særnummer, som er et gratis eksempel på et medlemsblad.

I bladet kan du læse interessante artikler om:

  • Hvordan du kan få en have fuld af frugt og bær
  • Hvordan du kan blive mere selvforsynende i en travl hverdag
  • Hvordan du på en miljøvenlig måde kan styre angreb af bladlus
  • Hvordan du får mere humus i din jord
  • Hvordan høns kan bruges til havearbejde
  • Hvordan asiatiske bladgrønsager er glimrende vintersalat
  • Hvordan du kan gemme havens høst med fermentering
  • Hvordan der arbejdes i en stor fælleshave i Odense
  • Hvordan træspinat dyrkes
  • Hvordan du får en mere vild have med mere liv.

Læs hele særnummeret her >

Vil du gerne have flere medlemsblade, så meld dig ind i foreningen Praktisk Økologi, så får du 6 inspirerende medlemsblade om året. Samtidig har du mulighed for at købe tidligere årgange af medlemsbladet med en god rabat.

Læs mere og bliv medlem her >

Artikel fra det nye medlemsblad

En af artiklerne fra det nyeste medlemsblad, som er så nyt, at tryksværten knap nok er tør, er artiklen »Et vildt projekt med rødder i naturen«.

Den er skrevet som en del af Vores Natur, og den fortæller om et projekt på Bornholm med at lave en kulinarisk genbank med vilde urter og gamle bornholmske sorter.

Noget af det særlige ved Bornholm er, at øen har meget kyst, kun mindre industri og ingen herregårde. Det betyder, at naturen ikke har været helt så påvirket af mennesker som det øvrige Danmark – og det har givet mere plads til vilde planter.

Samtidig er det gastronomiske potentiale stort i vilde urter og i forvildede gamle sorter. Smagsoplevelserne er ofte spændende og anderledes i forhold til de almindeligt dyrkede arter, hvor man har arbejdet målrettet på nogle andre parametre som udbytte og holdbarhed, der har været medvirkende til at udvande smagen.

Læs mere om det i artiklen »Et vildt projekt med rødder i naturen« >

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 44, 2020

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider