Havenyt uge 47

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det er blevet novembervejr – diset og regn, frostnætter i dele af landet senere på ugen og hård kulling kommer der også snart. Det er en god idé at binde klatreplanter op og sikre plantestativer, drivhuse, havemøbler og trampoliner, hvis man bor et af de steder, der rammes særligt hårdt af vinden, ligesom dem, der bor de frostfølsomme steder, med fordel kan forberede sig med fiberdug og andre former for beskyttelse mod nattefrost.

Efter den første nattefrost bliver paradisæblerne sødere i smagen, hvilket lokker solsortene til. Foto: Heidi Kirk Nissen

Men trods efterårsregn og rusk flår de sidste blade af buske og træer, er der stadig meget at glæde sig over i haven. Man kan stadig nyde de sidste blomstrende sommerblomster og sene efterårsblomster samt ikke mindst flotte kål, porrer og masser af rodfrugter i jorden. Har man ikke har haft frost endnu, er det også stadig salat, dild, knoldfennikel, bladselleri, chili, tomater, efterårshindbær og spinat.

Frisk spinat i november

Hvis der står en række spinat ude i køkkenhaven og ser lidt sølle ud i bladene, skal man ikke automatisk gå ud fra, at nu er den høst slut. Prøv at flytte de store blade lidt til side. Det er nemlig stadig så lunt i år i november, at spinaten sætter masser af små nye blade. Efter lidt tålmodig plukken får man en håndfuld friske spinatblade til salatskålen, eller måske endda et helt fadfuld til en spinattærte. Og det er virkelig lækre, sprøde, små spinatblade.

Hvis vi skal til at opleve mildt efterårsvejr med gennemsnitstemperaturer over normalen, kan det være en god idé at så mere spinat til efterårsbrug. Måske er det her, vi skal dyrke til frysning i stedet for i foråret, som det ellers har været god haveskik. Der er som regel mere ledig jord i august end i foråret til formålet, og i efteråret er der desuden mindre risiko for stokløbning, som ikke kan undgås ved forårssåning.

Det er i øvrigt en god idé at lade spinatrækken stå. Den vil ofte overvintre og sætte små fine blade i foråret.

Høst jordskokker

Jordskokkerne er nu visnet i toppen, og man kan bruge af de mange lækre knolde. Hentet direkte fra haven er knoldene sprøde med en let nøddeagtig smag.

De kan spises både rå og tilberedt. De er gode sprøde og fintsnittede i vintersalatskålen, men de kan også bruges i varm mad, hvor de får en anden smag og konsistens. Jordskokker kan tilberedes på mange måder, men de er gode bagt i ovnen med fløde/mælk og smagt til med saft af citron, masser af timian, salt, peber, hvidløg og revet ost.

Det største minus er, at knoldene er lidt besværlige at skrælle på grund af den uregelmæssige form. Til næste års dykning, er det derfor en god idé at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde.

Jordskokkerne kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente dem ad libitum.

Læs mere i Camilla Plums artikel »Dyrk og spis jordskokker« >

Pas på porrerust

Det kan ske, at man er en af de uheldige, hvor porrerne nu står med visne og grimme yderblade. Det er angreb af porrerust, som gennem årene har spredt sig til flere og flere køkkenhaver.

Den viser sig i august, hvor de flotte porrer, der står og strutter af vækst og frodighed, pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven.

Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, men der er også set næsten ødelæggende angreb i enkelte haver.

Få gode råd til at undgå porrerust næste år i artiklen »Løg- og porrerust« >

Larveangreb i gulerødderne

Noget af det mest irriterende i en køkkenhave er gulerødder, som man har gjort sig så stor umage med at dyrke, og som bliver helt eller delvis ødelagt af larvegange. Hvis man troede, at man i år var sluppet for de irriterende »orm« i gulerødderne, som i virkeligheden er gulerodsfluens larver, så får man en anden opfattelse i disse uger, hvor larvernes gnaveri begynder at give synlige skader.

I de seneste år er mange konsekvent gået over til at dyrke gulerødder under net eller fiberdug, så gulerodsfluerne ikke kan komme til at lægge sine æg. Det er især ved gulerødder til sent brug, at det kan betale sig, da det er her larverne har lang tid til at gnave løs.

Det er fornuftigt at sørge for, at gulerodsaffald med larver ikke ender i en kompostbunke, som fordeles ud på nye arealer til foråret, hvor der skal dyrkes gulerødder og andre skærmblomstrende planter. Dækker man et sådant areal over med net, bliver de nyklækkede gulerodsfluer spæret inde sammen med de små nye gulerodsplanter.

Hvis man har et sædskifte, som man følger, er det en god idé at lægge gulerodsaffaldet ud på det selvsamme bed, hvor man henter gulerødderne, som en del af vinterdækket.

Læs mere om gulerodsfluen og den larver >

Overvejelser om vinterhaven

Løfter man blikket til hele haven, opdager man ofte efter løvfaldet, om haven mangler den struktur, som gør haver interessante og pæne at se på i vinterhalvåret. Det er nemmere at skjule om sommeren, hvor vi kan justere ved at plante frodige planter i jorden eller krukker, hvor de kan flyttes rundt efter behov.

Det kan være, at den grimme kompostbunke eller udsigten til naboens rod, pludselig står tydeligt frem, nu buskenes blade ikke længere danner en grøn væg. Her kan man overveje om en stedsegrøn hæk eller et hegn af træ eller pileflet ville være en bedre helårsløsning.

Vedbend kan effektivt dække mindre tiltalende steder af haven året rundt. Det er også en god plante i forhold til fuglene, der blandt andet spiser de flotte frøkugler. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hække og hegn kan også bruges til at danne læ og ly. Med en bænk, hvor vintersolens stråler oftest rammer, kan man få større glæde af haven i alle årets måneder.

Når bladene forsvinder fra havens planter, vil også elementer som krukker, figurer, sten mv. træde tydeligere frem. Om sommeren overstråles de tit af frodige, farverige planter, men om vinteren ses det ekstra klart, om de passer til havens stil, og om der måske skal være nye eller flere af dem for at skabe den ønskede vinterhave.

Frostsikre krukker behøver ikke at stå tomme om vinteren. De kan plantes til med stedsegrønne eller vintergrønne planter. Nogle af dem endda spiselige som for eksempel den smukke purpurkål eller tat soi med grønne, skinnende blade. Begge vil kunne nydes både visuelt og spises frem til engang sidst i marts, hvor de udskiftes med påskeliljer eller andre forårsplanter.

Læs mere om vinterhaven i artiklen »Haver med vintertække« >

Flerårige krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at ellers hårdføre flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger af arten, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted som langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.

Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder eksempelvis rosmarin og laurbær. I milde vintre kan de klare tilværelsen i drivhuset med lidt dække i frostperioder, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Men får vi en hård vinter, vil det tage livet af mange af de lidt sarte planter, der ikke bliver opbevaret frostfrit. Det er derfor fornuftigt at have en plan B for, hvor de skal opbevares, hvis der kommer hård vinter. Har man ikke opbevaringsmuligheder, må man købe nye planter til foråret.

Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller om de kan tåle at stå ude med jord, eller eventuelt fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord. Der skal jo også snart pyntes til jul.

Brug hortensia i dekorationer

Med julens komme nærmer sig også tiden for juledekorationer, om det er kranse til døre eller advent, kalenderlysdekorationer, gravpynt mv. Stedsegrønt er der nok af i haven, bær og hyben finder man stadig på visse roser, cotoneasteren og kristtorn. Men det kniber mere med blomsterne, som der ikke er mange af her sidst på året.

Hortensia er dog en af de blomster, som det stadig er muligt at finde i haven og bruge i en af julens dekorationer. Farverne er enten smukt falmede i rosa, creme eller lime toner eller papirstynde og brune, og de vil hver især give et forskelligt udtryk i en dekoration.

Blomsterhovederne kan plukkes og bruges med det samme i en dekoration eller krans. Her vil de langsomt tørre ind, mens de fortsætter med at se flotte ud.

Hent vintergrønsager i haven

Porrer i lange, grågrønne rækker er et dejligt syn i køkkenhaven her i november, for det fortæller, at man i lang tid kan hente friske porrer til aftensmaden. Måske skal der kun en enkelt eller to til en portion suppe eller i en salat. Det og deres mange anvendelsesmuligheder gør porrer til en af mest dyrkningsværdige grønsager i selv mindre haver.

Det er dog vigtigt at vide, om det er efterårs- eller vinterporrer, der står derude. Vinterporrerne klarer normalt vinteren fint helt frem til april, mens efterårsporrerne ikke klarer frost for alvor og skal høstes inden længe.

Kål har fået en ny opblomstring i det danske køkken, men den er stadig fravalgt i mange køkkenhaver. Argumenterne kan være, at den kan købes billigt, fylder i bedet, og at nogle slags kål kan være lidt besværlige at dyrke.

Mange haveejere ærgres også over, at de flotte, men ubeskyttede, kål sidst på sommeren gnaves sønder og sammen af kållarver. Men der bliver altid kål alligevel, og lige nu sætter grønkålen masser af store, nye, lækre blade, rosenkålene sætter nye topblade, og deres små hoveder på kålstokken vokser støt.

Hvis man har vovet at lade hvidkål og rødkål stå i haven, så har man fået flere kilo kål forærende den sidste måned. Måske kan man nå at bruge de fleste, inden der kommer frost for alvor. Ellers må de lægges ind et koldt og frostfrit sted.

Det overvejende milde efterår har givet mulighed for stadig at kunne hente alle rodfrugterne ude i jorden. Gulerødderne er nu blevet store, og de er sprøde og søde. I det hele taget er rodfrugterne fortsat med at vokse. Det gælder også pastinak og persillerod og ikke mindst knoldselleri.

Syltedronningens forråd

Traditionel er knoldselleri ikke noget man gemmer på glas, men det kan man sagtens. Det giver velsmagende resultater både, når den fermenteres og syltes, og opskrifter på begge dele kan man finde i syltedronningen Helena Graystons nyeste bog »Syltedronningens forråd – Smagsgivere, surt, salt og lidt sødt«.

Som titlen antyder, er det her ikke en af de traditionelle syltebøger om syltetøj og marmelader, men syltning der kan bruges i det salte køkken. Bogen henvender sig både til den, der allerede er velbefaren i syltningens verden, men søger ny inspiration, og begyndere som får en introduktion til syltningsbegreberne og-principperne, det nødvendige udstyr m.m.

Bogens afsæt er den moderne syltning. Et begreb som fører syltningen fra mormors gryder og ind i nutidens hverdagskøkkener til havefolk, vegetarer, gourmetere og alle andre med en interesse for at gøre dagens måltider mere velsmagende med syltet tilbehør. Som syltedronningen skriver i bogen, så handler syltning lige så meget om velsmag, forråd og kreativitet, som det handler om selvforsyning, natur, mindre madspild, bæredygtighed, fællesskab og erindringer.

Bogen indeholder 50 opskrifter, der kan bruges til en variation af forskellige retter lige fra dem, der kan hæve velsmagen på frokostbordet over syltede sager til varme supper eller fiskeretter til cocktails og søde sager. Opskrifterne slutter af med en række inspirerende opskrifter, der inviterer til at mindske madspild ved at bruge de rester af de syltede produkter, som nogen gange ender i bunden af glasset. Endelig er bogen en smuk bog med indbydende billeder, som vil være en flot julegave under træet.

Få en GRATIS bog

En anden flot bog som kan finde vej under juletræet er Maren Korsgaards »Økologisk frugt i haven«. Det er en praktisk anvendelig bog med beskrivelser af en masse frugt og bær, der trives i det danske klima. Nogle kræver plads, mens andre kan gro i en krukke på altanen, men alle er de udvalgte til at være gode, robuste sorter til vores danske klima.

Inspirationen mangler heller ikke i bogen, hvor Maren fortæller om klassikere som æbler og pærer, jordbær og brombær, men også dyrkning af de mere vilde som havtorn og hyben indgår i bogen. Og så er der de specielle som pawpaw, der har en smag af banan og mango og er fuldt hårdfør i Danmark, eller schisandra, der stort set er ukendt herhjemme, men bruges i stor stil i Rusland til både marmelade og vin.

Det er en bog, som man kan bruge mange timer på at fordybe sig i, og den kan blive din ganske gratis!

Landsforeningen Praktisk Økologi har nemlig lavet et juletilbud, hvor du får bogen »Økologisk frugt i haven« gratis, når du køber et års medlemskab af Praktisk Økologi.

Se juletilbuddet her >

Du kan naturligvis købe medlemskabet til dig selv, men du kan også se det som muligheden for at give en grøn og langsigtet julegave til en anden, som vil sende dig tanker, hver gang vedkommende i løbet af hele næste år modtager det populære medlemsblad eller deltager i en af Praktisk Økologis arrangementer, hvor hun/han kan møde andre, der også interesserer sig for økologisk dyrkning og bæredygtig levevis.

Læs mere og få juletilbuddet her >

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 47

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider