Havenyt uge 18, 2021

Vi er trådt ind i maj måned. Det er en af årets dejligste måneder i haven med udsprungne lysegrønne hække, træer og buske, blomstrende frugttræer med lyden af summende bier, og et væld af tulipaner og blomstrende stauder. Og i køkkenhaven spirer og gror det i alle bede, og væksten næsten eksploderer den kommende måned.

Frodigheden kommer med varme og regn, hvilket har været længe ventet efter en kølig og tør april måned. Regnbygerne bydes velkommen, og jorden bliver nu igen dejlig fugtig. Lidt mere varme har vi også haft, og det har sat gang i det såede, satte og plantede.

Aspargsene er på vej op, men væksten kommer ikke rigtig i gang, før der kommer mere varme. Tidlige rabarber er der til gengæld en del af nu, og rabarberkompot er rigtig forårsmad. Og vi kan glæde os over igen at kunne være selvforsynende med flotte forårsbuketter ude fra haven.

Hold øje med kølige nætter

Men lige nu er det ikke ligefrem majtemperaturer, det er koldt og regner, og senere på ugen kommer der kolde nætter. Mange steder er er risiko for tæt på eller under frysepunktet, hvilket man er nødt til at tage højde for.

Man skal eksempelvis huske at hente tomat- og chiliplanter ind fra deres dagsophold i drivhuset. De kan gå i vækststandsning, hvis temperaturen kommer under 8 grader, og de vokser langt bedre ved højere temperaturer. Hvis man har kartofler, som er kommet op, så hold også øje med eventuel nattefrost, så de kan dækkes i tide.

Salgsstativerne bugner allerede med forårsblomster, så man bliver fristet til at plante krukker til med sommerblomster. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu for tidligt at have sommerblomster i haven. Eller om man vælger den sikre løsning og venter lidt endnu.

Det er også tid for at så sommerblomster direkte på friland og sætte georgineknolde derude. Tidspunktet er dog afhængig af, hvor sen nattefrost, man plejer at have i sin have, og vejret taget i betragtning. Vi er kun ved indgangen til maj, så man kan godt vente 1–2 uger.

Hungry gap i maj

Selvforsyning er blevet moderne, men ikke med samme alvor som tidligere, hvor man skulle leve af det, man dyrkede. Dengang var det engelske udtryk »The Hungry Gap« om foråret alvor, hvor det var småt med både friske og gamle grøntsager fra haven.

Maj er den måned med mindst mad i haven. Der er ikke meget at hente derude af nyt spiseligt ud over persille, purløg, asparges og rabarber. Af gammelt er der måske stadig porrer, som ikke er gået i stok, eller lidt brugbare gulerødder, pastinakker og persillerøder. Og så er der selvfølgelig skorzonerrod og havrerod, som ikke mister i kvalitet, selvom de sætter ny top.

Man skal i sin iver for at få frisk grønt fra haven ikke falde for de meget flotte blade på pastinak – de bør ikke spises. Hos nogle mennesker kan selv berøring med pastinakblade give allergiske reaktioner. Derimod kan toppen på persillerod bruges i stedet for persille, hvis man ikke har nok i persillerækken.

Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven i den kommende måned. Der er med andre ord god grund til at fremme dyrkningen af alle de afgrøder, som hurtigt kan give mad i maven.

Nye grønsager på vej

Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der snart hentes de første asparges fra egne rækker, og de er noget mere saftspændte og friske end de udenlandske i supermarkedet. De fleste dansk dyrkede asparges havner på restauranter, så vil man have friske asparges, må man som regel ud og finde en gårdbutik eller andre små steder med hjemmedyrkede grøntsager til salg – eller dyrke dem selv.

Varme og væde skal der til, før aspargs skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat. Den efterårssåede spinat kan man begynde at høste lidt blade fra, mens den forårssåede endnu kun er i kimplantestadiet i de fleste haver, måske er den ikke engang spiret frem.

Nye kartofler må de fleste vente flere uger på endnu. Den kølige april har sat tempoet i væksten ned for kartoflerne på friland. Men har man startet kartoffelpotter indenfor i marts, som har været beskyttet mod nattefrost, er der nu ved at være kartofler på størrelse med hasselnødder.

Hvis man har salat, løg og tidlige kål, som er store nok til at plante ud, så er det bare med at komme i gang, hvis planterne står i potter, så rodsystemet ikke beskadiges. Hvis de plantes under overdækning med fiberdug, behøver man ikke at afhærde planterne først. Ved udsigt til lave nattemperaturer, er det en god idé med fiberdug over det første stykke tid.

Hvis udplantningsplanterne står i kasser eller potter med mange planter, så deres rødder beskadiges ved udplantning, kan man udnytte de overskyede dage, og plante ud. I overskyet vejr vil planternes noget reducerede rodsystem bedre kunne følge med til at optage vand nok til bladene.

Så nyt i køkkenhaven

Hvis man drømmer om tidlige gule eller grønne bønner og har plads i drivhuset, kan man så et mindre antal til udplantning midt i maj, hvor jorden er lunere. Men det er et sats, da maj kan pludselig blive kold og våd.

Jorden skal være minimum 14 grader, før bønner spirer bare nogenlunde godt. Lige nu er jordtemperaturen på vej nedad igen, og den ender sidst på ugen under 8 grader nogle steder, men det varierer over landet.

Følg jordtemperaturen og få en prognose på kommuneplan >

Jordtemperaturen er lige høj nok til at så ærter, men den daler, når det bliver koldere senere på ugen. Den skal helst være over 10 grader for at så ærter, men man kan eventuelt satse og så under dække af fiberdug. Det skal alligevel over i mange haver for at undgå, at duerne henter frøene.

Se spiretemperaturen for forskellige frø >

Hvis man vælger at så kål og de andre korsblomstrende arter direkte på voksestedet, så skal de sås nu med 3–4 frø for hver ønsket plante. Hvis man har problemer med jordlopper eller snegle, så er det mere sikkert at forkultivere eller købe planterne, da store planter kan vokse fra eventuelle skader, mens nyspirede kan blive totalt ødelagt.

Porrer kan også sås direkte, men de fleste vælger at plante småplanter ud i sidste halvdel af maj eller starten af juni.

Så rodfrugterne i de næste 2 uger

Det er en god idé at så persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder inden for de næste to uger, gerne med udsigt til nogen regn.

Læs også »Så med omhu« >

Sommergulerødder kan man også så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig kvalitetsmæssigt bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj. Gulerod spirer først ved 8 grader, og rødbeder spirer heller ikke særligt godt i kold jord, så tjek jordtemperaturen inden såning.

Løs jord til rodfrugterne

Når man skal så rodfrugter, skal jorden være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden. Det er bedre at vente nogle dage med at så, end at så i en knoldet jord.

Rodfrugter har dybe rødder og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Er jorden de rene tørre jordbrokker, så vand jorden med 10 l vand pr. m² og dæk arealet i et døgn med plast. Derefter er jorden let at gøre såklar.

Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtig at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig. Det er vigtigt at lade vandet trække godt ned, især i lerjord. Så aldrig i en mudret jord, vent hellere et halvt døgn efter vandingen.

Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Afslut såningen med at sørge for, at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen.

Forkultivering og såning på friland af majs

Hvis man vil dyrke majs og være sikker på at få store flotte majskolber, skal frøene sås indenfor omkring 1. maj. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de får masser af lys. Beskyt dem med fiberdug ved risiko for nattefrost. De kan også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost, og majsplanterne plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet tredje blad.

Læs mere i artiklen »Sådan dyrker du majs« >

Majsene kan også sås på friland i begyndelsen af maj i en varm periode. De kræver en spiretemperatur på mindst 12 grader. Man får et mere sikkert resultat, hvis man forspirer dem nogle dage mellem f.eks. fugtige stykker køkkenrulle i en plastikpose. Når man kan se, at spiren er på vej, sår man dem udenfor.

Har man lavet én såning af én sort majs, vil alle kolber blive høstmodne i den samme uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man enten så i flere omgange med samme sort, eller så flere sorter med forskellig udviklingstid.

Forkultivering af basilikum

Der findes mange forskellige slags basilikum at vælge imellem. De har meget forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. De kan sås inde eller i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni.

Gem lidt af frøene, da det er dejligt at kunne så et nyt hold senere på sommeren.

Læs mere om basilikum her >

Overvejelser om sommerblomster

Der er kun meget få steder i landet, hvor vi er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Der er risiko for temperaturer helt ned omkring frysepunktet i denne uge mange steder.

Krukker og kasser kan måske flyttes indenfor, hvis der er udsigt til nattefrost, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet spredt ud i bedene i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter, kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det de næste 14 dage, at udvalget er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu for tidligt at have sommerblomster i haven. Eller om man vælger den sikre løsning og venter lidt endnu.

Find inspiration til planteskoler og havecentre i Havenyts forhandlerguide >

Georgineknoldene kan snart komme i jorden

Det er svært at forestille sig, at de små, indskrumpede georgineknolde, der er købt i poser eller har overvintret i kældre og skure, kan blive til store livskraftige og farvestrålende blomster.

Men det kan de, og de kan komme i jorden først i maj. De skal lægges, så alle knoldene er i jorden, og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning.

Georginer kan ikke tåle frost, og hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig, bør man måske vente lidt med at sætte dem eller dække med fiberdug. Hvis man kun har få og er indstillet på at dække mod nattefrost, kan man godt sætte dem nu. En omvendt urtepotte er nok beskyttelse ved let nattefrost, som der potentielt kommer sidst på ugen.

Hvis man har forspirede georginer, som har lange spirer, kan man blive nødt til at sætte dem nu og så være klar til at dække ved eventuelle frostnætter. Georginer trives også fint i krukker, og de kan flyttes ind ved risiko for sen frost. Vil man gerne være sikker på, at de spæde nye skud ikke skades af eventuel frost, kan man også drive dem i potter eller i en kasse i drivhuset.

Saftspændte georgineknolde kan for øvrigt spises på samme måde som kartofler. Smagen er ikke helt samme høje kvalitet, men de er afgjort spiselige og sjove at servere ved middagsbordet.

Læs mere i artiklen »Georginer – spiselige og vilde« >

De frodige mælkebøtter

Modsat meget af det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan man blive i godt humør af at se på de gule, livsbekræftende mælkebøtter. Især hvis det er en græsmark og ikke ens egen køkkenhave, som er farvet gul af blomsterne.

Mælkebøtter er gode planter for en stor del af forårets insekter, men hvis det generer at have mælkebøtter i haven, er den eneste miljøvenlige måde at fjerne dem på ved at stikke dem. Et mælkebøttejern er det mest effektive redskab. En almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges. I en fugtig jord kan man også løsne den lidt med gravegreben, tage fat om roden og med et langsomt og sejt træk hive hele roden med op.

Jagten på dræbersnegle

Den tørre april var ikke godt sneglevejr. Sneglene er der dog, men har indtil nu gemt sig på fugtige steder og har været lette at finde under større planter, potter o.l. Men nu hele haven fugtig, og de får bedre betingelser.

Starten af maj er et godt tidspunkt at indlede jagten på dem, da der ikke er så mange store planter i haven og dermed steder, hvor de kan gemme sig. Det er konkret en god idé at have en bøtte med låg eller pose med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller aflive dem på stedet.

Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med alle de andre slags snegle i haven.

Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor for eksempel fugle og pindsvin delvis lever af snegle.

Læs mere i artiklen »Er det mon en dræbersnegl?« >