Havenyt uge 2, 2021

En uge med skiftende vintervejr venter forude. Der kommer både sol og sne, og temperaturerne kredser omkring nulpunktet med nattefrost de fleste nætter og nogle steder frost også i dagtimerne. Hvis det bliver alvor med frostvejret, skal vi til at overveje, om der er planter, der skal beskyttes yderligere, og om rodfrugterne i jorden skal dækkes bedre. De første dage med frost er der ikke risiko for, at frosten trænger ind i vores skure og garager med vinterforrådet, men har man stadig æbler stående i kasser udenfor, skal de måske ind eller beskyttes ekstra.

På gode vinterdage kan man godt finde en del gøremål derude som at pille frugtmumier af træerne, fælde træer eller beskære dem. Men måske er det hyggeligere at kravle sammen i stolen med en havebog, det nye medlemsblad fra Praktisk Økologi, nye frøkataloger og online surfe inspiration til årets nye planter. Jagten på frø er gået ind, men det er altid fornuftigt at starte med at finde ud af, hvad der er af spiredygtige frø på ens eget frølager, inden man starter med at bestille frø hjem.

Planlæg køkkenhaven

Selv om vinteren sagtens kan komme og ødelægge håbet om et tidligt forår, så kan man godt allerede nu begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre i år. Samt måske væsentligst – hvilke afgrøder, man vil dyrke i 2021.

Skal der afprøves nye grønsager og blomster eller måske plantes nye frugtræer og bærbuske? Hvis man har ønsker om særlige sorter, kan det være en god idé allerede nu at bestille frugttræer og bærbuske til levering senere på året. Barrodede løvfældende træer og buske behøver man ikke vente med. Dem kan man fint plante i milde perioder uden frost.

Hvis der skal anlægges nye bede i en eksisterende græsplæne, og jorden ikke er alt for tung og våd, kan man benytte sig af vinterens milde perioder og begynde at grave græsplænen op. Vender man græstørven nedad nu, vil man i foråret fint kunne udplante eksempelvis kål, majs og græskar i bedet.

Her midt på vinteren er man også ved at få en idé om, hvad man sidste sommer dyrkede for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er praktisk at lave en slagplan allerede nu, så den er klar, når det går løs.

Find inspiration i Peter Norris havekalender >

Der skal i en plan for køkkenhaven også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte, så den samme plantefamilie kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et større udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner.

Har der ikke tidligere været dyrket køkkenhaven på stedet, kan man det første år frit vælge, hvor man vil dyrke de forskellige afgrøder. Men det er en god idé allerede fra start at planlægge sædskiftet.

Læs mere om sædskifte >

Også i blomsterhaven er det fornuftigt at veksle mellem de enårige sommerblomster, så de samme arter ikke står samme sted hvert år.

Prøv noget nyt

Lyset og plusgraderne i den milde vinter får det til at rykke i mange haveejeres fingre for at så de første frø til sommerhaven. Det er dog alt for tidligt. Men selvom vi er et stykke fra at putte de første frø i jorden, så er det praktisk allerede nu at finde ud af, hvad der skal forkultiveres i marts og april og sås direkte i haven senere.

Der er rigtig mange slags sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsagssorter, som vi kan dyrke i haven, og det kan være svært at vælge. Ikke kun hvilke arter, der skal dyrkes, men der er ofte næsten uoverskueligt mange sorter både blandt grønsagerne og sommerblomsterne.

Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, og naturligvis skal vi også dyrke det, som vi ved, at familien får spist. Men måske kunne det være spændende også at prøve at dyrke nogle helt andre grønsager? Det kan for eksempel være nogle af dem, som er vanskelige at få fat på, eller som er dyre at købe.

Mange dyrker kartofler, løg og gulerødder, som kan købes forholdsvist billigt selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor, at grønsagerne er friske. Her kunne et lille areal måske inddrages til eksperimenter med mere specielle afgrøder som eksempelvis skorzonerrod, glaskål, knoldfennikel, tomatillo, kålroe, gule og stribede rødbeder, røde spidskål og gulerødder, der fås i mange andre farver end orange.

De samme tanker kan man gøre sig om sommerblomsterne. Også her er der utallige sorter, og der kommer nye til hvert år. En del af sommerblomsterne er samtidig gode insektplanter, som både pynter og gør nytte, og derfor med fordel kan indgå i planen for køkkenhaven.

Tjek egne frø

Frøglæden kan hurtigt rive en med, men inden man går i gang med at bestille nye frø, så tjek husets frølager. Ofte har man glemt en del af, hvad man selv har høstet af frø eller byttet sig til, og hvor mange frø der er tilbage i poserne fra sidste år.

Det er dog ikke alle frø, der holder lige godt. Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år som bønner, kål og tomater. Andre som løg, porre, pastinak og salat mister spireevnen på 1–3 år.

Læs mere om holdbarhed i artiklen »Spiretest de gamle frø« >

Det kan man selvfølgelig bruge som en overordnet rettesnor, men hvis frøene har været opbevaret et fugtigt eller varmt sted, kan de sagtens have mistet spirevnen, selvom sidste brugsdato ikke er overskredet.

Det er ærgerligt at så nogle frø for efterfølgende at gå og vente forgæves i flere uger, hvor intet spirer frem. Derfor er det altid en god idé at spireteste frøene, hvis man vil bruge frø fra sit eget frølager.

Det er ikke nogen god løsning bare at så rigeligt med ikke-testede frø i bedene for at være på den sikre side. Spirer frøene fint, kommer kimplanterne til at stå alt for tæt og mistrives. Spirer de ikke, har man spildt tiden.

Taktikken med at så flere frø er til gengæld god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen kun er let nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke totalt i blinde.

Lav en spiretest

Spirestesten udføres ved at lægge 3–4 lag køkkenrulle gennemvædet med vand på en tallerken. Hæld overskydende vand fra. Inddel papiret i mindre områder, og sæt mærkesedler på kanten af tallerknen med sortsnavn og eventuelt årstal.

Drys de relevante frø ud i de relevante områder og tryk dem let ned, så der er god kontakt mellem frø og det fugtige papir. Dæk tallerkenen med husholdningsfilm eller sæt den ind i en plastikpose, som lukkes.

Læs mere om at spireteste i artiklen »Spiretest de gamle frø« >

Efter 2–3 døgn vil spiringen af de fleste frø være godt i gang, og man kan bedømme spiringsevnen. Man får sjældent en spireprocent på 100. For købte frø kræves der ikke over 80%, og for visse arter er kravet kun 65%. Er spireprocenten i ens test under 50, bør man kassere frøene og bytte sig til eller købe nye frø.

Få inspiration til gode steder at købe frø i Havenyt.dks forhandlerguide >

Fældning af træer

Det er ikke let at fælde træer i en have uden at lave skader på jord, græsplæne og planter. Hvis træet skal bruges til brænde, skal træet fældes om vinteren, hvor vandindholdet i træet er lavt.

Det kan være en god idé at få ordnet fældningen og fjernelsen af stamme og grene i en periode, hvor jorden er frossen. Derved undgår man at ødelægge jordstrukturen mere end højst nødvendigt. Hvis jorden er dækket af sne, skal man dog være så godt hjemme i sin haves plantevækst, at man ved, hvor man kan færdes uden at beskadige planterne under sneen.

Inden stamme og grene saves til brænde, kan man overveje, om dele af dem kan bruges praktisk eller dekorativt i haven. Stykker af stammen eller tykke grene kan for eksempel bruges som siddepladser rundt omkring en bålplads eller ved børnenes legeareal. Er der hule træstammer, kan de tilplantes med blomster, og får dele af stammer og grene lov at ligge og nedbrydes naturligt, vil det være til stor gavn for biodiversiteten i haven.

Beskær ikke i hård frostvejr

Der skal være en helt klar og vigtig grund til at beskære træer og buske, for når man beskærer, fjerner man dele af plantens produktionsapparat. Der bliver færre blade til at forsyne træet med energi, og man skaber mulige indfaldsveje for svampeangreb.

Frugttræer kan beskæres her i vintermånederne, men den bedste sårheling får man ved sommerbeskæring.

Læs mere om sommerbeskæring >.

Man kan godt beskære i frostvejr, men ikke hvis det fryser meget. Kraftig frost kan betyde, at grene på flere træer bliver som glas og springer, det gælder eksempelvis ask. Kraftig frost kan også betyde, at der kan komme efterfølgende frostsprængninger ved de friske beskæringssår. Så hvis man vælger at beskære blivende træer om vinteren, er det en god idé at gøre det, mens den er frostfri. Også styning af træer bør udføres i en mild periode. Styning af træer skal foregå i januar, da man har brug for, at træet sætter vanris.

Hvis man vil skære egne podekviste til at pode med i det tidlige forår, skal man ligeledes gøre det i en frostfri periode.

Tag podekviste nu

Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste for eksempel fra en ældre sort, der ikke længere fås i planteskolernes sortiment eller måske fra et af barndommens æbletræer, så skal man skære podekvistene i vinterperioden, mens træerne er i absolut dvale.

Se mere i artiklen »Podekviste fra frugttræer« >

Træernes saftspænding og knopskydning begynder langt tidligere, end man bemærker det, hvilket man kan imødekomme ved at klippe podekvistene i januar i en frostfri periode.

Det er dog et godt stykke tid før selve podningen, som først sker i februar eller marts for unge grundstammer i dvale eller i april for ældre træer, der ompodes med nye sorter, så derfor skal podekvistene opbevares bedst muligt indtil da.

For at holde kvaliteten skal podekvistene opbevares køligt, indtil de skal i brug. De kan slås ind som bundter i fugtig jord på et skyggefuldt sted. En anden mulighed er at vikle dem ind i fugtigt avispapir tilsat en smule atamon, lægge dem ned i en platikpose og i køleskabet.

Læs mere i artiklen »Opbevaring af podekviste« >

Start foråret indenfor

Når vintervejret er koldt udenfor, kan man skabe fornemmelser af forår indenfor med drivning af de første forårsblomster. Vintergækkerne står allerede med grågrønne skudspidser, og nogle har ligefrem synlige hvide blomsterknopper. De kan graves op i blokke og drives frem. Husk at lave en nænsom overgang gennem kølige rum eller drivhus til det varme og tørre indeklima.

De første blomsterhoveder af erantis er også lige på nippet til at springe ud. Størstedelen gemmer sig stadig i jorden, men når de begynder at komme frem, er de mere velegnede til drivning, da de ikke bliver så ranglede, hvilket vintergækker kan have tendens til.

Er man ikke til drivning, kan forårsstemningen skabes med primula eller velduftende hyacinter. Passer man primulaerne godt, kan de plantes ud i haven til foråret. Efter nedvisning kan hyacinternes løg lægges i jorden, hvor de vil komme frem med en mindre blomstring, som passer godt i en forårshave.

Hyacinterne ser flotte ud både i glas og små krukker, men man kan også skabe en smuk effekt ved at plante dem i en skål og dække jorden med mos fra haven. Mos skal sprayes med vand hver dag for at holde sig smuk, men så kan den også bruges til flere hold hyacinter.

Få 6 medlemsblade gratis

I disse dage lander det nyeste medlemsblad fra Landsforeningen Praktisk Økologi i medlemmernes postkasser.

I bladet kan de heldige medlemmer fordybe sig i inspirerende artikler om grønne fællesskaber i byen, kartofler med farverige blomster og knolde, det vigtige C/N-forhold, dyrkning af ananaskirsebær, en smuk skovhave og et levende skovbrug, et nyttigt webleksikon for nordiske kulturplanter og om en traditionel prydhaves forvandling til selvforsyningsparadis.

Læs et uddrag af den sidste artikel her >

Medlemmer af Praktisk Økologi får et nyt medlemsblad seks gange om året. Men melder du dig ind her i januar, så får du som en ekstra gave alle seks medlemsblade fra 2020. Masser af god, inspirerende og lærerigt læsestof til resten af vinteren.

Ja tak, jeg vil gerne have det tilbud >