Havenyt uge 21, 2021

Haverne har den sidste uges tid været utroligt flotte. Blomstrende klokkeskilla, sene tulipaner, kæmpestenbræk, gyldenlak, skovvalmue og akelejer farver haverne i alle regnbuens farver, og blomstrende buske og træer kan ikke undgå at tiltrække sig opmærksomhed.

Blåregn, rhododendron og azalea blomstrer overdådigt, og mens kirsebær, blomme og pære er på retur, har æbletræerne nu overtaget scenen som havernes mest prangende træer.

Det er imponerende, men for æbletræernes vedkommende er blomstringssæsonen kort, og jorden under træerne er allerede ved at blive farvet hvid af nedfaldne blomsterblade.

Har man flere æbletræer, kan man være så heldig at have både tidligt og sent blomstrende æbletræer, og det kan give en blomstringssæson på op til to uger. Til gengæld er de tidlige og sene sorter ikke så gode til at bestøve hinandens blomster, da de blomstrer forskudt.

I køkkenhaven står sirlige grønne rækker af løg, kål, porrer, kartofler, hestebønner, salat og de første spæde gulerodsplanter, der spirede frem under fiberdug. Så snart det bliver lunere i vejret, kommer der også majs, selleri, squash og græskar til. Men så køligt, som det er nu, må de vente lidt endnu.

Kølige majnætter

Havens planter kan godt klare nogle kølige dage. Det er de kolde nætter, der er problemet for de varmekrævende planter som tomater, chili, bønner, majs, agurker, squash m.fl.

Det er kun direkte nattefrost, der er en trussel mod de varmekrævende planters overlevelse. Men meget lave temperaturer kan påvirke dem negativt i deres vækst, og det er derfor fortsat en god idé at overdække dem med fiberdug, når nattemperaturerne er lave.

I drivhuset kan man ved kolde nætter sætte varme på. Bare en mindre elradiator eller varmeblæser kan give varme nok til at holde nattemperaturen oppe på 8 grader, så tomaterne og de andre varmekrævende planter har det varmt nok. Er de endnu ikke udplantede, kan man i stedet flytte dem ind.

Hvis man er faldet for fristelsen til at plante agurkplanter ud, har man et problem, da de kræver minimum 10–15 grader. Står de stadig i potter, er det en god idé at tage dem ind om natten. Eller placere varmekilden tættest på agurkerne, hvis de er plantet ud.

Selleri er også et problem, selv i drivhuset. Selleriplanten registrerer kuldesummen og når den kommer over et maksimum, tror planten, at det har været vinter, og den gør klar til blomstring og frøsætning i løbet af sommeren. Dækning med fiberdug kan begrænse varmetabet om natten i drivhuset og skabe lidt højere temperatur omkring selleriplanterne.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Det kan føles frustrerende, når pladsen i køkkenhaven slipper op, men med lidt planlægning og forberedelse kan man nå at høste to gange afgrøder på dele af køkkenhavens bede.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter.

Man kan være på forkant og så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter klar til de tømte bede. Det skal gøres nu, for efter Sankt Hans er det begrænset, hvad man kan nå at så og få en god høst ud af.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid som grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli, salatkål og fennikel, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man ikke er så afhængig af et optimalt plantevejr med overskyet, vindstille og regn. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke i samme grad rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, hvor det er lettere at holde jorden tilpas fugtig end i potter.

Plant kål ud

De almindelige haveplanter, der trives i dansk klima som kartofler, løg, porre, kål og salat, kan heldigt nok bedre lide køligt vejr end meget varme dage, især når de også får vand nok ovenfra. Og det ser det ud til, at vi får i denne uge, hvor der både kommer regn og byger blandet med lidt sol.

Det er derfor en god idé at plante kål-, porre- og salatplanter ud. Disse arter kan godt lide køligt vejr, og hvis der kommer den lovede regn, er det godt plantevejr med delvis overskyet vejr og regnperioder.

Men vejret er ustabilt og svært at forudsige, og kommer der mindre regn end ventet, bør man holde øje med jorden og eventuelt vande, så de udplantede planter i bedene ikke tørrer ud.

De tidlige kartofler må ikke mangle vand

Har man forkultiveret kartofler inde og haft dem under plastik og fiberdug, er der nu kartofler under på størrelse med hasselnødder eller en smule større.

Selvom planterne er sent på den på grund af det kølige forår, kan tidligt satte kartofler give den første kartoffelhøst inden alt for længe. Kartofler sat under plastikdække er også ved at være flotte planter med synlige, små kartofler.

Derfor er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand de kommende uger, hvor kartoflerne skal vokse, og gerne hurtigt. Kommer der ikke regn nok ovenfra, må der vandes. Mærk efter med en finger i stedet for kun at se på jordoverfladen, som kan være fugtig efter regn, selvom jorden er tør 5 cm nede.

Ærteris og ærtehegn

De tidligt såede ærter – og for den sags skyld også ærteblomsterne – står i lange lige rækker. Inden de starter længdevæksten for alvor, er det en god idé at få sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Når ærterne er kommet op, er det en god idé at så et nyt hold, hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.

Hold løgene ukrudtsfri

Der skal hakke og luges overalt, men det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste jordlag.

Snart er løgene også så store, at det bliver svært at luge, uden at man får knækket noget af den skøbelige løgtop. Derfor er det vigtigt at få luget i bund i løgrækkerne på det her tidspunkt.

Lug spirende træer væk

Hvis man selv eller naboen har store træer i haven, er der lige nu fremspirende små træer af blandt andet bøg og ahorn. Det er vigtigt at få luget dem op nu, mens deres rødder endnu er til at hive op.

Senere på sommeren er jorden mere tør, og man får ikke roden helt med. Næste år har man så andenårs-træer, som er endnu sværere at få væk.

Især i staudebede og inde i hækken er det vigtig at se ekstra godt efter. I hækken er det umuligt senere at komme til at grave ældre småtræer op uden at skade hækplanterne.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Hvis det er muligt, så vælg et godt såtidspunkt med fugtig jord og udsigt til nogle småbyger.

Husk efter såning i en mere tør periode at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Hvis man i spireperioden ikke får nedbør, kan man i stedet for holde såbedet let fugtigt. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.

Gulerodsfluerne kommer

Gulerodsfluen flyver her i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm, som giver gulerødder med sorte gange.

Der er 2–3 generationer om året, og det er normalt de senere generationer, der for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og gennem vinteren. Det er derfor en god idé generelt at dække gulerodsbede med fiberdug eller bionet.

Bionet kan også bruges på andre af køkkenhavens bede. Det holder ikke på varmen og fugten på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler de høje temperaturer og fugtighed under fiberdug særligt godt.

Læs mere i artiklen »Gulerodsflue« >

Hold øje med stikkelbærslarver

Det er en god idé at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af buskene.

Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er allerede på færde, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del, men det er en god idé at fjerne flest mulige larver hurtigst muligt. Man kan indsamle dem, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.

Læs mere om stikkelsbærbladhvepsen >