Havenyt uge 3, 2021

Den milde vinter blev afbrudt af hvidt vintervejr i sidste uge. Det var om at nyde de smukke, snedækkede haver, for allerede i går begyndte sneen at regne væk, og der er igen udsigt til grå og våd januar.

I stedet må vi glæde os over, at vi nu igen kan se alle tegnene på forår i haverne. De gule erantis er på vej op, vintergækkerne vokser fortsat stille og roligt, julerosernes knopper vover sig endnu et par cm højere op, og man kan se de allerførste små røde rabarberknopper dukke frem i jordskorpen.

Kribler det i fingrene?

Forårstegn i haven giver lyst til at så, og her er det bedste valg at så en række radiser i drivhuset. Jorden er så varm der, at radiser kan spire. Hvis det milde vejr fortsætter, kan det give lidt tidligere radiser, men det giver ikke så stor en fordel. Den største virkning er på ens havehumør, for det er livsbekræftende at se noget spire frem her midt på vinteren.

Hvis man overvejer at begynde at så indendøre, skal man gøre sig klart, at det kræver vækstlys, for at man får gode planter ud af det. Planterne vil desuden nå at blive så store, at de kræver omplantning og dermed også et større areal med vækstlys, inden de kan flyttes ud i drivhuset, hvor der måske skal etableres opvarmning.

Det kræver en vis investering i tid og udstyr, hvis man vil starte med at så nu, i forhold til sidst i februar, hvor man kan så chili uden ekstra lys. Nogle chilisorter er dog så længe om at udvikle sig, at de bør sås først i februar.

Friske blade til salatskålen

Trods tilbageslaget med kulde og sne, vil bladbede, spinatbede og rødbede mange steder fortsætte med at sætte små nye blade, hvor de står lunt og beskyttet. De små blade kan plukkes som babyblade til salatskålen. Hvis man har efterladt en række rødbeder, og de ikke er ødelagt af frost eller væde, kan man let plukke et par håndfulde.

De hjemmehøstede babyblade er både friskere og med mere bid og smag, end dem man kan købe i butikkerne. Hvis man kun er vant til købte rødbedeblade i salatskålen, skal man lige vænne sig til, at naturligt dyrkede ting faktisk smager af noget og ikke kun er pyntelige.

Man kan også plante et par rødbeder i en potte og placere den et lunt sted. Så varer det ikke mange dage, før der begynder at komme små nye blade. Det gør der også, hvis man skærer toppen af en rødbede nogle centimeter nede og planter toppen i en urtepotte eller bare sætter den i en lav skål med vand. Man kan også plante løg eller hvidløgsfed og på den måde få grønne løgtoppe til at klippe frisk »purløg« af.

Står der en række salatplanter i haven, som vintervejret ikke har fået ødelagt, så prøv at se nærmere på dem, selv om planterne ikke ser ret pæne ud. Måske er der fine små salatblade inde i midten af planten.

Er der ingen salat, kan man i stedet for se, om vårsalatens grønne bladrosetter er store nok til at begynde at høste af. Bladene er rigtig fine til at give farve og smag til en skål med købt icebergsalat, som nok er knasende sprød, men ret smagsløs.

Sundhed fra haven

Den overvejende milde vinter og ikke mindst den øgede håndhygiene og afstand som følge af covid-19 har betydet færre af vinterens normale sygdomme som forkølelser og ondt i halsen. Men det er en god idé at forebygge og holde sig sund.

Hvis man vil have et godt immunforsvar, er det en god idé at spise masser af grønsager, bær og frugt. Et æble om dagen er ikke nok. Lige nu er det højsæson for at spise de mange lækre rodfrugter samt grønkål og rosenkål, som både er meget vitaminrige og har et højt indhold af antioxidanter.

Men det er ikke nok at spise sundt, man skal også have motion. Når man har have, er man vant til at være fysisk aktiv stort set hele året. Der er dog ikke så meget, man kan lave ude i haven lige nu, da regn gør jorden for våd at arbejde i. Det er derfor en god idé at få god daglig motion på anden måde.

Foråret kommer altid pludselig, så der er sjældent tid til langsom optræning, hvis det meste af vinteren er foregået liggende på sofaen. Det giver alt for mange skader at gå direkte fra sofahjørnet og til forårsklargøring af haven.

Dyrk den sunde kål

Kål er noget af det sundeste, man kan dyrke og spise, og så er det samtidig en af basisvarerne i den hjemmedyrkede vintermad.

Grønkålen står stadig grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Når vejret er mildt, vokser de små blade i toppen. Derfor skal man også høste de store blade først og efterlade de mindre.

Rosenkål enten elsker eller hader man. Hører man til den sidste gruppe, er man sandsynligvis endt der, fordi man kun har prøvet at spise kogt rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, eksempelvis halverede og kun let kogte og serveret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Man kan også pille bladene enkeltvis af hovederne og bruge dem friske i salater.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål.

En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større i de kommende uger. Derfor skal vinterrosenkål heller ikke aftoppes, som man gør ved efterårsrosenkål, hvor de øverste skal udvikles og høstes, inden vinteren sætter ind.

Find mere viden og inspiration i Havenyt.dks mange artikler om kål >

Brug krydderurterne

Købte krydderurter smager ikke af ret meget på den her årstid. Egne krydderurter friske og velsmagende fra haven er virkelig en luksus i vinterhalvåret.

Måske er der stadig persille at hente i haven. Kruspersillen og Christiansøpersillen plejer at klare vinteren og sætte nye blade, hvis vinteren ikke er for hård, mens den bredbladede oftest går til. I de luneste dele af landet kan man dog være heldig stadig at finde den bredbladede lidt endnu.

Der er masser af dejlig timian derude, så brug den og accepter, at basilikumen er på pause. Det er vinter nu med vintermad. Salvie kan man også høste hele vinteren, hvis man har en sort, der er vinterhårdfør.

Purløgene er begyndt at titte frem. Kan man finde planterne, kan man grave et par blokke op og sætte dem i potter. De kan drives inde i vindueskarmen eller i drivhuset. Indtil man har purløg, kan man bruge de fine inderste porreblade til at udfylde behovet for grønt løgdrys.

Rosmarin kan høstes, hvor den gror i en meget lun krog i haven, eller hvor den dyrkes i drivhus. Det er en dejlig og velduftende krydderurt, hvis man er så heldig at have den et sted, hvor den trives.

Krydderurter mod øm hals

Krydderurterne kan også bruges til meget andet end madlavning. Urtete af friske krydderurter kan for eksempel lindre en øm hals, som det er sæson for i vintertiden. Det er nemt at hente frisk salvie, timian og vild merian i haven. Det giver en god urtete, som kan gøres endnu mere virksom med en skefuld honning.

Man kan også komme lidt mynte eller citronmelisse i. De ville normalt være frosset helt væk i januar. I år står de nogle steder stadig med lidt grønne blade, og de har måske endda sat nye skud nede i bunden lige til at nippe af.

Drivning af rabarber

Fra midt i januar kan man som udgangspunkt gå i gang med at drive rabarber. Drivningen lykkes dog kun, hvis rabarberne har fået tilstrækkelig med kulde først. Den nødvendig kuldesum er sortsafhængig, men ligger på 7–9 uger ved 3–10 grader. Denne kuldesum når man normalt i løbet af januar måned.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger før, man ellers normalt ville kunne høste de første.

En velafprøvet metode er drivning med dække af hestemøg eller halm. Den virker erfaringsmæssigt godt i vintre med koldt vejr med frostperioder, og selvom vi har haft en mild vinter hidtil, kan den udvikle sig i en koldere retning i februar. DMIs langtidsprogonoser varsler, at februar kan blive køligere med højtryk og perioder med mere kulde og sne.

Man kan også nøjes at sætte omvendte spande over nogle rabarberblokke og sætte buer med bobleplast over. Det giver et knap så tidligt resultat, men det vil i høj grad afhænge af, hvor mildt vejret bliver og hvor meget sol, der kommer i de næste par uger. Læg eventuelt et lag ikke så omsat kompost på som bunddække mellem spandene, måske suppleret med et lag blade, så jorden ikke så let fryser, hvis der skulle komme frost.

Læs mere i artiklen »Drivning af rabarber« >

Overvintrende sommerlige blomster

Mange af de blomster, som vi dyrker som enårige, er faktisk flerårige. En af de »sommerblomster«, som i milde vintre kan overvintre, er kæmpejernurt, Verbena bonariensis.

I år er de gamle skud mange steder slet ikke visnet ned, og der er så småt begyndt at blive dannet små nye skud. Hvis der på et tidspunkt igen kommer udsigt til mere end let nattefrost, vil det være en rigtig god idé at få dækket omkring de nye skud, så de har en chance for at overleve.

Hvis man har planer om at forkultivere kæmpejernurt i år, er det vigtigt at få den sået snart og stillet udenfor, da den helst skal have en kold periode, inden den vil spire.

Nogle steder er der også roser, som har flotte knopper og grønt løv. De udsprungne blomster ser noget miserable ud i dansk vinterklima, men de kan godt skabe glæde alligevel, og det er nyttigt at observere, hvilke arter og sorter, der klarer vinteren godt.

Gratis læsestof til en vinterdag

Landsforeningen Praktisk Økologi har her i januar et tilbud, hvor du kan få hele sidste års medlemsblade ganske gratis, når du køber et års medlemskab af foreningen. Det vil sige seks ekstra medlemsblade helt gratis.

Kender du ikke vores medlemsblad, så kan du se et eksempel på det her >

Det er blad nr 4 fra sommeren 2020, og i det kan du læse om et besøg på en ganske særlig planteskole, lære om flodkrebs til havedammen, plantefarvning af uldgarn og pleje af naturrige og vilde haver. Du kan også blive klogere på skovskarnbassen, og lære mere om, hvordan du kan få mere liv i haven ved at bruge naturens egne materialer. Gode artikler at hygge sig med på en grå vinterdag.

Se eksemplet på et medlemsblad her >

Køber du et medlemskab af Praktisk Økologi nu, vil du få det blad og de fem andre blade fra 2020 sendt hjem til dig her i januar. I løbet af det kommende år vil du hver anden måned få et helt nyt medlemsblad spækket med inspirerende artikler sendt hjem til din postkasse.

Ja tak, jeg vil gerne være medlem og få alle bladene >