Vi er trådt ind i den første efterårsmåned, men forskånet for blæsende og regnfuldt efterårsvejr. Vi er derimod velsignede med næsten sommeragtige dage, som giver gode muligheder for at gå i haven. Det er heldigt, for der er nok at gøre.
De flerårige planter begynder så småt at indstille sig på, at de skal til at gemme deres ressourcer til vinteren. Derfor er det også nu, at der skal deles og plantes stauder og høstes frø.
Det er også tiden til at overveje, hvilke nye løg der skal købes. Løgene kan både være spiseløg til overvintring eller blomsterløg, der skal gøre haven forårskøn.
Men først og fremmest er september overflodens måned, hvor der høstes på livet løs og frådses i frisk frugt, bær og grønt.
Det er ikke alle sorter af æbler, der er modne til plukning endnu. Men filippaæblerne her har fået det første røde skær, og det nærmer sig. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er saftige blommer, tidlige æbler og pærer og håndfulde af søde brombær, efterårshindbær, blåbær og de sødsaftige druer. I køkkenhaven kan der både høstes sommergrønsager som bønner, ærter, tomater, chili og majs, og vintergrønsager som kål, porrer, gulerødder og rødbeder.
Alt det kan man få masser af inspiration til her på Havenyt.dk. Det er bare at klikke på de enkelte links på de forskellige ord ovenfor eller bruge søgefeltet oppe i højre hjørne.
Havenyt.dk er ejet af Landsforeningen Praktisk Økologi, og vi synes, at hjemmesiden skal bringe viden og inspiration om økologisk dyrkning til flest mulige. Derfor er alt på Havenyt.dk gratis. Her møder man ikke nogen betalingsmur.
Men vi har brug for hjælp fra vores læsere. Derfor laver vi hvert år i september en indsamling, hvor vi beder jer læsere om at donere et valgfrit beløb, der vil gå til støtte til den fortsatte drift af Havenyt.dk. Vores mål er at indsamle mindst 100 gavebidrag af minimum 200 kr. Det er nødvendigt for at kunne få en lovmæssig godkendelse, der betyder, at vi må indsamle gavebidrag, er fritaget for arveafgift og må søge driftstilskud fra tips og lottomidlerne, hvilket er af stor betydning for at sikre driften af Havenyt.dk.
Vi håber derfor, at der er rigtig mange, som har lyst til at støtte Havenyt.dk med et gavebidrag på mindst 200 kr., så vi fortsat kan tilbyde alle haveejere gratis viden og inspiration til at dyrke deres have på en grøn og miljøvenlig måde.
Eller læs lidt mere om indsamlingen nederst i denne Ugens Havenyt.
I køkkenhaveafdelingen er der stadig meget at lave. Der høstes på livet løs, og de planter der skal stå i længere tid i jorden, skal der også tages hånd om.
Knoldselleri sætter ofte små sideskud, som hurtigt vokser sig større og dermed tager kraften fra dannelsen af den store selleriknold. Derfor skal de fjernes, og de er lette at rykke af med hånden.
Samtidig er det en god idé at gå både knoldselleri og bladselleri efter og fjerne alle gule og misfarvede blade fra bedene. Det er nu, at der er højrisiko for, at selleribladplet angriber bladene, og det er alvorligt, da sygdommen hurtigt kan brede sig og helt ødelægge planterne. Så forebyg ved at fjerne blade, som ikke er pænt grønne og ser sunde ud. Selleribladplet viser sig som små lyse pletter på bladene.
Lad det være sagt med det samme – spinat til overvintring og tidlig høst i foråret er dyrkning med risiko. Men lykkes det, er det en fornøjelse at kunne hente sprøde, grønne spinatblade langt tidligere end ved forårsåning.
Den første betingelse for at få succes med at så spinat om efteråret er, at planterne når at få en vis størrelse inden vinter. Det betyder, at de skal sås nu, hvis det skal kunne nås. Dernæst kræver det en ikke alt for hård vinter. Navnlig kombinationen frost og blæst kan udtørre planterne, hvis de ikke kan hente vand til fordampningen fra bladene.
Der kan købes særlige sorter til overvintring, bl.a. ‘Winterriesen stamm Verdil’, men ellers bruger man de tidlige forårssorter. Måske er der lidt frø tilbage i posen med spinatfrø fra foråret, og så prøver man bare med dem i stedet for at investere i ny frø.
Hvis man har erfaring for, at spinat overvintrer dårligt der, hvor man bor, så kan man i stedet for så i kasser om en uges tid og sætte kasserne ind i drivhuset til overvintring engang i oktober.
Tidlige kål i haven er dejligt, men for at få rigtig tidlige kål, skal man så tidlige sorter i starten af september. Om det lykkes afhænger i høj grad af vinteren. Bliver den mild, skulle der gerne være store planter til udplantning under plastik engang i marts.
Det er også med henblik på fortæringen en god idé at sætte sig lidt ind i tidlige og sene kålsorter. Sommerhvidkålen Ditmarsker er eksempelvis god at spise frisk, men er ikke god at gemme over vinteren. Der skal man vælge en vintersort. Foto: Heidi Kirk Nissen
Så frøene i potter udenfor først i september, og sæt dem ind i drivhuset i oktober, når der bliver plads. Det er en god idé at dække potterne udenfor med fiberdug eller andet for at beskytte mod et potentielt sent hold kållarver, som hurtigt kan nå at ødelægge de små planter.
Man kan eksempelvis så hurtigt udviklende sorter af spidskål og blomkål. En velegnet sort af spidskål til overvintring er Erstling. Gode blomkålssorter er King, All Year Round eller andre tidlige sorter.
Stikløg til overvintring kan sættes fra midt i september og senest i efterårsferien. En del af dem – mange hvis vinteren er mild – vil overvintre og give tidlige, friske zittauerløg. Man kan høste overvintrede løg fra midt i maj i drivhus og fra først i juni på friland.
I drivhuset kan de eventuelt lægges i store kasser, som kan flyttes ud først i maj, når der bliver brug for pladsen, og inden det bliver for varmt til løg.
På friland er det ikke altid, at løgene overlever vinteren i hårde vintre, og løgenes endelige størrelse vil afhænge meget af vejret i maj måned. Men uanset størrelsen, er det friske løg på et tidspunkt, hvor man trænger mest til det.
I velassorterede havebutikker og på nettet kan man i september købe stikløg. Hvis man ikke kan finde dem lokalt, kan de for eksempel bestilles hos frøfirmaet Solsikken.
Hvis man alligevel skal købe stikløg, kan man samtidig købe hvidløg til sætning her i efteråret. Man kan dog fint bruge egne fed hvidløg til sætning, hvis man har høstet masser af store, fine og sygdomsfri hvidløg.
Hvidløg bliver størst, når hvidløgsfeddene sættes i oktober og i den første del af måneden i landets mest frostudsatte områder. Hvidløgene skal nå at danne gode rødder inden vinter, men ikke top.
Læs mere i artiklen »Hvidløg skal sættes om efteråret« >
Hvis man har sat nye rækker jordbær med minimum 40 cm afstand, kan man sætte hvidløg mellem rækkerne.
Hvis man har en række forårsløg i efterårets køkkenhave, så lad nogle af dem stå vinteren over. De danner et lille hvidt løg samtidig med, at toppen visner ned her i efteråret.
Til foråret sætter de hurtigt nye grønne småblade, og man kan løbende plukke af de nye grønne blade til drys på maden. I april danner hvert løg 3–7 nye forårsløg, og nogle år kan man høste fine, små forårsløg sammen med de allerførste nye kartofler.
Det er nu, der skal plantes stedsegrønne, så de kan nå at få dannet rødder inden vinteren. I modsætning til de løvfældende træer skal de vinteren igennem forsyne bladene med vand til fordampning, så det er vigtigt, at de får sendt nye rødder ud, som kan skaffe vand til planten.
Nyplantede stedsegrønne skal vandes, så jorden holdes fugtig i efteråret. Om nødvendigt vandes der også den første vinter i tøvejrsperioder, da det forholdsvis lille rodsystem kun kan hente vand fra et meget begrænset område.
Det kan være en god idé at dække med flis- eller barkdække efter plantning, da det nedsætter fordampningen. For at hjælpe på vandforsyningen om vinteren, kan det samtidig være fornuftigt at jorddække med et lag blade, så jorden ikke fryser så hurtigt til omkring rødderne, og de dermed kan optage vand de første dage i frostperioder.
Det er også her i september, at man skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg – måske i forbindelse med, at staudebedet omlægges.
Foråret er lig med traditionelle løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner. Vil man have noget andet, er der også mulighed for at sætte mange andre spændende forårsløg som eksempelvis vibeæg, hundetand, dorothealilje, våriris, perlehyacint, skilla, fuglemælk og pinselilje.
Læs mere i artiklen »Mød foråret med løgblomster« >
Blomsterløgene er allerede fremme i supermarkederne, hvor de lokker med deres flotte billeder. Vil man have et større udvalg og mere specielle arter, sorter og farver, er man nødt til at tage forbi planteskolerne eller købe på nettet.
Find forårsløg hos en del af frøfirmaerne i Forhandlerguiden >
Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det vigtigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.
Natlys er en særlig blomst, der modsat de fleste andre blomster åbner sig om natten. Her i efteråret kan man også om morgenen nå at nyde blomsterne, inden de i dagens løb visner helt.
I nattetimerne er det overvejende natsværmerne, der besøger blomsterne på natlys. Men i de tidlige morgentimer, inden nattens blomster visner, besøges de også af eksempelvis svirrefluer.
Hvis man gerne vil have natlys i sin have, er det nu, man skal finde en anden have, hvor man kan få lov til at grave nogle selvsåede planter op. Natlys er to-årig og ved at plante de selvsåede planter, får man natlys i blomst allerede næste år.
Her ved indgangen til efteråret, er der fortsat mange flotte sommerblomster i haverne.
Der er stadig de flittigblomstrende cosmos, som efterhånden kan nærme sig mandshøjde på næringsrige jorde. Men efterårets dominerende et-årige blomster er nu engang tobaksblomster, jernurt, tagetes, olieplante, rævehale og ikke mindst asters, som står fyldt med masser af blomster.
Sommerblomsten håret solhat står flot i sensommeren og efteråret. Foto: Heidi Kirk Nissen
Også de farvestrålende gladiolus og georginer lyser op i havens bede i talrige kraftige eller douche farver og store, flotte blomster. De bliver næsten flottere hen over efteråret – lige indtil en rigtig frostnat får dem til at klappe sammen. Men det varer forhåbentlig længe endnu.
September er også tidspunktet at omlægge og nyplante staudebede. Forårs- og sommerblomstrende stauder kan deles og forynges ved, at man kun planter de yderste nye dele og kasserer midten af de planter, som er blevet kedelige og bare i midten.
På den her årstid er nætterne så lange, og der falder så meget dug, at de nyplantede planter normalt kan klare nogle varme efterårsdage, når bare der vandes godt i plantehullet inden plantning. Købte planter i potter skal altid sænkes ned i en spand vand, indtil der ikke bobler luft op, inden de kommer i jorden.
Det er som altid vigtigt at vande jorden til efter plantning. Jorden skal slemmes ind omkring planterødderne, så der bliver god jordkontakt. Hvis september skulle blive ekstra solrig og tør, kan der være behov for efterfølgende vanding med jævne mellemrum.
Jo hurtigere man får plantet i september, jo bedre når stauderne at få dannet nye rødder inden vinter.
Når man går i gang med at omlægge et staudebed, bliver der ofte mange planter i overskud. Dem kan man eventuelt dele med andre ved at gå ind på Del Jorden og oprette et opslag med tilbud om, at folk i området kan komme og hente overskudsplanter.
Del overskuddet af stauder på Del Jorden >
Det er en dejlig måde at få gjort nytte af overskuddet fra egen have, og modtagerne er altid glade for at få nye planter, der tilmed har haft det rigtig godt i jorden i haven, fremfor at have groet på begrænset plads i en potte.
Man skal være opmærksom på, at man kan få dræbersnegle med, når man deler stauder, men i et lokalområde er der som regel mere eller mindre den samme mængde dræbersnegle i haverne. Man bør dog altid spørge til sneglestatus, inden man aftaler at hente planter, hvis man endnu ikke selv er blevet invaderet.
Havenyt.dk eksisterer på grund af gavmilde læsere, som hvert år i september vælger at støtte og dermed sikre fremtiden for Havenyt.dk.
Det er dem, der gør, at hjemmesiden kan være gratis for alle, der er interesserede i den haveviden og inspiration, som man kan finde i de godt 4.000 artikler, det aktive forum og nyhedsbrevet her, som når ud til mere end 10.000 læsere hver eneste uge året rundt.
Der er kun meget få og haverelevante reklamer på Havenyt.dk. Sådan vil vi gerne have, at det forsætter, men det kræver, at vi bliver godkendt efter ligningslovens §8A. Godkendelsen betyder, at vi må indsamle gavebidrag, er fritaget for arveafgift og må søge driftstilskud fra tips og lottomidlerne, hvilket er af stor betydning for at sikre driften af Havenyt.dk.
For at blive §8A godkendt skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag af minimum 200 kr. Vi håber derfor, at der er rigtig mange, som har lyst til at støtte Havenyt.dk med et gavebidrag på mindst 200 kr., så vi fortsat kan tilbyde alle haveejere gratis viden og inspiration til at dyrke deres have miljøvenligt.
Det er muligt at trække dit gavebidrag fra i skat. Se hvordan du gør det ved at klikke på linket nedenfor.
Flotte høstanemoner i efterårsbedet. Foto: Heidi Kirk Nissen
De gule efterårshindbær begynder også at modne. Sorten kaldes meget passende Fallgold. Foto: Heidi Kirk Nissen
Nedfaldne blommer tiltrækker masser af hvepse og sommerfugle. Her en af de mere ualmindelige sommerfugle – sørgekåbe. Foto: Heidi Kirk Nissen
Mange insekter er også glade for de blomstrende krydderurter. Bierne sværmer lystigt omkring myntens blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen
Sår man først i september og bliver vinteren en af de milde, så er der gode chancer for en tidlig forårshøst af frisk spinat. Foto: Heidi Kirk Nissen
Spidskål af sorten Erstling kan med lidt held overvintre og give en tidlig høst. Foto: Heidi Kirk Nissen
Stokroserne har blomstret overdådigt i lang tid, men det nærmer sig slutningen, og mange af dem har sat frø. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er nemt at tage frø af stokroser. Man skal blot huske, at de er to-årige, og kun sætter blade det første år. Foto: Heidi Kirk Nissen
Egne hvidløg kan sagtens bruges til sætning, hvis de er store og sunde uden sygdomstegn. Foto: Heidi Kirk Nissen
Drømmer man om et hav af tulipaner i forårshaven, så er det nu løgene skal indkøbes. Foto: Heidi Kirk Nissen
På den her tid af året passer det gamle navn »Klokken otte blomst« også ganske godt på natlys, da de store citrongule blomster springer ud omkring klokken 20. Foto: Heidi Kirk Nissen
Majs sået på friland af sene sorter er endnu ikke alle høstklar. Majs er på nordgrænsen her i Danmark, så der krydses fingre for godt vejr, så de når at modne. Foto: Heidi Kirk Nissen
De storkenæb, der blomstrer om foråret og sommeren, kan deles her i september og blive til flere planter. Foto: Heidi Kirk Nissen
De sent såede ærter er man begyndt at kunne høste af. Foto: Heidi Kirk Nissen
På Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside Del jorden, kan man dele ud af sit overskud fra haven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Havenyt.dk støtter haveejere med viden og inspiration om at dyrke en levende, miljøvenlig og frodig have. Nu har vi brug for din støtte for at sikre driften af Havenyt.dk. Foto: Heidi Kirk Nissen