Havenyt uge 38, 2021

De første blade er begyndt at få gule og røde efterårsskær, og bærrene hænger tungt på grenene. Der er fortsat mange flotte blomstrende sommerblomster og stauder, men de før så klare farver er begyndt at blegne og få de første antydninger af, at vi er på vej mod slutningen af sæsonen. Blomsterpragten vil dog strække sig længe endnu, og for mange af blomsterne helt til den første nattefrost kommer forbi haven, hvilket forhåbentligt er et stykke ude i fremtiden endnu.

Solen går mærkbart tidligere ned og med det hurtigt skiftende septembervejr, giver det udfordringer med at nå i haven, hvis det også skal passe ind efter arbejdstider. Det stiller krav om at prioritere opgaverne i haven, for der er nok at gøre. I midten af september kan der både plantes, tages frø, høstes afgrøder, pakkes ned til opbevaring, syltes, henkoges, fryses osv.

Regnvejrsdage kan man bruge til at sætte sig ned med en stak havebøger eller gå på nettet og finde inspiration til nye projekter i haven og overvejelser om spændende nye planter, som vil passe ind i haven. September er det bedste plantetidspunkt for alle stauder, som er normalt hårdføre i det danske klima.

Høst frø i efterårshaven

Efterårshaven bugner af frø, som er klar til at blive høstet og gemt væk, så de er klar til forårets såning.

Persille og dild er ved at have modne frø, og måske er der modne frø på basilikum, hvis den har fået lov til at blomstre. Har man ladet salaten gå i stok, er der måske også frø nu.

Der er også mange sommerblomster, hvor man kan hente næsten helt tørre frø, som bare skal ligge nogle dage på en tallerken, inden de er klar til at komme i en tom frøpose.

Og så er der gode venner, naboer og familiemedlemmers haver, hvor man kan bede om lov til at høste lidt frø. Det er praktisk at have små frøposer med i tasken eller baglommen, så man er klar, når muligheden byder sig. Det er også en god idé at spørge om lov til at få en tomat eller chili med hjem, hvis man har smagt en særlig god sort.

Frø skal høstes i tørt vejr

Når man høster egne frø, bør man holde et øje med vejrudsigten, da hyppige regnbyger kan få frøene til at rådne. Det gælder både frø, som skulle være klar til høst nu, eller som er ved at tørre på planterne.

Hvis der regner flere dage i træk, er det især et problem ved salat og ved de bønner, hvis bælge har jordkontakt. Det er derfor en god idé at tjekke de planter, der skal høstes frø fra og eventuelt binde dem op og fjerne ukrudtet rundt om dem, så frøbælge og frøstande holdes mest muligt tørre.

På tørre dage er det praktisk at være opmærksom og indsamle høstklare frø, når man går en runde i haven. Heldigvis sætter de fleste arter frø over en længere periode, så oftest er det blot at vente på en periode med godt vejr, hvor man kan høste sine frø.

Tag egne frø af bønner

Hvis man såede et nyt hold bønner først til midt i juli, så er der lige nu masser af bønner på vej på disse planter, og de skal nå at udvikle sig til fine bønner de næste par uger. Også mange stangbønner giver stadig bønner. Prøv også at se lidt nærmere på de tidligste bønnerækker, nogle sorter kan have et nyt lille hold bønner på vej, hvis man er heldig.

Hvis man til gengæld nærstuderer de næsten færdighøstede bønneplanter, så har der næsten altid gemt sig nogle bønner, som ikke er blevet plukket i tide. De sidder måske nu og er ved at være næsten tørre og med fine bønnefrø i, som er oplagt at høste til frø.

Hvis man vil gemme bønnerne til frø, kan man høste de tørre bælge og eftertørre dem indendørs. Hvis bælgene endnu ikke er tørret igennem ude på voksestedet, kan man, når bønnefrøene er udviklede nok, hive planterne op og hænge dem op under et tagudhæng eller i en carport. Her kan bælgene tørre i tørvejr, inden de tages ind til eftertørring.

Hvis man vil avle frø år efter år og bevare en sort, skal man udvælge de allerbedste planter og dyrke dem til frø, og så skal man holde de forskellige bønnesorter adskilt med så stor afstand som muligt i haven. Der kan ske en krydsbestøvning, men det sker sjældent midt på sommeren, hvor havens bier let kan finde mere attraktive blomster.

Netop bønnesorter har forskellige farver frø. Nogle er hvide, andre brune, sorte, blålige, plettede osv. Hvis en sort pludselig ændrer frøfarve, så kan man være sikker på, at den har krydset med en anden, og så kan man fravælge de frø. Eller også kan man vælge at gemme dem og så dem næste år.

Efterår i køkkenhaven

I køkkenhaven er efteråret så småt begyndt at blive synligt. Blåbærbuskene har fået de første af de røde blade, der kendetegner deres flotte høstfarver, og andre buske og træer begynder også snart at lade de grønne farver vige for gule og røde efterårsfarver.

Andre tydelige tegn er, at tomaterne modner langsomt, og agurkerne vokser i et langsommere tempo. Basilikum ser efterhånden lidt træt ud, og har den fået lov, har den nu lange blomsterstængler tæt besat med hvide blomster, der er på vej til at gå i frø.

På friland står kålen til gengæld struttende sammen med porrer, knoldfennikel, bladselleri, bønner og rodfrugter. Sammen med alle de modne æbler og pærer, udgør de uden problemer hovedingredienserne til hele ugens madplan.

Forlæng broccolisæsonen

Når man har høstet broccolihovedet på broccoliplanten, er det fornuftigt at lade planten blive stående i bedet. De fleste sorter vil nemlig efter nogle uger begynde at sætte sideskud, og 5–6 uger senere kan man begynde at høste små, lækre broccolibuketter.

De fleste F1-sorter er fremavlet til brug for de professionelle, som helst skal have ét stort broccolihoved, og hvor alle hoveder skal være høstklare på samme tid. I haven har vi større fornøjelse af at kunne plukke broccoli over en længere periode, og det er oftere muligt, hvis man vælger frøstabile sorter.

Dyrk spidskål til efteråret

Små, sprøde spidskål er normalt lækker sommermad, og ofte glemmer man at så et nyt hold til efterårsbrug.

For at være sikker på at have lækre spidskål hele efteråret, kan man dyrke de sene sorter som eksempelvis ‘Fliederkraut’, der skal sås og plantes samtidig med de andre hovedkål i foråret.

Den giver et meget stort, men samtidig meget lækkert spidskål. Det kan bliver virkelig stort – nok til stuvet spidskål til 4–5 mand. Normalt sprækker det ikke, hvilket ellers ofte er tilfældet med spidskål, sommerhvidkål og tidlige savoykål.

Gør løgene klar til opbevaring

Spiseløgene er høstet, og nu er det blot at sikre sig, at de er godt tørre, inden de gemmes væk til vinterbrug.

Inden løgene pakkes væk, sorteres de dårlige fra. Det gøres nemmest samtidig med, at man tjekker, om de resterende løg er ordentligt tørre. Det kan knibe med tørringen for særligt de såede løg, hvis de er høstet sent, ligesom også meget store løg er sene til at tørre.

Løgtoppen skal visne ned af sig selv under tørringen, så den bliver helt tør, og det øverste kan hives af.

Læs mere i artiklen »Høst og opbevaring af løg« >

Er løgene ikke tørre, må de eftertørres ved kunstig varme, da vi på den her tid af året ikke kan forvente at få dem tørret godt nok udenfor, når først efteråret sætter ind med regn.

Efter tørring anbringes løgene ophængt i mindre netsække eller i åbne kasser i et tyndt lag på et tørt og køligt sted. Den ideelle opbevaringstemperatur er 0–2 grader, men de holder sig også fint i et køligt udhus.

September er plantetid

På lune septemberdage er det en fornøjelse at plante nyt i staudebedet. Alle planter i potter kan plantes nu, mens de barrodede træer og buske ikke skal plantes før omkring 1. november, når bladene begynder at falde.

Når man planter, er det vigtigt, at man giver planterne godt med vand i plantehullet, medmindre jorden i forvejen er meget våd. Pottede planter sættes i vand inden plantningen, så rodklumpen er helt vandmættet.

Efter plantningen vandes planten til, så jorden slemmes godt ind mellem rødderne. Ofte er det nok at vande i forbindelse med plantningen, men hold et ekstra øje med planten, hvis der kommer en tør periode i efterårsmånederne.

Tænk langsigtet ved plantekøb

I supermarkederne kan man købe billige planter, og de ser ofte flotte ud med masser af fine blomster. De er også netop dyrket for at få os til at falde for deres blomsterpragt og grønne frodighed, mens de står i butikkerne.

På planteskolerne og i plantecentrene er planterne ikke helt så prangende, men til gengæld kan man se planten i sin naturlige tilstand efter årstiden. For mange stauder, træer og buske er det her i efteråret ensbetydende med, at bladene begynder at se lidt efterårsagtige ud, da planterne er ved at gøre sig klar til vinteren. Hvis man har brug for at se de forårs- og sommerblomstrende planter i blomst, må man i stedet finde billeder på nettet eller i havebøger.

Når man skal finde planter til nye bede, er det en god ide med et par bøger med stauder, træer og buske, så man kan se blomsterfarve, blomstringstidspunkt, højde, vækst, sortsbeskrivelser osv. Heri kan man også finde nye arter og sorter, som måske slet ikke er på planteskolen, men som man kan få bestilt hjem. Mange af de mere specielle sorter finder man i staudeplanteskolerne på nettet.

Det er også vigtigt at købe sorter, som er hårdføre og kan klare vores klima. Hvis man eksempelvis gerne vil have hortensia, er det vigtigt at købe sorter, som kan klare klimaet, ellers ender man med grønne buske uden blomster. Her er det nødvendigt at købe hos en planteskole eller få råd i en kvalificeret webshop, hvor man kan få ordentlig vejledning omkring valg af sorter.

Find inspiration til at købe stauder i forhandlerguiden >

Plant et æbletræ

Det er ikke kun stauder, som det er fornuftigt at plante i september, også de pottede frugttræer kan med fordel komme i jorden nu.

Et æbletræ i haven er noget af det bedste, man kan plante. De er flotte, både når de blomstrer, og når de står fulde af modne æbler. Desuden har man mulighed for at dyrke netop de sorter, som man kan lide, og der er mange flere og mere velsmagende sorter at vælge imellem end de få sorter, der kan købes i supermarkedet.

Æbler er også en af de ting, som det kan betale sig at dyrke. Hvert æble, man høster, ville have kostet 2–3 kroner i supermarkedet og ofte det dobbelte for de økologiske. Over 20 år vil man kunne plukke flere tusinde æbler på et træ, som kan købes for et par hundrede kroner.

Men det drejer sig ikke kun om økonomi. Friskhøstede æbler smager bare bedre end de, der har været dage til uger undervejs til butikkernes hylder.

En anden fordel er, at havens æbler kan man dyrke, så man er sikker på, at de er usprøjtede. De konventionelle æbler i supermarkedet er sprøjtede helt op til 20 gange på en sæson, så det er mest et spørgsmål om, hvor meget eller lidt sprøjtemiddelrester, der er tilbage i dem. Økologisk dyrkede æbler er selvfølgelig ikke sprøjtet med gift, så de er det næstbedste valg, hvis man ikke har egne usprøjtede æbler.

Planter man flere forskellige æbletræer med hver sit modningstidspunkt og plukker og pakker de sentmodnende sorter ned med omhu, kan man blive selvforsynende med æbler fra midt i august til 1. marts. For madæblernes vedkommende ofte hen i april.

Læs mere i artiklen »Æbledyrkning« >

Planter man æbler podet på vildstamme, kan man få høje – og med tiden gamle træer. De er ikke så plukkevenlige og giver senere frugt, men de er meget flotte i haven, hvis man har plads. Vælger man mere svagtvoksende træer, er de lettere at plukke, og de skygger ikke så meget. I små haver kan man vælge at plante frugttræer som espalierhegn, men det kræver beskæring hvert år.

Vi har brug for din støtte

Vi er stadig i gang med den den årlige indsamling, der er med til at sikre driften af Havenyt.dk. Indsamlingen kører hele september måned, og vi er meget glade og taknemmelige for alle jer gavmilde læsere, som gerne vil være med til at støtte Havenyt.dk.

Baggrunden for indsamlingen er, at vi ikke kan få lov at modtage gavebidrag, arv eller søge tips- og lottomidler, hvis vi er ikke er såkaldt §8A-godkendt. For at blive det skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag á minimum 200 kr. Driften af Havenyt.dk er helt afhængig af, at vi får §8A-godkendelsen.

I løbet af den sidste uge har vi modtaget endnu en flot række gavebidrag, der er med til at sikre fremtiden for Havenyt.dk, og vi er meget taknemmelige for alle de bidrag, vi har modtaget – en kæmpestor tak til alle jer!

Men vi er stadig ikke helt ved målet, som gør det muligt for os at søge Tips- og lottomidlerne. Vi håber derfor, at der er flere af jer læsere, der har lyst til at støtte Havenyt.dk med et bidrag – som for øvrigt kan trækkes fra i skat.

Hvis du også er glad for Havenyt.dk og gerne vil være med til at bevare hjemmesiden, nyhedsbrevet her og mulighederne for at læse de spændende artikler, deltage i forummet osv., håber vi, at du vil bidrage. Kun beløb på mindst 200 kr. tæller med i §8A-sammenhængen, men vi er taknemmelige for ethvert beløb.

Du kan som nævnt trække dit bidrag fra i skat, og det bliver nemt ordnet samtidig med, at du giver dit gavebidrag.

Hvis du vil støtte med et gavebidrag, kan du gøre det her >