Havenyt uge 4, 2021

Så kommer vintervejr endnu en gang forbi, og de fleste steder får både slud, sne og frost i løbet af ugen. I hvert fald nattefrost, mens der især i de kystnære områder vil være en chance for tøvejr i dagtimerne. Frost er barsk for planterne, og man skal være glad, hvis der er eller kommer et snedække, som beskytter jorden, så den ikke fryser til i dybden. De vinter- og stedsegrønne træer, buske og stauder kan eksempelvis let få frostskader, hvis deres rødder ikke kan optage vand, når jorden fryser til.

Heldigvis er der også planter, som godt kan klare frosten. Nogle af dem er de smukke forårsblomster, som lige nu myldrer op ad jorden. Erantis er begyndt at stikke de gule hoveder frem, og man kan snart plukke små buketter, som hurtigt springer ud, når de kommer ind i varmen.

Vintergækkernes dråbeformede blomsterhoveder er ved at åbne sig, og juleroserne står med enkelte udsprugne blomster og masser af knopper på spring. Det giver en helt særlig glæde, at haven kan være så fuld af spirende og blomstrende liv midt om vinteren.

Hent grønsager ind før frosten

Bliver det koldt vintervejr i længere tid, kan det give problemer med at hente grønsager i køkkenhaven, hvis ikke de er dækket med et tykt lag isolerende materiale. Det er en god idé enten at få lagt dække på, eller måske supplere det eksisterende dække over især rodfrugterne. Det kræver tøvejr, så hold øje med den lokale vejrudsigt og gør det, inden haven eventuelt fryser til.

Det er også praktisk at tage en god portion af havens grønsager ind, hvis der varsles vedvarende frost. Fyld en spand med rodfrugter, og tag også de sidste spidskål og savoykål ind, hvis der er flere tilbage.

Grønkål og vinterrosenkål klarer frosten fint, og de kan hentes løbende. Vinterporrer kan klare kulden, men er svære at høste, hvis jorden er frossen, så plant en spand til med porrer og tag den ind. Det er også en god idé at tage et kæmpe bundt persille ind, hvis der er mere tilbage.

Den overvejende milde vinter hidtil har betydet, at mange hvidløgssorter allerede er spiret frem. Nogle sorter står med 5–15 cm top, og her kan barfrost kombineret med hård vind godt skade planterne. Men langt de fleste hvidløg vil klare sig igennem en kold periode.

Hold øje med de gemte afgrøder

Hvis frosten bider sig fast og bliver længe, kan den også trænge ind i skure og udhuse, hvor man har kartofler, rodfrugter, løg og æbler stående, som ikke tåler frost. Her kan man overveje at gøre klar med ekstra dække eller lave plads i huset til at tage grønsagerne og frugterne ind.

Der gælder forskellige regler for opbevaring af de enkelte afgrøder:

• Kartofler skal helst ikke stå i rum med temperaturer under 5° C, da de ved for lave temperaturer får en sødlig smag.
• Rodfrugterne tåler ikke at fryse, dog undtaget jordskokker, skorzonerrødder og pastinakker, som selv ude i jorden ikke tager skade af en gang dybfrost.
• Løg er det også bedst at opbevare frostfrit, men de kan klare lidt frost.
• Æbler kan klare nogle få graders frost i kortere tid, men det er bedst, at de står frostfrit.

Jorden og dermed også gulvet i udhuse o.l. er ikke blevet nedkølet endnu, og derfor kan det være en god idé at sætte kasserne på gulvet i 1–2 lag og allerede nu at lægge et isolerende dække over kasser med rodfrugter, løg, kartofler og æbler. Det kan holde det hele frostfri en tid. Men hold løbende øje både med temperaturen, og om kassernes fristende indhold eventuelt har trukket mus til.

Der er ikke mange moderne huse, som har en frostfri opbevaringskælder, så ofte har man ikke et godt alternativ, hvis der begynder at trænge frost ind i garager og udhuse. Det eneste, man kan gøre, er at etablere midlertidig opvarmning, eller flytte alle herlighederne til det køligste rum i huset.

Havearbejde i frostvejr

Det vigtigste havearbejde inden en kold periode med frost dag og nat er at få dækket de sidste sarte planter til og få krukkeplanter i jorden eller sat ind et frostfrit og beskyttet sted. Dæk også de sarte planter i drivhuset med et par lag fiberdug, hvis der varsles flere dages frost døgnet rundt.

Når frosten først er her, er der ikke mange ting, vi kan udrette i haven ud over at tage os godt af fuglene med foder, friskt vand og nye fuglekasser. Fuglene er både til glæde og nytte. Mange fugle i haven hjælper med at minimere antallet af skadedyr.

Hæng fuglekasser op

Selvom der er et stykke tid til foråret, så er de første fugle så småt begyndt at synge, og det giver jo uværgeligt forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har man ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op her i vintertiden og senest sidst i februar. Det er bedst, at kasserne når at hænge nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt, at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte fugleart. Samtidig er det praktisk, at de fuglekasser, man bygger, kan rengøres. Det er kun stærene, som selv rydder de gamle kasser for gammelt redemateriale. De andre er det haveejeren, der skal tømme.

Få vejledning til at bygge fuglekasser på DOFs hjemmeside >

Bliv klogere på naturen

Naturhistorisk Museum i Aarhus udsender med jævne mellemrum nogle hæfter om forskellige naturrelaterede emner. Det seneste handler om frø- og frugtæderne i naturen. Det omhandler dyr lige fra store bjørne, over dem vi kender fra haven som egern, mus og fugle til små uanseelige biller og orme, der alle har en forkærlighed for frø og frugter.

En del af de frøædende dyr har en vigtig funktion som frøspredere. For en del planters vedkommende, skal frøet spises for at kunne spire. Passagen gennem dyret nedbryder frøskallen, så det kan spire, når det er kommet ud igen. Som en bonus vil frøet hos en fugl være spredt langt væk fra sit voksestedet.

I hæftet kan man blive meget klogere på frø- og frugtædere. Hæftet er en del af en løbende serie fra Naturhistorisk Museum. Man kan læse mere om og købe hæftet om frø- og frugtædere på museets hjemmeside og også finde de andre publikationer der.

Tid til at styne træer

Normalt anbefales det at beskære træer i perioden fra juli til september. Men netop styning af træer skal ske her i januar og i februar, da man i modsætning til normal beskæring har brug for, at træet sætter vanris.

Når man beskærer, skal man være forsigtig og undgå at skære ind i de knudeformede hoveder på de stynede træer, da træet har aflejret et kemisk forsvar og ikke mindst næring i knuderne, så det sætter dem kraftigt tilbage, hvis de bliver skadet.

De lange tynde skud skal fjernes helt inde ved den opsvulmede »krave«. Start med de tykkeste og tag derefter de mindre skud, men efterlad det tyndeste skud på hver af de knudeformede hoveder. Det vil fungere som en slags katalysator for de knopper, der skal danne de nye etårssskud. Den overvintrende gren bliver så fjernet ved næste vinters beskæring.

På jagt efter solbærknopgalmider

Solbærknopgalmider lever på solbærbuskene, hvor de suger saft af bladanlæggene inde i blomsterknoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen i første omgang ikke springer ud, og i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed færre solbær.

Galmiderne lægger deres æg i de nydannede knopper, hvor larverne også overvintrer. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper.

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, runde knopper. De sunde knopper på solbærbusken er mere aflange og spidse.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid på at gennemgå sine solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene. De angrebne plantedele skal helt væk fra haven eller brændes.

Er buskene meget angrebne, er det bedst at grave dem op til destruktion og til foråret plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven.

Læs mere i artiklen »Solbærknopgalmider« >

Så-trangen er svær at styre

Som haveeejer kan man få en næsten ustyrlig lyst til at så de første frø indedøre, og se små grønne spirer pible op. Men det er for tidligt indtil omkring 1. marts, medmindre man bruger særligt plantelys. Planterne bliver lange og ranglede, hvis de skal klare sig med det lidt lys, der naturligt er i januar og februar.

Det eneste, man kan forsvare at så nu uden ekstra lys, er de chilisorter, som man ved tager mange uger om at spire. Især Capsicum chinense er længe om at spire, og det samme gælder ofte, hvis man sår chilifrø af ældre dato. Fra sidst i februar kan chiliplanter godt trives i et lyst vindue. De bliver ikke så ranglede i væksten som tomater og de fleste andre planter i det begrænsede lys i vintermånederne.

Så mikrogrønt

Til gengæld kan man uden problemer så og dyrke kimplanter til spisebrug – mikrogrønt. De fleste har gjort det siden barndommen i form af karse, hvis frø er lette at få til at spire og giver et friskt, grønt drys på maden midt på vinteren.

I de senere år er det blevet langt mere almindeligt at dyrke mikrogrønt til maden. Sortimentet er stort, og der er rigtig mange frø, som man kan så og spise som kimplanter som for eksempel kål, raps, rød og grøn basilikum, sennep, rød amarant, boghvede, bukkehorn, grønkål, koriander, mizuna, radise, sennep, ært og rucola.

Prøv at se nærmere på resterne af krydderurtefrø og frø af kålfamilien fra sidste år. Der er sikkert flere, som kan bruges til at lave spirer af.

Sidste chance for at få 6 gratis medlemsblade

I Landsforeningen Praktisk Økologis blad nr. 3 fra 2020 er der en rigtig god artikel om dyrkning af mikrogrønt i vindueskarmen. Artiklen gør det nemt at komme i gang og indeholder inspiration til at dyrke forskellige slags mikrogrønt, oplysninger om hvor lang tid det tager, hvilket udstyr man skal bruge, hvad man skal være særligt opmærksom på m.m.

Bladet kan du ikke købe i butikkerne. Du kan låne det på biblioteket, hvis dit lokale bibliotek ikke er coronalukket, eller du kan benytte dig af Praktisk Økologis nytårstilbud og få det sendt hjem til dig ganske gratis – sammen med de fem andre medlemsblade fra 2020.

Nytårstilbuddet er nemlig, at hvis du køber et års medlemskab af foreningen til dig selv eller som gave, får du de seks medlemsblade fra 2020 med gratis. Men tilbuddet gælder kun til udgangen af januar.

Ja tak, jeg vil være medlem og få de seks ekstra blade gratis >

Det har været en stor succes, og vi er glade for at kunne byde varmt velkommen til de nye medlemmer, der ligesom os interesserer sig for økologisk dyrkning og bæredygtig levevis. Vil du som mange andre gerne have glæde af tilbuddet, så er det som sagt ved at være sidste chance, da det stopper, når denne uge slutter.

Vil du først gerne vide, hvad du kan læse om i de seks blade, så handler de blandt andet om vilde haver med masser af natur, etablering af blomsterenge og sankning i naturen med børn, dyrkning af både velkendte og mindre kendte grønsager, hønsehold og slagtekaniner, mikrogrønt og taghaver og meget mere.

Se mere om indholdet i de seks gratis medlemsblade her >

Udover de seks ekstra medlemsblade fra 2020 får du naturligvis også alle de andre fordele ved et medlemskab af Praktisk Økologi. Det er for eksempel mulighed for at få en havementor hjem i din have, deltage i aktiviteterne i de lokale netværk, blive klogere på den årlige Praktisk Økologi festival m.m.

Bliv medlem og få tilbuddet her >