Havenyt uge 47

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Der har ikke været meget sol i november, så man glæder sig over dage som dem her først på ugen, hvor solen kigger frem. Til gengæld følges den slags dage oftest af kolde nætter, og der har været nattefrost i det meste af landet.

Mange vågnede op til rimfrost på græsset mandag i denne uge. For nogle var det årets første nattefrost. Foto: Heidi Kirk Nissen

Temperaturen steg dog hurtigt igen, og jordtemperaturer på 7–8 grader betyder, at man stadig kan plante barrodsplanter og lægge de sidste løg. Derudover er det også en god idé at bruge det sidste af november på at rengøre redskaber og drivhuse, vinterbeskytte sarte planter og krukker og flytte de sidste nedfaldne blade fra græsplæne og stier til havens bede, hvor de vil beskytte jorden gennem vinteren.

Men selvom vi er sidst i november, og havens planter er på vej i vinterdvale, så kan man fortsat glæde sig over blomstrende krysantemum og lækre kål, porrer og masser af rodfrugter i køkkenhaven. Fik man dækket godt for nattefrosten, kan man måske også stadig hente salat, dild, knoldfennikel, bladselleri og røde chili.

Optagning af frostfølsomme knolde

Georginerne overlevede ikke nattefrosten. Blomsterne er klasket sammen, og det er tid til at tage knoldene op, hvis man ikke har gjort det allerede. Det samme gælder de andre knolde og løg, som knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus, chokoladekosmos og Acidanthera bicolor, der skal tages op og ind for vinteren.

Georginer skal have skåret toppen af et stykke over knoldene. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand eller spagnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevares tørt, må knoldene ikke tørre ud. De opbevares køligt under 10 °C, bedst ved ca. 6–8 °C. Er det meget store knolde, kan de opbevares uden at blive lagt i sand og spagnum, men kan sættes hele ned i en plastsæk, som står åben.

Har man flere georgineknolde, end man kan opbevare indedøre, kan man tage chancen og grave dem ned i jorden i drivhuset. Jorden skal være ret tør, ellers bland godt med grus i, da de ellers kan rådne. Der skal være 20 cm jord over. Isoler jorden med et lag blade eller lignende. Her bevares knoldene saftspændte hele vinteren.

Havens silhouetter

Haven får et langt mere åbent udtryk, når de sidste blade falder af, og træerne står nøgne. Men de mørke træsilhouetter kan både have karakter og være smukke i sig selv, og de kan oplagt være et af vinterhavens flotteste elementer. Især hvis de har fået lov at udvikle sig naturligt.

De fleste træer har fra naturens hånd en flot silhouette. Skader fra stormvejr eller sygdom, eller en hård beskæring tidligere på året, kan dog have indvirkning på den silhouette, der åbenbarer sig nu, bladene falder af.

Det kan give overvejelser, om man i prydhaven skal fælde nogle af de mest beskæringskrævende træer, som i den bladløse halvdel af året ikke er særligt kønne og i stedet plante nye arter, som ikke bliver større, end at der er plads til deres naturlige udvikling i haven.

Overvejelser om vinterhaven

Kigger man på resten af haven, opdager man ofte efter løvfaldet, om haven mangler den struktur, som gør haver interessante og pæne at se på i vinterhalvåret. Det er nemmere at skjule om sommeren, hvor man kan justere ved at plante frodige planter i jorden eller krukker, hvor de kan flyttes rundt efter behov.

Det kan være, at den grimme kompostbunke eller udsigten til ens eget eller naboens rod pludselig står tydeligt frem, nu buskenes blade ikke længere danner en grøn væg. Her kan man overveje om en stedsegrøn hæk eller et hegn af træ eller pileflet ville være en bedre helårsløsning.

Hække og hegn kan også bruges til at danne læ og ly. Med en bænk, hvor vintersolens stråler oftest rammer, kan man få større glæde af haven i alle årets måneder.

Når bladene forsvinder fra havens planter, vil også elementer som krukker, figurer, sten mv. træde tydeligere frem. Om sommeren overstråles de tit af frodige, farverige planter, men om vinteren ses det ekstra klart, om de passer til havens stil, og om der måske skal nye eller flere af dem til for at skabe den ønskede vinterhave.

Frostsikre krukker behøver ikke at stå tomme om vinteren. De kan plantes til med stedsegrønne eller vintergrønne planter. Nogle af dem endda spiselige som for eksempel den smukke purpurkål eller tat soi med grønne, skinnende blade. Begge vil kunne nydes både visuelt og spises frem til engang sidst i marts, hvor de udskiftes med påskeliljer eller andre forårsplanter.

Læs mere om vinterhaven i artiklen »Haver med vintertække« >

Hent vintergrønsager i haven

Porrer i lange, grågrønne rækker er et dejligt syn i køkkenhaven her i november, for det fortæller, at man i lang tid kan hente friske porrer til aftensmaden. Måske skal der kun en enkelt eller to til en portion suppe eller i en salat. Det og deres mange anvendelsesmuligheder gør porrer til en af mest dyrkningsværdige grønsager i selv mindre haver.

Det er dog vigtigt at vide, om det er efterårs- eller vinterporrer, der står derude. Vinterporrerne klarer normalt vinteren fint helt frem til april, mens efterårsporrerne ikke klarer frost for alvor og skal høstes inden længe.

Kål har fået en ny opblomstring i det danske køkken, men den er stadig fravalgt i mange køkkenhaver. Argumenterne kan være, at den kan købes billigt, fylder i bedet, og at nogle slags kål kan være lidt besværlige at dyrke.

Mange haveejere ærgres også over, at de flotte, men ubeskyttede, kål sidst på sommeren gnaves sønder og sammen af kållarver. Men der bliver altid kål alligevel, og lige nu sætter grønkålen masser af store, nye, lækre blade, rosenkålene sætter nye topblade, og deres små hoveder på kålstokken vokser støt.

Hvis man har vovet at lade hvidkål og rødkål stå i haven, så har man fået flere kilo kål forærende den sidste måned. Måske kan man nå at bruge de fleste, inden der kommer frost for alvor. Ellers må de lægges ind et koldt og frostfrit sted.

Det overvejende milde efterår har givet mulighed for stadig at kunne hente alle rodfrugterne ude i jorden. Gulerødderne er nu blevet store, og de er sprøde og søde. I det hele taget er rodfrugterne fortsat med at vokse. Det gælder også knoldselleri, pastinak og persillerod.

Høst jordskokker

Jordskokkerne er nu visnet i toppen, og man kan bruge af de mange lækre knolde. Hentet direkte fra haven er knoldene sprøde med en let nøddeagtig smag. Jordskokkerne kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente dem ad libitum.

De kan spises både rå og tilberedt. De er gode sprøde og fintsnittede i vintersalatskålen, men de kan også bruges i varm mad, hvor de får en anden smag og konsistens.

Det største minus ved jordskokker er, at knoldene er lidt besværlige at skrælle på grund af den uregelmæssige form. Til næste års dykning, er det derfor en god idé at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde. Foto: Heidi Kirk Nissen

Læs mere i Camilla Plums artikel »Dyrk og spis jordskokker« >

Frisk spinat i november

Hvis der står en række spinat ude i køkkenhaven og ser lidt sølle ud i bladene, skal man ikke automatisk gå ud fra, at nu er den høst slut. Prøv at flytte de store blade lidt til side, måske gemmer der sig små nye blade nedenunder. Efter lidt tålmodig plukken får man en håndfuld friske og lækre sprøde spinatblade til salatskålen, eller måske endda et helt fadfuld til en spinattærte.

Vil man gerne strække sæsonen i køkkenhaven, kan det være fornuftigt at så mere spinat til efterårsbrug. Der er som regel mere ledig jord i august end i foråret til formålet, og i efteråret er der desuden mindre risiko for stokløbning, som ikke kan undgås ved forårssåning. Resultatet afhænger af efterårsvejret, men i milde efterår vil man kunne høste spinat i lang tid.

Pas på porrerust

Det kan også ske, at man er en af de uheldige, hvor porrerne nu står med visne og grimme yderblade. Det er angreb af porrerust, som gennem årene har spredt sig til flere og flere køkkenhaver.

Den viser sig i august, hvor de flotte porrer, der står og strutter af vækst og frodighed, pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven.

Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, men der er også set næsten ødelæggende angreb i enkelte haver.

Få gode råd til at undgå porrerust næste år i artiklen »Løg- og porrerust« >

Larveangreb i gulerødderne

Noget af det mest irriterende i en køkkenhave er gulerødder, som man har gjort sig så stor umage med at dyrke, og som bliver helt eller delvis ødelagt af larvegange. I de seneste år er mange konsekvent gået over til at dyrke gulerødder under net eller fiberdug, så gulerodsfluerne ikke kan komme til at lægge sine æg. Det er især ved gulerødder til sent brug, at det kan betale sig, da det er her larverne har lang tid til at gnave løs.

Det er fornuftigt at sørge for, at gulerodsaffald med larver ikke ender i en kompostbunke, som fordeles ud på nye arealer til foråret, hvor der skal dyrkes gulerødder og andre skærmblomstrende planter. Dækker man et sådant areal over med net, bliver de nyklækkede gulerodsfluer spæret inde sammen med de små nye gulerodsplanter.

Hvis man har et sædskifte, som man følger, er det en god idé at lægge gulerodsaffaldet ud på det selvsamme bed, hvor man henter gulerødderne, som en del af vinterdækket.

Læs mere om gulerodsfluen og den larver >

Flerårige krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at ellers hårdføre flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger af arten, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted som langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.

Der er stadig enkelte storkenæbsarter, som blomstrer. Rozanne er en af dem. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder eksempelvis rosmarin og laurbær. I milde vintre kan de klare tilværelsen i drivhuset med lidt dække i frostperioder, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Men får vi en hård vinter, vil det tage livet af mange af de lidt sarte planter, der ikke bliver opbevaret frostfrit. Det er derfor fornuftigt at have en plan B for, hvor de skal opbevares, hvis der kommer hård vinter. Har man ikke opbevaringsmuligheder, må man købe nye planter til foråret.

Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller om de kan tåle at stå ude med jord, eller eventuelt fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord. Der skal jo også snart pyntes til jul.

Ønsk dig noget grønt

Vi er på den tid af året, hvor de mest ihærdige begynder at rykke utålmodigt efter juleønsker. Måske er du en af dem, der har lidt svært ved at finde på noget at ønske dig? Hvad så med at ønske dig et medlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi?

Praktisk Økologi er foreningen bag Havenyt.dk, men det er også foreningen, der samler alle os, der deler glæden ved haven og dyrker den, så den er til gavn for både mennesker og natur.

Som medlem modtager du seks gange årligt det populære medlemsblad »Tidsskrift for Praktisk Økologi«, du får gratis rådgivning af en havementor, rabat indgangen til Praktisk Økologi Festival og invitation til havenetværk og arrangementer. Du støtter også arbejdet for at haver og bolignære arealer i hele Danmark indrettes og dyrkes, så de hjælper naturen i stedet for at bekæmpe den.

Sæt linket her på din ønskeseddel – eller brug det selv til at bestille en gave, der glæder hele året >

Her er du: Forsiden > 2021 > Havenyt uge 47

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider