Havenyt uge 6, 2021

Sneen fyger gennem luften og lægger sig i driver i dele af landet. Det er koldt derude, og det udendørs havearbejde er for en tid lagt på hylden. De lave temperaturer kan godt bekymre haveejere med frostfølsomme planter i haven og i drivhuset. Vil de fryse tilbage, eller klarer de den? Hvor der ligger et lag sne, er det med til at beskytte planterne.

Vinden gør vintervejret ubehageligt, men når den har lagt sig igen, kan man godt glæde sig over vinteren. Efter den milde december og januar var den tiltrængt. Kulden reducerer blandt andet i antallet af dræbersnegle, og lige under overfladen lurer løgene, frøene, rødderne og alt det andet, der venter på mere lys og varme.

Sne i køkkenhaven

Har man rodfrugter stående under isolerende dække ude i køkkenhaven, er det lidt spændende, om de klarer de lave temperaturer. Har man lavet et tykt dække og måske endda net over, så kan det stadig være muligt at hente rodfrugter.

Pastinakker og jordskokker har det fint, men her er frosten heller ikke en trussel. Begge kan tåle frost, men står de ikke dækket, kan de først graves op, når jorden er optøet.

De høje vinterkål vajer faretruende i vinden, hvis de ikke har støtte. De står med grønne blade, men den kolde vind udtørrer langsomt alle de grønne bladplanter. Grønkålens ældste blade begynder at se slappe ud, og rosenkålene er heller ikke så saftspændte efter optøning, men de smager udmærket.

Lysten til at se nye spirer

Men selv om det er koldt, kan man tydelig mærke, at dagene bliver længere. Det giver lyst til at så de første frø, og lysten til at putte små frø i jorden kan være svær at tøjle.

Selv om haven er snehvid og frossen, kan man godt starte havesæsonen med at få købt eventuelle potter, frø og så videre, så man er klar til at gå i gang med at så. Står urtepotterne ude i haven, og blander man sin egen såjord, så må det vente med at klargøre den del, til haven igen tør op.

Hvis man ikke etablerer ekstra lys til de små planter her først i februar, så er det for tidligt at så inde i vindueskarmen, hvis man ser fornuftigt på det. Man kan selvfølgelig gøre forsøget, vel vidende at planterne kan blive ranglede, fordi de får for lidt dagslys. Pladsen kan også blive trang om nogle måneder, når planterne står store og venter på, at det bliver varmt nok til, at de kan blive plantet ud i haven.

Hvis man er tilfreds med at se karse, basilikum og kålplanter spire frem, kan man så det som et grønt drys af kimplanter til frokosten. Måske er der frø tilbage fra sidste år, som man ikke kender spiringsevnen af. Prøv at så dem til spirer i stedet for at kassere dem. Nogle frøfirmaer sælger både almindelige frø og frø specielt beregnet til at så til spirer. Dem fra frøfirmaet Solsikken er økologiske. Se Solsikkens spirefrø her >

Ellers kan det kun anbefales at så peber og chili, da de er meget længe om at vokse til, og de kan trives inde, selv som store planter i foråret. Nogle chilisorters udviklingstid er så lang, at det kan være nødvendigt at så dem nu, hvis man skal nå at få en god høst. Et af de firmaer, hvor man kan finde frø til rigtige mange forskellige sorter chili er Bjarnes frø og planter. Se deres chilifrø her >

Bliv inspireret til flere spændende frø i Forhandlerguiden >

Efter såning holdes såbakker og potter tildækket med plastfolie eller med et medfølgende plastlåg til såbakkerne. Det såede anbringes et lyst sted uden direkte sol, indtil kimplanterne er kommet godt op, og ved en temperatur så tæt på den optimale spiringstemperatur som muligt. Det er meget vigtigt, at overdækningen fjernes, så snart kimplanterne begynder at spire frem, da planterne ellers bliver ekstra lange og ranglede.

Så selv salatfrø

Men ellers kan tiden bruges på at planlægge forårets såning. Der skal også købes nye frø og findes frø frem fra gemmerne, som skal tjekkes for, om de stadig er gode nok.

Det kan være, at der er nogle hjemmeavlede salatfrø fra haven imellem. Hvis ikke, vil man måske forsøge sig i år? Det giver mulighed for masser af meget billig og frisk salat i en stor del af året og i sorter, som man ikke lige kan købe i butikkerne.

I det kommende medlemsblad fra Landsforeningen Praktisk Økologi er der en artikel om at dyrke sine egne salatfrø. Vi har valgt at bringe et uddrag af artiklen her på Havenyt.dk.

Læs mere om at dyrke sine egne salatfrø >

Hvis man gerne vil have hele artiklen – og de mange andre spændende artikler – i det kommende medlemsblad, så skal man melde sig ind i Praktisk Økologi senest den 18. februar. Så får man sendt det nye medlemsblad til postkassen i starten af marts.

Bliv medlem af Praktisk Økologi >

Så de første sommerblomster i februar

Nogle blomsterarter har så lang en spire- eller udviklingstid, at de med fordel kan sås her i februar for at få fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena.

Verbena bonariensis, som også kaldes Kæmpejernurt på dansk, kan være vanskelig at få til at spire. Frøene sås ved stuetemperatur, men efter nogle dage placeres de køligt i 2–4 uger for at bryde frøenes spiredvale. Det kan eksempelvis være udenfor eller i køleskabet.

Læs mere i artiklen »Kæmpejernurt« >

Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, der har brug for samme behandling. For disse arters vedkommende er det også vigtigt at få sået i tide.

Så selv stauder

Mange stauder er kuldekimere, og også her kan man så småt begynde at tænke på at så. Nogle er nemme at formere fra frø, andre skal man gøre sig lidt mere umage med.

Når man sår selv, får man mange planter af samme sort, og det giver mulighed for billigt at kunne plante tæt, når man anlægger nye bede. Til gengæld skal der planlægges, for det tager gerne et års tid, inden planterne er så store som dem, man køber i planteskolerne. Skal man kun bruge få planter af hver art, er det næsten lige så praktisk at købe planterne i maj på en planteskole eller nettet.

Grunden til selv at så stauder kan også være ønsket om at få en særlig sort, som ikke kan købes som plante i handlen. Såning giver også ofte et overskud af staudeplanter, som altid er en velkommen gave – særligt hvis det er en ny sort eller anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller at man bytter planter senere.

Driv grønne toppe

En anden mulighed for at få grønne spirer i vindueskarmen er at drive løgtoppe frem. Man kan plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af de opbevarede løg i kasserne er her i den sene vinter begyndt at spire inde i løget, og dem kan man oplagt plante.

Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af. Har man skåret toppen af for langt nede, kan man risikere at have ødelagt den zone, hvorfra bladene vokser frem.

På udkig efter vintergrønne stauder

Selvom sneen sine steder i landet dækker haven helt, så smelter den igen, og så har man igen udsigt til vinterhaven. Ofte er den mest grå og brun, men det er muligt at få mere grønt med stedsegrønne planter, og det gælder også i blomsterbedene. Der findes en del stauder, som har grønne blade hen over vinteren. De fleste af dem har bladskifte i det tidlige forår, men først på det tidspunkt, hvor bedet er indtaget af alle forårsblomsterne.

Hvis man vil have flere vintergrønne stauder, så er det nu ved at være sidste chance for at finde nye arter og sorter. Hvis sneen tillader det, er der god udsigt ind i mange haver her i den bladløse tid, og vokser der interessante planter i lokalområdet, så er der større sandsynlighed for, at de også vil trives i ens egen have.

Når man får øje på nye arter og sorter i en have, så læg altid godt mærke til jordbundsforhold, sol/skygge samt læ- og drænforhold på stedet. Det er også altid en god idé at skaffe sig informationer om en ny planteart eller sort, inden man køber den. Planter skal plantes på det rigtige sted og under de rigtige forhold for at trives.