Havenyt uge 11, 2022

Vi har længe haft sol hele dagen og dejligt lunt vejr. Det er fantastisk, og det giver os vilde drømme om, at nu er foråret her for alvor. Vi får lyst til det hele, og det kribler i os for at sætte kartofler, så gulerødder, plante georginer, beskære roser osv.

Men det er for tidligt. Vi er kun midt i marts, og varmen om dagen snyder. Klare dage giver kolde nætter, og nattefrost har der mange steder været de fleste nætter.

Varmen har sat gang i væksten, men jordtemperaturen er alligevel kun 3–5 grader. Det sætter grænser for, hvad det er en god idé at lave ude i haven, men der er nu alligevel en hel del at tage sig til både ude og inde.

Tramp ikke jorden flad

Det er dejligt at være i haven på en stille martsdag, og der kan både ryddes op, rengøres drivhus og forberedes til den udendørs såning, som kun venter på, at jorden bliver tør og varm nok til at så i. Andre gode forårssysler er lugning af ukrudt i bede og hække samt rive grene og kviste af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når den begynder at vokse for alvor.

Men inden man begynder at trampe rundt i haven, skal man lige overveje, hvor man træder. Jorden er lige nu fugtig og blød, og træder man i bedene, bliver den trykket sammen, og jordstrukturen skadet. Græsplænens jord er sine steder også våd, og man bør undgå at gå mere end højst nødvendigt på den, hvor det er tilfældet.

Gør mest muligt af arbejdet fra faste stier og gange. Læg eventuelt brædder ud i bedet til at træde på og fordele trykket, hvis det er nødvendigt at gå ind i dem, mens jorden stadig er blød.

Plantning af barrodede hækplanter haster

Vinteren har haft mange frostfri perioder har, og det har været muligt både at plante ny hækplanter og skære gamle hække tilbage. Har man ikke nået det, må man tage stilling til, om man skal forsøge at nå det i denne uge eller vente til senere.

Løvfældende hække planter man normalt som barrodede i efterår/vinter. Ved plantning lige omkring løvfald får man rodvækst allerede fra efteråret, og det er det optimale. Ved forårsplantning har hækken en periode frem til løvspring til at få etableret et godt rodnet, inden planterne skal bruge meget vand, og derfor er plantning i februar og starten af marts lidt dårligere, men acceptabelt.

Jo nærmere, man kommer løvspring, jo dårligere muligheder har hækken for at komme godt i gang, og man skal påregne at passe hækken med vand hele sommeren. Den kan ikke være alene hjemme i tre uger i en varm og tør sommerferie.

Roserne er på vej

Roserne er begyndt at sætte nye skud, men man bør ikke beskære endnu. Først sidst i marts bør man beskære dem, hvis der ikke er udsigt til vintervejr. Og kun de mere hårdføre sorter. Resten skal vente til i april.

Derimod er det fint at plante barrodede roser i marts. De kommer meget bedre igang end de roser, som man kan købe i potter senere på foråret. Barrodede roser er meget kraftigere end potteroser.

Læs mere i artiklen »Plant barrodede roser« >

Sidste chance for fuglekasser

Det er ved at være allersidste chance for at sætte nye fuglekasser op, da fuglene snart går i gang med at yngle.

Efterse også de nuværende kasser med hensyn til opsætningen. De skulle jo nødigt falde ned midt i ynglesæsonen. Har man ikke allerede renset fuglekasser, skal man være sikker på, at kassen er ubeboet, inden man går i gang. Stærene sørger selv for at ekspedere gammelt redemateriale ud, men det er godt nok at tjekke, om der ligger en død fugl derinde, som de ikke selv kan fjerne.

Det varme vejr har fået fuglelopperne til at være særdeles aktive, og man kan se dem sidde rundt om indgangshullet til fuglekasserne. De kan gå på mennesker, når man renser kasserne. Det er en god idé straks at smide tøjet til vask og gå i bad, hvis man er blevet fyldt med fuglelopper. Det problem undgår man, når man renser kasserne i vintermånederne.

Forkultivering i marts

Indenfor spirer og gror det i vindueskarmen, så det er en ren fornøjelse, og her midt i marts er det igen tid til at så flere frø.

Hver uge bør man overveje, om der er ny arter, der skal sås. Her midt i marts skal man have sået de sidste drivhustomater. Tomater til friland kan dog vente 1–2 uger, hvis man ikke har et drivhus til at placere dem i, når de bliver for store til vindueskarmen. Tomatfrø plejer at være hurtige til at spire og selv mange år gammelt frø spirer ofte forbavsende godt. Derfor går der kun et begrænset antal dage fra såning, til kimplanterne er på vej op. Man varmes helt ved tanken om, at den lille plante vil komme til at levere mange kilo solvarme tomater.

Knoldselleri og bladselleri kan også sås omkring nu. Det er også en god idé at kigge alle frøbreve med sommerblomster igennem, og se efter om der er nogen, som skal forkultiveres i marts.

Læs mere i »Forkultivering i vindueskarm« >

Når de små planter kommer op, skal de passes med vanding, men det er vigtigt, at jorden ikke vandes for meget. Doser vandingen meget omhyggeligt, da vandmættet jord kan resultere i svampeangreb og planter, som går ud. Det kan være en god idé at spraye vand i kimplantestadiet i stedet for at vande.

Frø kan spire uens

Det er dejligt livsbekræftende at se de mange spirer dukke op af jorden. Nogle frø kommer hurtigt op, mens andre er mere langsomme til at spire, selvom det er samme art. Det hænger sammen med det enkelte frøs spireenergi. Jo ældre frøene er, jo længere tid kan de være om at spire, og jo mere uensartet spirer de.

Læs mere i »Test om dine frø er spiredygtige« >

Hvis frøene er friske, kan de små kimplanter dukke frem af såjorden allerede på et par dage, mens tilsvarende frø med mindre spireenergi først dukker op efter 7–14 dage. Derfor oplever man ofte, at friske hjemmehøstede frø fra sidste år spirer rigtigt godt.

Planlæg forkultiveringen

Synet af små grønne spirer af tomater, chili, peber, bladselleri, løg mv. giver en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Her er det godt at huske sig selv på, at der er lang tid til, at der kan plantes ud. Så inden man sår alt for meget, er det en god idé at vurdere, hvor mange planter der er plads til i vindueskarmene.

Har man et drivhus, kan man godt så frø til de planter, som kan flyttes ud i drivhuset fra starten af april, hvor tomat og chili begynder at kræve mere plads i vindueskarmene. Det er en god ide at så salat, blomkål, sommerhvidkål og spidskål til videredyrkning i drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug hen i april. De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste de første salat- og kålhoveder ude i haven.

Kom godt fra start med web-app’en

Sidste år lancerede foreningen Dyrk.nu, en web-app, hvor man på telefonen måned for måned får overblik over, hvornår det er tid til at så og udplante i køkkenhaven. Det er også genvejen til info om spiretemperatur, planteafstand, udviklingstid og meget andet nyttigt.

Se mdet hele på Dyrk.nu >

Flere kartofler til forspiring

Det er for tidligt at lægge kartofler, men vil man gerne dyrke meget tidlige kartofler, er det bedst at forspire dem indenfor i potter. Om nogle uger kan de plantes ud under tunnel med fiberdug over. Eller man kan vente på, at jorden ude under plastikken bliver 8 grader varm som døgngennemsnit og sætte direkte under klar plastik.

De tidlige kartofler, der er lagt til forspiring, skulle gerne begynde at have pæne spirer. Pludselig kommer foråret og varmen, og så kan jorden blive varm nok til lægning i løbet af 1–2 uger. Især hvis man har lagt klar plastik over bedet ude i køkkenhaven.

De middeltidlige og sene sorter af kartofler skal købes og lægges til spiring nu. De tager 4–6 uger om at udvikle gode spirer, og det sandsynlige tidspunkt for at lægge dem er i den sidste halvdel af april. Læg læggekartoflerne lyst ved en temperatur på 15–18 grader i et enkelt lag, så der udvikles gode tykke spirer, som ikke knækker ved lægning.

Hvis man har gemt egne kartofler til at lægge, og de er spiret i kassen med for lange spirer, så fortvivl ikke. De skal frem i lyset, og så kan de lægges med forsigtighed, når det bliver tid. Alternativt kan man fjerne spirerne og lade kartoflen sætte nogle nye. Det kræver dog, at der er tale om store kartofler, hvor der er næring nok.

Forårstegn i haven

Fuglene synger lystigt, og nye forårsblomster myldrer op ad jorden og folder på få dage deres blomster ud. Under staudernes visne dække spirer små, grønne blade frem, hostaernes tykke spir presser sig frem mod lyset, og de tidlige af havens buske er begyndt at springe ud med nye blade. Der er umiskendelige tegn på, at foråret er her.

Der er gule, orange og lilla krokus, hvide vintergækker og yndige gule og blå dværgiris. Juleroser og påskeklokker blomstrer i røde, rosa og hvide nuancer, og stinkende nyserod har klaser af limegrønne blomster. Der er også mange krokus i haverne lige nu. Både de små, naturlige i afdæmpede hvide eller lilla nuancer, og de store som kalder på opmærksomhed med deres klare gule og lilla farver.

Og så er der alle de gule erantis, der er lige ved at være afblomstrede. De kan flyttes til andre steder i haven efter afblomstring, hvis man har brug for det, eller hvis man kan tigge sig til lidt planter fra en erantisprydet have.

Hvis man går en tur rundt i haven og ser godt efter, kan man finde endnu flere forårstegn. Påskeliljeknopper på høje stilke, og tulipaner, som med rødlige spidser skyder op af jorden. Skovtulipanernes små spidse blade er også på vej.

I nyttehaven sætter persillen nye fine blade mellem de slatne vinterblade. Pastinak skyder også flotte, grønne blade. De kan dog ikke spises, men giver en god idé om, hvor de skal graves op.

Vind ny bog om Havens spisekammer

Nogle oplever, at det er svært at komme i gang med at dyrke køkkenhavens grønsager på det rigtige tidspunkt. Andre oplever, at det er lettere at dyrke grønsagerne, end at få dem alle spist. Inspiration til både aktuel dyrkning, og hvad man kan lave af lækre retter af det dyrkede, kan man få i den nye bog »Havens spisekammer – Året rundt i den klimavenlige have og det økologiske køkken« af Birgitte Laurent Lund.

Bogen er på 275 sider, og den er inddelt som en overskuelig have- og køkkenkalender, hvor man måned for måned får tips til planlægning og dyrkning af årets afgrøder og opskrifter til at at bruge dem i køkkenet, når de er høstet. Der er mellem 11 og 16 opskrifter til hver måned.

Hver måned afsluttes desuden med et aktuelt tema som eksempelvis »Høns og bier i haven«, »Konservering af frugt og grønt« eller »Kompost«, der inspirerer til aktiviteter i både haven og køkkenet. Økologi, klimavenlighed og selvforsyning er nøgleord i bogen, og man får i bogen også tip til, hvordan man skaber en økologisk og levende have.

Forlaget Indblik har udgivet bogen »Havens spisekammer – Året rundt i den klimavenlige have og det økologiske køkken«, og de har været så venlige at stille et eksemplar til rådighed for en konkurrence for Havenyt.dks læsere.

Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen om bogen er at svare på, hvad du gør i din køkkenhave her i marts, og sende det i en mail til havenyt@praktiskoekologi.dk

Mandag den 21. marts trækker vi lod blandt de indsendte svar, og den heldige vinder får bogen sendt hjem til sig umiddelbart efter. Husk derfor også at skrive dit navn og adresse i mailen, så vi ved, hvor vi skal sende den hen.

Årsmøde i Praktisk Økologi

Lørdag den 26. marts kl. 9.30 -17.00 i Vejle holde Landsforeningen Praktisk Økologi årsmøde.

Der er to haveforedrag på programmet, en økologisk fællesfrokost, frøbytte og selvfølgelig tid til en god snak med foreningskammerater, der deler dine interesser og værdier.

Det meste af dagens program er åbent for alle. Kl. 15.00 afholdes ordinær generalforsamling for foreningens medlemmer

Se mere om årsmødets indhold og program >

Tak til årsmødets sponsorer som støtter haveglæden.

Havehandel.dk

Ormeposten.dk

Bjarne’s frø og planter

Fantastiske Frø

Rosenbud – Hønse- og haveting