Havenyt uge 17, 2022

I haverne blomstrer magnolierne med deres store hvide eller rosa blomster ved siden af blodblommen med det røde løv og de overdådige japanske kirsebærtræer, hvis massive blomsterdække ser ekstra lysende ud mod en blå himmel.

Og blå har himlen været en god del af april. Det er dejligt med solskin om foråret, men som haveejer kan man godt begynde at længes efter lidt regn. Særligt hvis man har en sandet jord, der hurtigere tørrer ud.

April måned har i det hele taget budt på gode muligheder for at være ude i haven – både for at nyde det og for at få lavet en masse. Der er blevet plantet stauder, lagt løg, kartofler, sået salat, dild, spinat og måske også sommergulerødder, og i drivhuset spirer og gror det, så det er en lyst.

Anlæg en ny køkkenhave

Grønne hække, forårsblomster i glade farver, blomstrende bærbuske og frugttræer giver lyst til at dyrke have – også selv om man ingen jord har. Mange steder i landet er det muligt at få fat i en nyttehave eller en kolonihave, og nogle steder kan man få en aftale med en nabo eller en landmand om at låne et stykke jord. Man kan også finde sammen med andre om at dele et stykke jord. Mulighederne er mange, det gælder bare om at finde dem.

Mangler man et sted at dyrke køkkenhave, så efterlys det eventuelt på Del Jorden >

Det er fascinerende at dyrke sine egne grønsager, ikke mindst fordi man kan vælge hvilken kartoffelsort, man vil spise, om gulerødderne skal være gule, orange eller lilla, og der er mange flere slags kål at vælge mellem end man kan købe. Og ikke mindst kan man få det hele i en meget frisk kvalitet, og man er sikker på, hvordan grønsager, frugt og bær er dyrket. Og lige nu står man med alle muligheder. Har man ikke en køkkenhave, kan man stadig nå at få anlagt en.

Find mere viden i kategorien »Anlæg og inspiration til køkkenhaven« >

Lav en taghave i haven

Det er moderne med taghaver i byerne, men også haveejere med egen matrikel, kan lave en taghave og på den måde få mere dyrkningsplads.

Inspiration til projektet, kan man finde i en artikel fra et tidligere medlemsblad fra Landsforeningen Praktisk Økologi, som er lagt her på Havenyt.dk

Artiklen er skrevet af de erfarne permakulturdyrkere Karoline og Tycho, der bor på Friland på Djursland. Da de skulle bygge nyt koldrum til opbevaring af grønsager og andre madvarer i haven, ville de ikke miste dyrkningsplads, så derfor lavede de det så solidt, at der kan dyrkes planter på taget af det – med stor succes. Siden er endnu en taghave kommet til ovenpå et gæstehus.

Læs mere om taghaven >

Forår uden regn giver spiringsproblemer

Ved starten på foråret var jorden godt fugtig efter den våde vinter. Nedad i jorden er der også stadig fugtighed på især de lerholdige jorder, så det er der, der kan plantes, så længe man husker at vande efter plantningen og følge op, indtil planten har sat nye rødder.

Men jorden i det øverste lag bliver hurtigt udtørret, når vi bearbejder jorden til såning, og det er derfor problematisk at så afgrøder lige nu, som har en lang spiringsperiode. Der varsles enkelte byger i løbet af ugen i vejrudsigten, men nogle få milimeter vand gør ikke den store forskel. Det fordamper hurtigt fra en bar jord.

Hvis man har sået persille og gulerødder, så hold øje med, om sårillen er ved at tørre ud. Det kan dog være problematisk at vande frø under spiring, da sol og blæst hurtigt danner en skorpe, som spirerne kan have svært ved at komme op igennem. Jo mere leret jorden er, jo mere kompakt bliver skorpen.

Der er to løsninger. Enten kan man efter vanding dække med noget fint smuldrende kompost, eller også kan man dække med hvid plastik indtil fremspiring.

Rodfrugter kan sås de næste 3 uger

Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt at så rodfrugter på. De skal have mindst 8 grader for at spire rimelig godt, og jorden skal være fint smuldrende til de små frø.

Jorden skal desuden være fugtig nedad, når der sås, og gerne med udsigt til nedbør, da frøene af især gulerod, persillerod og pastinak er længe om at spire. Det øger risikoen for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Et tyndt lag revet jord på overfladen vil medvirke til, at fordampningen fra jordoverfladen mindskes.

Rodfrugter har dybe rødder, og derfor skal jorden også være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde – vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Det er vigtigere, at de rette jordforhold til rodfrugterne er i orden, end at man sår lige nu. Lige bortset fra de tidlige sommergulerødder, som skal sås hurtigst muligt.

Det er en fordel at så, så snart vejr og jord er til det, for hvis maj bliver tør, kan det ødelægge spiringen. Når det er sagt, kan skorzonerrod, pastinak og persillerod godt vente med at blive sået til første halvdel af maj. Man kan i princippet også snart så vintergulerødder, men de holder sig bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås i den sidste del af maj.

Læs mere i artiklen »Gulerødder året rundt« >

Minusset ved at så de langsomtspirende rodfrugter tidligt er, at første hold ukrudt ikke er spiret, så man kan hakke det omkuld inden såning. Der bliver derfor mere ukrudt at luge i rækker, hvor såning sker i en kølig jord, hvor spiringen er langsom.

Køb kun tomatplanter til opvarmede drivhuse

Selv om vi kun er i april, er de første tomatplanter dukket op i butikkernes salgsstativer. Kun hvis man har et opvarmet drivhus, bør man købe og plante nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten før midt i maj.

Indtil videre skal forkultiverede tomatplanter og chiliplanter ind om natten, hvis de skal holdes i optimal vækst. Det samme kan man selvfølgelig gøre, hvis man falder for at købe allerede nu. Men hvorfor ikke vente, der kommer helt sikkert masser af tomatplanter til salg. Om kort tid er der sikkert også mulighed for, at man får tilbudt nogle af de ekstra planter, som mange haveejere har til overs.

Har man overskud af planter eller savner nogle, kan man lave et opslag på Del Jorden >

Hvis man køber tomatplanter, bør man altid overveje, om planterne i butikkerne kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Planter med knastør plantejord, bør man aldrig købe.

Forårshøst i køkkenhaven

I køkkenhaven dukker det ene aspargesskud op efter det andet. De er endnu ikke langt fremme, men de er godt på vej. Rabarberstilke vælter til gengæld frem og kan høstes på de tidlige sorter, og der er også fine nye spinatblade. Måske er der også stadig enkelte porrer, som ikke er gået i stok, selvom det er ved at være på det sidste.

Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven nu, hvor de sidste rodfrugter er væk, lige bortset fra skorzonerrod, som ikke forringes i kvalitet, selvom de sætter ny top.

I bladafdelingen sætter purløg og persille nye fine blade. Har man glemt at tage alle hvidløg op sidste år, er der også grønne toppe, som er gode som drys over maden.

Der er også friske blade af havesyre og vårsalat. Der går ikke lang tid, før vårsalaten begynder at gå i blomst, så den skal spises nu. Vinterportulakkens tykke grønne, sukkulentagtige blade bør også nydes, inden den går i blomst. Har man overvintret ‘Red Giant’ sennepsplanter, kan de flotte grøn-røde blade snittes med i salatskålen og give en lidt peberagtig krydring. Her i det tidlige forår er de ny blade endnu ikke stærke.

Drømme om asparges

Hvis man drømmer om et aspargesbed i haven, så er det i de kommende uger, at man skal købe planterne. Inden man køber dem, skal aspargesbedet være gjort klart. I hvert fald hvis det er såkaldte kroner, man køber og ikke aspargesplanter i potter. Kronerne er rødder med småbitte skud inde ved plantebasis. De må ikke tørre ud fra opgravning til plantning. Hvis de skal transporteres, skal de pakkes i fugtige aviser e.l.

Læs mere i artiklen »Anlæg et aspargesbed« >

Når man køber aspargesplanter, så sørg for at få gode store planter, så man måske kan høste nogle få skud næste år og næsten fuldt udbytte året efter. Når først planterne er etableret, kan der høstes asparges de næste 10–20 år i bedet. Hvis man synes, at det er for dyrt at købe aspargesplanter, så kan man selv så sine planter. Det kræver dog, at man har tålmodighed med høsten 1–2 år længere.

Frost kan ødelægge kartoffeltoppe og sommerblomster

Der kommer fortsat nattefrost forskellige steder i landet, og det får på den her årstid alarmklokkerne til at ringe. I mange køkkenhaver er de tidlige kartofler kommet op, og her må man overveje forebyggende at dække kartoflerne ved hypning eller dækning med eksempelvis fiberdug.

Måske har man også ladet sig lokke af stativer med de dejligste sommerblomster i supermarkederne. De kan være fine til havestuer og overdækkede terrasser, men ikke til udplantning i det fri. Hvis de er plantet i krukker, kan de tages ind, og ellers er overdækning løsningen, hvis vejrudsigten varsler nattefrost i ens lokalområde.

Nattefrost skader frugt- og bæranlæg

Men den egentlig bekymring er frugttræer og bærbuske, som allerede blomstrer. Hvis man har haft frost, kan det have skadet frugtsætningen. Nogle steder er fersken-, blomme-, æble- og pæretræer allerede sprunget ud. Andre steder er de ved at springe ud eller står med store knopper. Der er forskel på, hvor meget kulde de enkelte arter tåler i forhold til det udviklingsstadie, som knopperne eller blomsterne er i.

Bærbuske i fuld blomstring kan frostskades, så udbyttet mindskes. Solbær skal være helt udsprungne, inden de frostskades. Heldigvis er de stadig overvejende i knop, omend der også er fuldt udsprungne blomster. Frostskade i fuld blomst sker allerede ved -2 grader.

Frugttræernes knopper tåler mindre frost, jo mere udviklede de er henimod ballonstadiet og fuldt udsprungne. Her kan der ske skader ved bare 1,5 graders frost. Er de endnu kun i tæt klynge, er grænsen ca. -5 grader for æbler, og et par grader lavere for pærer, kirsebær og blomme.

Bar jord under bærbuske og frugttræer giver øget varmeudstråling og mindsker risikoen for frostskader. Bevægelse mellem træer og buske med tågesprøjtning med vand er et middel, som de professionelle bruger for at øge temperaturen. Afbrænding af bål er en anden mulighed, men det kræver jo opsyn natten igennem. For private haveejere er det nemmeste at dække bærbuske og mindre frugttræer med fiberdug natten over ved udsigt til frost.

Heldigvis ser det ikke ud til, at temperaturerne bliver så lave, at der sker skader i stort omfang. Om en uge eller to ville det være langt alvorligere.

Del og plant i staudebedet

Lige nu er et godt tidspunkt at flytte stauder og plante nye. Stauderne har endnu ikke så meget top, og jorden er ved at være så varm, at de hurtigt danner nye rødder.

En del steder begynder jorden dog at mangle vand, hvilket især gælder de sandede jorder. DMIs tørkeindeks (figur 2 med danmarkskort, vælg »tørkeindeks« i fanen) er mange steder i de orange toner, med varsler om forøget risiko for tørke. Bor man et af de steder, er det derfor en god idé at vande ekstra grundigt både i plantehullet og efter plantning og passe planterne med vanding, indtil de er veletablerede.

Hvis det skal gå efter bogen, så kan man dele og plante de stauder om, som blomstrer i sensommer og efterår nu, mens de forårs- og forsommerblomstrende stauder deles og plantes om i efteråret. Men langt de fleste robuste stauder tåler at blive flyttet nu. Det er ofte nødvendigt, hvis man vil nedlægge bede, eller hele bedet skal ryddes for at få bund i skvalderkål, snerler, kvikgræs og hvad der ellers kan infiltrere stauderne.

Skal der nyt til i staudebedet, er de kommende uger også et godt tidspunkt at plante nye stauder. Det er ikke altid, at der er ret meget synligt bladværk på de stauder, man køber, og det er godt nok, da de så har lettere ved at komme i gang. Det er naturligvis sjovere at købe store, flotte planter, som ser ud af noget i bedet med det samme, men de er enten importerede, eller er blevet drevet, inden de blev sat til salg. Der er med andre ord ingen grund til at gå i panik, hvis planter til salg ligner ens egne stauder ude i haven, hvor de først er ved at sætte nye skud nu.

Se forhandlerguiden for planteskoler og havecentre med spændende stauder >

Græsplænen skal være langhåret

Græsset vokser nu, og det bliver dejligt igen at få en grøn, frodig og nyslået græsplæne. Men inden det sker, skal græsset have lov til at komme godt i gang med væksten. Selv om græstoppen vokser, så skal rødderne også være med udviklingsmæssigt. De henfalder delvist i vinterperioden, og græsset skal udvikle et nyt og stærkt rodsystem her i det tidlige forår.

Rodsystemet skal hente vand og næring, og derfor skal det være stort og godt tidligst muligt. Det får man kun ved at lade græsset vokse til 8–10 cm højde, inden man slår plænen første gang. Med andre ord skal man kunne holde ud at se på en alt for langhåret plæne, inden man slår den, og den første gang skal plæneklipperen stilles til at slå i højeste position.

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det vigtigt at få plænen revet igennem, så alle grene, sten og gammelt vissent græs i bunden fjernes. Måske er der også døde pletter, og her skal der eftersås. Fjerner man græsset, når man klipper græsplænen, skal der også gødes. Til gennemrivningen bruges en almindelig rive med jerntænder, som kan tage godt fat.

Slå udenom forårsblomsterne

Hvis man har valgt at forskønne plænen med løgblomster her i foråret, skal der slås udenom om de afblomstrede planter. Det er helt nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor. Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud. I maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modent frø. Det gælder ikke mindst erantis, men også krokus.

Dyrk have med holdning

I sidste uge havde vi en konkurrence om to eksemplarer af den nye køkkenhavebog »DYRK – Den nemme køkkenhave fra frø til høst«. Vinderne er udtrukket og får sendt bogen direkte hjem til sig.

Bogen er ikke kun en praktisk køkkehavebog, det er også en bog med holdninger. Holdninger til, at vi skal dyrke grønt og økologisk, og at vi kan blive mere miljø- og klimavenlige ved at tage nogle bevidste valg også når vi dyrker have, og det i hele processen fra vi sår her om foråret, til vi selv høster frø til næste års planter.

Frøpolitik er et vigtigt emne, og det kan du læse mere om i den nyeste artikel her på Havenyt.dk, hvor du får et lille uddrag fra bogen. Det handler om, hvordan selvforsyningstanken er under pres, når der dyrkes med F1-frø, og forslag til hvad man selv kan gøre for at tage nogle flere skridt på den grønne vej.

Læs mere i »Selvforsyning under pres« >

Ny bog om at dyrke blomster billigt og til bestøvere

Persille Ingerslev er kendt af mange som »hende der ved alt om at gendyrke grønsager«. Men det er ikke det eneste indenfor haveområdet, som hun har styr på, og i sin nye bog »Gratis gardening – flere blomster til bestøverne« deler hun gavmildt ud af sin store viden om, hvordan vi kan give biodiversiteten og bestøverne i haven en hjælpende hånd ved at dyrke blomster til dem. For som hun fremhæver i bogen, så er der brug for flere blomster!

Udover at være en fagbog om at dyrke en masse dejlige blomster, så er bogen også en invitation til at blive mere opmærksom på den aktuelle problematik med, at antallet af insekter og herunder også bestøvere er faldet drastisk, og en inspiration til, hvordan vi hjemme i vores egne haver, baggårde eller altaner kan dyrke nogle blomstrende planter, der kan gøre en forskel. Gerne sammen, men også alene, for der brug for os alle, og at vi hver især gør noget nu.

Og det skal både være sjovt, nemt og billigt at dyrke blomsterne, der hjælper bestøverne. En del af planterne kan derfor dyrkes af frø, der allerede findes hjemme i køkkenskabene, eller også kan man finde dem gratis. I bogen får man tips til, hvordan man kan høste frø fra gadens blomsterbede, dele frø med andre og finde løg og stiklinger der, hvor det er gratis.

Bogens sidste del er inspiration til dyrkning af mere end 100 bestøvervenlige og smukke blomster i korte dyrkningsvejledninger. De er sorteret efter årstid, så man kan sikre sig, at der er blomster fra det tidligste forår til sent hen på efteråret.