Selvforsyning under pres

Af Signe Schrøder, formand, Landsforeningen Praktisk Økologi

Det er faktisk forbudt – endnu i hvert fald – at tage patent på noget levende. Herunder grøntsager. Den lovgivning er under betydeligt pres, men i realiteten er en F1-sort jo et patent. For man kan ikke selv tage frø og dermed opretholde arten. Man skal hvert år ud at købe nye frø. 25–45 kr. for en lille pose med 4 agurkefrø i. Tænk så på, at bare en agurk giver ca. 200–300 frø. Så er der mere musik og glæde i at høste egne frø.

Og ikke alene kan det blive en voldsom stor udgift, hvis man gerne vil dyrke mange forskellige afgrøder, men det er også et radikalt brud på den måde vores bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre osv. levede deres liv, hvor man sørgede for at tage frø fra til næste års høst. Det er altså selve selvforsyningen, der er under pres.

Dem, der har maden, har magten

Det er også storpolitik. For hvem mon sidder med magten. Dem med pengene, eller dem med maden? Altså dem med frøene, forstås. For alle grøntsager, korn, majs og ris stammer fra frø. Den græske fortælling om kong Midas, som ønskede, at alt, hvad han rørte ved, blev til guld, illustrerer på bedste vis allerede pointen. Alle ved, at man ikke kan spise guld og diamanter. Det er i maden, og dermed i frø og jord, at den sande værdi ligger.

Planter ind i klimakampen

Og alle ved, at grøntsager og plantebaseret mad kommer til at spille en stor rolle i kampen mod klimaforandringer og tab af biodiversitet. Det er ganske enkelt en af nøglerne til at mindske overforbruget af både CO2 og af jord. Nemlig at spise mere plantebaseret. Og her kræves mange forskellige og lækre typer af grøntsager og ikke kun kartofler og gulerødder.

Jeg finder det ærlig talt vildt bekymrende, at næsten hele verdens frøproduktion befinder sig i hænderne på multinationale selskaber. Især i lyset af at den amerikanske kemi-, frø- og GMO-producent Monsanto, som fusionerede med den tyske kemi- og medicinalvirksomhed Bayer i 2016, også lever af at fremstille den problematiske sprøjtegift RoundUp, som indeholder glyfosat – en bredtvirkende systemisk ukrudts-gift, som optages gennem planternes blade og skud og effektivt slår planter ihjel. Glyfosat er samtidig under kraftig mistanke for at være kræftfremkaldende.

GMO giver flere sprøjtegifte

Monsanto har også udviklet og produceret genmodificeret majs i USA, der kan tåle sprøjtegiften glyfosat, som slår andre planter ihjel. Majsen udskiller også Bt-gift, der slår insekter ihjel. Argumentet for at splejse evnen til at producere Bt-gift ind i planten er, at landmændene så kan sprøjte mindre. I praksis har det dog vist sig, at insekter udvikler resistens over for Bt-gift, og ukrudt bliver resistent over for glyfosat, så landmændene ender med at måtte sprøjte mere end før. At samme firma så oveni producerer frø i milliardvis til det meste af kloden, kan godt gøre mig søvnløs om natten.

Mikroklima kræver lokale sorter

Det er de globale problemer. Men der er også et lokalt perspektiv. Nemlig at planter er eminente til at tilpasse sig det lokale klima og miljø. Der er tale om både det danske klima, det lokale klima og mikroklimaet. F.eks. ligger Bjerregaarden på Midtsjælland, og afstanden til havets formildende effekter på kulden gør, at temperaturforskellen mellem Bjerregaarden og en have i københavnsområdet snildt kan være 5–6 grader. At Bjerregaarden tilmed ligger ret lavt i forhold til naboejendommene, gør, at nattefrosten glider ned ad bakken og havner hos os. Det betyder, at der kan være flere dages forskel på, hvornår mirabellen springer ud i vores have og i naboens.

At have frø, der er specifikt egnet til at gro lige netop her, er faktisk afgørende for en god høst. Men sagen er, at de fleste frø produceres i millionvis i helt andre lande med et andet klima end vores og sælges til hele Europa og lignende temperaturzoner.

Samtidig er der jordbundsforholdene. Er jorden veldrænet, sandet, tør, fugtig, fed muld, næringsfattig osv.? Der er mange faktorer og mange kombinationer. Vores forfædre rejste ikke rundt i landet og i verden, som vi gør i dag. De arvesorter, de forædlede sig frem til, var tilpasset det lokale klima både i forhold til jordbund og temperatur. I dag er det helt modsat.

Gulerodsfrø bliver måske produceret i Italien og solgt til hele Europa. Ærter bliver forædlet til at kunne høstes på samme tid og se pæne ud i æsken – med tab af smag og diversitet til følge. De ærtefrø, man køber i butikkerne, bliver modne på samme tid. Det er smart, for så kan man høste alle ærter – eller frø – på samme tid. Det er bare ikke så smart, hvis man gerne vil spise ærter gennem hele sommeren. Så kan vi gøre krumspring og forlænge sæsonen ved at så med 2–3 ugers mellemrum.

I det hele taget ryger smag og diversitet ofte ud af avlsprogrammet til fordel for parametre som holdbarhed i butikken, og hvor nemme de er at høste.

Det kan du gøre

  • Tænk over det. Jeg kender ikke så mange, der går og tænker over denne problematik i dagligdagen, og det vil jeg gerne ændre. Frø er på den måde en overset diamant. Og frøpolitik lyder bare kedeligt. Men det er det slet ikke. Det er virkelig, virkelig vigtigt! Så tænk over det, og fortæl det videre til familie, venner og kollegaer.
  • Lad være med at købe F1-frø, hvis du på nogen måde kan undgå det. Der er ingen grund til at støtte den industri og patentering af vores alle sammens frøarv, der foregår med udviklingen af F1-sorter. Det står på frøposen, hvis det er et F1-frø. Står der ingenting, burde sorten være frøstabil.
  • Begynd selv at samle og gemme frø. Byt frø med andre. Meld dig ind i Frøsamlerne, og bliv eventuel vært for en arvesort eller to.
  • Køb frø hos lokale danske frøproducenter. De kan findes på nettet. Der er nogle styk-ker rundtomkring i landet, selvom det at dyrke og sælge egne frø mildeste talt ikke er en guldrandet forretning. Det kan godt være, at en pakke frø virker dyr sammen-lignet med Nettos priser, men tænk så på, at du kan tage frø selv hele resten af dit liv, om du vil. I længden giver det dig virkelig billige frø og bæredygtighed, så det batter!
  • Og så glæd dig over, at der her og der er entusiaster, der kæmper for at bevare vores frøavl og diversitet inden for urter, planter, grøntsager, blomster og frugttræer, så vi ikke alle sammen skal spise icebergsalat, Nantesgulerødder og Pink Lady-æbler. Frøene findes hos frøsamlerne og i de små forretninger, der producerer danske frø.

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Inspiration > Miljø > Selvforsyning under pres

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider