Havenyt uge 2

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det lidt mildere vejr, der er på vej, giver kriblen i havefingrene, og når solen ligefrem kigger frem i ny og næ, får lysten til at komme ud og dyrke have ekstra næring.

Oktoberkirsebærtræets hvide blomster lyser flot op, når vinterhimlen er skyfri. Foto: Heidi Kirk Nissen

Drømmen om et snarligt forår sidder nok i de fleste haveejere. Men de vinterdage hvor regnen siler, eller det blæser for meget til at være ude, er vi nødt til at dyrke haveglæden indendørs. Heldigvis er der masser af havebøger, haveblade og hjemmesider om at dyrke have, hvor man kan fordybe sig i gamle favoritter eller spændt åbne en helt ny bog eller blad.

Et oplagt haveblad

Et af de blade kan oplagt være Tidskrift for Praktisk Økologi, hvor årets første nummer nu er på vej ud til medlemmernes postkasser.

I bladet kan man for eksempel læse Ditte Hagel Hesselbæks grundige artikel om, hvordan hun forspirer planter til 1.000 m² køkkenhave uden brug af potter eller såbakker. Man følger hele processen fra frø til udplantning og får Dittes råd til grej, vanding og ikke mindst opskriften på den helt rigtige spagnumfri jordblanding til potter af jord.

Kender du ikke Tidskrift for Praktisk Økologi er det et reklamefrit blad, der skriver om økologisk køkkenhave, giftfri prydhave, selvforsyning og forråd, kompost, frøsamling m.m. Det bliver sendt til alle medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi, som også står bag Havenyt.dk.

Lige nu kører vi en særlig kampagner, og melder du dig ind i foreningen senest 31. januar, får du alle seks 2021-udgivelser med som en ekstra bonus!

Se mere om medlemskabet og meld dig ind her >

Start foråret indenfor

Når vejret rusker udenfor, kan man skabe fornemmelser af forår indenfor med drivning af de første forårsblomster. Vintergækkerne står allerede med grågrønne skudspidser, og nogle har ligefrem synlige hvide blomsterknopper. De kan graves op i blokke og drives frem. Husk at lave en nænsom overgang gennem kølige rum eller drivhus til det varme og tørre indeklima.

Størstedelen af erantis gemmer sig stadig i jorden, men når de begynder at komme frem, er de mere velegnede til drivning, da de ikke bliver så ranglede, hvilket vintergækker kan have tendens til.

Er man ikke til drivning, kan forårsstemningen skabes med primula eller velduftende hyacinter. Passer man primulaerne godt, kan de plantes ud i haven til foråret. Efter nedvisning kan hyacinternes løg lægges i jorden, hvor de vil komme frem med en mindre blomstring, som passer godt i en forårshave.

Hyacinterne ser flotte ud både i glas og små krukker, men man kan også skabe en smuk effekt ved at plante dem i en skål og dække jorden med mos fra haven. Mos skal sprayes med vand hver dag for at holde sig smuk, men så kan den også bruges til flere hold hyacinter.

Få farve og duft i stuen

En anden måde at få lidt forår inde i stuen er ved at drive grene til at blomstre. Vinterjasmin, oktoberkirsebær, Prunus subhirtella autumnalis, og kejserbusk kan allerede fra december stå med henholdsvis solgule, hvide og sart lyserøde blomster. De fik et frostsmæk i december, men nu, hvor det er mildt, springer nye blomster ud, og i stuen går det endnu hurtigere.

Troldnød er en af de andre buske, som blomstrer tidligt på året. Foto: Heidi Kirk Nissen

Begynd med at sætte grenene til drivning et lidt køligt sted, til knopperne får farvet spids. Det er godt at overbruse grene til drivning med mellemrum, så knopperne ikke tørrer for meget ud.

Specielt når det drejer sig om forsythia, er der ingen grund til at undlade at klippe et par grene til vasen. De blomstrende grene skal alligevel klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomster næste forår.

Planlæg køkkenhaven

Selv om vinteren sagtens kan komme og ødelægge håbet om et tidligt forår, så kan man godt allerede nu begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre i år og ikke mindst hvilke afgrøder, man vil dyrke.

Skal der afprøves nye grønsager og blomster eller måske plantes nye frugtræer og bærbuske? Hvis man har ønsker om særlige sorter, kan det være en god idé allerede nu at bestille frugttræer og bærbuske til levering senere på året. Barrodede løvfældende træer og buske behøver man ikke vente med. Dem kan man fint plante i milde perioder uden frost.

Hvis der skal anlægges nye bede i en eksisterende græsplæne, og jorden ikke er alt for tung og våd, kan man benytte sig af vinterens milde perioder og begynde at grave græsplænen op. Vender man græstørven nedad nu, vil man i foråret fint kunne udplante eksempelvis kål, majs og græskar i bedet.

Her midt på vinteren er man også ved at få en idé om, hvad man sidste sommer dyrkede for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er praktisk at lave en slagplan allerede nu, så den er klar, når det går løs.

Der skal i en plan for køkkenhaven også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte, så den samme plantefamilie kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et større udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner.

Har der ikke tidligere været dyrket køkkenhaven på stedet, kan man det første år frit vælge, hvor man vil dyrke de forskellige afgrøder. Men det er en god idé allerede fra start at planlægge sædskiftet.

Læs mere om sædskifte >

Også i blomsterhaven er det fornuftigt at veksle mellem de enårige sommerblomster, så de samme arter ikke står samme sted hvert år.

Prøv noget nyt

Lys og plusgrader får os til at begynde at tænke i frøbaner, og selvom det ikke er tiden til at så endnu, er det en god idé at begynde at finde ud af, hvad der skal forkultiveres i marts og april og sås direkte i haven senere.

Chili kan det være en god idé at så allerede i februar, især sorter med lang udviklingstid. Foto: Heidi Kirk Nissen

Der er rigtig mange slags sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsagssorter, som vi kan dyrke i haven, og det kan være svært at vælge. Ikke kun hvilke arter, der skal dyrkes, men der er ofte næsten uoverskueligt mange sorter både blandt grønsagerne og sommerblomsterne.

Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, og naturligvis skal vi også dyrke det, som vi ved, at familien får spist. Men måske kunne det være spændende også at prøve at dyrke nogle helt andre grønsager? Det kan for eksempel være nogle af dem, som er vanskelige at få fat på, eller som er dyre at købe.

Mange dyrker kartofler og løg, som kan købes forholdsvist billigt selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor, at grønsagerne er friske. Her kunne et lille areal måske inddrages til eksperimenter med mere specielle afgrøder som eksempelvis skorzonerrod, glaskål, knoldfennikel, tomatillo, kålroe, gule og stribede rødbeder, røde spidskål og gulerødder, der fås i mange andre farver end orange.

De samme tanker kan man gøre sig om sommerblomsterne. Også her er der utallige sorter, og der kommer nye til hvert år. En del af sommerblomsterne er samtidig gode insektplanter, som både pynter og gør nytte, og derfor med fordel kan indgå i planen for køkkenhaven.

Tjek egne frø

Frøglæden kan hurtigt rive en med, men inden man går i gang med at bestille nye frø, så tjek husets frølager. Ofte har man glemt en del af, hvad man selv har høstet af frø eller byttet sig til, og hvor mange frø der er tilbage i poserne fra sidste år.

Det er dog ikke alle frø, der holder lige godt. Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år som bønner, kål og tomater. Andre som løg, porre, pastinak og salat mister spireevnen på 1–3 år.

Men hvis frøene har været opbevaret et fugtigt eller varmt sted, kan de sagtens have mistet spirevnen, selvom sidste brugsdato ikke er overskredet.

Det er ærgerligt at så nogle frø for efterfølgende at gå og vente forgæves i flere uger, hvor intet spirer frem. Derfor er det altid en god idé at spireteste frøene, hvis man vil bruge frø fra sit eget frølager.

Det er ikke nogen god løsning bare at så rigeligt med ikke-testede frø i bedene for at være på den sikre side. Spirer frøene fint, kommer kimplanterne til at stå alt for tæt og mistrives. Spirer de ikke, har man spildt tiden.

Taktikken med at så flere frø er til gengæld god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen kun er let nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke totalt i blinde.

Lav en spiretest

Spiretesten udføres ved at lægge 3–4 lag køkkenrulle gennemvædet med vand på en tallerken. Hæld overskydende vand fra. Inddel papiret i mindre områder, og sæt mærkesedler på kanten af tallerkenen med sortsnavn og eventuelt årstal.

En spiretest vil hurtigt vise, hvor mange af de gemte frø, der kan bruges til dette års såning. Foto: Karna Maj

Drys de relevante frø ud i de relevante områder og tryk dem let ned, så der er god kontakt mellem frø og det fugtige papir. Dæk tallerkenen med husholdningsfilm eller sæt den ind i en plastikpose, som lukkes.

Læs mere om at spireteste i artiklen »Spiretest de gamle frø« >

Efter 2–3 døgn vil spiringen af de fleste frø være godt i gang, og man kan bedømme spiringsevnen. Man får sjældent en spireprocent på 100. For købte frø kræves der ikke over 80%, og for visse arter er kravet kun 65%. Er spireprocenten i ens test under 50, bør man kassere frøene og bytte sig til eller købe nye frø.

Få inspiration til gode steder at købe frø i Havenyt.dks forhandlerguide >

Tag podekviste nu

Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste for eksempel fra en ældre sort, der ikke længere fås i planteskolernes sortiment eller måske fra et af barndommens æbletræer, så skal man skære podekvistene i vinterperioden, mens træerne er i absolut dvale.

Se mere i artiklen »Podekviste fra frugttræer« >

Træernes saftspænding og knopskydning begynder langt tidligere, end man bemærker det, hvilket man kan imødekomme ved at klippe podekvistene i januar i en frostfri periode.

Det er dog et godt stykke tid før selve podningen, som først sker i februar eller marts for unge grundstammer i dvale eller i april for ældre træer, der ompodes med nye sorter, så derfor skal podekvistene opbevares bedst muligt indtil da.

For at holde kvaliteten skal podekvistene opbevares køligt, indtil de skal i brug. De kan slås ind som bundter i fugtig jord på et skyggefuldt sted. En anden mulighed er at vikle dem ind i fugtigt avispapir tilsat en smule atamon, lægge dem ned i en platikpose og i køleskabet.

Læs mere i artiklen »Opbevaring af podekviste« >

Hvis man gerne vil lære at pode, afholdes der i de første måneder af året altid en række podekurser i hele landet. På nogle af dem, kan man medbringe egne podekviste til podning på nye grundstammer.

Find podekurser i Havenyt.dks arrangementskalender i de kommende måneder >

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 2

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider