Havenyt uge 24, 2022

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Her midt i juni er forårets nye, lysegrønne blade og løgblomster væk. Til gengæld er der grøn frodighed og masser af farver blandt stauderne. De flotteste lige nu er alle de klassiske junistauder som bonderose, sibirisk iris, hvid okseøje, lupiner, storkenæb af flere slags, akelejer, klokkeblomster og dagliljer.

Det er ikke kun stauderne, der er kønne i denne tid. Mange rhododendron blomstrer stadig i fantastiske farver. Foto: Heidi Kirk Nissen

I krydderurtebedet er der også blomstrende salvie, timian, purløg og persille, som tiltrækker mange bier og insekter. I køkkenhaven er masser af asparges, spinat, salat, purløg, dild og rabarber at hente. I drivhuset er det hele lidt senere, men der er ikke så længe til nye lækre agurker. Tomaterne er små og grønne endnu, og der er en måneds tid til den første røde tomat, medmindre man er startet meget tidligt.

Søde, dejlige jordbær

Stikkelsbærrene og de andre bær vokser hurtigt, og de første jordbær er allerede røde, hvis man har tidlige sorter.

Det er næsten ubeskriveligt så dejligt de første, modne jordbær smager. Lige nu nipper man de modne bær enkeltvis, men snart kan der plukkes en stor skål af dem. Her kan børnene også være med, hvis man forklarer dem, at jordbær skal være helt røde, inden de plukkes, og at de dårlige skal fjernes fra bedet, så de ikke smitter de andre bær.

Hold løbende øje med, om der er vand nok i jorden til, at de små grønne jordbær kan udvikles optimalt her og nu. Planternes rødder er kun i de øverst 25 cm, og jorden kan hurtigt tørre ud, hvis det ikke regner i nogle dage i ens lokalområde.

Også løg og kartofler skal bruge masser af vand lige nu, hvor de vokser i højt tempo.

Jorden er våd i Midtjylland, men tør mange andre steder

Større dele af Danmark er i denne tid markeret med gule til orange farver på DMI’s tørkeindeks. Enkelte steder er der endda rødt, hvilket indikerer høj risiko for tørke.

Tørke er kun truende i dele af landet, og forhåbentligt vil byger i ugens løb få de røde områder til at forsvinde helt. Men det er altid en god idé at vurdere vandingsbehovet i ens egen have, da der kan være store forskelle selv indenfor et mindre område. Foto: Heidi Kirk Nissen

I de gul-orange-røde områder mangler der vand i jorden, og især udplantningsplanter i køkkenhaven og nyplantede stauder, buske og træer kan stå noget i stampe på grund af tør jord. Selvom vi har fået nogen regn, så er den adskillige steder allerede væk.

Der kommer byger i ugens løb, men falder de ikke i belejlige mængder over ens køkkenhave, så kan det være nødvendigt at gå fra at sjatvande med kande til at grundvande haven, så planterne kan gå ordentligt fat.

Jorddæk og hold på vandet

Efter en periode med regn eller ens egen grundvanding bør man jorddække eller som minimum kultivere det øverste jordlag, så det danner et løst, isolerende lag, der er med til at holde på vandet i jorden.

Man kan bruge alt muligt til jorddække, men det bedste er at jorddække med et lag organisk materiale. Det forhindrer, at vandet fordamper samtidig med, at jorden er fugtig helt op under jorddækket. Med andre ord, så får plantens rødder et meget stort område at hente vand fra, og de er ikke så udsat for skader, hvis vandingen udebliver et stykke tid.

Alt organiske materiale kan bruges – græsaklip, blade af luget ukrudt mv. Selv et lille lag virker, men det skal helst være 4–5 cm tykt, da det hurtigt tørrer ind. Udlæg løbende nye lag jorddække i løbet af sommeren, da de komposterer på stedet.

Læs mere om jorddækning i artiklen »Vand og jorddæk« >

Pas på fuglene, når hækken klippes

Tidligere sagde man, at hækklipningen skulle være afsluttet inde Sankt Hans. Der er dog mange fugle, der har æg eller unger i rederne nogle uger endnu og af hensyn til dem, er det en god idé at udskyde hækklipningen til juli.

I dag bruger de fleste en elektrisk maskine og får hækklipningen overstået hurtigst muligt. Men har man tiden og en overskuelig mængde hæk, kan håndklipning med en hækkesaks være en hyggelig beskæftigelse. Bruger man en saks med udveksling, bliver arbejdet lettere.

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er samtidig, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man opdager reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hele hækken grundigt først.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får meget lidt lys. Den skal derimod være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes ikke i toppen, før den har nået at få den ønskede højde.

Brug hækafklip til jorddække

I stedet for at smide det afklippede hækaffald i komposten eller på genbrugsstationen efter en veloverstået hækklipning kan det gøre stor nytte som jorddække.

Hvis hækaffaldet er for langt, er det svært at lægge ned mellem grøntsagerne uden at skade dem. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade.

Den allerletteste løsning er dog at lægge hækaffaldet ud et sted, hvor længden er underordnet for eksempel under frugttræer, bærbuske eller prydbuske.

Hækafklip af nåletræer, som taks og thuja skal ikke bruges i køkkenhaven som hverken jorddække eller kompost, da de indeholder nogle spirehæmmende stoffer. Den type hække skal desuden heller ikke klippes før sidst på sommeren.

Oprydning i blomsterbedet

De sidste forårsløgblomster er ved at være helt visnet ned, og de slappe blade kan fjernes, hvis de skæmmer. Det giver samtidig en god anledning til at få ryddet op i bedene og luget og løsnet jorden. Det er bedst at gøre i en fugtig jord, da det gør arbejdet lettere og gavner planterne.

Hvis ikke planterne i blomsterbedene allerede står at tæt, at de udgør et grønt jorddække, kan man jorddække med for eksempel barkflis. Det vil sænke behovet for vanding af bedene hele sommeren. Kommer det på i et lag på 15 cm, vil det samtidig hindre ukrudt i at spire.

Plant det sidste ud

Det er ved at være tiden til at få plantet de sidste udplantningsplanter ud. Det gælder både sommerblomster, grønsager og krydderurter. Man kan også efterplante de steder, hvor noget er gået ud, hunden har gravet det op, katten har lagt det ihjel, eller fasan og rådyr spist det.

Porrer udplantet efter grundlovsdag skulle ikke blive angrebet af 1. generation af porremøl. Er der ingen haver med porrer i lokalområdet, slipper man måske også for 2. generation, da de ikke har haft værtsplanter i første omgang.

Det er store planter, der plantes ud, så grav nogle store plantehuller og fyld dem op med vand, inden der plantes, så vandet kan blive godt våd.

Husk desuden at nedsænke alle potter med udplantningplanter i en spand vand inden udplantning, så potteklumpen er helt vandmættet. Vand også efter udplantning, så rødderne får god jordkontakt.

Til sidst rives løs jord ind over vandingsområdet, så vandet ikke fordamper. Jorddæk eventuelt også omkring planten.

Når man planter ud, så skal man de næste par uger holde øje med planterne. Kommer der ikke regn i løbet af 3–4 dage efter plantningen, er man nødt til at vande inde omkring planterne, da rødderne er et stykke tid om at komme i gang med at søge udad.

Dårlig fremspiring af bønner

Har man sået bønner på friland, så er der måske bønner på vej op. Især hvis man har dækket med fiberdug. Men ikke alle er lige heldige med såningen, måske er der kun få bønneplanter i rækkerne.

Det er ærgerligt især for stangbønnernes vedkommende, som helst skal i gang så tidligt som muligt, så man kan få en stor høst. Det kan ofte betale sig at forkultivere et hold.

Når bønner sås i en rigtig varm jord, kommer de op på en uge, og man får flotte hurtigvoksende planter. Men ofte er fremspiringen dårlig ved det første hold, som er blevet sået, inden jorden er rigtig varm.

Mange har sikkert også oplevet, at de grønne tykke »kimblade«, som i virkeligheden er bønnen delt i to, er brune og helt eller delvis ødelagte, når de dukker op af jorden. Hvis man trykker på det brune, vælder snasket brunt indhold ud, og undersøger man det nærmere, finder man små larver. Det er bønnefluens larver, som går efter ærter og bønner, hvis man sår dem i en jord, hvor bønnefluen har lagt æg.

Men den manglende fremspiring kan også skyldes, at jordtemperaturen har været nede på 10–14 grader i spiringsperioden, hvis man har været tidligt i gang.

Heldigvis kan man så bønner frem til juli, så man skal nok nå at få bønner. Det bliver bare lidt senere.

Skadedyr og sygdomme i juni

De fleste angreb fra skadedyr og sygdomme på planterne i haven er som regel kun mindre angreb, der ikke svækker planterne nævneværdigt. Men ind i mellem sker der større angreb af forskellig slags. Noget af det kan og bør man gøre noget ved. Andre gange må man melde pas og lade naturen gå sin gang, eksempelvis hvis planterne er træer, der er så store, at bekæmpelse er umulig. Og nogle gange er der slet ingen grund til bekymring.

Allerede i maj begyndte man at kunne se visne blade indspundet i kraftigt spind fra spindemøllene på æbletræer, blommetræer, tjørn, benved, slåen og mirabelle. Inde i spindene finder man masser af spindemøllenes larver, som er i gang med at æde bladene på træerne. Angrebene er ikke livstruende for planterne, men tjørnehække kan dog blive næsten afløvede ved voldsomme angreb.

Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene ved at feje med en stiv kost eller spule med vand. Varmt vand er mest effektivt. Når de ret seje spind først er åbnet, kan fuglene lettere få fat i larverne.

Bladlusene kan også husere i så store mængder, at træernes blade bliver helt klistrede af det sukkerholdige stof, som lusene udskiller. Det sukkerholdige stof drypper videre, så har man havemøbler stående under angrebne træer og buske, er det en god idé at flytte dem til et andet sted i haven for en tid.

Roserne bliver også næsten altid angrebet af bladlus. Man kan vælge at lade lusene være og nyde roserne på afstand, så man kun ser det smukke. Normalt kommer der nyttedyr og æder lusene, så roserne efter en uges stort set er fri for bladlus. Eller man kan gå i krig og spule de fleste af lusene af med en hård vandstråle og mase resten med fingrene.

To af de sygdomme, hvor man er nødt til at lave en aktiv bekæmpelse, er svampesygdommene grå monilia og ildsot. Lige nu kan man se skudspidser, som er helt visne på et ellers sundt træ med grønt løv. Her skal man ikke slå sig til tåls med, at det nok er væk næste år. Det er det ikke, hvis det er grå monilia eller ildsot. Det smitter oven i købet fra træ til træ.

Alle angrebne skud skal skæres af og brændes, og man skal skære så langt tilbage, at man er sikker på, at hele det smittede område er væk.

Styr skadedyrene med en naturlig have

Jo mere haven er indrettet med få slags planter, sirligt revne bede og bar jord, jo større er risikoen for, at der kommer alvorlige angreb af skadedyr og sygdomme.

De fleste angreb af skadedyr og sygdomme kan forebygges ved at lave en mangfoldig have, så der kommer flere insektædende fugle, flere svirrefluer, mariehøns osv.

Hvis man vælger at bruge insektgift i haven, så dræber man også de nyttige insekter, og så har bladlus og andre skadedyr frit spil. Der overlever altid nogle, eller de flyver ind udefra, og så er man dårligere stillet.

Det handler om at efterligne naturens måde at indrette sig på. Mange plantearter, mange slags vegetation, skjulesteder og fødeplanter til de nyttige insekter, fuglekasser og redemuligheder til fuglene. Desuden er det vigtigt, at der er lys og luft omkring planterne, og at de har optimale voksesteder.

Læs mere om havens nyttige dyr i »Lær nyttedyrene at kende« >

Lad persillen blomstre

Det er en god idé at lade en eller en hel række persilleplanter stå og blomstre. Insekterne elsker dem, og så kan man senere høste egne persillefrø.

Kruspersille og glatbladet persille krydsbestøver, så vil man have frø kun af den ene type, så lad kun den blomstre i år. Næste år kan man tage frø af den anden type.

Blomstrende persille tiltrækker rigtig mange svirrefluer, hvis larver æder bladlus i store mængder. Så lad persillen blomstre, høst eget frø og få færre bladlus i roserne. Foto: Karna Maj

Tørketålende planter

Læs om tørketålende haveplanter i næste nummer af »Tidsskrift for Praktisk Økologi«. »Tidsskrift for Praktisk Økologi« er medlemsblad for Landsforeningen Praktisk Økologi – den forening, der sørger for at Havenyt.dk i over tyve år har leveret gratis, giftfri viden til danske haveejere.

I den kommende udgave guider anlægsgartneren Hanne Søgaard dig til en have, der kan klare lange perioder uden regn – og uden vandkande.

Du bliver bl.a. klogere på:

  • Hvorfor vand overhovedet er så vigtigt for planter
  • Hvilke snedige strategier, de tørketålende planter bruger for at klare sig
  • Hvordan du gør din have bedre til at holde på vandet

Du får også Hannes liste over træer, buske, klatreplanter, stauder og to-årige, der er særligt gode til at klare sig i tørre perioder.

Vil du læse hele Hannes artikel? Så meld dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi senest 22. juni, så lander næste nummer af »Tidsskrift for Praktisk Økologi« i din postkasse i begyndelsen af juli.

Se mere om »Tidsskrift for Praktisk Økologi« og meld dig ind her >

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 24, 2022

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider