Havenyt uge 25

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det er rigtig dansk sommer. Høj sol den ene dag og regn den næste. Haverne er glade for kombinationen, og planterne står frodige og grønne i bede og krukker.

Her midt i juni er vi efterhånden ved at være færdige med at så og plante haverne til. Nu gælder det om at pleje og passe de mange planter og ikke mindst nyde synet af blomster og grøntsager, frugter, bær og krydderurter, som lige nu vokser til. Og uge for uge er der flere, som vi kan forsyne middagsbordet med.

De gule skovvalmuer lyser smukt op i havens skyggefulde områder. Foto: Heidi Kirk Nissen

Til menuen Sankt Hans aften er det også oplagt at hente en stor del af ingredienserne i haven.

Man kan skabe en menu, der er restauranter værdige, med små nye kartofler, kompot af rabarber, krydderurtesmør eller dressing med dild, persille og basilikum og blandet salat af flere salatsorter.

Måske er der også små nye agurker, sprøde slikærter og måske et lille kålhoved af de allertidligste spidskål eller blomkål.

Jordbærplanterne producerer også på livet løs, og bærrene hænger i tykke klaser. Er de modne i haven, kan de serveres i rigelige mængder eller i kreative dessertvarianter – måske sammen med roser?

Få Camilla Plum opskrifter på kreative desserter i »Jordbær og roser i skøn forening« >

Dyrk de sarte og anderledes sorter

En helt særlig ting ved selv at dyrke jordbær er, at man i haverne kan dyrke sorter, der smager himmelsk, men kun egner sig til at blive plukket og spist med det samme. Som for eksempel den gamle sort Dybdahl, der er et meget mildt jordbær med en fin smag. Sammenlignet med de moderne sorter er det lidt lysere, lidt blødere og med mindre koncentreret jordbærsmag. Men netop den fine smag har de nye sorter ikke.

Læs mere i artiklen »Valg af jordbærsorter« >

Man kan nemt købe mange af de samme grøntsager og bær i supermarkederne, som man dyrker i haven. Men får man øje for at dyrke de sorter, der ikke er egnede til lang fragt, eller som ikke giver et stort nok udbytte til at være økonomisk rentable, så kan man få nogle helt særlige smagsoplevelser, der kun er haveejere forundt.

Krydderurter fra egen have

Friske krydderurter fra egen have er noget af det allerbedste. Dels er de friske og dermed mere aromatiske end købte, dels kan man hente den lille buket, man netop skal bruge, og endelig sparer man virkelig mange penge på at dyrke sine egen krydderurter.

Det er derfor oplagt at have alle de krydderurter i sin have, som man normalt bruger i madlavningen.

Og hvis man har plads i haven kan man dyrke til at gemme. Lige nu står mange af dem store og flotte, og man kan høste et hold til fryseren. Det gælder dild, mynte, løvstikke og esdragon. Og snart kommer der måske også mere basilikum, end der kan spises fra dag til dag.

Har man endnu ikke et krydderurtebed, kan man sagtens nå at plante krydderurter ud nu og så f.eks. persille, dild og koriander. Basilikum dyrkes bedst i potter i drivhuset eller terrassen, men den kan også plantes ud på et beskyttet sted, når sommeren kommer for alvor med varmt vejr.

Et krydderurtebed er ikke kun et eldorado af smag for os, det er også et paradis af pollen og nektar for havens insekter, og det ser man tydeligt nu, hvor timian, purløg m.fl. står i blomst lige nu.

Dæk hullerne med grønkål og glaskål

Puslespillet med at få dækket hullerne efter høst i køkkenhavens bede er så småt begyndt. Man kan nu så et hold grønkål til sen udplantning eksempelvis efter ærter, hvis man har kål og ærter i samme sædskifte. De tidligt såede ærter blomstrer nu og de første ærter er sat, og inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed, der skal ryddes.

Hvis man har rækker med løgplanter, som er begyndt at danne løg, kan man imellem rækkerne så grønkål eller glaskål, som kan overtage bedet, når løgene høstes.

Hold på vandet – dæk jorden

Nu, hvor vi har fået fyldt noget af jorden op med vand, så gælder det om at passe godt på det. På alle arealer med bar jord, skal jordoverfladen som minimum kultiveres efter regnvejr, så vandet ikke bare fordamper op i den blå luft.

Endnu bedre er det at dække med et lag plantemateriale, som kan formindske fordampningen betragteligt.

De udplantede græskarplanter er endnu ikke ret store, men kræver meget plads mellem hver plante, hvilket kan efterlade store områder med bar jord, der oplagt kan få et jorddække. Foto: Heidi Kirk Nissen

Spis de små blade fra udtyndingen

Det er vigtigt at få tyndet alle de såede afgrøder til en passende afstand i rækken, så planterne kan udvikle sig til store og gode planter. Det er ikke mindst vigtigt i rækker med rodfrugter.

Planterne bør først udtyndes, når de har 2–4 rigtige blade. Vand gerne jorden efter udtyndingen. De borttyndede planter kan for en stor dels vedkommende spises, og de små blade er fine i salater o.l.

Drivhuset stortrives

Et andet sted i haven, hvor der er stortrivsel lige nu, er i drivhuset. Planterne vokser på livet løs, og man bør på dette tidspunkt især holde et øje på agurkplanterne, da de måske skal styres via knibning. Metoden er kort fortalt, at hvis agurkerne er begyndt at sætte sideskud af 2. orden på sideskud af 1. orden, så skal disse knibes over 1. blad, mens sideskud af 1. orden skal knibes over 2 blade.

Se en trin-for-trin vejledning i artiklen »Beskæring af agurker i drivhus« >

Gødningsforslag til drivhuset

En anden ting, man bør holde øje med i drivhuset, er, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalitet. Det er første tegn på, at de mangler gødning.

Hvis man dyrker i selve drivhusjorden, kan man lægge jorddække ud i form af afklippet græs, om muligt gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer. En yderligere fordel er, at det nedsætter fordampningen og dermed det daglige vandingsbehov, som i en varm sommer kan løbe op i rigtig mange liter i et drivhus med bar jord.

Læs mere i artiklen »Jorddække i drivhuset« >

Dyrker man i plantesække, er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen.

Hvis man har valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man desuden nødt til at bruge en vandig form for gødning. Man kan købe en færdig drivhusgødning, der bare skal fortyndes efter forskrifterne på emballagen. Der fås flere drivhusgødninger, som er produceret af organisk materiale som for eksempel lupiner og fisk (gødningen lugter ikke af fisk).

Hvis man bruger en købt gødning, skal man som udgangspunkt følge doseringsvejledningen på posen eller flasken.

Man kan også selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning som tørret, økologisk hønsegødning. Udtræk af frisk husdyrgødning bør man ikke bruge ved afgrøder, som snart skal høstes og spises.

Læs mere om udtræk og gødning til haven i artiklen »Ekstra kvælstof« >

Hold skadedyrene fra drivhuset

Fra den sidste del af juni kommer der flere skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser grønt og frodigt ud, og man nyder det ved at kigge nærmere på planterne, opdager man pludselig, at de er angrebet af det ene eller andet skadedyr.

En del af dem gør ikke mere skade, end at vi lader der være plads til dem og lever med dem, men de kan også forekomme i mængder eller arter, som vi bør gøre noget ved.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på chili, peberfrugt og aubergine. Hvis man har været forudseende, er planterne sat i store potter, så de kan tages ud af drivhuset, og lusene spules af eller fjernes med hånden. Ellers må seancen foregår inde i drivhuset.

En af de andre skadevoldere er spindemider på agurkplanter. Miderne elsker varme og tør luft, så man kan forebygge ved at overbruse planterne. Det er vigtigt at overbruse toppen af planterne, især når de nærmer sig glasset, da der her er varmest og mest tørt.

Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at sætte rovmider ud, som kan æde dem. Men de skal sættes ud, mens antallet af spindemider er ret lavt for at have en god effekt.

Læs mere om brug af biologisk bekæmpelse i artiklen »Brug af nyttedyr i drivhuset« >

Beskyt jordbærrene mod fuglene

Det er ikke kun os mennesker, som synes, at jordbær er en af sommerens bedste bær, også solsortene elsker dem. Har man mere end rigeligt med jordbær, er det nemmere bare at lade dem tage de bær, som de har lyst til. Det er især i begyndelsen, når der endnu er få bær, at kampen er størst.

Jordbærplanterne kan beskyttes med fuglenet, men de grønne net har desværre den ulempe, at fuglene filtres ind i dem, blandt andet de små solsorteunger på jordbærspisning. Desuden kan fuglene sagtens hakke bærrene gennem det stormaskede net. Det kan man dog forhindre ved at sætte vækstbuer under nettet.

I stedet for net, kan man bruge fiberdug, men kun i tørre perioder, da bærrene lettere rådner under fiberdug i fugtigt vejr. Bionet er mere åbent og kan bruges i alt slags vejr.

Høst af de første frø fra egen have

Samtidig med at man stadig sår dild, koriander m.m. i nye hold, så man sikrer en stadig forsyning, kan man nu høste de første frø ude i haven. Det er især frø af vårsalat og stedmoderblomst, men også overvintrede pak choi og mizuna er ved at have modne frø.

Frø af kålfamilien kan det være en god idé at tildække med eksempelvis fiberdug, da fugle ellers henter frøene.

Vårsalat har små blomster og deraf følger også små frø. De drysser derudover let af, så for at få frøene af vårsalat hiver man hele planten op og lægger den til tørre, inden frøene samles og pakkes væk. Frøene kan sås til overvintring i august måned.

Havrerodens og skorzonerrodens frø ligner mælkebøtternes bolde med frø, når de er modne, og da skal man høste næsten dagligt, ellers ender frøene på jorden og bliver til fremspirende ukrudt.

Blomster i skvalderkålen


Haven bliver sjældent så perfekt, som man drømmer om – så ville der ikke være så meget skvalderkål i de danske haver… Men faktisk er skvalderkålen ret flot, som den står og blomstrer lige nu. Og det er helt i orden at have områder i haven, hvor skvalderkålen får lov at være. Den behøver dog ikke have eneret på stedet. Gamle frugttræer trives eksempelvis udmærket sammen med skvalderkål, når den holdes slået efter blomstring og resten af sommeren. Det slåede kan man bruge som jorddække – såfremt skvalderkålen ikke har nået at sætte frø.

Der findes også blomster, som kan pynte på steder, hvor skvalderkålen eller andet sejllivet ukrudt får lov at være. Katost er en fin blomst, som selvsår og kan finde fodfæste i ukrudt. Påskeklokker klarer sig også i skvalderkål, når først de er etableret. En af havens flotte klokkeblomster, Campanula persiciflora kan også finde på at selvså uden for staudebedet, og den er flot sammen med skvalderkålens hvide lette blomster.

Akeleje går heller ikke af vejen for at så sig selv sådanne steder, og snart skal akelejernes frøstande klippes af, og så kan man lægge dem ud til selvsåning i »vildnisset«. Når først rabarber er kommet godt i gang, kan de også fint trives i et stykke med skvalderkål. Mange store stauder, kan også klare sig i skvalderkål.

Læs også artiklen »Store stauder« >

Slut med asparges for i år

Aspargesplanterne har efterhånden givet mange asparges til høst, så nu er det tiden til, at de skal have tak for hjælpen og forkæles med en grundig ukrudtslugning og efterfølgende lag kompost, hvis man ikke har gødet i foråret. Forkælelsen giver planterne mulighed for at sætte en stor grøn top, der kan samle næring til rødderne, så der kan komme mange asparges til næste år.

Traditionen foreskriver, at man skal stoppe med at stikke asparges til Sankt Hans. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det er svært at luge mellem høje asparges, og så er jorddække en nem løsning. Asparges er en strandplante, så tang er det allerbedste jorddække, men det kan være vanskeligt at skaffe om sommeren. Ellers kan man bruge halvt omsat kompost, plænegræs og hækafklip. Desuden hø og halm, men de tilfører ikke næring, så her skal muligvis gødes, inden der dækkes.

Aspargesstængler bliver lange med en tung top. Det er derfor en god idé at spænde nogle snore uden om og gerne lidt på kryds og tværs i bedet, så stænglerne ikke knækker på en dag med regn og stærke vindstød.

Fjern aspargesbillerne

Når aspargesene begynder at vokse op, er aspargesbillerne samtidig klar til at placere deres æg på planterne. Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for en, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til, at aspargesplanterne pludselig står som visne pinde helt uden blade.

Opdager man visne planter i aspargesbedet, så er det med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte og kan være svære at få øje på. Kig særligt efter på aspargesplanternes blomsterknopper og stængler, det er ofte her, æggene er lagt. Larverne er gråbrune og nemmere at få øje på.

Læs mere om aspargesbillen og dens larver i artiklen »Gulplettet aspargesbille« >

Såning af overvintrende grøngødning

Hen mod Sankt Hans kan man begynde at så overvintrende grøngødning, og det er en god idé at så, når der kommer regn efterfulgt at flere dage med regnbyger. Det sikrer en god fremspiring.

Jordkløver og sneglebælg, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år. De er begge kvælstoffikserende planter. Sår man dem på et stykke jord, vil de både tilføre jorden organisk materiale og kvælstof til gavn for næste års dyrkning. Begge arter er lette at hakke om i foråret, inden man skal plante en ny afgrøde.

De kan sås under majs og vinterkål, hvor de vil fungere som et grønt jorddække frem til næste forår, samtidig med de samler kvælstof, som de deler lidt ud af til naboplanterne. Kløver og sneglebælg skal dog ved 1–2 klipninger holdes nede sidst på sommeren under kål. I kålbede kan det afklippede lægges ind under kålplanterne som jorddække. På majsarealet kan de vokse frit, når majshøsten er ovre.

Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >

Kom med i et fællesskab med haveglæde

Havenyt leverer gratis, giftfri viden til tusindevis af haveentusiaster hver uge. Mere end 2,7 mio. gange om året kigger haveejere forbi hjemmesiden for at finde gode råd til en have, der er til glæde for både mennesker og natur.

Det kan kun lade sig gøre fordi de 4500 medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi har gjort det til en af foreningens kerneopgaver at sikre fri og tilgængelig viden om forsvarlig dyrkning af jorden.

Vil du støtte det arbejde og samtidig blive en del af et fællesskab, hvor haveglæden er i centrum?

Så meld dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi >

Melder du dig ind inden 22. juni, kan du lige nå at få næste nummer af det populære medlemsblad »Tidsskrift for Praktisk Økologi« leveret i postkassen i begyndelsen af juli.

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 25

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider