Havenyt uge 3

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det er aldrig til at sige, hvordan januarvejret bliver. Nogle år er der frost og sne, mens andre år – som dette – er mere til den milde side.

Temperaturen svinger omkring frysepunktet, hvilket giver muligheder for både regn og slud. Men det er ingen grund til at blive inde. Pakker man sig godt ind, er det herligt at komme ud og få lidt blæst og vand i håret, mens man kigger efter de første forårstegn.

Der sker lidt hele tiden. I denne uge er vintergækkernes grågrønnne skud en anelse højere, julerosernes knopper er kommet lidt højere op, de små røde rabarberknopper har udviklet sig, og erantis har foldet de første gule blomster ud.

Erantisblomsterne er godt på vej, og hvor de står lunt, er de første blomster sprunget ud. Foto: Heidi Kirk Nissen

Grønt til salatskålen

Det er ikke kun blandt blomsterne, at det gror. Hvor bladbede, spinatbede og rødbede står beskyttet og lunt, kan man høste små, nye blade til salatskålen. De små babyblade er både friskere og med mere bid og smag, end dem man kan købe i butikkerne. Hvis man kun er vant til købte rødbedeblade i salatskålen, skal man lige vænne sig til, at naturligt dyrkede ting faktisk smager af noget.

Man kan også plante et par hele rødbeder, eller toppen skåret af nogle centimeter nede, i en urtepotte og placere den et lunt sted. Så varer det ikke mange dage, før der begynder at komme små, nye blade. Det gør der også, hvis man blot sætter toppen i en lav skål med vand. Man kan også plante løg eller hvidløgsfed og på den måde få grønne løgtoppe til at klippe frisk »purløg« af.

Står der en række salatplanter i haven, som vintervejret ikke har fået ødelagt, så prøv at se nærmere på dem. Selvom planterne ikke ser ret pæne ud, er der måske nogle fine, små salatblade inde i midten af planten.

Er der ingen salat, kan man i stedet for tjekke, om vårsalatens grønne bladrosetter er store nok til at begynde at høste af. Bladene er rigtig fine til at give farve og smag til en skål med købt icebergsalat, som nok er knasende sprød, men ret smagsløs.

De allerførste frø

Januar er tiden, hvor man kan fordybe sig i alskens inspirerende frøkataloger og frøhjemmesider. Når man sidder der og kigger på frø, får man ofte en ubændig trang til at så og se noget spire.

Hvis vejret er mildt i januar kan man godt så en række radiser i drivhuset. Radiser spirer ved lave temperaturer, og man kan så under fiberdug. Det er dog langt fra sikkert, at man får væsentligt tidligere radiser. Den største virkning er nok på ens havehumør, for det er livsbekræftende at se noget spire frem her midt på vinteren.

Et brev karsefrø kan også bruges til at få tilfredsstillet trangen til at se noget spire – og så er der grønt drys til mange æggemadder. Det er nok ikke her, man får mest sundhed for pengene. Men dejligt med lidt grønt hjemmedyrket drys.

Hvis man overvejer at begynde at forkultivere indendøre, skal man gøre sig klart, at det kræver vækstlys, for at man får gode planter ud af det.

Planterne vil desuden nå at blive så store, at de kræver omplantning og dermed også et større areal med vækstlys, inden de kan flyttes ud i drivhuset, hvor der måske skal etableres opvarmning. Det kræver derfor en vis investering, hvis man vil starte med at så nu, i forhold til sidst i februar, hvor man kan så eksempelvis chili uden ekstra lys.

Drivning af rabarber

Fra midt i januar kan man som udgangspunkt gå i gang med at drive rabarber. Drivningen lykkes dog kun, hvis rabarberne har fået tilstrækkelig med kulde først. Den nødvendig kuldesum er sortsafhængig, men ligger på 7–9 uger ved 3–10 grader. Denne kuldesum når man normalt i løbet af januar måned.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger før, man ellers normalt ville kunne høste de første.

En velafprøvet metode er drivning med dække af hestemøg eller halm. Den virker erfaringsmæssigt godt i vintre med koldt vejr med frostperioder. I milde vintre kan man nøjes at sætte omvendte spande over nogle rabarberblokke og sætte buer med bobleplast over. Det giver et knap så tidligt resultat, men det vil i høj grad afhænge af, hvor mildt vejret bliver og hvor meget sol, der kommer i de næste par uger.

Læs mere i artiklen »Drivning af rabarber« >

Høst løs af vinterkålen

Kål er en af basisvarerne i den hjemmedyrkede vintermad. Grønkålen står stadig grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Når vejret er mildt, vokser de små blade i toppen. Derfor skal man også høste de store blade først og efterlade de mindre.

Palmekål er en grønkål, og kålen er derfor også hårdfør i en dansk vinter. Foto: Heidi Kirk Nissen

Rosenkål enten elsker eller hader man. Hører man til den sidste gruppe, er man sandsynligvis endt der, fordi man kun har prøvet at spise kogt rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, eksempelvis halverede og kun let kogte og serveret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Man kan også pille bladene enkeltvis af hovederne og bruge dem friske i salater.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål.

En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større i de kommende uger. Derfor skal vinterrosenkål heller ikke aftoppes, som man gør ved efterårsrosenkål, hvor de øverste skal udvikles og høstes, inden vinteren sætter ind.

Find mere viden og inspiration i Havenyt.dks mange artikler om kål >

Brug vinterens krydderurter

Købte krydderurter smager ikke af ret meget på den her årstid. Egne krydderurter friske og velsmagende fra haven er derfor virkelig en luksus i vinterhalvåret.

Måske er der stadig persille at hente i haven. Det kan afhænge af, hvor meget frost man har haft, og om ens persille blev dækket i tide. Kruspersillen og Christiansøpersillen plejer at klare vinteren og sætte nye blade i milde perioder, mens den bredbladede oftest går til. I de luneste dele af landet kan man måske være heldig stadig at finde den bredbladede lidt endnu.

Der er masser af dejlig timian derude, så brug den og accepter, at basilikumen er på pause. Det er vinter nu med vintermad. Timian skal helst stå i en porøs og sandblandet jord, hvis den skal overleve vinteren.

Salvie kan man også høste hele vinteren, hvis man har en sort, der er vinterhårdfør. Det er der stor forskel på. De storbladede sorter får ofte svedet bladene i frostvejr.

Purløgene er begyndt at titte frem. Man kan grave et par blokke op og sætte dem i potter for at få en tidligere høst. De kan drives inde i vindueskarmen eller i drivhuset. Indtil man har purløg, kan man bruge de fine inderste porrerblade til at udfylde behovet for grønt løgdrys.

Overvintrende blomster

Mange af de blomster, som vi dyrker som enårige, er faktisk flerårige. En af de »sommerblomster«, som i milde vintre kan overvintre, er kæmpejernurt, Verbena bonariensis.

I år er de gamle skud mange steder slet ikke visnet ned, og der er så småt begyndt at blive dannet små nye skud. Hvis der på et tidspunkt kommer udsigt til mere end let nattefrost, vil det være en rigtig god idé at få dækket omkring de nye skud, så de har en chance for at overleve.

Hvis man har planer om at forkultivere kæmpejernurt i år, er det vigtigt at få den sået snart og stillet udenfor, da den helst skal have en kold periode, inden den vil spire.

Hornvioler, der blev udplantet i efteråret, står også med fine blå, hvide eller gule blomster, og også gyldenlak og løvemund nyder godt af det relativt milde vintervejr her i januar.

Nogle steder er der endda roser, som har flotte knopper og grønt løv. De udsprungne blomster ser noget miserable ud i dansk vinterklima, men de kan godt skabe glæde alligevel, og det er nyttigt at observere, hvilke arter og sorter, der klarer vinteren godt.

Dæk det sarte med grangrene

Dagene bliver hurtigt længere, og på dejlige solskinsdage kan man på steder med læ begynde at mærke, at solen varmer. Det bør få os til at tænke på havens lidt sarte planter, som ikke tåler skiftet mellem den lune sol om dagen og de kolde nætter. Er de frostfølsomme planter ikke allerede dækket, er det på høje tid at få det gjort.

Juletræet kan genbruges som vinterbeskyttelse af frostfølsomme planter i havens bede. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det pæneste er at dække med grangrene. Vend dem opad, så grenens naturlige facon skaber et lille hulrum over planten. Bagsiden af gran virker også mindre iøjnefaldende end den blanke side. Grenene skal holde fast, så de ikke blæser væk. En god og effektiv måde er at bruge en bukket kraftig jerntråd i begge ender af grenen.

Beskæring af hække om vinteren

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt.

Det er en god idé kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. Man skal selvfølgelig uanset, hvilken side der beskæres, fjerne døde grene i hækken.

Husk kun at beskære, når det er lunt eller let frost. Når det bliver ned omkring -5 grader om natten, skal man undlade at beskære hækken. Det samme gælder også med hensyn til at beskære eller fælde træer.

Skru op for smagen af Italien

I januar-nummeret af Tidsskrift for Praktisk Økologi kigger vi indenfor hos den svenske have- og kogebogsforfatteren Hannu Sarenström, som for tre år siden slog sig ned på Langeland. Her har han etableret en overdådig køkkenhave på 1000 m², der bugner af blomster og grønsager. Hannu deler bl.a. en lang liste over sine yndlingssorter af bønner, bladbroccoli, palmekål, tomater, peberfrugt og andre favoritter i det italienskinspirerede køkken, som han holder mest af.

Tidsskrift for Praktisk Økologi udgives af Landsforeningen Praktisk Økologi, der også står bag Havenyt. Melder du dig ind i foreningen senest 31. januar får du ikke alene bladet med artiklen om Hannu Sarenströms smukke køkkenhave – som en særlig bonus får du også alle de seks numre, der udkom i 2021, fyldt med inspiration fra vidt forskellige, spændende haver.

Se mere om medlemskab og meld dig ind her

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 3

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider