Havenyt uge 31

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Vi er trådt ind i august og for manges vedkommende, er det ved at være på det sidste med sommerferien. Så er det tilbage til haverne, der lige nu står frodige og fulde af blomstrende planter og høstmodne afgrøder, så det er ikke nødvendigvis noget dårligt bytte.

Flotte glaskål af en lilla sort, der er klar til at blive høstet i køkkenhaven. Foto: Heidi Kirk Nissen

I køkkenhaverne kan man på denne tid af året hente ingredienser til hele måltider. Der er blandt andet kartofler, løg, hvidløg, salater, rødbeder, glaskål, gulerødder, ærter, bønner og en mængde forskellige krydderurter og bær, og i drivhuset er der agurker, peberfrugter, chili og tomater.

Vejret slår lidt om denne uge, så der kommer mere regn. Det er tiltrængt mange steder, hvor jorden er tør, så det er heller ikke nødvendigvis negativt. Samtidig bliver der midt i ugen meget varmt i store dele af landet, så det er en af de blandede sommerlige uger, som vores danske klima er kendt for.

Rådproblemer i fugtig vejr

Fugtigt og varmt vejr kan være en udfordring for os mennesker, men det giver også problemer i haven, hvor der kan opstå råd- og skimmelangreb på både knopper, blomster, blade og frugter. Det gælder især, hvis de allerede er beskadigede.

I drivhuset giver høj luftfugtighed let problemer med skimmel på blade og rådpletter på store peberfrugter, og det er derfor vigtigt at have fuld udluftning. Tomater og agurker kan fint klare åbne vinduer her midt på sommeren. Døren kan også stå åben, hvis det ikke blæser direkte ind. Luft er vigtigere end et par graders varme mere, når vi er så langt hen på sommeren.

Visne blade på agurk

Begynder agurkplantens blade at blive lyse og gule, så er der stor sandsynlighed for, at der er et spindemideangreb i hastig udvikling. Spindemider er så små, at de nærmest ligner små sandkorn, og en lup er nødvendig for at kunne se dem.

Det er muligt at købe rovmider og sætte dem ud på agurkbladene, men det skal ske hurtigt, inden der bliver for mange spindemider. Er angrebet allerede godt i gang, er er det nødvendigt først at reducere angrebet ved at bruge insektsæbe, inden man sætter rovmider ud, da de ellers ikke vil kunne overkomme antallet af spindemider.

Læs mere om væksthusspindemider >

En anden årsag til visne blade på agurkplanter er agurkskimmel. Sygdommen angriber planter indenfor græskarfamilien (også kaldet agurkfamilien), det vil sige arter af agurk, melon, squash og græskar. Men den går især ud over agurk, som i løbet af en uge eller to kan visne fuldstændig.

På agurk viser sygdommen sig hurtigt som gule, i starten klart afgrænsede og kantede, pletter på bladenes overside, som efterhånden flyder sammen og bliver brunlige. Syge blade bør fjernes med det samme.

Læs mere om agurkskimmel >

Skimmelangreb i juli

I sensommeren er der vanen tro angreb af kartoffelskimmel i mange haver. Hvis kartoflerne blev sat midt i april, er de nu så langt i deres udvikling, at man kan vælge at toppe kartoflerne af forebyggende, så man er sikker på, at knoldene ikke udsættes for skimmelangreb. Kartoflerne skal blive liggende i jorden i ca. 3 uger, inden de tages op. De skal nå at afmodne og danne en god overflade, inden optagning, tørring og opbevaring.

Bekymringen for kartoffelskimmel på det her sene tidspunkt er især, om den angriber de store flotte tomatplanter, som netop er ved at få modne tomater på friland. Her er der god grund til at være på vagt og fjerne alle angrebne blade. Sørg også for god luft mellem planterne ved at fjerne alt ukrudt, da ukrudtet giver mindre luftskifte i bedet.

Hvis frilandstomaterne angribes på mange blade, så er det ofte det mest fornuftige at fjerne alle blade og håbe, at frugterne ikke er nået at blive smittet. Er stænglen angrebet, så fjernes hele planten øjeblikkelig, og eventuelle store grønne og farvede frugter plukkes af og lægges i en kasse til eftermodning.

Går der skimmel i tomaterne, så man er nødt til at fjerne dem, kan man stadig nå at så for eksempel en række salat, lidt spinat, dild, pak choi eller rucola i stedet for. Eller man kan så en grønafgrøde for at gøre jorden bedre og binde næringsstofferne.

Flotte sommerblomster

Havens blomsterflor nærmer sig et højdepunkt, hvor især sommerblomsterne er overvældende flotte. Står de i krukker, kan det være tid til at overveje, om de skal gødskes, topdresses eller vandes med gødningsvand for at holde dem så smukke i de kommende måneder, som de har potentiale til. Trods regn fra oven kan det også være en god idé at holde øje med, om jorden i krukkerne bliver tør. De velvoksne planter er forslugne og kræver ofte ekstra vanding.

I staudebedene kan der i nogle haver være en lidt stille periode her først i august. Ofte køber man nye stauder med øjnene, og så bliver det let købt flest af dem, som blomstrer i de gode plantemåneder i april/maj og september. Men vil man gerne have flere stauder, der blomstrer midt om sommeren, så gå en tur i området og kig over hækkene, tag til en af de mange haver, der er åbne for besøgende eller gå ind på planteskolerne og se, hvad der blomstrer nu.

En af sensommerens klassikere i staudebedet er de smukke høstanemoner. Foto: Heidi Kirk Nissen

Lav en planteliste og køb om en måneds tid, når det er plantesæson igen. Kan man ikke vente, så køb bare nu, men husk at holde de nyplantede i fugtig jord de kommende måneder, så de kommer godt i gang.

Ferieukrudt

Efter en ferie væk fra haven kommer mange hjem til mængder af nye ukrudtsplanter, der på ingen tid er spiret frem og vokset nærmest eksplosivt. Gør man ikke en indsats nu, så ender haven snart med det flotteste grønne plantedække af diverse ukrudtsarter. Det er ikke særligt sjovt at komme hjem fra ferie til en have med liden nælde, sort natskygge og melder i knæhøjde, men det kan godt være modtagelsen efter flere ugers fravær.

I fugtig jord er det heldigvis nemt at få større ukrudtsplanter op med rod, men ellers kan ukrudtplanterne nemmest aflives ved hakning og kultivering, når de er små og i kimbladstadiet. I rækker med grønsager kan man kvæle kimplanter ved hypning, og det kan bruges ved langt de fleste afgrøder i køkkenhaven. Dog ikke knoldselleri, agurker, græskar og jordbær.

Hyp gulerødder og porrer

Lige nu er det en god idé at hyppe jord op omkring gulerødderne, da det forhindrer grønnakkede gulerødder og samtidig gør det sværere for gulerodsfluen at lægge æg i bede, som ikke er dækket med net.

Også i porrerækkerne er det fornuftigt at hyppe, da det giver længere hvidt skaft, men ikke væsentlig længere skaft. Vil man have porrer med langt skaft, skal man købe sorter med denne egenskab. De langskaftede sorter er som regel sommerporrer.

Tørring af løg

Havens løg er begyndt at knække nakken og lægge den grønne top ned på jorden, som et tegn på, at de er ved at være klar til at blive høstet.

Når året løghøst skal tørres, er det lettest med masser af sol og tørt vejr, hvor man kan lade løgene ligge på jorden og tørre. Er vejret mere ustabilt og med byger som i år, må løgene allerede fra høst hænges op til tørre et sted, hvor de ikke udsættes for regn. Det kan for eksempel være under et tagudhæng eller i en luftig carport. De kan også lægges på netrammer ude i sol og blæst, men må så dækkes mod nattefugt og regn.

Normalt kan løg tørres færdige udenfor i løbet af et par uger. Det er kun i ekstremt våde eftersomre, at det kan blive nødvendigt til sidst at tage dem ind til eftertørring.

Behandling af løgskimmel

Løg kan også blive angrebet af skimmel. Er de udsat for løgskimmel, er det vigtigt at sørge for en ekstra omhyggelig tørring, når de er høstet. Fjern løse løgskæl inden tørring, så løget er helt og uden synlige angreb. Løgskimmel angriber normalt udefra ved at bladet angribes, og smitten går ned i løgskællet. Man kan således »skrælle« smitten væk ved at fjerne løgskæl.

Alt plantemateriale skal desuden væk fra haven, da det ellers kan smitte næste års løgafgrøde. Løgskimmel går også på pibeløg og forårsløg, og det kan derfor være en god idé at fjerne denne smittevej ved ikke at dyrke overvintrende løg i et eller flere år.

Læs også artiklen »Løg med løgskimmel« >

Stiklingeformering af buksbom

Mange drømmer om lave buksbomhække rundt om blomsterbede og urtebede, og så kan det godt betale sig selv at lave planterne. Buksbom stikkes i august–september i sandblandet jord med sand øverst, enten i kasser eller direkte på bede.

Stiklingerne klippes 8–12 cm lange, og bladene fjernes på den nederste tredjedel af stiklingen. Dæk med hvid plast eller et par lag fiberdug. Stiklingerne skal stå et skygget sted. Til forår begynder planterne at slå rod og kan plantes ud i rækker eller i potter til næste efterår eller næste forår igen.

Der findes flere arter af buksbom. Det er en rigtig god ide at tage alle stiklingerne fra en busk, hvis man skal lave en hæk af dem, da man så er sikker på, at hækken bliver ensartet at se på.

Læs mere om buksbom >

Plant nye jordbær

August er en god måned at plante nye jordbærplanter. Men det kan knibe med, at de har slået rod endnu, hvis man satser på egne planter. Husk kun at bruge egne planter, hvis de er sygdomsfrie.

Tidligere havde planteskolerne altid jordbærplanter til salg i august, men der er en tendens til, at de hellere vil sælge dem i det tidlige forår. Det er dog bedre at plante de næste uger, så planterne har fået godt fat inden vinteren.

Når man har taget de jordbærplanter, som man skal bruge, renses bedet for ukrudt og udløbere og gødskes, så planterne kommer i god vækst igen. Jordbær skal ikke gødskes for kraftigt, da kan give for frodig vækst og for få bær.

Det er vigtigt ikke at »rode« for meget i jordbærbedet, da stiklingerne skal have lov til at danne rødder i fred. Men det er fristende i de her dage forsigtigt at hive rodukrudt som mælkebøtter o.l. op, der har etableret sig inde i jordbærplanter, som skal blive stående og give jordbær næste år.

Jordbær plantes normalt med minimum 50–60 cm afstand mellem rækkerne. Det giver både god luftcirkulation i år med fugtigt vejr og derfor lidt færre skimlede bær, og derudover god plads til at gå og plukke bær. Man kan dog vælge en tættere planteafstand som 3 rækker på et 120 cm bed, men så skal den miderste række eventuelt ryddes efter 1. år og senest efter 2. år. Bedet skal forberedes grundigt og gerne tilføres kompost, da planterne skal vokse her i 2–3 år. Efter plantning holdes bedet fugtigt, indtil planterne er kommet i god vækst.

Mellem 1. års jordbær er der god plads til at dyrke en række hvidløg. Hvidløg sættes fra sidst i september og senest midt i oktober. Minusset er, at det er sværere at dække jordbærbedet med net mod fugle. Man kan mindske problemet ved at vælge blødnakkede hvidløgssorter fremfor de hårdnakkede med stive meterhøje stængler. Man kan også vælge at så en 20 cm bred række med sneglebælg eller jordkløver mellem jordbærrene. Det holder på jordstrukturen vinteren igennem og giver en god jord, når det hakkes om i foråret.

Grønne valnødder til snaps

Man får en udsøgt snaps ved at lade grønne valnødder trække i en neutral snaps i minimum 3 måneder, og det er lige nu, at det er tid at høste et par grønne valnødder til formålet.

Grønne valnødder til valnøddesnaps skal helst høstes inden midten af måneden. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man ikke selv har valnødder i haven, kan man sikkert få lov til at høste et par på et træ i nabolaget, hvis man spørger pænt. Bor man i de dele af landet, hvor valnøddetræer ikke trives, er det straks sværere. Måske har man forbindelser i de sydlige og østlige egne, så man kan få sendt nogle stykker.

Der er i det hele taget mange andre spændende urter og bær at lave snaps på, som man givet kan finde i egen have eller den nærliggende natur.

Se årstidsartikler om snaps og bjesk >

Bliv inspireret til indretning af altaner og tagterrasser

Efter sommerferien kan der godt blive brug for at rydde op i visne krukkeplanter på altaner og tagterrasser, hvis man ikke har været hjemme til at passe dem i ferietiden. Eller måske har man netop besluttet sig for, at nu skal der indrettes med krukker og planter, så sommerfornemmelserne kan forlænges, også selvom man bor i lejlighed og har fast gulv under sin have i stedet for jord.

Uanset bevæggrund så kan man finde inspiration i Nina Ewalds bog »Design din altan og tagterrasse«, der blev omtalt i Ugens Havenyt i uge 22.

Vi har fået lov at bringe et lille uddrag af bogen her på Havenyt, der handler om nogle af de særlige forhold, man skal tage hensyn til, når man planter i højden.

Læs mere i »Plant en have i højden« >

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 31

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider