Havenyt uge 22

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Vi er nu allersidst i maj, og snart starter den første sommermåned. Men det har været køligt om natten et stykke tid, og senere på ugen varsles der helt ned til 3 grader udvalgte steder.

De nordiske planter i haven klarer sig udmærket, mens de mere sarte som tomater, agurker og andre varmekrævende planter endnu ikke kan plantes ud uden behov for et opmærksomt øje på nattetemperaturen og et lager af fiberdug og andet beskyttende materiale til kolde nætter.

Men hvis man derudover ser sig rundt i haven, så er vejret egentlig ikke et problem, for haven er grøn og frodig med masser af blomstrende træer og buske. De tidlige klematis blomstrer også flot, og i staudebedene står blandt andet akelejer, storkenæb og lupiner side om side med de kuglerunde prydløg.

Rhododendron og azalea er på deres højdepunkt her ved overgangen til den første sommermåned. De fås i et utal af farver, og i haver, hvor man har plantet mange sammen, giver det en fantastisk effekt. Foto: Heidi Kirk Nissen

Også i køkkenhaven er der masser af grønne planter. Udplantede kål og porrer trives fint, kartoffelplanterne står og strutter af velvære, radiserne er sprøde og lækre, der er masser af spinat og også asparges og rabarber. Rodfrugterne står i sirlige rækker, og gik man tidligt i gang, kan man nu hente salat, dild, rucola og ny persille.

Drømme om eksotiske planter

Der hvor man sidst på foråret kan opleve problemer med dyrkningen er, når man ønsker at dyrke planter, som oprindeligt ikke hører hjemme i et køligt klima som det danske.

Især hvis man samtidig er for utålmodig med de planter, som nok kan gro på friland i Danmark, men først når sommeren kommer. Mange af os forsøger hvert år at drive det hele lidt tidligere frem, og det resulterer ofte i for store planter, før vejret tillader udplantning.

Der er en generel opfattelse af, at de varmekrævende planter er finere og bedre end de mere kuldetålsomme planter. Det kan ikke engang det populære nordiske køkken lave om på. Flertallet vil stadig hellere have tomater og chili end rødkål, hestebønner og porrer, og de vil hellere have basilikum og havemerian end ramsløg og løvstikke.

Også majs på nordgrænsen i Danmark, og får vi en kold og våd sommer, som det nemt kan ske, kan det resultere i få majskolber, hvis det ikke er tidlige og forkultiverede planter. En kold sommer betyder også, at vintergræskar måske ikke kan nå at modne godt nok af til at kunne holde sig vinteren igennem.

Det er svært at vide, hvad der er det bedste at gøre. Uanset hvilken strategi man vælger, så er det en god idé at holde øje med langtidsprognoserne og være beredt ved særligt tørt eller køligt vejr.

Vent med de varmekrævende planter

De mere kuldskære arter som tomater, squash, græskar, majs og selleri tåler ikke kold jord. For de flestes vedkommende skal jordtemperaturen helst være 14 grader. De fleste steder er jorden stadig kun 11–13 grader, og den tager et lille dyk nedad i løbet af ugen.

Se jordtemperaturen på kommuneniveau >

Luftens temperatur kommer sidst på ugen helt ned omkring de tre grader om natten de koldeste steder. Vil man være på den sikre side og undgå at skulle dække planterne for natten, kan man med fordel vente med at udplante de varmekrævende blomster og grønsager, til nattetemperaturen kommer op på stabilt 10 grader.

Hvis planterne er store, så sæt dem ud til afhærdning om dagen, hvis vejret er til det, og i drivhuset eller indendørs i huset om natten.

Tomater i drivhuset

Vi kommer i denne uge ind i sommermåneden juni, og tomatplanterne til drivhuset er så store, at det er nødvendigt at udplante dem, så de har optimale forhold, når de skal til at sætte frugter.

Man skal vurdere, om der lokalt stadig er risiko for kolde nætter i drivhuset med under otte grader, der er det kritiske temperaturpunkt for tomater. Derefter må man tage stilling til, om det er nu, man vover at plante ud. Står planterne og har det godt i store potter, kan man godt vente lidt endnu.

Kommer der for kolde nætter, må man dække med fiberdug eller sørge for lidt varme, eksempelvis en elradiator, som ikke koster ret meget i anskaffelse, men ikke er gratis at bruge. Men et drivhus fyldt med planter repræsenterer ikke bare en værdi i kroner, men er summen af en masse arbejde og havedrømme for i år.

Det er vigtigt, at tomatplanter plantes i en god, velgødet jord ved plantningen. Fem til ti liter kompost pr. plante er tilpas, alt efter hvor meget kvælstof komposten indeholder. Komposten skal helst ikke være helt omsat, så næringsstofferne frigives løbende i løbet af de næste par måneder, når komposten nedbrydes. Man kan eventuelt tilføre ekstra gødning som jorddække senere. Har man ingen kompost, kan man gøde med økologisk lupingødning eller kyllingegødning, sidstnævnte kan dog lugte i et drivhus.

Pas på med udplantning af agurk og melon

Agurker og meloner skal have en jordtemperatur på 18 grader for at trives ordentligt. Der er den ikke endnu, medmindre drivhuset er af den opvarmede slags. Udplantes agurker og meloner i for kold jord, øges risikoen for svampeangreb på rødderne og hensygnende planter.

Så længe det ikke er varmt nok, er det bedre at lade dem stå i store potter i drivhuset eller plante dem ud i plantesække. Dæk eventuelt med fiberdug om natten, hvis de er plantet ud. De kan kun tåle at stå i drivhuset om natten, hvis lufttemperaturen er minimum 10 grader, og mange steder i denne uge har de derfor fordel af at komme ind om natten, hvis de fortsat står i potter.

Læs mere i artiklen »Agurker i drivhuset« >

Hvis man har ekstra planter, kan man plante de resterende i større potter med god jord som reserveplanter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold. Det kan stadig godt nås.

Bønnerne kan snart sås

Jordtemperaturen er 11–13 grader i det meste af landet, og det betyder, at den snart er ved at være varm nok til at så det første hold bønnefrø. Jorden skal være mindst 14 grader, hvilket den forhåbentlig bliver inden længe. Men tjek jordtemperaturen i lokalområdet, inden frøene puttes i jorden, da for kold jord øger risikoen for, at de bliver angrebet af svampesygdomme i spiringsfasen og aldrig kommer op.

Det er i princippet bedst at vente, til jordtemperaturen er 18 grader. Men kan man ikke holde sig tilbage så længe, kan man lade det første hold bønner være de gule stangbønner, som er mere kuldetolerante end de grønne.

Valske bønner er modsat sine navnefæller ret kuldetolerante, og frøene til dem er nogle af de første, der kan sås på friland om foråret. Sorten Crimson får flotte pink blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det er en god idé at så bønner i flere hold med to-tre ugers mellemrum frem til starten af juli, da det giver en længere sæson. Når jorden bliver varmere, bliver fremspiringen også bedre i bønnerrækkerne. Bønner spirer og vokser som lyn og torden, men kun hvis temperaturen er i orden.

Læs mere i artiklen »Dyrkning af bønner« >

Hvis man vil have ekstra tidlige bønner, er man nødt til at forkultivere dem i en kasse eller i potter i drivhuset, eller lade dem spire indenfor ved god, jævn varme.

Stangbønner, herunder pralbønner, er det især en god idé at forkultivere, da de er lidt sene til at give bønner, hvis de først sås i juni på friland. Så tre frø i 8–10 cm potter – de kan skilles ad ved udplantning sidst i maj – eller så enkeltvis i flere små potter.

Er man ikke til forkultivering i potter eller kasser, kan man forspire selve frøene i et fugtigt viskestykke. Ved kun at så de spiredygtige frø, får man en højere spiringsprocent. Hvis man yderligere lægger fiberdug over de første såede bønner, vil det også give et beskyttet klima og hæve jordtemperaturen et par grader. Jorden kan eventuelt også varmes op med overdækning af plast frem til såning af frøene.

Tidlige kartofler giver mulighed for ny afgrøde på arealet

De tidlige kartofler er nu store flotte planter, og der er kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, hvis de er sat under plast sidst i marts eller først i april. Har man sat kartofler allerede midt i marts eller forkultiveret inde og haft dem under plast og fiberdug, er kartoflerne måske ved at være så store, så man kan hente til de første kartoffelmadder eller til en hel middag.

Fordelen ved at fremdrive så tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå to fulde afgrøder på et stykke jord. Man kan nå at plante for eksempel majs, kål, porrer, knoldfennikel eller så bønner efter kartoflerne.

Squash, græskar og sylteagurker er også en mulighed som 2. afgrøde efter tidlige kartofler. Til græskar høster man som start bare 1–2 kartoffeltoppe, så kan man plante ud i et hul med læ. Derefter graver man kartofler op, så græskarplanterne gradvis får mere plads.

Drueagurker kan man plante ud i læ i midterrækken i et bed, efterhånden som man graver kartoffelrækken op. Inden de når at danne lange sideskud, har man spist de andre to rækker.

Så eller køb basilikum

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra.

Hvis man vil have nogle af de mere specielle basilikumsorter, bliver man imidlertid nødt til selv at så, og man kan godt nå at så basilikum endnu.

Det er kun i en varm sommer, at man vil have held med at så og dyrke basilikum på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset. Men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller i et hjørne med masser af sol og læ.

Læs mere i artiklen »Basilikum på friland« >

Tips til udplantning

En gammel tommelfingerregel siger, at inden grundlovsdag skal man have plantet færdig i køkkenhaven, hvad angår vintergrønsager som kål, løg og porrer, så det er en god idé at få prioriteret.

Man skal aldrig hente planter direkte fra drivhuset til udplantning på friland, med mindre man planter i tunnel med fiberdug. De skal afhærdes nogle dage først. Helst en uge, hvis det er et sted uden læ.

Havde man sidste år massivt angreb af porremøllets larve i porrerne, kan man overveje at etablere overdækning med bionet af samme type, som kan bruges til overdækning af gulerødder og kål.

Lav et grønt jorddække

Bar jord tørrer lettere ud og er en invitation til ukrudtsarter, der leder efter et sted at spire. En af måderne at dække den bare jord på er ved at så hurtigtvoksende planter mellem de langsomtvoksende afgrøder i køkkenhaven.

Det er for eksempel en rigtig god idé at lave et levende, grønt jorddække ved at så grøngødningsplanter, der som navnet antyder, også kan bidrage til at gøde jorden.

Kålplanter, som er udplantet først i maj, er nu ved at være så store, at man kan så jordkløver eller sneglebælg mellem rækkerne. Under majs kan der sås grøngødning, så snart de er 15 cm høje.

Læs mere om jordkløver som underplantning >

Frøene kan sås mellem de udplantede planter, så snart disse er kommet i god vækst. Det er samtidig vigtigt at så grøngødningen, inden udplantningsplanterne når at blive for store, da de ellers vil skygge kimplanterne i det grønne jorddække væk. Grøngødningsplanter sås bedst i fugtig jord, så vand grundigt dagen før såning.

Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >

Brug ukrudtet til kompost

Selvom der skal luges en del her i forsommeren, er det ikke kun skidt. Ukrudt giver nemlig en rigtig god kompost.

Hvis ukrudtet ikke løbende er kommet i en kompostbunke, men ligger i en stor samlebunke, kan man sætte en stor kompostbunke på én gang. Det giver mulighed for at varmkompostere, hvis man har minimum 1 m³ kompostmateriale. En sådan kompostbunke kan komme helt op på 60–65 grader, og det betyder, at de fleste ukrudtsfrø og sygdomskim slås ihjel, samtidig med at kompostering sker hurtigere.

Læs mere i artiklen »Varmkompostering i praksis« >

Ukrudtet skal ikke have lov at stå for at vokse sig stort, da det tager både næring og vand fra kulturplanterne. Derfor er det vigtigt at luge alle bede jævnligt og gerne ugentligt indtil Sankt Hans.

Det frodige drivhus

I drivhusene kan man dyrke de klassiske planter som tomater, agurker, meloner, auberginer, chili og peberfrugter. Er man nysgerrig, kan man også prøve mere eksotiske planter til drivhusvækst som for eksempel dværgfersken, citrusplanter eller kiwi.

Det er en god idé at udnytte pladsen i bunden af drivhuset også. Her kan man eksempelvis plante krydderurter som rosmarin, laurbær, timian og basilikum eller tagetes, der kan hjælpe med at holde skadedyr væk fra tomatplanterne.

Læs mere om den nyttige plante i artiklen »Tagetes« >

Gøgespyt

På flere af havens planter kan man lige nu opleve spytklatter. Der er hverken frække børn eller gøgen, der er synderen – selv om det populært kaldes gøgespyt. Det er almindelig skumcikade, der har anbragt deres yngel inde i et slimet sekret, som ligner spyt.

Hvis man med en pind ødelægger spyttet, dukker der en eller flere små grønne nymfer op. Planterne tager ikke skade, så tag det som en oplevelse af, hvor rig naturen er på variationer, når det gælder om at få »børnene« godt på vej.

Læs mere om skumcikaden >

Pas på hindbærbillerne

De orme, som man henne på sommeren kan finde i hindbær, er afkom af hindbærbillerne, der er aktive på denne årstid. Billerne er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopperne og lægger deres æg på de unge hindbærfrugter.

Som regel er det biernes summen, der fortæller os, at de uanseelige hindbærblomster er ved at springe ud, og at det er blevet tid til at lede efter hindbærbiller. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det er her i blomstringstiden, at man kan få øje på dem og begrænse deres antal. Bank let på hindbærplanternes stængler morgen og aften. Billerne lader sig falde, når det er lidt køligt, og buskene bevæges.

Hold eventuelt et fad under med sæbevand. Når billerne falder deri, kan de ikke flyve bort igen.

Ny bog om altaner og tagterrasser

Nina Ewald har efterhånden skrevet en del havebøger, og i den seneste »Design din altan og tagterrasse« giver hun gode råd og inspiration til at indrette de efterhånden mange altaner og tagterrasser, der findes, så de bliver frodige og smukke.

En af udfordringerne ved altaner er den ofte begrænsede plads. I bogen får man derfor idéer til at udnytte både gulv, vægge og loft samt til møblering og plantekasser, hvor man gennem kreative eksempler inspireres til, hvad man kan bruge til at indrette sin altan og dyrke planter i.

Bogen indeholder også mange billeder fra både private og professionelt designede altaner med praktisk og køn indretning. Man kommer på besøg på både meget små altaner, større altanterrasser og den store tagterrasse, hvor der også skal tænkes over designet, så den bliver et hyggeligt sted, hvor der både er frodigt og læ.

Planter, der dyrkes på en altan eller tagterrasse, har netop nogle særlige udfordringer i forhold til især vind. I bogen gennemgår Nina Ewald 65 planter, der er særligt velegnede til at blive dyrket i krukker og på steder i højden, hvor vejret er mere barsk end nede ved jorden.

I »Design din altan og tagterrasse« får man også gode råd til at gøre altanen spændende, uanset om det er en skyggefuld nordvendt altan eller en solbeskinnet sydvendt, og til at indrette den og tagterrassen, så de bliver en forlængelse af den indendørs bolig og brugbare hele året rundt.

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 22

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider