Havenyt uge 40, 2022

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Her ved overgangen til oktober er det slut med at snakke om sensommerlige stemninger i haven. Vi er definitivt i efteråret, og som det er kendetegnet for denne årstid, er også denne uges vejr en blandet pose bolsjer med lidt sol, lidt regn og lidt blæst. Sidst på ugen bliver det køligere, men det ser ud til, at vi kan undgå nattefrost lidt endnu.

En stor del af roserne er afblomstret på nuværende tidspunkt, men nogle af dem – som denne æblerose – giver et ekstra show med flotte røde hyben. Foto: Heidi Kirk Nissen

Endnu har der ikke været rigtig nattefrost, så der er stadig tomater og chili i drivhuset og bønner på friland. Men man må erkende, at det er ved at være slut med sommergrøntsagerne og tid til at lade vintergrøntsagerne overtage køkkenet.

Farvel til sommergrønsagerne

Der kan som nævnt stadig hentes tomater, agurk, basilikum, chili, bønner, ærter og de sidste squash ude i have og drivhus. Men ellers er sæsonen for sommerens grønsager ved at rinde ud.

De fleste af sommergrønsagerne vokser ikke ved lave temperaturer, og de tåler ikke frost, så nyd de sidste. Det kan slutte fra den ene dag til den anden. Bønner, chili og tomater kan dog fortsætte flere uger endnu, hvis decideret nattefrost holder sig væk, eller hvis man dækker godt nok.

Normalt er der ikke længere den samme smag i disse afgrøder, som når de modner i sol, sommer og varme. Undtagelsen er tomaterne i drivhuset, der næsten er sødere her i efteråret, hvis man sparer på vandingen.

Når man holder drivhusjorden til den tørre side, bliver klimaet i drivhuset også mere tørt, og det nedsætter risikoen for svampeangreb på blade og frugter og revnede frugter, som det dog kan være svært at undgå her sidst på drivhussæsonen.

Velkommen til vintergrønsagerne

Til gengæld er det ved at være tid til supper med vinterurter og bagte grønsager af vintergræskar, pastinak, persillerod, majroer, kålroer, knudekål, gulerod og skorzonerrod.

Det er heller ikke et dårligt bytte. Det er netop en af de store oplevelser ved at dyrke egne grønsager, at man varierer brugen af grønsager efter årstiden i stedet for at bruge de samme grønsager året igennem, som man kan fristes til, når de konstant er tilgængelige i supermarkedet.

Alle rodfrugterne er ved at have fået en god størrelse. De vokser dog stadig hen over efteråret, så blandt andet små knoldselleri, pastinak og persillerod kan nå at blive en del større.

Kålen vokser stadigvæk

Antallet af kållarver er meget varierende fra sted til sted, men hold stadig øje med planter af kålfamilien, da erfaringerne fra milde efterår er, at der ofte kommer en del kållarver her i oktober. Det er især larver af diverse natsværmere, som går efter kålhoveder og topskud af rosenkål, men der kan også komme angreb på grønkålen, især hvor der ikke var andre kåltyper i haven. Kålroer og majroer kan også blive angrebet.

Grønkålen vokser altid godt i oktober og sætter masser af nye blade, og det er tiltrængt, hvis bladene er ødelagte af larvegnav. Også rosenkål og hovedkål vokser i oktober, så fortvivl ikke, selv om hovederne endnu er lidt små.

Der er mange forskellige sorter af rosenkål, og de har forskellig tidlighed. Efterårssorterne skal bruges, inden vinteren for alvor sætter ind, da de ikke tåler frost på samme måde som vintersorterne, der fint kan reserveres til vintermånederne.

Rosenkålplanterne er ved at være store, men selve rosenkålene er små endnu. Det gør dog ikke noget at skulle vente lidt, da rosenkål alligevel får ikke den gode, lidt søde smag, før de har fået frost. Foto: Heidi Kirk Nissen

Pluk æbler og pærer

Der kan komme rigelig med vind i oktober. Varsler vejrudsigten blæsevejr gælder det derfor om at få plukket alle de gode æbler ned i tide, inden de falder ned.

Når æbler bliver plukkemodne, danner de et korklag der, hvor stilken sidder fast på grenen. Når korklaget er færdigdannet, løsner æblet sig gradvist, og til sidst falder det ned. Hold især øje med æblerne på sydsiden og i toppen af træerne, hvor de er længst fremme i korkudviklingen og derfor først bliver modne.

Der er også sene æblesorter, som først er plukkemoden fra sidst i oktober til først i november. Det er sorter som ‘Jonagold’, ‘Mutsu’, ‘Bramley’ og ‘Belle de Boskoop’.

I pæreafdelingen har man kunne nyde de dejlige ‘Conference’ og ‘Fondante de Charneu’ og måske er der stadig nogle ‘Doyenné du Comice’ tilbage. De kan nedplukket på det rigtige tidspunkt holde sig til december, ‘Conference’ endda lidt ind i det ny år.

Der findes også en række gamle pæresorter, som stadig er helt grønne og stenhårde, men som kommer til at smage udmærket, når de modner efter nedplukning. Nogle af disse gamle pæresorter skal først plukkes i november og kan holde sig et stykke ind i det nye år.

Læs mere om høst og opbevaring af æbler og pærer >

Tjek for monilia i æblekasserne

En del æblesorter er allerede plukket ned og ligger nu i kasser til senere brug. Selvom de er pakket for kort tid siden, er det fornuftigt at tjekke dem for rådne æbler. Der er ofte et par stykker i en kasse, som hurtigt udvikler gul monilia og rådner. Det værste er dog, at de smitter de æbler, som de rører ved, og det kan hurtigt sprede sig i en kasse æbler.

Husk også at fjerne de gul monilia-angrebne æbler fra træerne, så de ikke bliver hængende og tørrer ind på træerne. De vil så smitte de nye æbler næste sommer.

Sæt hvidløg

Hvis man er glad for hvidløg, er det en god idé at dyrke dem selv. Det er let, og der er mange penge at spare. For at de kan få en ordentlig størrelse, skal hvidløg sættes her i oktober, så de kan nå at udvikle et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind.

Hvornår, man skal sætte dem i efteråret, er lidt en satsning. De skal helst sættes, så de udvikler et godt rodsystem, men det er bedst, at de først kommer op med grøn top hen mod det helt tidlige forår. Men det er som bekendt meget svært at spå om vejret. Generelt kan man sige, at jo mildere egn, man bor i, jo senere i oktober bør man sætte feddene.

Læs mere i »Sæt hvidløg om efteråret« >

Kombiner hvidløg med andre afgrøder

Vælger man kun at have hvidløg i bedet, er der plads til fire rækker på et 110–120 cm bredt bed. For at udnytte pladsen optimalt, kan man vælge at plante hvidløg mellem andre afgrøder.

Hvis man har et stykke med nyplantede jordbær, kan man sætte mellemrækker med hvidløg og dermed udnytte pladsen mellem jordbærrækkerne. Det har dog den ulempe, at det er vanskeligere at overdække stykket i jordbærsæsonen, så fuglene ikke kan komme til bærrene.

Andre gode kombinationer er at sætte tre rækker hvidløg på et 120 cm bredt bed og til foråret så pastinakker, rødbeder eller gulerødder i de to mellemrækker. Pastinak og gulerødder er lang tid om at vokse til, og inden rodfrugterne har brug for pladsen, er hvidløgene ved at være færdigudviklede, og så giver det ekstra plads til rodfrugterne. Efter høst af hvidløgene kan man nå at give rodfrugterne lidt ekstra kompost eller lidt tørret gødning.

Fjern udløbere i jordbærbedet

Jordbærrækkerne skal holdes rene for ukrudt her i efteråret, og i den forbindelse er det en god idé at få fjernet eventuelle nye udløbere, som er i gang med at etablere nye planter. Planter med udløbere bruger energi på de nye planter i stedet for at bruge den på, at de gamle planter sætte nye store blade.

Sæt vinterstikløg

Hvis man køber særlige stikløg beregnet til sætning i efteråret, kan man få nye zittauerløg 2–3 uger tidligere i forsommeren end med stikløg sat i april.

Men overvintringen kan være usikker, og man skal ikke regne med, at alle løg overlever. Er der efter vinteren kommet huller i rækkerne, kan man i april fylde ud med nye sætteløg, så pladsmæssigt sætter man ikke noget til.

Få tidlige løg i drivhuset

Hvis man vil have ekstra tidlige hvidløg og stikløg, kan de sættes i drivhuset. Men det er svært at kombinere det med udplantningen i drivhuset i starten af maj, hvor løgene endnu ikke er helt høstklare. Forkultiverer man, skal man som regel også allerede fra sidst i marts bruge alt pladsen i drivhuset til at forkultivere planter.

En løsning på pladsproblemet er at sætte hvidløgsfed i en kasse med halvt havejord og halvt kompost inde i drivhuset og så flytte kassen med dem ud, når man skal bruge pladsen i drivhuset til forkultivering i marts og april. På samme måde kan man dyrke stikløg i en kasse til tidlig høst.

Sæt årets sidste varmkompost

Med efterårsoprydning i haven, kommer der altid en del nyt kompostmateriale. Det kan enten bruges til at vinterdække køkkenhavens bede med, eller man kan lave kompost af det.

I løbet af et par timers arbejde på en dejlig efterårsdag kan man hurtigt sætte en kompostbunke med det planteaffald, som er samlet sammen. Det er vigtigt at vurdere, om materialet skal vandes, eller om det er vådt nok. Det er også vigtigt, at kompostbunken overdækkes, hvis indholdet når at omsættes i løbet af vinteren, så vinterhalvårets regn ikke udvasker plantenæringsstofferne.

Sætter man en stor bunke til varmkompostering og dækker den over med for eksempel plastik, som holder på varme og fugtighed, vil komposten hurtigt tage varme. Kan man få varmen i den op omkring 55–60 grader, vil mange ukrudtsfrø og sygdomskim desuden ødelægges.

Det kan også være en god idé at stikke en kompostbunke om, hvis det yderste lag ikke er omsat, mens bunkens indre er mere omsat. Det yderste anbringes inderst i den ny bunke. Men det er ikke nødvendigt for at få en god kompost. Det giver bare en mere ensartet og lidt hurtigere omsætning.

Omstikker man ikke kompostbunken, kan man til foråret hente kompost, der hvor den er tilpas omsat inde i bunken og lægge det yderste uomsatte kompost som basis for den næste kompostbunke.

Forbered den lukkede kompostbeholder

Den lukkede kompostbeholder skal helst være cirka en tredjedel fuld her i efteråret. Der skal være nok plads til vinterens grønne affald, som ormene ikke omsætter i samme tempo som om sommeren. Men den må heller ikke være helt tom nu, da ormene så ikke vil have en tilstrækkelig mængde affald at søge ned i, når det bliver frostvejr. Desuden bør der være mange orm i kompostbeholderen, så de er nok til at æde alt affaldet i den kolde tid.

Fjern om nødvendigt det mest omsatte materiale i kompostbeholderen og læg den uomsatte del tilbage. Det mest omsatte skal lægges et sted, hvor det ikke udvaskes af vinterens rigelige nedbør. Enten tildækket eller i en bunke i drivhuset, hvis der er plads nu. Det kan være en fordel at have to lukkede kompostbeholdere, så man starter på en ny sidst på sommeren. Den fra året før vil så være komposteret til foråret.

Hvis man er nødt til at fjerne en del af det mest omsatte kompost fra bunden, skal man sørge for, at de fleste kompostorm bliver i kompostbeholderen. Kompostormene klumper sig sammen inde midt i kompostbeholderen, når det bliver meget koldt, og er de mange, ser det ud til, at de overlever bedre. Hvis man vil være sikker på, at omsætningen fortsat sker i et nogenlunde højt tempo, og at ormene overlever vinteren, kan man binde en vintermåtte omkring kompostbeholderen sidst på efteråret.

Om vinteren er det ekstra nødvendigt at tilføre strukturstof til kompostbeholderen. Strøelsen kan eksempelvis være høvlspåner eller savsmuld, eller man kan gemme nogle sække med visne og tørre plantedele fra efterårets oprydning til formålet.

Efterårets blomster

Både de sene roser, efterårsstauderne og sommerblomsterne blomstrer stadig flittigt. Regn og rusk tager pynten lidt af dem, men heldigvis springer der jo stadig løbende nye blomster ud i haven.

En af efterårets blomster er høsttidløs. Som den står her i græsplænen, giver den minder om forårets blomstrende krokustæpper. Foto: Heidi Kirk Nissen

Men efteråret er her, og man kan se, at blomsterne forbereder sig på, at det er slut. Frøsætningen er i fuld gang, og et par varme tørre dage er det, man har brug for til at høste frø af god kvalitet.

Husk at frø af F1-sorter ikke giver planter med samme kvaliteter som den plante, de høstes fra. Har man flere sorter af samme blomsterart, så kan der også være sket en krydsbestøvning, hvor afkommets farve og udseende bliver en overraskelse. Det er tit en sjov måde at dyrke have på, men det egner sig ikke til bede, hvor blomsternes farve og højde er nøje planlagt.

Pynt efterårskrukkerne

Der er stadig krukker med sommerblomster, som er flotte, men efteråret får uundgåeligt de fleste blomster til at gå i forfald. Det kan faktisk være utroligt smukt. Især hvis det er ledsaget af smukke efterårsfarver eller flotte visne blomsterstande.

Det kan dog også være et sørgeligt syn, og så bør planterne udskiftes, eller krukkerne sættes væk. Især hvis det er krukker, der er placeret centralt ved husets indgange eller på terrasser, som man har udsigt til inde fra huset og stadig bruger på solfyldte dage.

Heldigvis er løsningen ikke så vanskelig, for lige nu kan man købe masser af dejlige efterårsplanter til krukkerne. Der er asters i mange smukke farver, og er man til pink og lilla, så kan man købe farveeksplosioner i form af prydkål. En efterårsklassiker som lyng er også til salg i alle mulige nuancer af rødt og lilla samt i hvid.

Tag de subtropiske planter ind fra haven

Mange af de subtropiske planter tåler ikke temperaturer ned omkring frysepunktet. Derfor skal man nu til at overveje at flytte eksempelvis citrustræer indendørs, mens blandt andet laurbærtræer og -buske godt kan blive stående ude det meste af oktober og måske endda længere, afhængig af vejret. Det er arten og det aktuelle vejr, som bestemmer, hvornår planten skal flyttes ind.

Læs mere i »Så længe kan de subtropiske planter stå ude« >

Indflytningsplanen for citrus skal være klar den dag, hvor der meldes om temperaturer ned omkring 2–3 grader. Selv om der er et par enkelte plusgrader, kan planternes blade nemlig godt fryse på grund af fordampning fra bladenes overflade. Så hold øje med den lokale vejrudsigt.

Tak for din støtte

Tusinde tak for den store opbakning, som vi har oplevet til den årlige indsamling til støtte for hjemmesiden her – Havenyt.dk.

Vi ved, det er en svær tid økonomisk for mange. Det er derfor endnu mere overvældende, hvor mange læsere af Ugens Havenyt og Havenyt.dk generelt, som har valgt at vise deres støtte. Vi i Landsforeningen Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk, er meget taknemmelige.

Havenyt.dk har eksisteret i mere end 20 år, og der har i de fleste af årene været indsamling i september for at bevare hjemmesiden. I skal have stor tak for jeres støtte og gavmildhed, som er med til at sikre, at vi fortsætter også det næste år frem.

Venlige hilsner
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 40, 2022

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider